Atuagagdliutit - 04.11.1981, Blaðsíða 27

Kirkeside / Ilagiit
Racehundene og
dem der har dem
Er det ikke en og samme Gud,
som har skabt os?
Malakias' bog kap. 2, 10
Kan du forstå hvorfor de er så
vigtige,
hva’ Pjuske?
Racehundene og dem der har
dem.
Hvad er det dog der er så særligt
ved dem?
Du er i hvert fald mindst lisså
god!
Du er klog som en gravhund
°g sjov som en foxterrier
°g modig som. . .
som en løve!
Der har vel lov at være alle slags
tu.
Ikke Pjuske?
Noget af det
bedste du har
skabt
Du lader kilder springe frem i da-
lene,
mellem bjergene baner de sig vej
med vand tU aUe steppens dyr,
også vildæsler får slukket deres
tørst.
Ved bredden har himlens fugle de-
res rede,
1 løvet sidder de og synger.
Eavids Salmer nr. 104,10-12
Man kan ha en masse sjov med en
bæk.
Man kan smide pinde i den
°g se hvor de sejler deres vej.
Man kan smide sten i den
°g høre hvordan det siger plump.
Man kan fiske
selv om man ikke fanger noget.
Bækken er en god opfindelse.
Noget af det bedste du har skabt,
Gud!
Hvad er tid?
Tusind år er i dine øjne
som dagen i går, der er forbi,
s°m en nattevagt.
Eavids Salmer 90, 4
ukiume tusintigdlit ilingne
sordlo uvdloh igpagssan Kångiu-
tOK
sordlo unuame pigårfik.
Hvad er tid?
Tid til at spise
tid til at gå i skole
tid til at sove.
Jeg har ikke tid til at klatre i mit
træ mere,
t°r jeg skal regne stykker.
Gud har lisså meget tid det skal
være.
Evigheden, det er lisså meget tid
det skal være.
I himlen er der nok ingen ure.
Gg ingen regnestykker.
Men træer. .. ?
pingortitavit
pitsaunerssaisa
ilåt
tugsiautit 104 v. 10-12:
puilassut KorKune puilalersipatit,
KåKat akornisigut kulerput
narssap ivigarssuartup nerssutai
tamaisa imigssitdlugit,
siutitåt nujuartat ardlait imeru-
suersarput.
sinaine uvdluliorput Kilaup ting-
miai,
pilutat akornine mitsimåput Ki-
tivigdlutigdlo.
kunguaK sorpagssuartigut iluaru-
sfitigineKarsinau vok ,
Kissumernit nalugkumagåine
ingerdlarngat issinik maligtaralu-
go.
ujarnat miloriåkumagåme
taKåmornerat tusarnårniardlugo.
aulisarfigiumagåine
susa sussåraluaråine ingmimk.
kunguaK pingortitauvon ajå-
ngitdluartOK.
pingortitavit ajunginerpåt ilåt.
Gåte!
sunauna
pivfigssaK?
nerivfigssan
atuariartorfigssan
sinigfigssaK.
orpiutivnut majuaKåtarsinau-
jungnaerpunga
kisitsissariaKartalerama.
Gåte pivfigssaK artuåinarpoK.
någssåungitsoK, pivfigssauvoK
amigångivigsoK.
Kilangme nalunaemutaKarunån-
gilarme.
kisitagssaKåsångUartaoK.
orpeK arnerpordle?
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur el-
ler brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago...
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlunit
suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - 7620 Lemvig
Nordisk Kulturfond 1982
Nordisk Kulturfond har til formål å fremme det kulturelle samarbeid
ved å gi støtte til nordiske samarbeidsprosjekter innenfor kultur-
området. Støtte fra fondet kan gis til formål som gjelder forskning,
undervisning og allmennkulturell virksomhet. Det sidste omfatter bl.a.
musikk, litteratur, billedkunst, teater (dog ikke gjestespil), film m.m. Det
kan også gis støtte til informasjonsvirksomhet innenfor og utenfor
Norden om de nordiske lands kulturelle liv og kulturelle samarbeid.
For å komme i betraktning må søknadene gjelde nordiske prosjekter av
éngangskarakter, f.eks. udstillinger, publikasjoner og ulike former for
møtevirksomhet. Støtte kan i visse tilfelle også gis til prosjekter av
lengre varighet, f.eks. et bestemt antall år. Støtten skal fortrinnsvis gå til
nyskapende og initierende tiltak. Inntil for få år siden var det et vilkår
for støtte at minst tre nordiske land deltok i prosjektet. Dette krav
finnes ikke lenger, men i praksis biir søknader som bare berører ett eller
to nordiske land, ofte henvist til de nasjonale eller bilaterale støtte-
ordninger. Tilbakevendende arrangementer får i regelen ikke støtte av
fondet, og søknader av privat karakter f.eks. til studiereiser eller studie-
støtte kan heller ikke ventes imøtekommet. Av forskningsprosjekter
kreves det at de har et klart nordisk innhold, og en forskningsmessig
kvalitet på høyde med den de nasjonale forskningsråd krever.
Fondsstyret holder fire ordinære styremøter hvert år, vanligvis i mårs,
juni, september og desember. Det er inge faste søknadsfrister.
Søknader skal skrives på fondets særskilte søknadsskjemaer. Nordisk
Kulturfond disponerer i 1982 9 millioner danske kroner.
Søknadsskjemaer og nærmere opplysninger kan fås fra respektive
kultur-/undervisningsdeparterrient i de nordiske land eller fra:
Nordisk Kulturfond
Sekretariatet foi* nordisk kulturelt samarbeid
Snaregade 10 • DK-1205 København K • Tlf: (01)11 47 11
Atuacagduuiit
27