Atuagagdliutit - 08.06.1983, Blaðsíða 2

GRØN LA N D S P OSTE N
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naniterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoxarfik. Danmarksredaktion:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Aa-
siaat: Arne Hyldkrog, Sisimiut: Bjarne Ljungdahl, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut:
Pia Rosing Sørensen, Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornermesarKumerfigssaK sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.20 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 341. sinerissame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 341. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6300
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Fodslag i Nordatlanten
P.M.P. Omkring et halvt hundrede fiskerifagfolk fra Grønland, Fær-
øerne, Island og Norge har nu afsluttet næsten en uges intense drøftel-
ser omkring mulighederne for fælles nordatlantisk fiskeripolitik. Alle-
rede nu må det konstateres, at en del — for Grønland ønskværdige —
tiltag næppe kan realiseres, men på den anden side mundede konferen-
cen ud i så mange konkrete resultater, at det også er berettiget at knytte
nogen optimisme til et fremtidigt samarbejde.
Havde man fra Grønlands side for eksempel håbet på, at der kunne
opnås en effektivisering af markedsførelsen af grønlandske produkter
gennem et fælles nordatlantisk salgs-kooperativ, må dette håb på nu-
værende tidspunkt sikkert anses for at være urealistisk.
Hvad man derimod som deltager i konferencen tør sætte sin lid til,
er en fælles udnyttelse af de nordatlantiske fiskeressourcer. Med andre
ord: Hvis politikerne vil spille med, er der gode chancer for i fremtiden
af koordinere fiskeriindsatsen, så det bliver nordatlantiske fiskere —
og kun dem — der fanger fiskene i Nordatlanten.
Udgangspunktet er godt, idet kvoterne af uudnyttede fiskearter ved
Grønland sikkert kan bringes i overensstemmelse med den overkapaci-
tet, som findes inden for fiskeflåderne i de øvrige deltagerlande.
Samtidig må det konstateres, at vi her i landet, både hvad angår fi-
sketeknologi og uddannelsesmuligheder for fiskere og fagfolk til fiske-
industrien, halter bagefter de øvrige lande.
En bytteordning til fælles bedste synes altså at være i sigte. Og een
af de værdifulde konsekvenser ville være, at vi med international lov-
givning ville være, at vi med international lovgivning i ryggen kunne
smide EF-fiskere ud af vore farvande.
Et andet uhyre positivt resultat af konferencen er de muligheder, der
synes skabt de forskellige landes mandskabsorganisationer imellem.
Hvis grønlandske fiskere i hårde vintre virkeligt kan påregne at få hyre
på fiskeskibe fra de øvrige deltagende lande, er der også optræk til løs-
ning af andre, såvel sociale som uddannelsesmæssige problemer.
Der er altså på mange områder optræk til »fodslag i Nordatlanten«.
Vi håber, at det ikke i stedet bliver eet stort plask. Der er dog to grunde
til, at vi er optimistiske: For det første ved vi fra tidligere forhandlin-
ger, at politikerne i alle deltagerlande nærer stor sympati for et nærme-
re samarbejde. For det andet lykkedes det på konferencen at stramme
resultaterne så meget op, at de alene i deres form er forpligtende for al-
le de deltagere, der satte deres navn under. Og alle vedtagelser på
NAFCO ’83 blev enstemmige.
Qilaluaq qaqortaq
Inatsisartuni folketingimilu ilaasor-
tap Otto Steer.holdtip aviisimi ullor-
mut saqqummersartumi Politikenimi
neqeroorutigimmagu, qaannani aa-
riarlugu qilalugaq qaqortaq ulluni
makkunani Limfjordemut pulasoor-
simasoq, naalikkumallugu, peqatigi-
tillugu oqaluttuarineqassaaq kalaallit
Jylland-ip avannaani ilinniagaqartut
arlalippassuit qilalukkamik Vesterha-
vimut anillatsitsiniarneq soqutigeqa-
lugu malinnaaffigigaat.
Ajorniakujuttullu oqartarput, qila-
lukkanngooq qangali anisinneqarsi-
mannginnera taakku nuannaaruti-
giinnaraalluuunniit. — Takanna kii-
lumut 50 kr-ilissuaq aninaveerpoq.
Qanoq mattassua neqersualu ma-
martigaat, oqartarput.
