Atuagagdliutit - 04.11.1981, Side 42

Oqallinneq / Debat
EF-kommissæri
suliassalissuaq
EF-kommissær Poul Dalsager qa-
nittukkut Kalaallit Nunaanniil-
latsiarpoq.
Tallimanngornermi 16. oktober
Nuummiit uteriareersimasussaa-
voq. Sila pitsaavingalaq, taa-
maattumillu kinguaattoorpoq,
Kangerlussuarmut tikimmat tim-
misartorsuaq Danmarkiliarluni
tingereersimavoq.
Timmisartoq tulleq aatsaat
ataasinngornikkut aallartussaa-
voq. Tamanna EF-kommissæri-
mut pingaaruteqartunik suliassa-
qartumut ajuusaarnaqaaq.
Allarpaaliuttaaq ulluni pinga-
suni utaqqisussanngortut ajuu-
saarput — aammami Kangerlus-
EF-kommissær Poul Dalsager
var for nylig et smut i Grønland.
Fredag d. 16. oktober skulle
han returnere fra Nuuk. Det var
ret dårligt vejr, hvilket gav for-
sinkelse. Da man endelig kom til
Sdr. Strømfj., var SAS-maskinen
til Danmark fløjet.
Den næste maskine til Dan-
mark gik først om mandagen, alt-
»Hvad er det
for noget«?
Da »Siumut« kom til »magten«
blev bygdernes interesser sat på
et højt niveau, vel også forståe-
ligt.
Men hvad er det man hører i ra-
dioavisen i dag den 26. oktober
1981.
Atter et udvalg er blevet ned-
sat under »bygdeministerium«.
Dette alene er et mysterium.
Der er mange opgaver, der ven-
ter på at blive løst i bygderne,
hvorfor så en dobbelt administra-
tion. Kunne »bygdeministeren«
ikke magte sin opgave.
Vort land kører økonomisk alle-
rede på ikke særligt solidt grund-
lag og udsigterne dertil er derfor
stadig dunkle.
Det vil med andre ord sige, at
det nu bedre kan betale sig at ned-
lægge »Bygdeministeriet« og ud-
delegere opgaverne til andre nu-
værende »ministerier«.
Vort land kan ikke leve alene af
UDVALGSARBEJDE!
Man savner virkelig nu mærk-
bart arbejde fra dette »ministeri-
um«, hvis bygdebefolkningen og
vælgerne ikke skal holdes for nar.
Med venlig hilsen
K. K. Lennert
suarmi illusisarfik angalasunik si-
larlunnera pillugu ingerlaqqinneq
ajulersunik ulikkaarluinnarmat.
Kommisærili suliassaqaqaaq,
ilumut, taamaattumik sakkutuut
timmisartuannik Herkulesimik
atugassinneqarpoq. Poul Dals-
ager angalaqataalu, katillugit
inuit arfineq-marluk, unnut taan-
na Kangerlussuarmiit Keflavikili-
aanneqarput Herkulesimik. Kef-
lavikimiit timmisartumut ilaasar-
taammut ilaallutik EF-ip illorsua-
nukarsinnaapput København-
imiissinnaallutillu arfininngornik-
kut ullup-qeqqani, imaappoq aal-
larfissaraluartik 2'A døgninik si-
oqqullugu.
så tre dage senere. Det var kom-
missæren nok ærgerlig over, da
han havde vigtige ting for i EF.
Der var også en hel del menige
borgere, der var sure over at skul-
le vente i tre døgn — også fordi
hotellet i Sdr. Strømfj. var fyldt
til bristepunktet med rejsende,
der var strandet på grund af dårli-
ge vejr m.m.
Nuvel, kommissæren havde
travlt, så han fik stillet et af For-
svarets Herkules-fly til rådighed.
Poul Dalsager med følge, en lille
kreds på 7 personer, fløj så fredag
aften fra Sdr. Strømfj. til Kefla-
vik med Herkules’en. I Keflavik
kunne de tage med rutefly, så de
var fremme i EF-bunkeren og i
København lørdag midt på dagen,
altså 2 Vi døge før den ordinære
forbindelse.
Tilbage i Sdr. Strømfj. sad en
undrende skare, der bare skulle
hjem til familien, til begravelse
lørdag eller på arbejde om manda-
gen.
Sagen rejser et par spørgsmål,
som det kunne være interessant
at få besvaret:
1. Hvilken ret har Forsvaret
til at agere privatfly for en EF-
kommissær?
2. Hvad koster den nævnte
flyvning til Keflavik og retur?
Det er vil uinteressant, om For-
svaret sender regning til EF —
det bliver under alle omstændig-
heder skatteborgerne, der skal be-
tale.
3. Når nu EF-kommissæren
havde sat projektet i gang, hvor-
for fyldte han så ikke maskinen
op med almindelige EF-borgere?
Med venlig hilsen
John Havn Eriksen
Hattensens Alle 15
2000 Kbhvn. F
Kangerlussuarmi kiserngorup-
put angalasualunnguit tupigusut-
tut, taakkumi ilaquttaminnut
angerlartuinnaapput, arfinin-
ngornikkut ilisisunukartut ima-
luunniit ataasinngornikkut suli-
artortussat.
Soqutiginassagaluarpoq apeq-
qutit makku akineqarsinnaasuu-
galuarpata:
1. Sakkutuut EF-kommissæ-
rip namminerisaminik timmisar-
torfigamigiit?
2. Keflavikimut uterlugulu
timmisartorneq qanoq akeqarpa?
