Atuagagdliutit - 29.01.1981, Blaðsíða 21

tamåna pivdlugo
oxautsivut oxatdlissigisångfkuvtigit anersåkut
kinguariarsimåsaxaugut, oxausersiatdlo
påkersimångikuvtigit amerdliartumarneriio
akuerTnardlugit naggatågut kimérutunik
oxausexalisaugut. — ilåtigut Arrutax
Kristiansenimut aki'ssut
agdlagtox: Hans A. Lynge
AG-me 1980-ime kingugdlerpå-
mik sarnumerturne nr. 52-ime Ar-
rutaK Kristiansen agdlagpoK o-
Kausersiat Kangale atortut atui-
narneKarnigssåt aperssåtitaler-
dlugo. agdlagånut atåtigut atsi-
ortunga agdlauserisimassara »pi-
orsarsimassuseq imaluunniit kul-
tur« autdlåviuvoK.
sujugdlermik OKautigerusug-
para tamatigut nuånarissaravko
OKautsivta tamanut angmassu-
mik OKaldserineKartarnerat, ag-
ssortussutaussarnerat isumasio-
KatigissutigineKartarneratdlo. åi-
pagssånigdlo onautigerusugpara
onausersianik onautsivtinut ilå-
ngussuinarneK akuerssåginarsi-
naunago misigisimassarama. isu-
maliortarpunga OKautsivta »ilår-
ttitait« tamåko uvagut nangmi-
nérdluta Kanon iliåseKarfigingi-
kuvtigit OKautsivut sule sukane-
russumik kimérukiartortilerumå-
rivut. tåssame imana pingårtu-
mik måne igdloKarfingme Nflng-
me kalåtdlisut OKautsivut sumi-
ginagaunerpåuput nungujartor-
neratdlo nunavta sivneranut na-
lerKiutdlugo malungnarnerssauv-
dlune.
Nångme atuarfit pingasuput,
atuartutdle tamarmik katinerat
emarsautigigåine atuartune Kav-
dlunårKat kalåliarKanit amerdla-
nerussutut OKautigineKartarput,
amalo tåssampoK igdloKarfigssu-
arme kalåtdlisut oKalungnigssa-
mut kalåtdlisutdlo iliniartineKar-
nigssamut piumåssutsip mingne-
runera: tåssame mémat atuali-
ngitsut akornåne takornartåu-
ngeKaoK Kavdlunåtut OKalugti-
tauneK, — angajorKåt mématdlo
akornåne amalo méraKatigit a-
kornåne. tåssampoK OKautsivta
kimérukiartuinarnigssånut inger-
dlaneK unigtikuminåisaKissoK.
Mapassume oKalugfiliorneK
1,3 miliuninik akexartug-
ssauvoK, tamånalo aningau-
ssauteKarfiup »Kirkefond«ip
ukioK nångitsoK aningau-
ssagssaKartilerérsimavå. uv-
dlumikut aningaussat 75.000
krunit migssait kisimik ami-
gautåuput.
— Napassume oKalugfiliorni-
arnermut ilångunivtlnut pissu-
taussut ilagåt napassormiut
nangmingneK aningaussanik a-
merdlajårssuarnik katerssisima-
nerat, tåssa 30.000 krilnit mig-
ssåne katerssorsimagamikit, Kir-
kefond-ip ingerdlatsissånera E-
rik Norman Svendsen OKarpoK.
— 1976-misaoK Agtume OKalug-
filiorneK Kirkefond-ip aningau-
ssalersorpå. mana Kalåtdlit nu-
nåne OKalugfiliomingikatdlåsau-
gut.
tamåituminguna ilåtigut o-
Kautsit OKausersiatut taineKar-
tartut ilaisa kalåtdlisut taineKar-
talersinaunerat sujunersusiornia-
lugtarsimagiga, soruname nalu-
nago ilåtigut iluagtitångitsumik.
taimatutdle periauseKardlune
malungnartarpoK OKausersiat
nangmineK »OKautsivtinik OKau-
silianik« taorserneKarnermikut
mamaitdlissarnerat.