Nasittoq
Atlantikup avangnåne
isumaKatigmgneK
P.M.P. aulisarnermik påsisimangnigtut 50-it migssåinltut nunavtinit,
Savalingmiunit, Islandimit Norgemitdlo pissut nåmagsencåmerpåt sa-
påtip akunera nåmagtitdlugo atautsiméKatigingnertik Atlantikup a-
vangnåne aulisarm'kut ingerdlatsinigssamut atautsimut periarfigssausi-
naussut pivdlugit. månåkut påsinarserérpoK suliniutit ilait nunavtinut
kigsautiginarsinaugaluartut piviussungortineKarsinåungitsut, igdluatu-
ngåtigutdle atautsimérssuarneK ardlaligtigut ima angussaxarfiutigaoK
sujunigssame suleKatigigsinaunigssaK isumavdluarnartOKardlune.
nunavtinitdle neriutigineKarsimåsagpat nunavtinit aulisagkanik avå-
mut tuniniainerup nukigtorsarneicamigsså Atlantikup avangnåmiut a-
tautsimut tuniniaivfeicalerneratigut, OKartOKartariaKarpoK taimatut
neriungneK månåkut piviussungortineKarsinåungitsoK.
atatsimérssuarnermile peKatausimavdlune neriugdluarnartutut issi-
gissariaKartOK tåssa Atlantikup avangnåne aulisagkat atautsimut ilua-
KutigineKarnigssånik encarsaut. politikerit peKataujumagpata sujunig'
ssame ilimanauteicardluarpoK aulisarnerup atautsimortineKalernigssa
taimailivdlune Atlantikup avangnåne aulisartut kisimik Atlantikup a-
vangnåne aulisarsinåusavdlutik.
encarsaut tamåna ajungilax, taimailivdlunime aulisagkat nunavtine
aulisartångisavut Atlantikup avangnåmiunit avdlanit piniameKartalt-
sagaluarput.
taimatutdle åndgssussinigssap åma iluaKutigå aulisartortavut Pe"
riarfigssaKah'sagaluarmata ilmiarnigssamut, aulisarnerinåungitsukurne
åma aulisagkanik niorKutigssiornerup tungåtigut avdlanit kingugdliu-
gavta.
taortigigtarsinaunigssaK neriunarsivoK iluaKutigssartålo tåssa nunat
tamalåt akornåne inatsisiliorneK tunuleKutaralugo EF-ermiut aulisar-
tue imartavtinit pérsisinaugaluaravtigik.
atautsiminerup kingunera pitsaussoK avdla tåssa Atlantikup avang'
nåne nunat aulisariutåinut inugtaussarnermut tungassoK. måne ukior-
dlunerssuata nalåne aulisartortavut inugtausinaugpata nunat peicatau-
ssut avdlat aulisariutåinut taimailivdlune iluarsineKåsagaluarput sulW-
figssaKarmkut iliniarfigssaKarmkutdlo ajornartorsiutit.
taimailivdlune åssigingitsutigut Atlantikup avangnåmiut isumaicati-
gingnigssåt ilimanarsivoK, neriugpugutdlo tamåna maungåinåsångit-
sok. isumavdluarnerputdlo mardlungnik pissuteKarpoK. sujugdlermik
atautsiméKatigigsimanermit nalungilarput nunat peKataussut politike-
re suleKatigingnigssamik ornigingnigtut. åipagssånigdlo atautsimér-
ssuarneK ima inerneKarsinausimavoK atsiorneKartut peKataussunit ta-
manit pissugssauvfigtut issigissariaKardlutik. atautsimérssuarnermilo
aulajangersagkat tamarmik isumaKatigigdluinarnikut pisimåput.
atuagagssiaK »KalåleK«
atuagagssiaK »KalåleK« misilig-
dlugo Danmarkime naKitertinia-
lerparput. tamatuminga pissu-
teKartumik imåisinauvoK åssigi-
ngitsunik iluarsåussissariaKarneK
pivdlugo sancumernigssamine 1.
julime kinguåutortOK. taimåisa-
galuarpat nåmaginiarisiuk, sapi-
ngisamigdle pivfigssaK encordlu-
go inerniåsavarput.
årKigssuissut.
2 NR. 23 1983
ATUAGAGDLIUTIT