Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.07.1983, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 27.07.1983, Blaðsíða 5
Mystisk fund ved Nuuk mørkelægger u-bådssag Fisker fandt »spionbøje« ved Nordlandet — Behandles som militær hemmelighed — Der er sandsynligvis tale om en russisk bøje, siger militær kilde i Danmark Jager sovjet-ubåde^, ved dansk flådehavn$$ A/k-.-TV- I r-^ ' V /TZT ■ ^7 1 HR. sjÆj _nEzxsMlMDC -_BT | \ > \ \r^ ’v I »<wo^ p* iåk<^ V —? 3\ - — >** tmxiDS KtMAfc© \ O ,«nn.. >«* te Jr1 J GRØNLAND V./^n V o AC - —S-Z-skr*" ^ MK* DYLJCIPt U-lfcllN OP \ ^ rf. MtTW. «A JOtUN A.\r/ MB> KOMMJUHOGU) --- --=- BtrnL SN4DGMX — m rrøft' \\^ ' ifadsk VAV^- Ae«/. AjW . ~.r/,il tf'/Jj wt*V A.^fiw'ro ^ 1 o.evw«'^ ye£%%* irtartorsiorneK danskit avisine alutorineKQKaoK. matuma Kulåne takutipa- igdlauserissarpagssuit ildngue. blev ikke sparet på store overskrifter, da u-bådsobservationerne blev kendt . . . . ti.- ... tt 7, „li l„y,sit nf at lilla nrlcnit nf rip Fundet af en mystisk genstand, som drev i havet ved Nordlandet, teet ved Nuuk, har nu fået militære °8 politimyndigheder til at mørke- !®gge sagen omkring u-bådsjagten * Grønland. Ingen vil oplyse, hvad genstanden er, men fra pålidelig Wide erfarer vi, at der er tale om en såkaldt sonarbøje. Disse bøjer kendes også under navnet »spion- bøjer«, og meget tyder på, at den fundne er af russisk oprindelse. Bøjen er, så vidt det oplyses, cirka to meter lang og omkring en halv me- ter i diameter. Der er installeret apa- ratur på den, som kan minde om tnikrofoner, men bøjen er malet med »en dårlig og delvis afskallet ma- ling«. Kendes fra Norge og Danmark Militære kilder i Danmark oplyser °ver for AG, at beskrivelsen passer På sonar- eller spionbøjer fra War- szawa-pagtens lande, som man også kender fra fund i danske og norske farvande. Spionbøjeme er udstyret med lyt- teudstyr, der kan registrere blandt an- det undervandsbåde i det område, de er udlagt i. Oplysningerne bliver, så snart de er registrerede af bøjen, sendt via satellit .til en modtagerstati- on. — Når Warszawa-pagtens lande er interesserede i at udlægge spionbøjer Ved Grønland, hænger dette uden tvivl sammen med, at de ønsker at finde ud af NATO u-bådes trafik i området, siger vor kilde i Danmark. Til Grønnedal Efter at være bjærget ind til Nuuk blev den fundne bøje taget i forvaring af politiet. AG prøvede at få lov til at fotogra- fere bøjen, men blev afvist af såvel Politi som Grønlands Kommando. På Grønlands Kommando i Grønne- dal var orlogskaptajn P. B. Sørensen dpg på dette tidspunkt ikke overbe- vist om, at der var tale om en spion- bøje. — Der kan udmærket være tale om en bøje til for eksempel måling af havstrømme, sagde han fredag i sid- ste uge til AG. Mandag formiddag var oplys- ninger om bøjen imidlertid rykket °P blandt de militære hemmelighe- der. . — Vi håber at have en positiv •dentifikation af bøjen i løbet af n°gle dage. Indtil da hverken kan ®Har må jeg sige mere, sagde P. B. børensen mandag til AG. Bøjen befandt sig på dette tids- punkt i Grønnedal, hvortil den var blevet sejlet fra Nuuk. Få midler til u-bådsjagt Nok har såvel skibe som fly været indsat i jagten efter u-båden eller bå- dene, men i virkeligheden har Dan- mark intet af det materiel, som skal bruges, dersom en u-bådsjagt skal forløbe heldigt for »jægeren«. Gulf-stream-III-flyet fra Luftgrup- pe Vest er beregnet til fiskeriinspekti- on, og der må siges at skulle mere end held til, dersom flyet tilfældigvis skulle få et radarplot i de få sekun- der, hvor en jaget u-båd er oppe efter luft. ,, Noget lignende gælder inspektionskuttere og -skibe, og i øvrigt går den militære instruks ud på, at der skal anvendes »små mid- ler« i jagten på