OKautsit åssersutigineKartut
»kultur« imalunit piorsarsimåssu-
seK, — isumaKarpunga kingug-
dleK nalerKutdluartoK kalåtdlisut
atusavdlugo, — tåssa OKauseK
»kultur« kalåtdlisut atorneKar-
tarnerminit angnertunerujugssu-
armik ardlaligpagssuarnigdlo isu-
maKartineKartarame. OKauseK
»kultur« taineKartordlo KajaK, u-
miaK, piniutit piniariauseK åssigi-
ssaitdlo kisisa erKaissåsaguvtigit
tauva nunat avdlamiut påsing-
nigtarnerånut nåmautingilaK, tå-
Israel nunanut sakkugissaarner-
nut peqataaniarnermini sakkus-
sarsiornermini periaatsit kusan-
ngitsunik taaneqartartut atortar-
simavai.
Qanittukkut avisiliortut mar-
luk tupaallatsitseqaat ilisimasas-
sarsiorsimallutik paasisimasatik
saqqummiukkamikkit. Paasisi-
mavaat Israel tyskit umiarsuaa-
taannik, uranimik assartuisumik
tillinnissaminut noqissinnaasi-
manngitsoq.
Tamannalu 1969 pisimalluni.
Soorunalimi nunani pisuuni, ataq-
qineqarluartut akornanni, tupaal-
septemberime 1980-ime Napa-
ssume oKalugfigsåK atomårtine-
Karmat palase Per Jensen filmi-
liorsimavoK atsigkaminik »Til
kirkefond i Grønland«, filmip a-
kunerup agfånik sivisussuseKar-
tup nipitigut åssilissatigutdlo
kussanardlutik Kalipautiligtigut
Napassume OKalugfiliorneK OKa-
lugtuarå. atorKårtitsineruvdlo i-
lå ilångutdlugo ama takutitag-
ssiarineKarpoK. taimane atorKår-
titsivoK vicebiskop Jens-Chr.
Chemnitz.
Per Jensen oKalugtuarpoK fil-
me sananeKarsimassoK Kirke-
fondip suliai takutiniardlugit, ki-
siånile tamatuma saniatigut ama
sordlo aperssortitugssanik atuar-
titsinerme atorneKarsinauvoK.
piumassoKåsagpat kalåtdline i-
ssigingnårumik pigingneKatigit
åma atorsinauvåt soKutigisagu-
niko.
-h.
ssame uvdlumikut ardlaligpag-
ssuarnit atugaujungnaersimang-
mata avdlanigdlo taorserneKarsi-
mavdlutik. »piorsarsimåssuser-
dle« atordluarsinauvoK »kultur«i-
tutdle uvdlumikumutdlunit ator-
neKarsinauvdlune.
»Kulimiulik« radioavisime ilåti-
gut Carl Berthel Lyngep atortar-
på kussanarKingnåmik imailiv-
dlugo »Kulimigulik«. påsingilara
sok nagguveKativta oKausisa ilåi-
nit isumagssarsitineKartåsångi-
nersugut, pingårtumik ukiune
måkunane peKatigingniardluale-
rugtorfivta nalåne.
