Atuagagdliutit - 20.01.1982, Side 24

Vi må alliere os med
miljøorganisationer
— Jeg vil se lyst på fangererhvervets fremtid, men
det afhænger af om APP realiseres eller ej, siger
K'ånåKs viceborgmester, UssarKak K'ujaukitsoK
— Vi må søge at alliere os med
miljøorganisationerne i udlandet
for at sikre en stabil fremtid for
fangererhvervet i Grønland. Godt
nok har disse organisationer gjort
megen skade for os ved deres
kampagne mod sælungedrabene i
Canada — men nu ved vi, hvor
stor en indflydelse, de efterhån-
den har fået i salget af vore sæl-
skind.
Det mener UssarKak K’ujau-
kitsoK, viceborgmester i Avaner-
ssup kommunia (Thule-distrik-
tet). Den 33-årige viceborgmester
er selv født og opvokset i fanger-
samfundet og er fanger af profes-
sion. Og på nærmeste hold er han
vidne til de uheldige virkninger,
de udefrakommende kræfter har
gjort overfor en fangerfamilie.
Ganske vist velmenende miljø-
og dyreværnsorganisationer er et
fremtrædende eksempel på frem-
mede faktorer, der får fangeren
unødigt i klemme. Og en ny fak-
tor har skabt en ny usikkerhed for
fangeren og hele befolkningen,
nemlig det canadiske supertan-
kerprojekt APP. Og UssarKak
K’ujaukitsoK har for nyligt været
i Nuuk, netop for at lægge stra-
tegi mod APP sammen med an-
dre, der skal deltage i de canadi-
ske høringer vedrørende det pom-
pøse projekt.
Oplysning er nødvendig
Ussamak K'ujaukitsoK lægger
iøvrigt vægt på, at det er nødven-
digt med den omfattende udad-
vendte oplysningsaktiviteter, når
målet skal være en sikrere frem-
tid for fangererhvervet. — Og jeg
har da selv prøvet at lave min
eget lille oplysningskampagne,
når muligheden er der. For eksem-
pel har jeg i begyndelsen af ’70-
erne foreviget en række scener fra
fangerens liv med mit beskedne
smalfilmudstyr. Optagelsen er
godt nok primitiv og mangelfuld
— jeg skal jo række efter mine
fangstredskaber først på mine
fangstture, og ikke filmoptageren
— men man har været begejstret
for den de gange, jeg har vist fil-
men for en bredere kreds.
Jeg viste filmen sidste gang un-
der mit ophold i Danmark for ny-
lig — for de ansatte i hovedkvar-
teret for Danish Arctic Contrac-
tors, DAC. Senere modtog jeg et
takkebrev fra dem for en så ram-
mende skildring af vort erhverv. I
vores kommune er der nemlig øn-
sker om, at den lokale befolkning
gives mulighed for at få beskæfti-
gelse i Thule-basen på lige fod
med de danske under DAC.
— Frygter du ikke, at antallet
af fangere bliver mindre og min-
dre, når folk begynder at søge ar-
bejde i militærbasen?
— Nej, det frygter jeg ikke,
svarer UssarKak K’ujaukitsoK. —
Udviklingen har gjort, at der i
dag findes flere mennesker, hvis
arbejdsstyrke bedre egner sig til
en anden profession end fangerer-
hvervet. Men vi har ikke arbejde
til dem. Næ, jeg frygter ikke, at
nye arbejdsmuligheder i basen vil
ødelægge fangererhvervet. Og vi
slås jo netop for, at dette ikke
sker.
Vi taber ikke modet
— Har du positive forventninger
om fangererhvervets fremtid?
— Vi skal være optimistiske, vi
skal ikke tabe modet, det skal jeg
forsikre dig om. Men det afhæn-
ger meget af de spørgsmål, vi slås
med i dag. Og for eksempel kan
jeg slet ikke se nogen lys fremtid,
hvis supertankerne begynder at
sejle lige ud for vores kyst.
Ussamak K’ujaukitsoK ved
udmærket — som andre fangere
— hvor varsom man skal opføre
sig overfor fangstdyrene og den
natur, de lever i. Fangstdyrene tå-
ler ingen unødige gener — de vil
leve i den reneste og den mest
støjfrie natur. Hvis ikke, flygter
de langt væk fra fangerne. Ussar-
Kak husker, da et større fartøj be-
sejlede K'ånåK-fjorden forleden
år. Resultatet var, at de mange
hvidhvaler, der opholdt sig i fjor-
den til glæde for fangerne flygte-
de langt ud af fjorden.
Netop med hensyn til dyrelivet
har fangerkommunerne strenge
regler for, hvordan man skal om-
gås naturen — ikke mindst i U-
ssamaks kommune. Dér og dér
skal motoriserede fartøjer ikke
bruges i dén og dén årsperiode.
Det er strengt forbudt at bruge
snescootere i fangstøjemed, og
hvis de endelig skal bruges, så
skal det kun ske som transport-
foranstaltning mellem bygderne
— men kun på slædevejen og kun
i en bestemt årsperiode. Og øn-
sket er et forbud mod indførsel af
snescootere til Avanerssup kom-
munia.
— Nødvendigheden af at tage
hensyn til fangstdyr og natur er
ikke blevet mindre af den kends-
gerning, at fangernes indtægter
fra skind-salg er meget beskedne,
siger UssarKak K’ujaukitsoK.
Nej til EF
Ussamak K’ujaukitsoK har som
de to andre fangere, der skal del-
tage i den forestående APP-hø-
ring, til daglig meget at se til som
politisk engageret. K’ånåK by har
kun tre kommunalbestyrelses-
medlemmer, hvorfor de bliver
nødt til at være medlemmer af fle-
re kommunale udvalg på een
gang. UssarKak har for eksempel
sit formandsskab i kultur- og un-
dervisningsudvalget, og udover
det sidder han i ledelsen af den lo-
kale fanger-fagforening og er for-
mand for Siumut-partiets afde-
ling i K’ånåK.
— Har du tid til dit oprindelige
erhverv, når der er så meget at
holde møde om?
— Selvfølgelig føler jeg ofte, at
jeg slet ikke har tid til overs for
både erhverv og familieliv. Godt
nok er vores by ganske lille, men
der er alligevel mange presseren-
de opgaver, som de lokale kom-
munalpolitikere må tage sig af-
Men selvom meget af tiden går
med møder, står mit sind urokke-
ligt i fangerens verden.
Ligesom alle øvrige, der har
med politisk arbejde at gøre, hen-
ledes UssarKaks tanker med kor-
te mellemrum til endnu et stort
politisk spørgsmål: EF. Hans kor-
te version til spørgsmålet er:
— Jeg er sandelig slet ikke be-
gejstret for vort lands medlems-
skab i EF. Jeg vil sætte mit kryds
ved »nej« den 23. februar. Jeg har
smagt for meget af frihedens sød-
me at jeg ikke kan støtte fortsat
medlemsskab af EF. . . s.
K’ånåme borgmesterip tugdlia Ussamak K'ujaukitsoK APP pivdlugo
tusaruiaisitsinigssane nunavtine piniartunut sivrussusaoK Pavia Niel-
senikut Bendt Frederiksenilo peKatigalugit.
Viceborgmester Ussamak K'ujaukitsoK, K'ånåK, skal sammen med
Pavia Nielsen og Bendt Frederiksen repræsentere Grønlands fanger-
befolkning ved de forestående APP-horinger.
24
Atuagagdlhjtit