Atuagagdliutit - 25.09.1980, Qupperneq 16

AG
Orsussamik
ujarlerneq
nangillugu
Kalaallit Nunaanni orsussamik ujarlernerup immik-
koortuata aappaa aaliartinnialerpoq. Ujarlerfissaq
Tunumiippoq Tunullu avannaarsuani ujarlerfissaq
aamma ilimanarsinnaavoq
Kalaallit Nunaanni namminersor-
nerulernerup eqqunneqannginne-
rani Kalaallit Nunaanni orsussa-
mik ujarlerneq naalakkersuinik-
kut tunngavissaqarsimanngilaq
— ujarleqqinniarnissarlu pissutis-
saqarsimanani.
Tamanna Kalaallit Nunaanni
aatsitassaqarnikkut siunnersui-
soqatigiit nalunaarutigaat, maan-
nalu Kalaallit Nunaanni orsussar-
siorluni ujarleqqilernissaq inassu-
tigalugu.
Maanna namminersorneruler-
neq eqqunneqarsimalerpoq. Siun-
nersuisoqatigiit Alaskami ataat-
simeeqqammerput. Siumut Atas-
sullu or sussar siorluni ujarleqqi-
lernissamut akuersaarsimapput.
Ujarlernissamut akuerineqarnis-
sat isumaqatigiinniutigineqarnis-
saat ammaanneqarput. Nunami
qillerisoqarsinnaanera periarfis-
salerneqarpoq.
Siunnersuisoqatigiit ingerlatsi-
soqarfiat allappoq kalaallit aali-
sarfiisa nalaanni orsussarsiorluni
qillerinerit unitsinneqarmatali or-
sussamik ujarlerfissanik nutaa-
nik nassaarniarnissaq orsussaati-
lissuaatillit soqutigisimagaat. I-
ngerlatsisoqarfiup inassuteqar-
nermini piukkussaasut oqaluuse-
risimavai.
Oqaluuserinninneq naggataar-
lugu inernerusumik oqaaseqar-
nermini ingerlatsisoqarfiup Tunu-
mi Jameson Land piukkunneqar-
tutut tikkuartorpaa.
Ingerlatsisoqarfik nalunaaru-
siamini allappoq:
— Tunumi nunap ilaani, qinnu-
teqaatigineqarsimasumi, aamma-
lu ujarlerfigalugulu piiaasinnaa-
nermut akuerineqarfioreersumi,
kiisalo Nordisk Mineselskabip im-
mikkoortumik pissuteqarfigisaa-
ni aammalu taassuma 1952imilli
akuerineqarsimaffigisaani pissut-
sit atuutsillugit maannakkut nu-
namineq taanna annerpaamik isi-
giniarneqartariaqarpoq.
Qinnuteqaat
Ingerlatsisoqarfiup taariigaatut
Illoqqortuut avannaanni Jame-
son Landimi qillerinissamut qin-
nuteqaat pigineqareerpoq.
Qinnuteqaat Nordisk Minesels-
kabimit qinnuteqaataavoq aappa-
ralugu amerikkamiut orsussarsi-
ortut sullivissuaataat Atlantic
Richfield Company. Suliffissuit
taakku marluk tamarmik isuma-
qarput tamaani orsussaqarnissaa
ilimanarluinnartoq. Tamaani nu-
nap sannaata Canadami orsussa-
mik gasimillu nassaarfiusimasoq
assigaa.
Nordisk Mineselskab Tunumi
ujarlernissamut qangali akuersis-
summik peqarpoq. Akuersissutip
ilaatigut Jameson Land imaraa.
Taamaakkaluartoq akuersissutit
ullumikkumut naleqquttut pigi-
neqanngillat. Akuersissutit ullu-
mikkumut naleqquttut Siunner-
suisoqatigiit sananeqaqquaat.
