Atuagagdliutit - 25.09.1980, Síða 20

AG
DE UNGE
Aasivik 80 i
Tasiusaq
De unge har i Aasiaat selv arrangeret mødet i
Tasiusaq, formålet er at snakke om de enkelte
byers problemer. — Man har drøftet følgende i
Tasiusaq om alkohol:
Vil tage ejendomsretten
op efter EF-udmeldelse
sulissunut
isumagingningne-
rulertariaKarput
Marianne Petersen — sujulerssuissuner-
nut KinigaordlåK/nyvalgt til hovedbesty-
relsen.
Isak Lund — sujulerssuissunernut Kini-
gaordlåK/nyvalgt til hovedbestyrelsen.
Lars Emil Johansen sagde i
den forbindelse, at han mener, at
de grønlandske myndigheder i
dag har fået bedre muligheder til
at gå ind i forhandlinger med den
danske regering. Han anbefalede
derfor, at partiet opretter denne
arbejdsgruppen.
s.
Hvorfor drikker folk?
Vores befolkning har udvik-
let sig meget hurtigt, mellem
to vidt forskellige kulturer.
Dengang vi kom til bevidst-
hed var vi allerede påvirket til
at omgås spiritus, blandt for-
ældrene, familier, og vores
medborgere.
Da spiritussen blev åbnet
ubegrænset for første gang af
Landsrådet i 50-erne, er det
den tid hvor udviklingen kører
på fuld tryk.
1 den tid, hvor udviklingen
kører meget hårdt, er det ikke
mærkeligt, at grønlænderen
ikke længere kan følge med.
Resultatet er, at grønlænderen
begynder at være forfalden til
spiritus.
Da to vidt forskellige kultu-
rer støder sammen, er resulta-
tet, at grønlænderne begynder
langsomt at fjerne sig fra de-
res egen kultur.
Folk blev splittet, nogle er
rige, nogle fattige.
Dengang i fangerdistrikter-
ne var folk lige. Nu er de ikke
længere lige.
Resultatet af samling til by-
erne er, at grønlænderne føler
sig fremmede i deres eget land,
og nye problemer begynder at
hobe sig op.
Butikkerne begynder at sæl-
ge massevis af spiritus, og
grønlænderen bliver forfalden.
Sådan får han mulighed for
flugt, denne flugt bliver udnyt-
tet af de danske værtshuseje-
re.
Når man drikker, så er det
fordi, man er uklar i tingene,
mangler venner, arbejdsløs-
hed, tjener for lidt, boligman-
gel, manglende enighed, kon-
kurrerer med hinanden, at ta-
be, der er mange forskellige
undertrykkelsesdannelser.
Muligheden for at snakke
sammen er blevet begrænset,
også hos familier. Folk har
svært ved at være åbne, for-
ældrene skilles, og bliver frata-
get deres børn.
Nogle smider deres børn ud,
nogle begår selvmord, andre
mord.
■ Lille torskebifangst — Inspek-
tionsskibet »Vædderen« har i
ugen fra den 4-9 september aflagt
kontrolbesøg ombord på 13 vest-
tyske trawlere i farvandet øst for
Angmagssalik, hedder det i en
pressemeddelelse fra Grønlands
Kommando.
De vesttyske trawlere fisker
rødfisk, hellefisk, skolæst, lange
og guldlaks. Der er ikke ved disse
kontrolbesøg konstateret for stor
bifangst af torsk, og de anvendte
trawlposer har alle rigeligt over-
holdt mindstemålet for maske-
Når nogen bliver fængslet,
så behandler man fangen an-
derledes.
Dette er ikke forældrenes
skyld, det er lovene som ikke
passer i vores samfund.
Man gør meget for at be-
grænse spiritussalget. Formå-
let er at folk skal holde op med
at drikke. Men lige meget
hjalp det.
Da folk begynder at bruge
point, så bliver folk endnu me-
re splittede. Nogle af dem løs-
river sig fra de andre, når de
har fået deres point. Nogle
sælger for at tjene, nogle kø-
ber point, lige meget hvor
meget det koster, selv om de
ikke havde råd.
Nogle er begyndt at stjæle,
når de mangler point. Sprit,
immiaq og sniffing er blevet en
vane.
Danskerne laver lovover-
trædelser, og får pointene
trykt, tjener penge.
Når vi nu har læst ovenstå-
ende, så er det da meget klart
at alt den ros af point er løgn
og latin. Deres eneste begrun-
delse er bare, at deres fortjene-
ste er steget.
Derfor kan vi ikke se, at vi
skal blive ved med at bruge
point.
Der bliver sagt meget om
spiritusproblemer, men vi ved,
at spiritusproblemet er dukket
op på grund af andre proble-
mer.
Lad os diskutere, hvordan
vi kan løse disse problemer
sammen.
Vi kan ikke blive ved med at
acceptere, at nogen styrer os
hen over vores hoveder.
Mulighederne er her:
Aasivik, Illu (huset), for-
samlingshuse, aviser, og andre
muligheder.
Spiritussen er et effektivt
våben og sovemiddel for os
grønlændere.
Se, de stjæler vores resour-
cer, og begynder at gnave vo-
res land!
Husets medarbejdere i Aasi-
aat
Aasianni illumi sulisut
størrelser på 120 mm, meddeler
Grønlands Kommando.
Søværnets inspektionsskibe og
kuttere har i år indtil dato aflagt
ialt 101 kontrolbesøg i trawlere
ved såvel øst- som vestkysten.
■ Tilfredstillende projekt — Det
fiskeriprojekt, som Tasiilap Kom-
munea i samarbejde med hjemme-
styret tidligere på sommeren ind-
ledte i bygden Kungmiut forløber
tilfredsstillende. Der er tale om et
projekt, der skal afprøve forskelli-
ge fangstmetoders anvendelse på
Østkysten.