»bil« — avKusernit sananeKa-
rångata inuk pisuinaK mingneru-
titdlugo emarsautigineKartarpoK
avKusernuvdlo sinånut »bil«inut
akornusersåtausinaujungnaer-
dlugo inigssineKartardlune. tai-
måitumik »Kamutinik motoriling-
nikc< taineKartarnera ilåtigut av-
Kusinikortartugssiaungmat nå-
magiungnaerdlugo »avKusiniko-
rumik« imalunit »avKutikoru-
mik« sujunersusiorfigisimagalu-
arpara, unalo »Kamut motorilik«
avdla »snescooter, sikit ok, snis-
kutere« nunåkut ajorssiuitdlune
ingerdlassartoK »nunasiumik«
taivdlugo. tåuna åma »aputsiu-
mik« »apusiumik« aputikorumik
tamatumalunit åssipaluanik tai-
neKardluarsinauvoK. sujugdler-
dle aulajangiutikånersimavara a-
put åma nunamut nåkartarmat
nunamilerdlunilo.
ukiut ikigtunguit matuma su-
jorna inuit nunavtine nuimassu-
latsitseqaaq, paasigamikkumi nu-
na ataqqisartik Israel taamannak
iliorluni aamma pissuseqarsin-
naammat. Immaqaluunniimmi a-
taqqinninnerat alleriarpoq.
Israelimiullumi immaqa aam-
ma tamanna perruualaarutigisi-
magamikku taanna pisimasorine-
qartoq filmiliaripallassimavaat, i-
limagineqarsinnaanngimmammi
taamannak pisoqarnissaa.
Taamanili pisimasuviit, uran-
imik tillinniarnermi periaatsit su-
ut atorneqarsimanersut, israeli-
miut naalakkersuisui qanoq an-
nertutigisumik peqataaqataasi-
manersut, aammalu Israelip kilit-
sissiatigut paasiniaasarfia, Mos-
sad ilumut tillinniarnermi akisus-
saasimanersoq toqqammavilim-
mik paasisaqarfigisimanagu fil-
mimi oqaluttuarineqartut qanoq
uppernartigineri oqaatigineq a-
jornaqaat. Israel nassuiinnan-
ngikkuni.
Aliikkutariniarluguli isigin-
naarniaraanni takanna!
Upperalugu upperinaguluun-
niit takuniaraanni pissanganartu-
liaq pissanngatissanik qannittoq,
kisiannili imatorsuaq oqariartuu-
teqanngitsoq nittarsarneqarpoq.
Quinartortaqarpoq, immaqa kil-
lormut paasititsiniarsinnaasu-
mik, tupinnaanngajattunik piso-
qartarluni, toqujuitsunik marluk-
pingaasunik oqaatsinik oqalloris-
saartunik inuttaqarluni, aappaa-
tigoqarporli. Filmip oqaluttuarai
sakkut sakkortoqisut nuissanik
taartumik nassataqartuaannar-
tunik, qanorluunniit illersortigi-
galuaraanni tassa uran. Taamaat-
tumik filmi immaqa ilumiunik
toqqortanik anitsiffiusinnaavoq.
■ik.
GRØNLANDSPOSTEN
• Dobbelt-sproget
• Landsdækkende
• Bladet der læses
i næsten alle
grønlandske hjem
Napassume
filmilior simas sut
Napassume oxalugfigssax sananexarmat
maligtarinexarsimavox filmiliaralugo. Napassumilo
oxalugfik katitdlugo 1,3 miliuninik akilik
akilernexalerérpox.
Filmigassaq:
Uranimik tillinniat
Kultur/Piorsarsimassuseq
AG
tut issigissartagkavta OKaluseri-
ssarpåt sule KanoK sivisutigissu-
mik kalåtdlit OKautsitik atusane-
rait, kalåtdlitdlo Kavsit kalåtdli-
sut agdlagtåsanersut. åma suju-
nertanut ilaugaluarpoK kalåtdli-
sut OKautsivut mingnerutineKa-
ngårdlutik atorneKåsassut. tai-
måitumik tamatumunga utorKat-
sissutitut ilåtigut atorneKartar-
poK kalåtdlisut OKautsit takivat-
dlårnere. utorKatsissut tamåna
påsiuminåipoK, tåssa Kangar-
ssuånitdlo kalåtdlisut OKautsivta
atugaussarnerine OKautsit taki-
sut atorneKartuarsimangmata, i-
kerinåkutdlo kalåtdlit takivatdlå-
nik OKauseKartutut taineKartar-
nere pivdlugit kinguarsimassunik
OKauseKartutut isumaKarfigine-
Karaluardlutik.
