Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.11.1981, Blaðsíða 42

Atuagagdliutit - 04.11.1981, Blaðsíða 42
Oqallinneq / Debat EF-kommissæri suliassalissuaq EF-kommissær Poul Dalsager qa- nittukkut Kalaallit Nunaanniil- latsiarpoq. Tallimanngornermi 16. oktober Nuummiit uteriareersimasussaa- voq. Sila pitsaavingalaq, taa- maattumillu kinguaattoorpoq, Kangerlussuarmut tikimmat tim- misartorsuaq Danmarkiliarluni tingereersimavoq. Timmisartoq tulleq aatsaat ataasinngornikkut aallartussaa- voq. Tamanna EF-kommissæri- mut pingaaruteqartunik suliassa- qartumut ajuusaarnaqaaq. Allarpaaliuttaaq ulluni pinga- suni utaqqisussanngortut ajuu- saarput — aammami Kangerlus- EF-kommissær Poul Dalsager var for nylig et smut i Grønland. Fredag d. 16. oktober skulle han returnere fra Nuuk. Det var ret dårligt vejr, hvilket gav for- sinkelse. Da man endelig kom til Sdr. Strømfj., var SAS-maskinen til Danmark fløjet. Den næste maskine til Dan- mark gik først om mandagen, alt- »Hvad er det for noget«? Da »Siumut« kom til »magten« blev bygdernes interesser sat på et højt niveau, vel også forståe- ligt. Men hvad er det man hører i ra- dioavisen i dag den 26. oktober 1981. Atter et udvalg er blevet ned- sat under »bygdeministerium«. Dette alene er et mysterium. Der er mange opgaver, der ven- ter på at blive løst i bygderne, hvorfor så en dobbelt administra- tion. Kunne »bygdeministeren« ikke magte sin opgave. Vort land kører økonomisk alle- rede på ikke særligt solidt grund- lag og udsigterne dertil er derfor stadig dunkle. Det vil med andre ord sige, at det nu bedre kan betale sig at ned- lægge »Bygdeministeriet« og ud- delegere opgaverne til andre nu- værende »ministerier«. Vort land kan ikke leve alene af UDVALGSARBEJDE! Man savner virkelig nu mærk- bart arbejde fra dette »ministeri- um«, hvis bygdebefolkningen og vælgerne ikke skal holdes for nar. Med venlig hilsen K. K. Lennert suarmi illusisarfik angalasunik si- larlunnera pillugu ingerlaqqinneq ajulersunik ulikkaarluinnarmat. Kommisærili suliassaqaqaaq, ilumut, taamaattumik sakkutuut timmisartuannik Herkulesimik atugassinneqarpoq. Poul Dals- ager angalaqataalu, katillugit inuit arfineq-marluk, unnut taan- na Kangerlussuarmiit Keflavikili- aanneqarput Herkulesimik. Kef- lavikimiit timmisartumut ilaasar- taammut ilaallutik EF-ip illorsua- nukarsinnaapput København- imiissinnaallutillu arfininngornik- kut ullup-qeqqani, imaappoq aal- larfissaraluartik 2'A døgninik si- oqqullugu. så tre dage senere. Det var kom- missæren nok ærgerlig over, da han havde vigtige ting for i EF. Der var også en hel del menige borgere, der var sure over at skul- le vente i tre døgn — også fordi hotellet i Sdr. Strømfj. var fyldt til bristepunktet med rejsende, der var strandet på grund af dårli- ge vejr m.m. Nuvel, kommissæren havde travlt, så han fik stillet et af For- svarets Herkules-fly til rådighed. Poul Dalsager med følge, en lille kreds på 7 personer, fløj så fredag aften fra Sdr. Strømfj. til Kefla- vik med Herkules’en. I Keflavik kunne de tage med rutefly, så de var fremme i EF-bunkeren og i København lørdag midt på dagen, altså 2 Vi døge før den ordinære forbindelse. Tilbage i Sdr. Strømfj. sad en undrende skare, der bare skulle hjem til familien, til begravelse lørdag eller på arbejde om manda- gen. Sagen rejser et par spørgsmål, som det kunne være interessant at få besvaret: 1. Hvilken ret har Forsvaret til at agere privatfly for en EF- kommissær? 2. Hvad koster den nævnte flyvning til Keflavik og retur? Det er vil uinteressant, om For- svaret sender regning til EF — det bliver under alle omstændig- heder skatteborgerne, der skal be- tale. 3. Når nu EF-kommissæren havde sat projektet i gang, hvor- for fyldte han så ikke maskinen op med almindelige EF-borgere? Med venlig hilsen John Havn Eriksen Hattensens Alle 15 2000 Kbhvn. F Kangerlussuarmi kiserngorup- put angalasualunnguit tupigusut- tut, taakkumi ilaquttaminnut angerlartuinnaapput, arfinin- ngornikkut ilisisunukartut ima- luunniit ataasinngornikkut suli- artortussat. Soqutiginassagaluarpoq apeq- qutit makku akineqarsinnaasuu- galuarpata: 1. Sakkutuut EF-kommissæ- rip namminerisaminik timmisar- torfigamigiit? 