OdåK Olsen — sujulerssuissunernut Kini-
gaordlåK/nyvalgt til hovedbestyrelsen.
Peter Davidsen — sujulerssuissunernut
KinigaordlåK/nyvalgt til hovedbestyrel-
sen.
Først udmeldelse af EF, og så
kommer genforhandling med
den danske regering om ejen-
domsretten til landet.
Sådan lyder Siumuts prioritering
af arbejdet omkring disse to store
sager. Samtidigt fastslår partiéts
landsmøde i sidste uge, at landet
og dets rigdomme tilhører den
fastboende befolkning, og at det-
te må fastslås juridisk.
Er ikke tilfreds med
hjemmestyreloven
Den afgåede formand, Lars Emil
Johansen, sagde i sin formands-
beretning, at Siumut aldrig er ble-
vet tilfreds med hjemmestyrelo-
vens konklusion om sagen. Her
står, at den fastboende befolk-
ning har grundlæggende rettighe-
der til landet og dets ressourcer.
— Derfor må partiet fortsætter
sit arbejde omkring dette spørgs-
mål på den rette tid og sted, tilføj-
ede Lars Emil Johansen.
Lars Emil Johansen sagde vi-
dere, at Siumut i hjemmestyre-
kommissionen har været ene om
at forfægte ejendomsretten. —
Først efter at sagens alvor var
overstået, begyndte kritikken
om, at vi ikke havde nået det, vil
vi ville nå. Hvis forsvarerne af
ejendomsretten fra andre end Siu-
mut havde givet en hånd med,
havde vi måske opnået bedre re-
sultater.
Ikke på een gang
Lars Emil Johansen fandt det
dog uheldigt, at man koncentre-
rer arbejdet på så store sager som
EF og ejendomsretten på een
gang, hvis arbejdet skal være ef-
fektivt.
Denne stillingtagen fik opbak-
ning fra landsmødedeltagerne. Og
landsstyremanden for sociale an-
liggender, Moses Olsen, tilføjede,
at dette ikke behøver at blive tol-
ket derhen, at tankerne om ejen-
domsretten lægges på hylden i
mellemtiden. — Vore øjne vil
stedse være opmærksomme på al-
le mulige udveje, sagde han.
Birthe Nielsen — sujulerssuissunernut Ki-
nigaordlåK/nyvalgt til hovedbestyrelsen.
Ordningens mangler op til
vurdering
Siumut-landsmødet bakkede også
op bag forslaget om, at partiet op-
retter en arbejdsgruppe, der skal
gennemgå og komme med forslag
til løsning af mangler og gener i
den nuværende hjemmestyreord-
ning.
aulisardlualerutornerup nalå-
ne aulisagkanik sulivfigssuar-
ne sulissut ingmikut tapisisi-
neKartalernigssånik isuma
Siumup uvdlune pingasune a-
tautsimårssuarnerane sarxu-
miuneKartut ilagåt.
tamåna sarKumiuneKarpoK au-
lisarnermut tungassutigut politi-
kimik OKatdlinermut atatitdlugo.
pingårtitdlugit emaineKartut ila-
gåt sulivfigssuarne sulissut akig-
ssarsiaisa tulåussuissut pigssar-
siarissartagåinut nåpertuneru-
ssumik åmivfiginigssaisa nålag-
kersuinikut emumavfigineKarne-
russariaKarnerat.
atautsimérssuarnerme pingår-
tineKarpoK taimailiornikut auli-
sartut kipeKåtåungitsumik tulåu-
ssuisinaulernigssåt, sulivfigssuit
aulisagkanik emaissarungnaer-
nigssåt sulissugssailenineK pissu-
tigalugo. åma taimailiornikut su-
lissartut akigssarsiarigsårneruli-
sagaluarput.
pårxingnigtarfTt
sulivfigssuarnut
kigsautiginartineKarportaOK su-
livfigssuit sulissumingnut isuma-
gingningnerata pitsångorsarne-
Karnigsså. — sulivfigssuarne suli-
ssut sutdlivingmingne atugari-
ssait nunavtine sutdlivingnit ta-
manit pitsaunerpångortineKarta-
riaKarput, tåssame nunavta suju-
nigssame aningaussarsiornikut
tungavigsså tunissagssiorner-
mingmat.
tåssunga atassumik pingårti-
neKarpoK mémanik påmingnig-
tarfingne inigssiat sulivfigssuar-
ne niomutigssiorfingnilo avdlane
sulissunut sujugdliutitdlugit ne-
Ker&rutigineKartariaKarnerat.
taimalo Siumut kommunine poli-
tikeré kajumigsårneKarput suliv-
figssuarnut atassunik påming-
nigtarfiliornigssaK sulissutigini-
arKuvdlugo.
inungnik isumagingningnermut
tungassunik OKatdlinerme åma
påmingnigtarfit emartorneKar-
put. sftrdlo Birthe Nielsen K’asi-
giånguanérsoK oxarpoK periarfig-
ssax sujugdlex atordlugo mérita-
nik pårKingnigtarfit akérutitita-
riaKarnerardlugit. — sftruname a-
ningaussat atugagssavut amer-
dlisagaluarput, OKarpoK. — kisiå-
ne tamåna KångernenarsinauvoK
sårdlo mémanut taplssutit akig-
ssarsiat najomutaralugit angi-
ssusilerneKarneratigut. tåssame
pissarianångingmat angajomåt
aningaussarsiarKortut tapivfigi-
neKartarnigssåt. s.
-mu.
Skriv om at være ung i Grønland til AGs ungdomsredaktion,
Postbox 39, 3900 Nuuk.
20