Atuagagdliutit - 25.09.1980, Side 15

Stor interesse for at få
genoptaget oliejagten
Anden runde i oliejagten vil finde sted i Øst- og
Nordgrønland
Der har i perioden forud for hjem-
mestyrets indførelse i Grønland
ikke været politisk grundlag for
at genoptage en olieaktivitet i
Grønland.
Dette fastslår fællesrådet for
mineralske råstoffer i Grønland i
sinanbefaling af, at man nu gen-
optager oliejagten i Grønland.
Nu er hjemmestyret indført, og
på fællesrådets møde i Alaska har
repræsentanterne fra både Siu-
mut og Atåssut tilsluttet sig, at
man går i gang med at udarbejde
oliekoncessioner til boringer på
land.
Fællesrådets råstofforvaltning
skriver, at der lige siden olieborin-
gerne til havs ved den grønland-
ske vestkyst har været interese
for andre olieboreområder fra di-
verse selskaber, og i sin indstil-
ling gennemgår råstofforvaltnin-
gen de forskellige områder.
Konklusionen er, at det mest
oplagte område for en genoptagel-
se af ohej agten er Jameson Land i
Østgrønland.
Råstofforvaltningen skriver i
sin redegørelse:
— At landområder i Østgrøn-
land, hvor en konkret henvendel-
se foreligger, og hvor der allerede
eksisterer efterforsknings- og ud-
nyttelsesrettigheder, samt hvor
den særlige problematik omkring
Nordisk Mineselskab og dettes
koncession fra 1952 gør sig gæl-
dende, i den nuværende situation
bør prioriteres højest.
Ansøgning
Som nævnt af råstofforvaltnin-
gen foreligger der allerede en
konkret ansøgning om at bore ef-
ter olie nord for Scoresbysund i
Jameson Land.
Ansøgningen kommer fra Nor-
disk Mineselskab og det ameri-
kanske olieselskab Atlantic Rich-
field Company. De to selskaber
mener, at der er store chancer for
olieforekomster i området, der ge-
ologisk ligner områder i Canada,
hvor man har fundet olie og gas.
Nordisk Mineselskab har en
gammel koncession på østkysten,
som også omfatter Jameson
Land. Der eksisterer imidlertid
ingen tidsvarende koncessionsbe-
stemmelser, og det er dem, fælles-
rådet nu vil have udarbejdet.
Hvor lang tid dette arbejde ta-
ger er et åbent spørgsmål, men
står det til de to selskaber, så
starter olieefterforskningen alle-
rede til næste sommer.
En del af Jameson Land indgår
i den nordøstgrønlandske natur-
park, men det område, hvor de to
selskaber vil bore efter olie, ligger
uden for parken.
Interesse flere steder
Der er interesse for olieboringer
flere steder i Grønland. Således
vil f. eks. det multinationale olie-
selskab Mobil gerne bore efter
olie i Melville Bugten.
Råstofforvaltningen mener
imidlertid ikke, at der skal gives
tilladelse i dette område, og med
Siumuts klare afvisning af oliebo-
ringer til havs, bliver det næppe
aktuelt. Såvidt AG erfarer, har
Mobil fået et direkte afslag.
Til gengæld er råstofforvalt-
ningen ikke afvisende over for
den store interesse for kontinen-
talsoklen ud for Østgrønland. Fle-
re olieselskaber er meget interes-
serede, idet man mener, der er ta-
le om geologiske lag svarende til
dem, hvor man har fundet olie ud
for Norges kyst. Grønlands Geo-
logiske Undersøgelser har her i
sommer foretaget en række indle-
dende undersøgelser i dette hav-
område, men med Siumuts lands-
mødevedtagelser forekommer det
ikke realistisk, at der kan skabes
et politisk flertal for at give tilla-
delse til boringer.
Udover Jameson Land bliver
det mest nærliggende efterforsk-
ningsområde derfor Nordgrøn-
land, nærmere betegnet Peary
Land.
Offentlig deltagelse
Råstofforvaltningen lægger i sin
redegørelse megen vægt på, at
det offentliges medvirken i forbin-
delse med olieboringer, bliver
nøje undersøgt.
I sin foreløbige opremsning af
relevante krav i kommende kon-
Kalaallit Nunaanni orsussamik u-
jarlertoqassanersoq inatsisartut
aalajangiiffigissavaat. Kisianni i-
natsisartut aaliangernissaat na-
lorninarpallaarunanngilaq. Aatsi-
tassat pillugit siunnersuisoqati-
giit kalaaliusut qallunaajusullu i-
natsisartunut inassuteqarsimap-
put orsussamik ujarlernissamut
akuersissutinik sanasoqarnissaa
aallarnersaqqullugu. Inassut ta-
manna Siumut qanittukkut a-
taatsimeersuarmat ataatsimeer-
suartunit akuersaarneqarpoq.
