Atuagagdliutit - 25.09.1980, Side 18

AG
Inuusuttunut
Tasiusami
aasivik 80
Aasianni inuusuttut nammineerlutik aaqqis-
suussimavaat, siunertaralugu illoqarfiit iluanni
ajornartorsiutaasartut eqartorneqarnissaat. Ta-
siusamilu aasiveqarnermi imigassaq pillugu
ataatsimiinnermi imatut eqikkaaneqarsima-
voq:
Nej til fortsat EF-
medlemskab
I stedet ønsker regeringspartiet frie handelsaftaler.
Flere lande har allerede erklæret sig interesseret
i sådanne ordninger, hvis Grønland melder sig ud
Sooq inuit imigassartortar-
pat? Inuiaqatigiinni sukkasoo-
rujussuarmik ineriartortitaa-
suni peroriartorsimavugut,
inuiaallu assigiinngitsut mar-
luk aporaaffianni. Ilitsorivu-
gut angajoqqaat, ilaquttat,
nunaqqatit imigassamik atui-
sut, tamannalu qaatuussaralu-
gu. Imigassaq killeqanngitsu-
mik ammarneqaqqaarmat
Landsrådimit 50-ikkunni, sa-
naartornerup ineriartupiluu-
lerfiullu naligaa.
Ineriartupiloornerup kalaa-
leq malinnaasinnaajunnaarsip-
paa, imigassamillu atuipilutsi-
lerlugu. Inuiaat marluk apo-
raannerisa kinguneraa kalaal-
lit inuiaassutsiminnik qimatsi-
artulernerat. Inuit avissaar-
tortitaapput, ilai pisoorsuit
ilai piitsut. Qanga piniartoqar-
finni naligiinneq atuukkaluar-
toq atorunnaarpoq illoqarfinni
suhffissuarnut sulisartussanik
eqiterineqarmat. Eqiterinerup
kinguneraa inuup nammineq
nunamini takornartatut misi-
gilernera, tassuunalu ajornar-
torsiutit siornatigut naapin-
neq ajukkat takkussulerput.
Pisiniarfinniit imigassaq
kuuinnalerpoq kalaalerlu kuu-
gussaavoq. Taamaalilluni ka-
laaleq ajornartorsiutiminik qi-
maaffissarsivoq, qimaaffissar-
sineralu qallunaat imerniartar-
fiuteqalernermikkut iluanaapi-
luffigilerpaat.
Imigassartortarnermut peq-
qutaapput, toqqissimanngin-
neq, ilassaaleqineq, suliffissa-
qartitaannginneq, akissaatit
amigartut, inissaaleqineq, isu-
maqatigiinnginneq, unammi-
neq, ajorsarneq, ilami allarpas-
suillu tamarmik naqisimane-
qarnermik tunngaveqartut.
Inuiaqatigiit aggugaasima-
nerat peqqutaalluni allat ila-
qutariit aggugaasimapput
oqaloqatigiissinnaaneq tas-
suuna killilerneqarpoq, inuillu
ammajunnaarsitaallutik, a-
ngajoqqaat averar tut meeqqa-
minnik arsaarneqartut. Ilaasa
meeqqatik anisioraraat, ilai
imigassartorsimallutik immi-
nortut, ilai toqutsisut. Parnaa-
russivimmut pisoqaraangat
inuiaqatigiit parnaarussaq im-
mikkoortileraraat. Angajoq-
qaat tassani pisuunngillat.
Tassani atuarfik, inissiisarfiit
■ Tigusaasut — Alapernaarsuut
»AgdleK« kutterit marluk Aa-
siaat avataani kinguppannik aali-
sartarfimmi peqqusersaarlutik
aalisartut tigusarisimavai. Tigu-
saasut tassaapput »Hans Ole«
Aasianneersoq »Frederik Lund-
blad«ilu Kangaatsiameersoq.
inatsisinik inuiannut naleqqu-
tinngivissunik tunngaveqar-
tut pisuupput.