2. Keflavikimut uterlugulu timmisartorneq qanoq akeqarpa? Landstingit ataatsimiittut radi- ukkut aallakaatinneqaraangata tusagassat amerlasaqaat, nunar- put sulissullugu inuit qinersima- saat uagut nunatta ingerlatitaa- nissaanik aqutsisussat toqqarne- qarsimasut isummaminnik saq- qummiussuisut tusarnaarlugit, pisariaqaqaarmi tusaassallugit pingaartumik iluamik oqalullutik tamatsinnut kalaaliusunut tusa- gassiuisut, ilaatigut oqaluttoqar- tillugu soorunami tupaallaatigin- ngitsuugassaanngilaq, pingaartu- mik Atassutikkormiut oqalutsil- lugit paasinartarmat naluneqara- nilu qanorsuaq Siumukkormiunik akerartuisartut. Pingaartumik Atassutip siulittaasua Laarsi tu- pinnaannartumik oqaa ipippoq Siumukkormiunik akerartugiissa- minut, qanittuugukku toqqavillu- gu aperisinnaagaluarpara imatut: Sooruna taama Siumup ingerla- titsisui akeraritigigitit??? Meeq- qatut assersuullugu immaqa mee- rarsuugaluaruit Siumikkormiu- nik paannileritusutit sualutsigis- sagaluarpa? Siumukkut oqaase- qartarnerminni oqaatsit ajunngil- luinnartumik kinguneqarsinnaa- sut anikkaallu illuatungaaniit akisaraat akerartuinermik nipe- qartuarlutik akerartuineq ataat- simiinnermi iluaqutaassanerpa? Uanga nammineerlunga ataatsi- miititsisaraangama nuannarin- ngilluartarpara nalinginnaq oqa- lullutik ataatsimiinnermi najuus- sinnaasartut, taamalu pisaria- qanngitsigaaq pingaartumik nu- natta nammineernerulluni inger- latitaanissaanut ataatsimiinner- mi najuutissalluni. Soorunami meeraagaluaqalu- nga radiukkut tusarsimavara landsrådeqarallarmat taamanik- kut Laarsi siulittaasuugallarmat oqaasia puiorsinnaanngisara ima- tut oqarmat: »Soormita sakkunik sakkulerluta immitsinnut sorsuu- tiinnarsimanngilagut«, — qanor- mita taamanikkut kissaammerti- gisimanerama puigunngisaannar- para. Laarsi ilisimajulli uagut ka- Immaqali tamanna soqutaanngi- laq — sakkutooqarfiummi akih- gassaq EF-imut nassiutiinnassa- vaa taavalu akileraarutinik akilu- sartut akiligassarilissavaat. 3. EF-kommissæri taamaalior- titsisinnaaguni taava sooq timmi- sartoq EF-imi innuttaaqataasu- nik ulikkaarlugu ilaasulersortin- nianngilaa? Inussiarnersumik inuulluaritsi John Havn-Eriksen Hattensens Allé 15 2000 Kbhvn F laallit sakkunik sakkulerluta iW' mitsinnut sorsuuttussaanngin' natta, taamaattorli EF-imut ani- niarnitsinnut sorsuttuartussaa- sugut, maanna aamma tusartuar- parput nalunagulu 1982-imi fe" bruarip 23-ani inuit taasitinne- qarnissaannut piareersimalluta nunatta EF-imut aninissaanut angerumalluta angertussaalluta- lumi. nunarput nammineerluta inger- latsigu, nammineq pigaarput namminerlu ingerlattariaqarpar- put, pisuussutivullu nammineq pisuussutigalugit. Iluatsillugu Siumukkormiuu- sunut kajumissaarutigilluinnas- savara 1982-imi februarip 23-ani tallimariaammik angeqqullugR- Akissuteqartoqarsinnaavoq taa- ma oqaatsinut torinngitsumik oqaaserisannut. Edvard Mathiassen, Siumut. Atuagacdliutit Officielt Under 18. september 1981 er der i Ak- tieselskabs-registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber optaget følgende ny selskab: »ASX 1648 ApS«, hvis hjemsted er Godthåb kommune, Grønland, postad- resse Box 59, Godthåb, Grønland. Sel- skabets vedtægter er af 1. juli 1981- Formålet er at drive fiskeri, handel og industri og dermed beslægtet virksom- hed. Indskudskapitalen er 30.000 kr- fuldt indbetalt, fordelt i anparter på 500 kr. eller multipla heraf. Hvert an- partsbeløb på 500 kr. giver 1 stemme- Der gælder indskrænkninger i anparter nes omsættelighed, jfr. vedtægternes s 3. Bekendtgørelse til anpartshaverne sker ved anbefalet brev. Stiftere er. ASX 1470 ApS, Box 59, Fjeldvej 16. Godthåb, Grønland. Direktion: Carsten Højer Jensen, Box 59, Fjeldvej 16. Godthåb, Grønland. Selskabet tegne® af en direktør alene. Selskabets revisor- DE FORENEDE REVISIONSFIR- MAER, Samuel Kleinschmidtsvej H* Godthåb, Grønland. Selskabets regn- skabsår er kalenderåret. Første regn- skabsperiode: 1. juli 1981-31. december 1982. POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 14. oktober 1981 Den travle EF-kommissær I sorisariaqarpoq tusaanngitsuusaa- nginnarneqarani! 42 Atuagagdliutit
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.