neriåtigissariaKarpordlo »taki-
vatdlåmik OKautsimik navssår-
neK« KimangneKariartusassoK, å-
malo ilaisa utomatsissutiginiar-
tagåt »OKautsip navssåp pikunåi-
patdlårnere« OKaloKatigingnig-
ssaraluamik påkersimåringnigtu-
vok, OKautsivume uvdluinarne a-
tugkavut »pikunaitsorpagssu-
put« — uvdluinåkutdlo uvdlui-
nåungitsukutdlo atorneKartuar-
nertik pissutigalugo.
OKausersianit OKautsivut ingi-
arneKarpat Kavdlunåtdlo OKausé
kisisa atulisaguvtigit Kavdlunåt
tulugtut OKalulerérsimanigssåt i-
limanarpoK, nunamine tåssane i-
nuit ilaisa OKautsimik tulugtunik
akorneKarnerujugssuat tungavi-
galugo sujumut takordlorsima-
våt mingnerpåmik ukiut 50-it Kå-
ngiugpata Kavdlunåt OKausé ina-
ngerneKarsimåsassut.
Ugens film:
Det store urankup
For at være med blandt de lande,
der har det bedste våbenmateria-
le, har Israel ikke holdt sig tilbage
for at bruge det, man kalder for
beskidte tricks, når de vil skaffe
våben.
Forny lig fik man en større
overraskelse, ved hjælp af to
ihærdige journalisters opspo-
ringsarbejde, nemlig at Israel ik-
ke har kunet holde fingrene væk
fra at kapre et skib, tysk, — lastet
med uran.
Og det skete i 1969. Det skabte
selvfølgelig et ramaskrig blandt
de rige velrespekterede lande, da
de opdagede, at det ligså velre-
spekterede land, Israel kunne gø-
re sådan noget! Det skabte sik-
kert osse en slags respekt.
Og israelerne har da heller ikke
holdt sig tilbage for at filmatisere
den beundringsværdige dåd, hvis
handling ganske rigtigt overgår
fantasien.
Men hvad der virkelig skete
dengang, hvilken fremgangsmåde
man anvendte for at kapre skibet,
i hvor høj grad Israels regering
var involveret, og om den israel-
ske efterretningstjeneste, Mos-
sad virkelig stod bag operationen,
er i dag ikke til at opklare. På den
baggrund kan man ikke bedøm-
me, om det man ser på lærredet
virkeligt kunne være sket. Altså
så længe staten Israel ikke røber
de faktiske forhold.
Men filmen er trods alt et par
timers underholdning værd.
Hvad enten man tror på løjerne
eller ej, så kan man forvente en
solid handlingsforløb med masser
af action, som efter min mening
dog ikke har et nærmere specifice-
ret budskab. Men filmen virker
humørfyldt, måske lidt ironisk, er
nærmest utroligt handlingsmæt-
tet, med hovedpersoner, der taler
to-fire sprog flydende, (udover
den jiddiske), men filmen virker
osse pjattet, for den drejer sig
trods alt om en type våben, der
trækker sorte uvejrsskyer med
sig, hvad enten man mener om
den sag. Men filmen kan også bru-
ges som et afløb for visse ind-
efrosne frustrationer. -ik.
ivssuneruleriåinar-
une sarKumerpoK.
oxalugtualiat, pisimassuliker-
ssårutit, erxarsauterssutit, titar-
tagkat sukisaersårutigssiatdlo tamalåt
imarai. pisiaralugo akisuneruleraluartoK ne-
riugpugut kalåtdlisut atuagagssaxartitsi-
niarnermut iluaKutaulårumårtOK. pisiariar-
torniaruk! nungugssaorusungikuvitdlo pi-
ssartagarileruk!
21