Atuagagdliutit - 29.01.1981, Side 11

AG
Kalaallit
qinugisaanerat
annerulerpoq
Kalaallit Qallunaat nunaanni najugaqartut
qallunaanit isigineqarnerat ukiuni kingullerni
ajortikkiartorsimavoq, ajornersaasarporlu kalaallimik
tusagassiutini tusarnerlutaasumik
allaatiginnittoqareerniariartorlu.
Sibiriami Tjukotkap qeqertaasaani Alaskamilu inuit piniariaasii assigiissuteqarnerat uani takuneqarsinnaavoq. Qalipaasup
V. P. Ratikinip qalipassimavaa atserlugu »Arfivik Tjukotkami«. Assiliaq 1976-imi qalipanneqarsimavoq atuagaaqqamillu
»Fakta om Sovjetunionen«-imi naqinneqarsimalluni.
Fangstmetoderne blandt inuitterne på Tjukotka-halvøen i Sibirien og inuit i Alaska har meget til fælles. Fler gengives et male-
ri af den sovjettiske kunstner V. P. Ratikin med titlen »Grønlandshval på Tjukotka«. Billedet er fra 1976 og gengives i tids-
skriftet »Fakta om Sovjetunionen«.
Siornatigut kalaallit Qallu-
naat nunaanni najugaqartut
oqaatsitigut pineqarnikkullu
qinugisaanerat annerulersi-
mavoq. Qallunaat tusagassi-
utaanni Kalaallit Nunaata eq-
qartorneqartarnera kalaallillu
inuttut oqaluttuarineqartar-
neri uungaannaq isiginermik
ajortortarsiornermillu ima-
qarnerujartuinnalerput. Nam-
minersornerulernerup kukku-
luttornerisinnaasai eqqumaf-
figiniarneqalerput, toqutsiso-
qarsimatillugulu imaluunniit
allakkut pinerlunneqarsima-
tillugu kalaaliusumik nammi-
nersornerulerneq taaneqarta-
lersimavoq. Aningaasatigut
amikkisaariartuinnarnerup
aamma qallunaat »nunanit al-
lanit suliartortunut« akaarisa-
qannginnerat ingasakkiartor-
tissimavaa, kalaallillu nunanit
allanit suliartortutut isiginiar-
neqartarput.
Taamatukanneq kalaallinut si-
unnersuisarfiup POK-p tusarni-
aaneq qanittukkut Kalaallit Illu-
anni Løvstrædemiittumi aaqqis-
suussaa inernilerneqartariaqar-
p°q.
Grønlændere udsættes oftere
for diskriminerende omtale og
behandling i Danmark end no-
gensinde. Den danske presses
behandling af stof om Grøn-
land og grønlændere bliver
mere og mere eensidig og neg-
ativ. Der våges over hjemme-
styrets eventuelle fejltrin, og i
forbindelse med drab og an-
den kriminalitet oplyses, hvis
en grønlænder er indblandet.
Den økonomiske krise har og-
så medført, at danskerne er
blevet mere intolerante over
for »fremmedarbejdere«, og
grønlændere identificeres ofte
som fremmedarbejdere.
Sådan omtrent må konklusio-
nen være på en høring, som det
grønlandske rådgivningskontor
Pok netop har holdt i Grønlæn-
dernes Hus i Løvstræde.
Rådgivningskontorets leder,
Inger Bruun, nævnte selv, at kon-
toret har fået stadig flere henven-
delser fra grønlændere om for-
skellige former for diskriminati-
on. Og det er altid værst lige ef-
ter, at en grønlænder har været
negativt omtalt i aviserne.
Siunnersuisarfiup pisortaa I-
nger Bruun nammineq oqarpoq
allaffitsik kalaallinit amerlaneru-
jartuinnartunik qinugisaasimasu-
nit saaffigineqartalersimasoq.
Tamatigullu ajornarnersaasar-
poq kalaaleq tusagassiutini aku-
ersaangitsumik allaaserineqarsi-
magaangat.
Kukiiaatit nungupput!
— Qallunaap naliginnaasup Ka-
laallit Nunaannik ilisimasai ikka-
qaat, Inger Bruun oqarpoq. — Ili-
simasai tusagassiutinit atuagas-
sianillu aallaaveqarput, tamakku-
lu equngalluinnartumik tusagas-
siisarput. Soorlu assersuutigalu-
gu qanittukkut tusagassiutit i-
laanni atuarsinnaavarput kalaal-
lit illoqarfiisa iluanni kukiiaatit
tamarmik pisiniarfimmi nungus-
simasut. Tassagooq tamakku po-
inngit killornissaannut atortar-
matigit! Tusagassiutillu allap
naatsunnguamik nalunaarutigaa
kalaallit inuusuttorpassuit Qallu-
naat nunaaliaasartut tassani imi-
gassaq ajornannginnerummat.