Suliaq taanna qanoq sivisuti-
gissanersoq ilisimaneqarpallaan-
ngilaq. Kisianni suliassaq suliffis-
suit taakku marluullutik suliaris-
sappassuk taava aappaagu aa-
sakkut qillerinissaq aallartereer-
sinnaassagaluarpoq.
Jameson Landip ilaa eqqissisi-
matitaavoq. Qilleriffiginiakkalli
eqqissisimatitap killeqarfiata si-
la taaniipput.
Arlalinnit soqutigineqartoq
Kalaallit Nunaata nunataani qil-
lerinissamut soqutiginninneq an-
nertungaatsiarpoq. Assersuuti-
galugu suliffissuaq nunarsuarmik
tamarmik kaajallaasoq Mobil Qi-
musseriarsuarmi qillerinissamik
soqutiginnippoq.
Ingerlatsisoqarfiulli isumaa
malillugu tamaani qillerisoqarnis-
saa nangaassutigisariaqarpoq.
Siumullu immami qillerinernut
naaggaarluinnarnera tunuliaqu-
taralugu qillerisoqarnissaa ta-
maani ilimananngilaq. AGip paa-
sisai malillugit Mobil itigartitaa-
simavoq.
Akerlianilli ingerlatsisoqatigiit
Tunup avataani nunap sineriaata
killingani qillerisoqarsinnaanera-
nut nangartuivissunngilaq. Or-
sussamik ujarlertartut arlallit ta-
manna soqutigisorujussuuaat i-
sumaqaramik tamatuma sanane-
qaammigut Norgep sineriaani
nassaarfiusartut assigigaa. Ka-
laallit Nunaanni ujarassiuut aa-
saq manna aallarnersaataasumik
immami tamatumani misissuiler-
simapput. Siumukkormiulli a-
taatsimeersuareernermik kingor-
na oqaaseqaataat tunngavigalu-
git tamaani qillerinissamut aku-
ersissutinik tunniussaqartoqar-
nissaa ilimananngilaq.
Tassa Jameson Landip saniati-
gut qillerinikkut ujarlerfigineqar-
sinnaasut ilimanarnerusut Peary
Landimi pisussatut naatsorsuuti-
gisariaqarput.
Pisortat peqataanissaat
Ingerlatsisoqatigiit nalunaarusia-
minni assut pingaartippaat orsus-
samik ujarlerluni qillerisarnerni
pisortat annertuumik peqataatin-
neqartarnissaat misissuilluarfigi-
neqassasoq.
Piumasarineqartut suunissaan-
nik naapertuuttunik taaguinermi-
ni ingerlatsisoqatigiit tikkuartor-
paat, soorlu »suliassami pisortat
peqataasutut ilanngunneqarnis-
saat«, »Suliffissuaqarfiit aalaja-
ngerniartarneranni pisortat peqa-
taasarnissaat« kiisalu »akuersis-
sutit ilaannik pisortanut utertit-
sisarnissamut pisussaaffeqartar-
nissat«.
Kiisalu ingerlatsisoqatigiit na-
lunaarumminni taavaat Kalaallit
Nunaata Qallunaallu nunaatlu or-
sussamik gasimillu pilersorneqar-
tarnissaat piumasaqataassasoq,
kalaallit qallunaallu sulisussatut
ilinniartinneqarnissaat piumasa-
qaataassasoq, assartuisarnerit
sulissussisarnerillu Kalaallit Nu-
naannut Qallunaallu nunaannut i-
nissinneqassasut kiisalu »atorto-
rissaarutitigut pinngortitallu tu-
ngaatigut nalimmassaasarnissat,
taakkununnga ilanngullugit aku-
ersissuteqartarnermut nakkutil-
liinniartarnermullu malittarisas-
sat suliap ingerlanneranut tun-
ngasut, soorlu piiaaneqartillugu
umiarsuarnik usilersuisarfiit naa-
pertuuttunngorsarnissaat sulif-
fiullu nunaminermi suliffigisaani
atassuteqarniartarnernut tun-
ngasut tamaasa«. -lip
»Nella Dan« kisiartaajunnaassaaq umiarsuarnit llloqqortoormiunut pisartunit Jameson Landimi uuliasiorneqalissagaiuarpat.