— Ataatsimeersuartut aalaj a-
ngiuppaat Siumup orsussamik
qillerilluni ujarlernerit nunami pi-
sussat akuerissagai, kisiannili qil-
lerinerit piorsarsimassutsikkut, i-
nuutissarsiornikkut nunallu iller-
sorneqarnissaani ajoqutaassan-
ngippata aatsaat. Kiisalu Kalaal-
lit Nunaat illersornissakkut kis-
saatiginanngitsumut pisinneqan-
ngippat aatsaat.
Taamatut inuutissarsiutitigut
naalakkersuisut oqartussaatitaat
Lars Emil Johansen nassuiaavoq.
Oqaasii ataatsimeersuareernerup
kingorna tusagassiortunik kater-
sortitsinermi tusarneqarput. Na-
ngipporlu:
— Suli Siumup immami qilleri-
neq akerliuffigaa, nunamili qilleri-
soqarsinnaanera misissuiffigine-
qartariaqarpoq.
Nunatsinni naalakkersuisut
siulittaasuata Jonathan Motz-
feldtip inatsisartut ataatsimiiler-
nerat ammaramiuk oqalugiummi-
ni taamatut isummersimaneq
aamma saqqummiuppaa. Ulloq
taanna Kalaallit Nunaata Radioa-
gut apersorneqarnermini oqarpoq
akuersissuteqarnissami piumasa-
qaatigalugit aalaj angersakkat
qanoq ilusilerneqarsimanissaat
pingaaruteqarluinnartussaasoq.
Tusagassiortunik katersortitsi-
nermi AGip tungaanit apeqquti-
gineqarpoq naalakkersuisut siu-
littaasuannut Siumup nunamik il-
cessionsbestemmelser nævner rå-
stofforvaltningen således »det of-
fentliges deltagelse som partner i
projektet«, »det offentliges i del-
tagelse selskabernes beslutnings-
proces« samt »forpligtelser til til-
bagelevering til det offentlige af
dele af koncessionsområdet«.
Desuden nævner råstofforvalt-
ningen, at der skal stilles krav om
olie- og gasforsyning af Grønland
og Danmark, uddannelse af grøn-
landsk og dansk arbejdskraft,
placering af leverancer og tjene-
steydelser i Grønland og Dan-
mark samt »teknisk og miljømæs-
sig regulering af, samt
godkendelses- og tilsynsprocedu-
rer for virksomhedens udførelse,
herunder regulering af udskib-
ningsforhold i forbindelse med en
eventuel udvindingssituation
samt øvrige transportforhold i
forbindelse med selskabets aktivi-
teter i området«.
-Up
lersuinissamik aalaj angernera nu-
nami orsussamik ujarlerluni qille-
rinissamut akuersaarpaluttumik
pissuseqarnermi akerleriissute-
qarnersoq, tassami assersuuti-
giinnarlugu orsussamik nassaar-
toqassappat orsussamik assar-
tuuterujutarnarsuit atorlugit or-
sussaq Kalaallit Nunaannit an-
ninneqartartussaammat.
Jonathan Motzfeldt akissum-
mini oqarpoq soorunami eqqar-
saatigisarialinnik aj ornartorsiu-
terpassuaqartoq aaqqinniagassa-
nik.
— Tamanna tassaavoq immini
ingerlajuartussaq, nangippoq. A-
kuersissummi aalaj angersakkat
aaliangiisuulluinnartussaapput,
neriorsuutigissavaralu eqqumani-
arluinnarniassasugut.
Maannakkut isumaqaannarpu-
nga periarfissat misissorneqassa-
sut akuersissuteqarnissamullu
piumasarineqartussanik sanas-
salluta. Akuersissutissallu piu-
masaqaatai Siumap illoqarfinni i-
nuutissarsiornermut pinngorti-
tallu allanngutsaalinissaanut
naapertuunnissaat anguniaanna-
gassaraarput.
Siunnersuisoqatigiit nalunaarute-
qareernerisa kingorna Tunumit
annilaarutinik oqaaseqaatit tak-
kussimapput. Tunumiut qillerine-
qassappat eqqorneqarnerpaasus-
saapput.
Assigiinngitsutigut oqaloqati-
gineqarsimannginneq isornartor-
siorneqarpoq.
Tamatumunnga Jonathan
Motzfeldt oqarpoq nammineq II-
loqqortuuni kommunalbestyrelse
oqaloqatigisimallugu.
Saniatigullu naalakkersuisut
siulittaasuata erseqqissarsima-
vaa mannna aaliangerniarneqaan-
narallarmat suliassaq taanna i-
ngerlateqqissanersoq, piumasa-
qarfigisimavaalu »eqqissisimasu-
mik tamanna naalaarallaqqullu-
gu«. -Up
Qillerineqassanersoq
inatsisartut
aalajangissavaat
Inatsisartut akuersaarnissaat ilimanareerpoq
AG
GRØNLANDSPOSTEN
Assiliinermik unammineq nutaaq
Ullut tamarluinnaasa kalaalerpassuit inuiaqatigiit ingerlanerannik nakkutiginnit-
tuupput sulisuunermikkut. Namminersorneruneq ikiorluarpaat, kalaallit ineriar-
tornerat isumagaat.
