Atuagagdliutit - 01.12.1982, Side 42

Oqallinneq • Debat_____
Illoqarfiit mikinerit
GTOp immineerpai?
Tusaatit assigiinngitsut GTO-llu paa-
sissutissiissutigisartagai aqqutigalugit
tusartuarparput, GTOp illoqarfinni
mikinerusuni ingerlatani assigiinngit-
sut matunialersaarai illoqarfinni
anginerusuni eqiterutitsinissaq siuner-
taralugu.
»Pisariillisaaneq« taamaattoq
naammagiinnarneqarsinnaanngilaq,
piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatiga-
lugu illoqarfinnik mikinerusunik sul-
lissinermik pitsaannginnerulersitsis-
sammat, piffissarlu ungasinnerusoq
eqqarsaatigalugu illoqarfiit qimataa-
sut pissusissamisoortumik alliartor-
nissaraluannik kigaallatsitsissalluni.
Naniminersornerulernermi siuner-
tarineqarlut inalillugil naluneqanngi-
laq GTOp ingerlataasa ilaai Kalaallit
Nunaanni kommunenut tigutinniar-
neqartut. Taamaattumik paasinar-
luinnarpoq, kommunet anginerusut,
taamalu nunap immikkoortuini illo-
qarfiit anginerusut, ingerlataasivin-
nik taamaattumik tigusinissanut
piukkunnarnerujumaartut.
Illoqarfiit mikinerusut arlaqartut
aningaasassakinnertik pissutigalugu
teknikip tungaatigut annikitsuinnar-
mik ingerlatsiniartariaqarput, aam-
malumi illoqarfinnut anginerusunut
sanilliullutik tamakku tungaasigut
sulisussakinneroreerlutik. Taamaat-
tumillu »illoqarfissuartulli« periarfis-
saqartiginngillat ingerlatat pineqartut
tigujartuaarneqarnerat ilutigalugu
immikkoortortanik pilersitsinissamut
aammalu ilinniarluarsimasunik ilin-
niartitsinissamut.
Eqqarsaatigilerlugu imminut aker-
lilernerunasorinarpoq, illoqarfiit mi-
kisut taakkorpiaat tassaassammata
GTO-qarfiusussaanngitsut.
Naak illoqarfinnit anginerusunit
ungasianiit sullinneqartassagaluaru-
nilluunniit, tamanna pinngitsoorani
illoqarfinni mikinerusuni kinguariar-
nerussaaq.
Killormut sammisumik ingerlatsi-
neq suli ersarinnerulissaaq eqqaa-
gaanni, illoqarfiit anginerusut tas-
saammata tamakkunatigut pilersor-
luagaaneroreersut.
Nunaqarfiittaaq eqqarsaatigalugit
eqiterutitsineq eqqarsarnartoqarpoq.
Tamakkuami ullumikkulli atugaris-
saannginneroreerput, soorlu innaalla-
gissiorfiit imeqarfiillu ingerlanneqar-
nerat eqqarsaatigalugu.
Illoqarfinni ilinniarluarsimasunit i-
sumagineqartartut nunaqarfinni byg-
derådinit, pisariaqalersillugu kom-
munemit tapersitsiniarneqaannartar-
tunit, isumagineqartarput, naak su-
liassat tamakkorpiaat illoqarfinni
kommunemit isumagineqartaraluar-
tut.
Eqilerutitsinissamik isumaliuter-
suutit killup tungaanut ingerlatsinia-
lersitsinasorinarput.
GTOp suliassariunnaarpaa Kalaal-
lit Nunaanni teknikip tungaatigut ki-
sermaassilluni aqutsineq, tamanna
tamarntik qangali nalujunnaareer-
paat.
Siunissami suliassaq tassaavoq, pi-
sariaqartitsiviusuni ikiorsiisarnissaq.
GTOp Kalaallit Nunaanni atorfissa-
qartinneqartuarnini uppernarsassap-
pagu imminut akilersinnaanera —
aningaasatigut — kisimi uppernar-
sarniagassaagunanngilaq.
Apeqqutaanngilaq kisimi akisus-
saanissaq akisussaaffeqannginnissar-
luunniit. Tunngavissaavoq akisussaa-
qataanissaq. Taava sooq pissusiviu-
sut akuersissutigineqaannassanngil-
lat, suliassallu inooqatigiinni allanit
suliarineqarsinnaanngitsut suliaralu-
git?
Tamatumani nunaqarfiit pingaar-
nerutittariaqarput. Kialluunniit ilua-
ntik ilisimanngilaa teknikki nutaaq,
namminersornerusut tapiissuteqar-
tarneratigut nunaqarfinni sukkasuu-
mik pitsanngoriartortoq siunissami
kiap isumagissaneraa.
Pissusissamisoorluinnassagalu-
arpoq tamakkuninnga aqutsineq
GTOp tigusuuppagu.
Tassunga tulliutsillugu illoqarfinni
mikinerusuni sullissineq millisinna-
veersaartariaqarpoq. Tamannalu isu-
magineqarsinnaanngilluinnarpoq il-
loqarfinnut anginerusunut eqiterutit-
sisoqaannassappat.