Kalaallinut imigassap putu-
saarutaanera assigiinngitsu-
nik ilusilersorneqartarpoq.
Akitsorterineqartarpoq, pisi-
niarfinnilu ammanerisa piffis-
saa killilersorneqartarlunilu
matusineqartaraluarpoq. Tas-
sani siunertarineqartaraluar-
poq kalaallit imerunnaaminis-
saat iluaqutaanngitsumilli.
Pointit eqqunneqaraluar-
put, kisiannili kalaallit imerun-
naaminngillat, ajornartorsiu-
tit atukkavut imigassap qa-
noq iliorneqaraluarneratigul-
luunniit aaqqissinnaanngim-
mata. Inuit pointisisalermata
suli avissaariaqqinnermik pi-
soqarpoq. Ilaat pointiminnik
erlillutik immikkoornialersut,
ilai akissaatit amigarneri pis-
sutigalugit pointiminnik tuni-
niaasut, naak ilai akissaatikik-
kaluaqalutik akii soqutigina-
git pisiniartut, ilai pointissaa-
leqalutik tillinniartut, spriti
immiaq naamaarniarneq
ingatsipput, massa qallunaat
unioqqutitsillutik qaqisut po-
intinik naqiterisitsillutik tuni-
niaasut.
Qulaani taaneqartut taku-
gutsigik ersareqaaq tusagassi-
uutit pointinik nersualaarin-
ninnerat salluusoq, unali peq-
qutiginiaannarpaat aningaa-
sanik iluanaarutigisartakkatik
qaffariarsimammata. Tamatu-
muunakkut takussutissaqar-
tinngilarput pointit atugaa-
ginnarnissaat.
Imigassap ajornartorsiutaa-
nera taakkartorneqartaraluar-
poq, kisianniuna ajornartorsi-
utit allat pilersittaraat.
Oqallinniarta ajornartorsiu-
tit qanoq aaqqissallugit. Na-
lunngilarpummi qulaanin-
ngaanniit aqunneqarnerput
akuersaaginnaraluarutsigu
ajornartorsiutit qaangerun-
narnagit. Periarfissavut aaju-
kua: Aasivik, Illu, katersortar-
fiit, tusagassiuutit suullu allat
isumasioqatigiiffiusinnaasut.
Imigassaq kalaallinut sak-
kuuvoq sinnassaatalluni.
Takusigik pisuussutitsinnik
tilligartut taavaana nunan-
nguarput kikkaleraat.
Taakku tamarmik 80 tons sinner-
lugu oqimaassuseqarput angalla-
tinullu 80 tons sinnerlugu pisari-
sassaatitat majip 30aniilli pisari-
neqareersimapput. Pisarisassaa-
titat 3.000 tonsinik annertussuse-
qarput.
af EF
Nej til fortsat medlemskab af
EF og folkeafstemning herom
senest forår 1982. Det er,
hvad deltagerne i Siumuts
landsmøde fastslår eenstem-
migt.
— For hver dag, Grønlands
hjemmestyre fungerer, bliver det
mere og mere klart, at Grønlands
medlemskab af EF på alle måder
er ødelæggende for virkeliggørel-
sen af den stadig stigende selv-
stændighed, som hjemmestyret
er udtryk for. Grønlandsk hjem-
mestyre og grønlandsk medlem-
skab af EF er ganske enkelt to
modstridende bevægelser, hedder
det i en udtalelse, som blev vedta-
get i landsmødet.
Behandlingen af EF-spørgsmå-
let på partiets landsmøde blev ik-
ke en diskussion om, hvorvidt
man skal blive i EF eller ej. Parti-
ets standpunkt var på forhånd af-
klaret, nemlig udmeldelse af EF,
og derfor koncentrerede drøftel-
sen af EF-spørgsmålet sig om en
strategiplan for udmeldelse. Pla-
nen, som fik støtte fra alle delege-
rede, var udarbejdet i samarbejde
med medlem af EF-parlamentet,
Finn Lynge. Planen går blandt
andet ud på, at der i øjeblikket
nedsættes en kompetent politisk
forhandlingsgruppe, der skal or-
ganisere handelspolitiske aftaler,
der kan sikre den økonomiske
kompensation for udmeldelsen.