Tamakku ullut tamaasa qinnga-
saarutitut misinnartartut sunniu-
teqartaqaat.
Qinngasaarussuaq
Tamannalu kalaallit arlallit tusar-
niaanermi oqaluttuarisarpaat.
Taxartartoq toqutaammat, tama-
tumalu kinguninngua tusagassiu-
Negleklipperne udsolgt!
— Den almindelige dansker ken-
der meget lidt til Grønland, siger
Inger Bruun. — Han får sine ind-
tryk gennem aviser og blade, og
de giver et meget skævt billede.
F. eks. kunne vi allesammen i
Danmark fornylig læse om, at alle
negleklippere i en grønlandsk by
var udsolgt. Folk brugte dem til
at klippe spiritus-rationerings-
kort. En anden notits meddelte,
at unge grønlændere i stort tal
søgte til Danmark, fordi det var
lettere at få sprut her. Disse næ-
sten daglige nålestik gør deres
virkning.
Grov chikane
Og det kunne flere grønlændere
fortælle om ved høringen. Et par
dage efter at en taxavognmand
var blevet dræbt og aviserne hav-
de understreget, at drabsmanden
var grønlænder, var en grøn-
landsk pige i København ude for,
at en taxachauffør rullede vindu-
et ned og råbte: — Er du grønlæn-
der! I skulle myrdes allesammen!
En anden grønlænder fortalte
om, hvordan han og hans familie
var blevet stemplet af et par avi-
ser. Han overvejede et injurie-
søgsmål.
tit toqutsisoq kalaaliunerarmas-
suk kalaaleq arnaq Københavni-
mi najugaqartoq taxartartumit
allamit taxap igalaviniit isaanni-
sumit suaarneqarsimavoq: — Ka-
laaliuit! Tamassi toqunneqartari-
aqarpusi!
Kalaaleq alla oqaluttuarpoq
qanoq nammineq ilaquttanilu tu-
sagassiummut kusananngitsu-
mik naqissuserneqarsimallutik. I-
sumaliuutigisimavaa tunngave-
qanngitsumik ajuallatsitaasutut
eqqartuusisulersuussiniarluni.
Kiisa kanngunarsivoq
Kalaaleq arnaq pisoqasaaq: —
Kiisa kalaaliunera kanngugisaler-
para. Ukiuni kingullerni qallu-
Efterhånden flov...
En ældre grønlandsk kvinde: —
Jeg er efterhånden flov ved at væ-
re grønlænder. I de senere år er
danskerne begyndt at omtale os
som dårlige mennesker. På vaske-
riet sagde de forleden, da jeg for-
talte, at jeg var fra Grønland: I
skulle hellere rejse hjem til Grøn-
land allesammen!
Mange kedelige episoder
Folketingsmedlem Preben Lange:
— Vi er stolte over at være grøn-
lændere. Vi ved også, at en stor
del af den danske befolkning har
været i Grønland, og at de aller-
fleste af dem vender tilbage med
det indtryk, at grønlænderne er
hyggelige mennesker. Derfor er
det meget kedeligt, at den danske
presse hele tiden fremhæver det
negative, skyggesiderne ved
Grønland og grønlænderne. Det
giver dem, som ikke kender til os,
et helt skævt indtryk. Og det re-
sulterer i mange kedelige episo-
der, som vi har kunnet opleve i
stigende antal i allerseneste år.
Hvalfangere og moderne
aviser
Journalist Bendt Nielsen fra Dan-
marks Radio:
— For 300 år siden brugte euro-
naat inupalaarsuartut taagorta-
lersimavaatigut. Issaannaq error-
sisarfimmi Kalaallit Nunaannit
aggersuunera taagakku oqarfi-
gaanga: — Tamassi Kalaallit Nu-
naanutr uterussi ajunnginneru-
voq!
Nuanniitsorpassuit
Qallunaani inatsisartunut ilaasor-
taq Preben Lange: — Kalaaliuner-
put usorsisimaarutigaarput.