Oqallittarnerni ingerlanerliortut kisimik eqqaaneqartarput. AGimi assiliiner-
mik unamminermi inuit nipaatsumik inooqataallutik suliaminnik ullut tamarluin-
naasa akisussaassuseqarluartumik ingerlatsisut sammitinniarpai. Taakkuami
sulinngippata suna tamarmi unikaallattarpoq.
Assiliinermik unammineq nuannariinnarlugu assiliisartut unammineraat.
Malittarisassat makkuupput:
1) annerpaamik assit pingasut nassiunneqassapput. Utertinnissaannut allakkat
puuannik nassitsisoqarsimappat utertinneqassapput. Assiliisup najugaa assip
tunuatigut tamatigut allanneqartassaaq.
2) assit qalipaateqanngikkunik pitsaaneruvoq.
3) assit nassiussatit pillugit suna pissutigalugu taakkorpiaat nassiunneri nas-
suiassavat. Ilanngullugu sumi assilisarisimanerlugu.
4) assit nassiussat amerlanerpaat inissaqartitsineq naapertorlugu AGimiittas-
sapput, asseq ilanngunneqartoq 50 kruuneqarpoq.
5) ukiortaami immikkut nalilersuisussaatitat assileeriarsigik pingasunik ajugaa-
sussanik tikkuaaniassapput. Naliliiniartussat tassaapput Naalakkersuisunut i-
laasortaq Lars Emil Johansen, eqqumiitsuliortoq illussanillu titartaasartoq Fre-
derik Holm, AGimi assilissoq Louise Inger Lyberth, AGimilu suleqataasoq Hans
Anthon Lynge.
Ajugaasut akissarsiassaat:
1) assiliivik Nikon EM spejlreflexkamera. Akia 1.630.00 kr.
2) Konica C 35 EF kamera, qaammaallattaatilik taskertalerlugu. Akia 820.00 kr.
3) Ricoh 500 G kamera, taskertalik. Akia 620.00 kr.
Assinik kingusinnerpaamik nassiussisoqarsinnaavoq decemberip aallaqqaataa-
ni. Allakkat puuanni 1. december naqissimappat ajussanngilaq.
Assit nassiunneqassapput uunga: AGp assinik unammisitsinera Postbox 39,
3900 Nuuk
Neriuppugut amerlasuut assiliinermik unamminermut peqataajumaartut kalaal-
lillu suliaminnik ingerlatsisut paasisassarsiorfigiumaaraat. Lundby Foto Nuum-
miittoq akissarsiassanik kusanaqisunik tunniussisimasoq qutsavigaarput.
En stærk superkompakt nyhed fra Nikon. Ni-
kon EM m/org. 50 mm 1,8 E objektiv. Elek-
tronisk lukker fra 1/1000 til 1 sek. Værdi:
1.630,00 kr.
Konica EF med indbygget blitz. Hexanonop-
tik 38 mm 2,8 sikrer klare og knivskarpe bille-
der. Værdi: 820,00 kr.
Ricoh 500 G med indbygget afstandsmåler.
Kontrol i søger for rigtig eksponering. Værdi:
620,00 kr.
Ny fotokonkurrence
Hver dag er en masse grønlændere med til at få samfundet til at fungere. De ar-
bejder for at gøre hjemmestyret til virkelighed, for at sikre den grønlandske ud-
vikling.
I debatten bliver der for der meste talt om de ting, der ikke fungerer. AG vil
med en ny fotokonkurrence gerne sætte fokus på alle dem, der stille og samvit-
tighedsfuldt søger for, at samfund fungerer.
Der er tale om en amatørkonkurrence, og vi opfordrer alle til at indsende bil-
leder.
Sådan er reglerne:
1. Der må højst indsendes tre billeder, som bliver returneret, hvis der vedlæg-
ges en svarkuvert og adressen står bag på hvert billede.
3. Du skal skrive en begrundelse fra netop de billeder, du sender ind samt oply-
se hvor de er taget.
4. AG offentliggør så mange af billederne som muligt, og hvert offentliggjort
billed honoreres med 50 kr.
5. Til nytår vil en særlig dommerkomite udpege tre vindere. Komieen består af
landsstyremedlem for erhverv, Lars Emil Johansen, kunstnere og arkitekten
Frederik Holm, AGs fotograf Luoise Inger Lyberth og AGs kulturmedarbejder
Hans Anton Lynge.
6. Første præmie: Nikon EM spejlreflexkamera til en værdi af 1.630,00 kr.
7. Anden præmie: Konica C 35 EF kamera med indbygget blitz og taske. Vær-
di: 820,00 kr.
8. Tredie præmie: Ricoh 500 G kamera med taske. Værdi: 620,00 kr.
9. Sidste frist for indsendelse af billeder er den 1. december (poststempel).
10. Billederne skal sendes til: AGs fotokonkurrence, postboks 39. 3900 Nuuk.
AG håber, at mange vil tage kameraet med på opdagelse i det arbejdende
Grønland, og vi takker Lundby Foto i Nuuk for at have stillet de meget fine
præmier ti! rådighed.
taii
QJlDDaDXW
[FO'F© TELK 31347
BOX 119 3900 GODTHÅB
15