»Nella Dan« bliver ikke ene om at skulle besejle llloqqortoormiut, hvis olieboringerne starter i Jameson Land.
Landstinget træffer
den endelige beslutning
om nye olieboringer
Men landstingets ja var givet på forhånd
Det bliver landstinget, der kom-
mer til at træffe den endelige be-
slutning om, hvorvidt oliejagten
måske skal genoptages i Grøn-
land.
Men der er næppe stor tvivl
om, hvad landstinget vil beslutte.
Det dansk-grønlandske fællesråd
for mineralske råstoffer i Grøn-
land har indstillet til landstinget,
at man påbegynder udarbejdelsen
af oliekoncessioner med henblik
på boringer på land. Denne ind-
stilling er blevet tiltrådt på Siu-
muts landsmøde fornylig.
— landsmødet har vedtaget, at
Siumut går ind for olieboringer på
land på betingelse af, at boringer-
ne ikke medfører uønskede virk-
ninger kulturelt, erhvervsmæs-
sigt og miljømæssigt, samt at de
ikke placerer Grønland i en uøn-
sket sikkerhedspolitisk situation.
Sådan forklarede landsstyre-
medlem for erhverv, Lars Emil
Johansen, Siumuts stilling efter
landsmødet på et pressemøde
umiddelbart efter landsmødets
afslutning. Og han fortsatte:
— Siumut er fortsat kategorisk
imod olieboringer til havs, men vi
mener, at mulighederne for olie-
boringer på land må undersøges.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt gav udtryk for det
samme i sin åbningstale i lands-
tinget, og han sagde samme dag i
Grønlands Radio, at det altafgø-
rende bliver, hvordan koncessi-
onsbestemmelserne bliver udfor-
met.
onsbestemmelser, som tilgode ser
Siumuts krav om beskyttelse af
de lokale erhverv og det grønland-
ske miljø.
Lokal uro
Efter offentliggørelsen af fælles-
rådets indstilling, er der kommet
reaktioner lokalt fra østkysten,
som er mest i søgelyset med hen-
syn til eventuelle olieboringer på
land.
Man har fra forskellig side kri-
tiseret, at man ikke lokalt er ble-
vet orienteret.
Hertil siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, at han selv
har talt med kommunalbestyrel-
sen i Scoresbysund.
Desuden har landsstyrefor-
manden understreget, at der kun
er tale om, at det nu skal beslut-
tes, at gå videre med sagen, og
han har opfordret til, at man skal
»tage det med ro«.
•lip
Canadap isslttortaani nuna i uuliasiorluni qillerlneq.
Olieboringer på land i arktisk Canada.
Supertankere
På pressemødet efter Siumuts
landsmøde spurgte AG landssty-
reformanden, hvorvidt der er en
modsætning mellem, at Siumut
vil sikre miljøet og samtidig er po-
sitiv over for olieboringer på land,
som f. eks. vil medføre, at super-
tankere skal udføre grønlandsk
olie.
Jonathan Motzfeldt svarede, at
der naturligvis er en række pro-
blemer, som nøje skal overvejes.
— Der er tale om en proces,
fortsatte han. — Koncessionsbe-
stemmelserne bliver altafgøren-
de, og vi skal love, at vi vil være
vågne. På nuværende tidspunkt
er der imidlertid kun tale om, at vi
mener, man skal gå i gang med at
undersøge og udarbejde koncessi-
llloqqortoormiut kiserliorpallaarunnaassapput nunami uuliasiorneq aallartippat.
Illoqqortoormiut's isolation bliver brudt, når olieefterforskningen på land starter.
16