Chris Christensen
Kommuneingeniør
Lader GTO de mindre
byer i stikken?
Gennem medierne og diverse infor-
mationsskrivelser fra GTO til offent-
ligheden er der i den seneste tid frem-
kommet oplysninger om, at GTO
planlægger en nedlæggelse af forskel-
lige tjenestegrene i de mindre byer
med henblik på en centralisering af
disse aktiviteter i distriktsbyerne.
En sådan »raitonalisering« må
man tage afstand fra, fordi den på
kort sigt vil medføre en service forrin-
gelse for de mindre byer, og på lidt
længere sigt en stagnation af de for-
ladte byers naturlige udvikling.
1 tråd med hjemmestyrets intentio-
ner, arbejdes der som bekendt på en
overførelse af flere servicefunktioner
fra GTO til de grønlandske kommu-
ner. Det er i den forbindelse indlysen-
de, at de store kommuner, og hermed
alle distriktsbyer, vil være bedst ru-
stet til at overtage de pågældende
funktioner.
Mange mindre byer må af hensyn
til deres trange økonomi satse på en
minimumsforvaltning indenfor det
tekniske område, ligesom de i forvej-
en, i forhold til de større byer, er be-
mandet med færre medarbejdere til
nøjagtit lige mange arbejdsområder.
De har således ikke de samme mulig-
heder som »storbyerne« for at opret-
te underafdelinger og uddanne
specialister i takt med de nævnte
overdragelser.
•Det forekommer umiddelbart selv-
modsigende, at netop disse småbyer
skal være de første der må undvære
GTO.
Selvom der opretholdes en vis
fjernbetjening fra distriktsbyerne, må
dette anses for et absolut tilbageskridt
for småbyerne.
Den omvendte politik ville være
mere indlysende, da det jo, som alle-
rede nævnt, er de store byer, der først
vil kunne klare de nye opgaver.
For bygdernes vedkommende er
centraliseringen også betænkelig.
Disse små samlund er allerede med
den nuværende struktur dårligt stil-
let, hvad angår styring af elværker og
vandværker, hvor sådanne forefin-
des.
Det man i byerne har specialister til
at tager sig af, er i bygderne overladt
til bygderådene, mod nødtørftig støt-
te af deres kommune, selvom kom-
munen ikke styrer disse opgaver i by-
områderne.
Det ser ud som om rationaliserings-
tankerne vender den tunge ende den
forkerte vej.
GTO’s opgave er ikke længere at
styre Grønland enevældigt i teknisk
henseende, — det har alle forlængst
erkendt.
Opgaven må fremover gå ud på, at
hjælpe til, hvor der er mest brug for
assistance. Det drejer sig vel ikke bare
om at få GTO til at løbe rundt, —
økonomisk set, — hvis man fortsat
skal kunne dokumentere sin beretti-
gelse i det grønlandske samfund.
Det drejer sig ikke om eneansvar
eller ingenting. Nøgleordet må være
medansvar. Hvorfor så ikke lukke
øjnene op for kendsgerningerne og
tage fat på de opgaver, der ikke er
ressourcer til andre steder i samfun-
det?
Bygderne må her komme i første
række. Ingen ved rigtig, hvordan det
fremover skal gå med bygdernes sty-
ring af den nye teknik, der med store
tilskud fra hjemmestyret hastigt skri-
der fremad.
Det ville være en naturlig ting, at
GTO overtager styringen af disse
funktioner.
Dernæst må serviceniveauet opret-
holdes i de mindre byer. Det tilgode-
ses bestemt ikke ved at centralisere sig
i distriktsbyerne. Chris Christensen
Kommuneingeniør
Hos Chr. Richardt
finder du det hele....
NU
SÆT-
PRIS
Din egen verden
- lige ind i stuen
- og lige i den billedstørrelse
du ønsker...
Eumig Sound 125 XL
Super-8 Live-Sound kameraet med lysstærk
XL-optik og tonedel med professionelle
egenskaber.
• 5-gange zoom-objektiv 1,2/8-40 mm, med'
ekstrem XL-karakteristik.
• Panorama-vidvinkel og makro indtil
frontlinsen.
• Toneoptagelse og toneudstyring med
topværdier for super-8 tonekameraer.
Eumig S 932
supersound
Filmprojektion i billede og lyd: med udstyr til
automatisk lydoptagelse og klangrigtig klar
tonegengivelse.
• Lysstærkt multicoated projektionsobjektiv
1.4/17-30 mm.
• Frekvensområde ved 18 bill./sek. 80-9.000 Hz.
• Toneoptagelse med automatisk udstyring.
Vi har været heldige at købe dette sæt - toneoptager og tonegengiver - til en fordelag-
tig lavpris. Normal butikspris kr. 4985.-
SPAR 2000 KRONER
Eller GERNE foto-konto med lille udbetaling, f. eks. 300.- kr.
Ekspert i hurtig og sikker forsendelse ...
C n ci ir. Ri c; ar d t' ‘/s
FOTOMAGASINET I CENTRUM
JYFO
NØRREGADE 16.7800SKIVE . TLF. 07-524466
42
ATUAGAGDLIUTIT