Atuagagdliutit - 20.01.1982, Page 14

Folketingets åbningsdebat
forløb uden regeringsstorm
Begge de grønlandske medlemmer talte om
EF-afstemningen
Der blev ikke gjort forsøg på poli-
tisk stormløb på den nye regering
Anker Jørgensen, da folketinget i
sidste uge havde åbningsdebat på
baggrund af regeringens tiltræ-
delseserklæring et par dage før.
Selv om debatten varede godt og
vel fem timer, blev der ikke fra
regeringens modstandere forelagt
noget dagsordensforslag.
Men det ligger klart, at Anker
Jørgensens mindretalsregering
ikke får det let med at gennemfø-
re sit fremlagte program. Til gen-
gæld kan denne regering meget
vel komme til at sidde længere
end oppositionen og vel også flere
af regeringens egne ministre reg-
ner med i dag.
Støtte til regeringen
Begge de grønlandske folketings-
medlemmer udtrykte støtte til
regeringen omend på forskellig
måde. Preben Lange, Siumut, ud-
talte, at det efter Siumuts mening
ville have givet stabilitet, hvis re-
sultatet af folketingsvalget var
blevet en socialdemokratisk ledet
regering i samarbejde med Socia-
listisk Folkeparti og det Radikale
Venstre. »En sådan stabilitet har
Danmark brug for og det har
Grønland brug for«, sagde han og
fortsatte:
»Det er snart tre år siden hjem-
mestyrets indførelse — og i hele
denne periode har vi haft et virke-
ligt godt samarbejde med den so-
cialdemokratiske regering. Et
samarbejde Siumut håber og har
tillid til fortsætter til gavn for det
dansk-grønlandske rigsfælles-
skab«.
Otto Steenholdt, Atåssut, be-
klagede også udfaldet af valget,
»som ikke havde givet den afkla-
ring i Danmark, som man kunne
vente sig. Det er beklageligt, for
hvad der er dårligt for Danmark
— er også dårligt for Grønland«
sagde han.
Hans støtte til regeringen kom
til udtryk ved, at han oplyste, at
han fortsat vil have valgteknisk
samarbejde med Socialdemokra-
tiet, hvor han tidligere har delta-
get aktivt i gruppemøderne.
Otto Steenholdt understrege-
de, at Grønland går ind i såvel det
nye år som i den nye folketings-
samling med en række uløste
problemer, som hvis de skal løses,
forudsætter gode erhvervsøkono-
miske vilkår i både Danmark o -
Grønland. »Fiskeriet, som skulle
være det bærende erhverv i Grøn-
land, har i 1981 igen givet betyde-
ligt underskud. Underskuddet
forventes at beløbe sig til ca. 60
miil. kroner«, oplyste han samti-
dig med at han fandt det ulykke-
ligt, at det sker i Grønland, som
meget gerne vil opbygge et hjem-
mestyre.
Han fandt det også ulykkeligt
»fordi det er nødvendigt at op-
bygge et erhvervsliv i Grønland,
som kan være med til at betale for
hjemmestyret«.
Otto Steenholdt understregede
samtidig nødvendigheden af, at
Grønlands erhvervsgrundlag ikke
udelukkende bør baseres på fiske-
riet. »Der er udtalt behov for fler-
strenget erhvervsliv, som der fra
alle sider i såvel det danske som
grønlandske samfund må gøres
en indsats for at finde frem til«.
Otto Steenholdt henviste bl. a.
til en udnyttelse af de grønland-
ske mineralske råstoffer, under-
grunden og vandkraftressourcer-
ne. Han påpegede endvidere, at
en sådan opbygning af erhvervs-
livet vil kræve investeringer og
fandt det derfor »komplet ufor-
stående og frustrerende at se, at
»der er nogle kræfter i samfunds-
livet, der har fremprovokeret en
folkeafstemning i håb om, at fol-
kebevægelsen mod EF i Danmark
kan få en gratis, men også ganske
meningsløs og værdiløs propa-
ganda.
Vi kan ikke flygte fra EF-med-
lemsskabets ubehageligheder,
men vi kan derimod ved medlems-
skabet forhandle os til rimelige re-
sultater og bevare vore tilskuds-
og lånemuligheder«, sagde han vi-
dere.
Otto Steenholdt brugte deref-
ter resten af sin taletid til et rent
grønlandsk politisk opgør med Si-
umut og angreb landstyrets ar-
bejde — eller som han udtrykte
det: »manglende initiativ«.
Som afslutning indføjede Otto
Steenholdt en anmodning til rege-
ringen om at være opmærksom
på nogle problemer i forbindelse
med bloktilskuddet, når det igen
skal forhandles.
EF-af stemningen
Preben Lange understregede i sin
tale, at den kommende EF-af-
stemning ikke er vendt mod det
dansk-grønlandske rigsfælles-
skab. »Det er udelukkende udtryk
for, at Grønland må gøre, hvad
det kan for at løse dets problemer.