Aamma nalunngilarput qallu-
naarpassuit nunatsinniissimasut
amerlanersaasa uteraangamik ka-
laallit nuannaralugit eqqartorta-
raat. Taamaattumik nuanninngil-
luinnarpoq qallunaat tusagassiu-
taasa kipisuitsumik Kalaallit Nu-
pæiske hvalfangere at snuppe et
par grønlændere ombord for at
tjene en skilling ved at vise dem
frem på markedspladser i Europa
sammen med akrobater, dværge
og gøglere. Det forekommer mig,
at nogle danske aviser i dag bru-
ger grønlænderne på samme må-
de.
Redaktionschef Bertel Thom-
sen fra dagbladet BT henviste bl.
a. til den økonomiske afmatning i
Danmark, som også har ramt avi-
serne. Det betyder hårdere kon-
kurrence om nyheder og drama-
tisk præget stof og mindre spal-
teplads til f. eks. en bredere skild-
ring af Grønland og den grønland-
ske befolkning.
Voldtægt i Ikast
— Kunne I ikke bare en gang
imellem fortælle om ganske al-
mindelige flittige unge grønlæn-
deres uddannelsesvilkår her i
Danmark, f. eks. på handelssko-
len i Ikast? spurgte en mødedelta-
ger.
— Helt ærlig. Så tror jeg ikke,
den historie kunne sælges til BTs
redaktion, svarede Bertel Thom-
sen. — Men hvis femten grønland-
ske piger bliver voldtaget i Ikast,
så kan vi lave en baggrundsarti-
kel på uddannelsesforholdene, -h.
naata akuersaarnanngitsortai ka-
laallillu inuit isornartortaat kisii-
sa eqqartortalermatigit. Tusagas-
siutillu allap naatsunnguamik na-
lunaarutigaa kalaallit inuusuttor-
passuit Qallunaat nun aaliaasar-
tut tassani imigassaq ajornan-
nginnerummat. Tamakku ullut
tamaasa qinngasaarutitut misin-
nartartut sunniuteqartaqaat.
Arfanniat tusagassiutillu
nutaat
Tusagassiortoq Bent Nielsen,
Danmarks Radio: — Ukiut matu-
ma siorna arfanniat europamiut
kalaallinik avalaassisarput Euro-
pami illoqarfiit tuniniaasarfiini e-
qaarsaarlutik takutitsisartunut,
inuaqqanut quiasaarisartunullu
peqatigitillugit aningaasannguar-
siutiginiarlugit takuteqattaagas-
saminnik. Isumaqarnarpoq ullu-
mikkut tusagassiutit taamatorpi-
aq kalaallit aningaasarsiutiginia-
raat.
Tusagassiutip imassaanik im-
mikkoortiterisuuneq Bertel
Thomsenip BT-meersup siunniup-
paa ilaatigut Qallunaat nunaanni
aningaasatigut amikkisaalerne-
rup tusagassiutit aamma nalaas-
simagai. Tamanna tusagassat nu-
taat unammissutigineqartarneri-
sa sakkortusinerannik kingune-
qarpoq, tusagassiassallu annilaa-
misaarnartoqarnerusut taamaa-
lillutik aamma unammissutaaler-
put, kiisalu tusagassiat inissaasa
minnerulernerat ilaatigut pissuti-
galugu assersuutigalugu Kalaal-
lit Nunaata kalaallillu sukumiine-
rusumik allaaserineqarsinnaane-
rat inissaarunneqarsimavoq.
Ikastimi pinngitsaaliineq
— Ilaatigut kalaallit inuusuttut e-
eqiasuitsut nalinginnaalluinnar-
tut Qallunaat nunaanni ilinniaga-
qarnerminni atugarisannik allaa-
tigisaqartarsinnaanngilasi, soor-
lu assersuutigalugu Ikastimi ilin-
niagaqartut pillugit? ataatsimee-
qataasut ilaat aperivoq.
— Unneqqarissaartumik oqas-
saguma, taava isumaqarpunga al-
laatigisaq taamaattoq BT-p aaq-
qissuisoqarfianut tunniunneqar-
sinnaanngitsoq, Bertel Thomsen
akivoq. — Kisianni kalaallit nivis-
sat 15it Ikastimi pingitsaaline-
qarlutik arneriffigineqarsimappa-
ta taava allaatigisamik tunulia-
qutaasumik sanasinnaagaluarpu-
gut ilinniartitaanermut tunnga-
sut eqqartorlugit.
— h .
Flere eksempler på øget
diskrimination i Danmark
Og det er allerværst, når danske aviser bringer negative omtaler af grønlændere.
11