Atuagagdliutit - 01.12.1982, Page 56

^r!BieuoTEKVelS
r
—4pS
ede 4
X&iSAi
RADIO • TV • HIFI • VIDEO
’ PK-390Q Godthfib » Tlf. 2 35 04
INTRODUKTIONSTILBUD:
VIDEO, Betakr. 4.995,-
— frit lev. m/skib, begrænset
lager til denne pris!
— forlang gratis tilbud og kataloger!
sit suiugdlersåt — Grønlands første avis
erKarsautit
ilångalårdlugit
K’utdligssanit autdlalemermit erKaimassalerssårut
agdlagtoK: Dorthe Brønlund
sordlo pissartuf, ukiunik nuleKur-
titsissartut. måna ukiut Kulit nå-
jartorput K’utdligssat inuerunerå-
nit. uvavnut nikagigaluardlunga
agdlalålersunga:
sujugdlermik tusartalerpugut 1960-
ikut ingerdlaneråne aumarutigssax
nungulersoK, ingminut akilersinau-
jungnaertOK. tåssa sulissartut inussu-
tigssarsiorfiat, K’utdligssat inoKassu-
tåt. ukiut ingerdlåput, inuit ilångat-
dlagtårput igdlotcarfingnut nugfig-
ssamingnut. maje Kåumat ajoKe aut-
dlarpoK K’eKertarssuarmut nugdlu-
ne. tauva palase ajoKigssaerukame
provstimut oruluIersimavoK uviga a-
joKeriumavdlugo.
pTnsime ajoKerilerpå. tåssame au-
ssap ingerdlanerane ingerdlaortuar-
put igdloKarfingnut nugfigssaming-
nut autdlartardlutik. kisa atautsikut
amerdlanerussut nunagssamingnut
autdlagssamålerput. suna tamåt pia-
rérsarérpåt. åma piarérsarsimåput i-
nuvdluarKussumik nålagiaKatiglg-
savdlutik. arnat peKatigit, Blå Korsit
peKatiglt, sulissartut peKatigit tamar-
mik katingatilissårtut pineKaut ilu-
ngunardlutigdlo sapåme nålagiaKati-
gigavtigit nerdliviliarnertalingmik. tå-
ssame uvdlut ingerdlajuarsinarput.
taimaitdlune åma nalunaerutau-
vok sapåt OKalugfiup matuvfigsså.
naggatåmik OKalugfingme nålagia-
KatigingneKåsaoK soruname åma
nerdliviliarnertalingmik. nålagiarneK
inerpoK. tauva uvalikut Allt jumoK
ukiorpagssuarne K’utdligssane sulisi-
massoK ilissauvoK. Nungme nåparsi-
mavdlune OKarsimagame toKugune
K’utdligssane ilissaujumavdlune. uv-
dloK tåuna tamavtine kivdlisimårnar-
tuvoK. tauva unulernerane uviga pa-
lasilo OKalugfingmut suliartorKigput
altarime ilissat piåsavdlugit.
ilissat piåsavdlugit sulivdlutik ag-
sut perpatdlangmat ingmingnut issi-
kusimåput. Jorut palase matup tu-
ngånut ingerdlasimavoK katerssuiler-
dlunilo. uvima ornigsimavå. tåkuk,
matup Kulåne åssiliaK KutdleK nå-
kartOK, ånåussissup kikiagtugaunera-
ta åssinga — sinai kångardlutik iga-
lårtålunit aserorsimångilaK. uvivnut
tuniusimavå. erKupå.
»sunauna?«, aperåra. nerriviup
Kånut ilivå. ila tupingnaK, nangmi-
neK nåkartOK. åssiliarårput sinai sa-
nassumut nipitititdlugit. igalårtåme
aserorsimånginame årKissarpåt.
tåssa atuarfigssup eKårsaertarfiane
nålagiartalerpugut. uvanga autdlaru-
sugtalerpunga ukiarpatdlånginerane
ilavut maligdlugit Umånamut. tåssa-
me uviga palasimut OKarpoK: aulaja-
ngerpugut 5. september autdlåsavdlu-
ta. sapåme nålagiarpugut. uviga nag-
gatåmik K’utdligssane OKalussivoK.
nålagiarérsugut umiarssuaK ikivfig-
ssarput ersserpoK. tåssame tikingmat
igdluvtinit anilerpugut ernutånguar-
put pingajoralugo. nipilingmik ku-
javdluta anivugut kingorna iserKi'sa-
nata. uvanga Kuvdlika kugput kingu-
mutdlo Kiviartarniardlunga sordlume
KimataKardlunga. tåssunga nåvara.
kisiåne utoncatsivunga sut pisimassut
uvdlulersunginavkit, erKaimånginav-
kit. atuartugssat tamavse inuvdluarit-
se.
Dorthe Brønlund, I lulissat
K’utdligssat naggatårtineKarmata åsseK 4/7-1972.
Færøsk
protest
Den færøske forening Norden me-
ner ikke, at de udkast til Færøer-
nes, Grønlands og Alands repræ-
sentation i Nordisk Råd, som rå-
dets juridiske udvalg er enige om
imødekommer det færøske folks
naturlige ønsker om en værdig re-
præsentation i Nordisk Råd, og
foreningen siger i en udtalelse, at
en repræsentation efter de i forsla-
get nævnte retningslinier ikke kan
karakteriseres som færøsk.
— Vi må protestere mod, at det
færøske folk søges holdt uden for det
parlamentariske samarbejde i Nor-
den med henvisning til international
»folkeretslig« vanetænkning og i ste-
det henvise til de progressive tanker
og visioner, det folkelige nordiske
fællesskab bygger på, som netop kan
vise verden, at der findes et nordisk
alternativ til den gængse internatio-
nale behandling af de små nationer,
siges det i udtalelsen, som fortsætter:
Idet vi påpeger, at Færøerne hidtil
altid har været kaldt et land og af fæ-
ringer betragtes som hjemlandet,
endvidere at der er tale om et folk
med egen historie, eget sprog og en
rig national kultur, tillader vi os 1
denne forbindelse at protestere mod
den mangel på respekt, komiteen stil'
ler til skue, når den opererer med be-
greber som det færøske »område« og
det danske »moderland«. lod-
imJAGAQDLIUTIT