Ikke for sent
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt lagde under debatten
vægt på, at en folkeafstemning
ikke må ske på et alt for sent tids-
punkt. Grønlands særordning
inden for EF udløber i slutningen
af 1982, og der må være god tid til
forberedelse.
Han nævnte muligheden af, at
tidspunktet for folkeafstemnin-
gen bliver taget op i landstingets
forårssamling i 1981.
I landsmødeudtalelsen peges
der på, at modsætningen mellem
Grønlands hjemmestyre og med-
lemskab af EF viser sig tydeligst
på fiskeriområdet:
— Uden Grønland nogensinde
er blevet spurgt, har EF siden
1977 tiltaget sig retten over alle
fisk i de grønlandske farvande.
Det betyder, at landsstyret hvert
år må rej se til Bruxelles og anmo-
de om tilladelse til, at grønland-
ske fiskere må fiske i Grønlands
farvande. Det er i dag EF, der be-
stemmer, hvor meget Grønland
må fiske i egne farvande. EF be-
stemmer også, hvilke andre fiske-
rilande, der må fiske i de grøn-
landske farvande. Det er EF, der
giver Tyskland, Norge, Færøerne
og Canada lov til at fiske her.
Vil have magt
over resten også
— Nu har EF-kommissionen også
erklæret, at det er EF, der har be-
stemmelsesretten over alle patte-
dyrene i det såkaldte EF-hav,
hedder det videre i udtalelsen. —
Det betyder blandt andet, at EF
vil ind i Den Internationale Hval-
kommission. De eneste hvaler,
der findes i EF, er vores hvaler.
Dem vil EF nu også bestemme
over.
— Når vi i Grønland, som følge
af hjemmestyret, pr. 1. januar
1981 skal overtage reguleringen
af vores søterritorie fra Danmark,
kan det derfor reelt blive et hav
uden dyr, vi overtager. EF har al-
lerede taget magten over store de-
le af havets ressourcer, og nu vil
de have magten over resten også.
Dyrene og fiskene i de grøn-
landske farvande har altid været
og skal fortsat være livsnerven i
vort lands erhvervsliv. Vi kan ik-
ke fortsat se passivt til, at en
sammenslutning af gamle euro-
pæiske kolonimagter, som vi
hverken etnisk, sprogligt, geogra-
fisk, erhvervsmæssigt eller kultu-
relt hører sammen med, sætter
sig på vores vigtigste ressourcer.
Dårlig handel
I udtalelsen peges der videre på,
at den mængde fisk, som EF dels
selv henter heroppe, dels sælger
ud af til andre lande, er af langt
større værdi, end de tilskud EF
giver til Grønland. — Dels betaler
vi EF med vores fisk, og det er i
sig selv en dårlig handel. — Men
vi betaler også EF med retten til
selv at bestemme over vort land,
vor politik og vor fremtid. Og det
er langt værre. For det er ikke
kun på fiskeriområdet EF kræver
indflydelse. På arbejdsmarkeds-
området, på råstofområdet, på
det økonomiske område — ja,
snart sagt på alle områder søger
EF i dag at øge sin indflydelse.
Og for hver dag, der går, bliver
Grønland trukket længere og læn-
gere ind i EFs forsøg på at skabe
en europæisk union.
Frie aftaler,
også gerne med EF
Udtalelsen fra Siumuts landsmø-
de peger på, at en fremtidig poli-
tik udenfor EF må baseres på frie
handelsaftaler i stedet for på bin-
dende politiske sammenslutnin-
ger.
— De penge, som tabes ved en
udmeldelse af EF, kan vindes ved
en fornuftig beskatning af det
fremmede fiskeri i vore vande.
Dette kan opnås dels gennem li-
censafgifter, dels gennem mere
langsigtede fiskeriaftaler. Flere
lande, både indenfor og udenfor
EF, har allerede erklæret sig in-
teresserede i sådanne ordninger,
hvis Grønland melder sig ud af
EF.
