Atuagagdliutit - 01.12.1982, Side 4

Sapaatip akunnerata timmiaa
Qilanngaq
Tlmmiaq nuannivissoq taanna nunatsinni nalingin-
naasuunngilaq, ataasiinnarmillu manniliortarluni
Qilanngaq nunatsinni nalinginnaa-
suunngilaq, quianalaartumilli isik-
koqarami nuannerluinnartuuvoq,
taamaattumillu AGip 1982-imi juul-
limut eqqorniaasitsinerani siuller-
saatipparput. Aviisip annoncetaani
agguataarsimallutik timmiannguit
taamaattut qulit toqqorsimapput,
nassaarereerussigik annonciliisup
aqqa eqquiniarnermi allattuiffissa-
mut allassavarsi, taamaalu eqqu-
gassat pilerinartorpassuit ilaannik
eqqueratarsinnaalissaasi.
Maannali qilanngaq uterfigilaa-
riartigu, timmiaq taanna appakkut
ilagaat. Siggua naatsukullak tu-
ngujortunik, aappalaartunik qaqor-
tunillu qalipaatilik pissutigalugu
timmiaq immap papeguujuanik at-
serneqarsimavoq.
Oqaatigineqareersutut qilanngaq
nunami maani nalinginnaasuunngi-
laq, nunamiutaanerusullu qaquti-
gorujussuaannaq takusarmassuk
takunngitsuuvittarluguluunniit pis-
sutaavoq, timmissat qeqertani
avallerpaani najugaqartarmata.
Atuakkami »Grønlands natur i
billeder og tekst«-imi Benny Gé-
nsbøl llulissat eqqaanni ikkarluit
ilaanniinnilersaarpoq imatut: »Ik-
karlunni najugaqartut quianarner-
saraat qilanngaat. Naaqqortullutik
qalipaatigissaarlutillu manniliortar-
fimminni siassimapput tikerlaallu
tupigerpasillugit aappaatigullu so-
qutiginngippasiusallugit isigalugit«.
Naak nunatsinni qilanngaat
amerlavallaanngikkaluartut, taam-
maattoq assigiinngitsunik marlun-
nik peqarpugut. Kujataani kitaaniit-
tut imarpiup qilanngaanut nalingin-
naasunut ilaapput, qilanngaalli
Thulep eqqaaniittut Tunumiittullu
issittup qilanngarai, taakkulu nu-
natta sinnerata qilanngaanit angi-
nerungaatsiarput.
Qilanngaq ataasiinnavimmik
manniliortarpoq, ippinni sulluliami-
nut imaluunniit ujaqqat akornan-
nut ilisartakkaminik. Manniliortar-
finni, Benny Génsbøl-ip oqaatigi-
saatut timmissat hundredit arlaqar-
sinnaasarput. Mannik ataaseq
taanna junip qiteqqunnerani man-
niliarineqartarpoq, qaammallu
ataaseq qaangiukkaangat tukertar-
luni. Qilanngaaq timmisinnaalersar-
poq augustip naalernerani septem-
berilluunniit aallartisimalernerani.
Qilanngaq appakkutut allatuulli
aalisagaaqqanik neriniarnerusar-
poq.
Timmissanik quianartunik taak-
kuninnga qulinik AG-mi tassaniit-
tunik ujaasilluarisi.
Ugens konkurrencefugl:
Søpapegøjen
Denne pudsige fætter ses ikke særligt hyppigt her
landet, og den lægger kun et æg ad gangen
Qilanngaq timmiaavoq inequnartoq quianartor/u. Naakkaajulluni siggoqar-
lunilu norgemiut inuiaasutsikkut qalipaataasa assinginik qalipaatilimmik.
Lunden eller søpapejøjen er en festlig fyr. En tykmavet lille prås med
næbbet malet op i de norske nationalfarver.
Lunden eller søpapegøjen er ikke
særlig hyppig her i landet, men
med sit sjove udseende er den en
pudsig fætter, som vi gerne lader
åbne A/Gs julekonkurrence 1982.
Fordelt i bladets annoncer finder I
ialt 10 af disse sjove små fugle, og
når I har fundet dem og skrevet
navnet på annoncøren ind i kon-
kurrencekuponen, er I faktisk godt
på vej til at vinde en af de mange
dejlige præmier.
Men nu tilbage til søpapegøjen,
som naturligvis slet ikke er nogen
papegøje, men en alkefugl. Det er
dens mærkelige sammentrykte
næb, der stråler i farverne blåt,
rødt og hvidt, der sammen med
de grå kinder har givet søpapegøj-
en dens danske navn.
Søpapegøjen er som nævnt ik-
ke nogen særligt hyppigt forekom-
mende fugl her i landet, og når
man — som landkrabbe — kun
ser den meget sjældent eller sna-
rere aldrig, hænger dette sammen
med, at faktisk hele bestanden
holder til på de alleryderste skær.
I bogen »Grønlands natur i bille-
der og tekst« skriver Benny Géns-
bøl om et besøg på Brændevins-
skæret i llulissat distrikt: »Pudsigst
blandt skærets beboere var nok
søpapegøjerne eller lunderne, som
de også kaldes. Tykmavede og
farvestrålende stod de opstillet
omkring deres yngleområder og
betragtede nysgerrigt de ankomne
gæster og var i øvrigt relativt uan-
fægtede« .
Men har vi kun forholdsvist få
søpapegøjer her i landet, har vi til
gengæld to forskellige arter. Me-
dens bestanden i Sydvestgrønland
hører til de almindelige atlantiske
lunder, er de fugle, som findes i
Thule og på østkysten repræsen-
tanter for en særlig højarktisk ra-
ce., og de er noget større end de
øvrige grønlandske søpapegøjer.
Søpapegøjen lægger kun et en-
kelt æg, som den enten gemmer i
en redegang i grønsværen eller
mellem sten. Ynglepladserne er,
som Benny Génsbøl antyder, an-
lagt i kolonier med op til nogle
hundrede fugle. Det ene æg læg'
ges midt i juni måned, og det er
udruget en måned tid senere. Un-
gen er flyvefærdig omkring slut-
ningen af august eller begyndelsen
af september.
Søpapegøjen har det med fø'
den som dens slætninge blandt al-
kefuglene: Den ernærer sig ho-
vedsageligt af småfisk.
God fornøjelse i jagten på de 10
festlige fyre i dette nummer af
A/G.
4
ATUAGAGDIIUTIT