Landstingit ataatsimiittut radi-
ukkut aallakaatinneqaraangata
tusagassat amerlasaqaat, nunar-
put sulissullugu inuit qinersima-
saat uagut nunatta ingerlatitaa-
nissaanik aqutsisussat toqqarne-
qarsimasut isummaminnik saq-
qummiussuisut tusarnaarlugit,
pisariaqaqaarmi tusaassallugit
pingaartumik iluamik oqalullutik
tamatsinnut kalaaliusunut tusa-
gassiuisut, ilaatigut oqaluttoqar-
tillugu soorunami tupaallaatigin-
ngitsuugassaanngilaq, pingaartu-
mik Atassutikkormiut oqalutsil-
lugit paasinartarmat naluneqara-
nilu qanorsuaq Siumukkormiunik
akerartuisartut. Pingaartumik
Atassutip siulittaasua Laarsi tu-
pinnaannartumik oqaa ipippoq
Siumukkormiunik akerartugiissa-
minut, qanittuugukku toqqavillu-
gu aperisinnaagaluarpara imatut:
Sooruna taama Siumup ingerla-
titsisui akeraritigigitit??? Meeq-
qatut assersuullugu immaqa mee-
rarsuugaluaruit Siumikkormiu-
nik paannileritusutit sualutsigis-
sagaluarpa? Siumukkut oqaase-
qartarnerminni oqaatsit ajunngil-
luinnartumik kinguneqarsinnaa-
sut anikkaallu illuatungaaniit
akisaraat akerartuinermik nipe-
qartuarlutik akerartuineq ataat-
simiinnermi iluaqutaassanerpa?
Uanga nammineerlunga ataatsi-
miititsisaraangama nuannarin-
ngilluartarpara nalinginnaq oqa-
lullutik ataatsimiinnermi najuus-
sinnaasartut, taamalu pisaria-
qanngitsigaaq pingaartumik nu-
natta nammineernerulluni inger-
latitaanissaanut ataatsimiinner-
mi najuutissalluni.
Soorunami meeraagaluaqalu-
nga radiukkut tusarsimavara
landsrådeqarallarmat taamanik-
kut Laarsi siulittaasuugallarmat
oqaasia puiorsinnaanngisara ima-
tut oqarmat: »Soormita sakkunik
sakkulerluta immitsinnut sorsuu-
tiinnarsimanngilagut«, — qanor-
mita taamanikkut kissaammerti-
gisimanerama puigunngisaannar-
para. Laarsi ilisimajulli uagut ka-
Immaqali tamanna soqutaanngi-
laq — sakkutooqarfiummi akih-
gassaq EF-imut nassiutiinnassa-
vaa taavalu akileraarutinik akilu-
sartut akiligassarilissavaat.
3. EF-kommissæri taamaalior-
titsisinnaaguni taava sooq timmi-
sartoq EF-imi innuttaaqataasu-
nik ulikkaarlugu ilaasulersortin-
nianngilaa?
Inussiarnersumik inuulluaritsi
John Havn-Eriksen
Hattensens Allé 15
2000 Kbhvn F
laallit sakkunik sakkulerluta iW'
mitsinnut sorsuuttussaanngin'
natta, taamaattorli EF-imut ani-
niarnitsinnut sorsuttuartussaa-
sugut, maanna aamma tusartuar-
parput nalunagulu 1982-imi fe"
bruarip 23-ani inuit taasitinne-
qarnissaannut piareersimalluta
nunatta EF-imut aninissaanut
angerumalluta angertussaalluta-
lumi.
nunarput nammineerluta inger-
latsigu, nammineq pigaarput
namminerlu ingerlattariaqarpar-
put, pisuussutivullu nammineq
pisuussutigalugit.
Iluatsillugu Siumukkormiuu-
sunut kajumissaarutigilluinnas-
savara 1982-imi februarip 23-ani
tallimariaammik angeqqullugR-
Akissuteqartoqarsinnaavoq taa-
ma oqaatsinut torinngitsumik
oqaaserisannut.
Edvard Mathiassen, Siumut.
Atuagacdliutit
Officielt
Under 18. september 1981 er der i Ak-
tieselskabs-registeret, Afdelingen for
Anpartsselskaber optaget følgende ny
selskab:
»ASX 1648 ApS«, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland, postad-
resse Box 59, Godthåb, Grønland. Sel-
skabets vedtægter er af 1. juli 1981-
Formålet er at drive fiskeri, handel og
industri og dermed beslægtet virksom-
hed. Indskudskapitalen er 30.000 kr-
fuldt indbetalt, fordelt i anparter på
500 kr. eller multipla heraf. Hvert an-
partsbeløb på 500 kr. giver 1 stemme-
Der gælder indskrænkninger i anparter
nes omsættelighed, jfr. vedtægternes s
3. Bekendtgørelse til anpartshaverne
sker ved anbefalet brev. Stiftere er.
ASX 1470 ApS, Box 59, Fjeldvej 16.
Godthåb, Grønland. Direktion: Carsten
Højer Jensen, Box 59, Fjeldvej 16.
Godthåb, Grønland. Selskabet tegne®
af en direktør alene. Selskabets revisor-
DE FORENEDE REVISIONSFIR-
MAER, Samuel Kleinschmidtsvej H*
Godthåb, Grønland. Selskabets regn-
skabsår er kalenderåret. Første regn-
skabsperiode: 1. juli 1981-31. december
1982.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 14. oktober 1981
Den travle
EF-kommissær
I sorisariaqarpoq
tusaanngitsuusaa-
nginnarneqarani!
42
Atuagagdliutit