Vi må udvikle vort land. EF er for
Grønland en spændetrøje. Det
giver nogle kontanter her og nu,
men det giver ikke Grønland en
fremtid«, sagde han.
»Vi ønsker råderetten over vore
farvande — det er vore »marker«
og vores eksistensgrundlag, og vi
vil ikke være EF-hav for vestty-
ske piratfiskere. Vort EF-med-
lemsskab har bundet Grønland
urimeligt til EF, og EF har initia-
tiver på en række områder, som
vil gribe yderligere ind i den grøn-
landske virkelighed«, understre-
gede han videre.
En trussel
Preben Lange påpegede hvordan
tilknytningen til EF — og dermed
afhængigheden af europæisk kul-
tur — har betydet en sentimental
og fuldstændig overfladisk kam-
pagne mod sælskind, og en trus-
sel mod den eskimoiske kultur.
»Danske vil kunne forstå os,
hvis man forestiller sig, at diverse
moralister på samme måde vil gø-
re forsøg på at forhindre den dan-
ske baconeksport«.
Han understregede derefter, at
Grønland kan klare sig uden for
EF. »Vi ved, at det vil være mu-
ligt at sikre den nuværende leve-
standard, at vi kan løse en række
centrale problemer, og at vi kun
kan skabe en fremtid, hvis vi
kommer ud af den spændetrøje,
som EF forsøger at holde os i. Vi
ved, at vi kan løse vore alvorlige
problemer uden for EF. Grøn-
lands befolkning er ganske enkelt
for presset til, at vi kan påtage os
at blive i EF for at løse EF-lande-
nes problemer — f. eks. deres
fiskeri- og ressourceproblemer«,
fortsatte Preben Lange.
Preben Lange kom i sin afslut-
ning også ind på den danske stats
bloktilskud til hjemmestyret,
som han sagde »blev udhulet af
inflationen«. Han håbede derfor,
at der snarest blev indledt for-
handlinger om en regulering.
I et svar til de grønlandske fol-
ketingsmedlemmer sagde grøn-
landsminister Tove Lindbo Lar-
sen, at der automatisk — ifølge
hjemmestyreloven — skal ske en
tilskudsregulering i løbet af 1982.
-rg-
K’asigiånguit kommuniat
Kinutenartut amerdlanerussut pigssarsiariniardlugit atorfik
atåne pineicartOK inugtagssarsiorneKamigpoK piårtumik isu-
maKatigingnikutdlunit sulilersugssamik.
overassistent
K'asigiånguit kommuniane igdlugssaKarniarnermut inutig-
ssarsiutinutdlo atorniartarnerme agdlagfingme sujulerssui-
ssutut atorfik suleKåmik suleKatikuminartumik inugtagssar-
siornenarpoK.
suliagssåuput igdlugssaKarniarnermut inutigssarsiutinutdlo
atorniartarnerme suliarissagssat isumaginigssait, tamåkunu-
nga ilångutdlugo igdlugssaKarniarnerme udvalgimut agdlag-
tauneK, åmalo angatdlatinik sitdlimasinerit.
kigsautiginartineKarpoK Kinutenartut nautsorssuserinermik
påsisimassaKangåtsiartunigssait, kigsautiginartineivardluni-
lo inutigssarsiutinut atorniartarnerme pissutsinik ilisimassa-
Karérnigssait, kingugdlerdle piumassarivingneKångilan.
igdlugssaKarniarnerme inutigssarsiutinutdlo atorniartarner-
me agdlagfik kommunip teknikikut isumagingningnerme ag-
dlagfiata ilagå, taimåitumigdlo kommuneingeniøre overassi-
stentip uvdluinarne Kutdlersarisavå. agdlagfingme sulissori-
neicarput overassistent 1 assistentitdlo 2, åmalo kommunip
agdlagfeKarfine iliniartussut nikitautdlutik iliniarnermik ilå
tåssane sulivfigissarpåt.
atorfik akigssauteKartineKarpoK SIK/HK-p åma DOA-p
akornåne isumaKatigissut maligdlugo, åmalo HK-p DOA-
vdlo akornåne agdlagfingmiut aggersitat emarsautigalugit.
ilaKutarit angissusiat tungavigalugo nalerKutumik kommune
inigssaKartitsiniåsaoK maligtarissagssat atutussut maligdlu-
git akilerneKartartugssamik. nunaKavigsut igdlonarfingnit
avdlanit pissut encarsautigalugit angalanerme nugternermilo
aningaussartutit pissariaKartut kommunip isumagisavai isu-
maKatigissuteKarneK tungavigalugo.
Kinuteicautit iliniarsimanermik sujornatigutdlo sulivfigisi-
massanik nalunaerssutitagdlit ilångutdlugitdlo soraerumér-
nerme agdlagartat anbefalingitdlo pigineKarpata åssilinere
kingusingnerpåmik 1. februar 1982 nagsiuterKunei<arput un-
ga:
K’asigiånguit kommunalbestyrelse
Boxll3 . 3951 K’asigiånguit
14
Atuagagdliutit