— Den tvivl, der spredes af EF-
tilhængere om, hvorvidt vi kan
klare os uden EFs tilskud, er der-
for ikke reel.
— Gennem fornuftige forhand-
linger med interesserede fiskeri-
lande, herunder også gerne EF,
har vi god grund til at stole på en
økonomisk gevinst, der er mindst
lige så stor som de tilskud, vi i
dag får fra EF. Og samtidig vil vi
kunne frigøre os fra den politiske
binding, som EF-medlemskabet
medfører og dermed tilbagevinde
retten til selv at bestemme over
vores vande.
Det kan lade sig gøre
— Færøerne har vist, at dette kan
lade sig gøre. Ligesom Færøerne
ønsker vi fuld ret til selv at be-
stemme over vort lands ressour-
cer og selv at forhandle vort lands
fiskeriaftaler.
EF-parlamentime ilaussortaK Finn Lynge
suliane pivdlugo Siumup atautsimérssu-
arnerane nalunaerusiaminik sarxumiu-
ssaKarpOK. ima ilåtigut oxarpox: — EF-
imit anisaugut kigsautigigavtigo sulexa-
tigissavtinut tamanut perKingnartumik
pitsaussumigdlo pissusexarnigssarput,
årtia EF-imut.
Finn Lynge, medlem af EF-parlamentet,
forelagde på Siumut-landsmødet en rap-
port om sit arbejde i parlamentet. Flans
Konklusion var: — Vi skal ud af EF, fordi
vi ønsker et snudt og godt forhold til alle
vore samarbejdspartnere, inklusive EF.
Udtalelsen afsluttes med krav
om, at »vore politiske ledere 1) al-
lerede nu går i gang med at afkla-
re, hvorledes værdien af alle
Grønlands råstoffer og fisk kom-
mer Grønland til gode via frie
handelsaftaler med interesserede
lande«, og 2) at de opfordrer det
grønlandske folk til at stoppe for
EFs politiske indflydelse i Grøn-
land ved at lave folkeafstemning
senest foråret 1982 under motto-
et: Nej til fortsat medlemskab af
EF«.
s.
naitsumernit
■ Tiniteqilaami ikuallanneq. —
Niviarsiaraq arfineq-mar lunnik u-
kiulik Tiniteqilaami Tasiilap
Kommuniani ikuallagussaasima-
voq. Qatanngutaa arnaq 16ninik
ukiulik uutitersimavoq Tasiilami-
lu napparsimmavimmut unitsi-
taasimalluni. Ikuallannermut pis-
sutaavoq meeqqap tallimanik u-
kiullip ikitsisinik pinnguarsima-
nera. Taassuma sinittarfimmi ati-
sat ikissimavai illulu akunnerup
affaata ingerlanerani nungulluni
ikuallappoq.
■ Angalanertik naammassigaat
— Kaptajn Ejnar Mikkelseni eq-
qaaniarlugu angalalluni ilisima-
sassarsiorneq iluatsilluarluni
naammassivoq, ilisimasassarsior-
tup aappaa illussanik titartaasar-
toq John Andersen nalunaarpoq.
Eskimologimut ilinniartoq Jørn
Berglund Nielsen ilagalugu Illoq-
qortoormiut kujataanni Turner
Ømiit Ammassaliup tungaanut
qajartorsimapput.
■ Tunuartoq. — S.I.K.p siulit-
taasortaava Jens Lyberth Suli-
sartut Partiiata siulersuisuuneri-
nit tunuarniarpoq. Toqusoqarneq
pissutsillu allat pissutigalugit
Jens Lyberth allamik sinniisussa-
qanngilaq siulersuisuunerni inaa-
nik paarlaassisinnaasumik.
Aasianni Illumi sulisut.
Kalaallit Nunaanni inuusuttuuneq pillugu AGip inuusuttunut
qupperneranutallagit. Naasiutiinnassavat AG, Inuusuttunut,
Postbox 39, 3900 Nuuk.
18