fremmede u-både. Skulle man — således som sven- skerne prøvede det ved deres u-båds- jagt _ forsøge at ødelægge en frem- med u-båd, skal der særlig ordre til. Og som nævnt: Materiellet er slet ik- ke til sådanne opgaver. Overflade- overvågning, redningsopgaver og fi- skeriinspektion er, hvad skib og fly kan klare. Udmærket indsats I det danske Forsvarsministerium er man imidlertid tilfreds med den ind- sats, der er blevet ydet, såvel fra Grønlands Kommando som fra Luftgruppe Vest. — Vi må huske på, at der jo ikke var tale om helt friske oplysninger, si- ger major K. D. Andersen, kontor- chef i Forsvarsministeriets første kontor i København. — U-bådsjagten giver os ikke an- ledning til at forhøje beredskabet ved Grønland, men vi vil nøje granske de oplysninger, der er kommet frem, mener majoren i en kommentar til AG. Ikke første gang Det er ikke første gang, der er gjort observationer i farvandene omkring Grønland, som faktisk kun har kun- net forklares med tilstedeværelsen af en fremmed u-båd. For nogle måneder siden kunne AG berette, at en fisker havde set no- get, som lignede en u-båd omkring Ameralik-fjorden ved Nuuk. Også ved denne lejlighed bekræftede Grøn- lands Kommando, at der af og til kommer meldinger om observationer af u-både. Også den gang blev det nævnt, at observationer synes at koncentrere sig omkring Nanortalik samt i Disko- bugten. Med sikkerhed fremmed Der er ingen danske u-både i grøn- landske farvande, og fra Grønlands Kommando er man sikker på, at u- båden eller -bådene er fremmede. Det vil i realiteten sige, at der kun kan være tale om u-både fra Warszawa- pagt landene. — Havde der været tale om en NATO u-båd, ville vi have kendt til dens tilstedeværelse, siger orlogskap- tajn P. B. Sørensen fra Grønlands Kommando til AG. — Inden for NATO-samarbejdet har vi styr på hinandens u-både såvel som overfladeskibe. Det er derfor en given ting, at der har været tale om en fremmed — eller om man vil: fjendtlig u-båd. Angrebsposition U-bådsjagten her i landet har i dan- ske aviser været det helt store emne. Næsten på linie med en tilsvarende, men langt mere dramatisk jagt i sven- ske farvande. Dagbladet »Berlingske Tidende« har rådført sig med en engelsk eks- pert i sovjetisk strategi ved »Institut- tet for Strategiske Studier i London«. Denne ekspert, oberst Jonathan Al- ford, siger, at russerne atter en gang spiller med musklerne over for den vestlige forsvarsalliance. Han fremhæver, at u-både i Davis Strædet eller i vestgrønlandske fjorde har ideelle angrebspositioner over for byer i Canada og USA. Ligeledes er de tæt på skibsruterne til og fra USA og Canada. Endeligt fremhæver han det amerikanske militærs tilstedevæ- relse som argument for u-bådenes in- teresse. Såvel basen i Kangerlussuaq som radarstationen DYE 1 ved Sisi- miut ligger ikke langt fra det område, hvor u-båden blev observeret. Skulle ses? Også spekulationer har der været tal- rige af i den danske presse. Over for dagbladet BT siger således stabsche- fen i forsvarskommandoen, admiral S. E. Thiede, at u-båden måske netop havde til opgave at sejle i områder, hvor det var sikkert, at den blev set. — Når man iagttager beretninger- ne om u-bådsobservationer i norsk og svensk farvand, ser det næsten ud, som om de sovjetiske u-bådes kaptaj- ner ønsker at blive set. — Måske vil russerne demonstre- re, at de er en magtfuld nation, der kan sejle, hvor det passer dem, siger admiralen til BT. p. Officielt Under 22. juni 1983 er der i Aktieselskabs- registeret, Afdelingen for Anpartsselskaber optaget følgende ændringer vedrørende »ASX 1448 ApS« af Godthåb: De forenede Revisionsfirmaer er fratrådt som, og »K.G. JENSEN REVISIONSAK- TIESELSKAB GRØNLAND«, Postboks 90, Sukkertoppen, Grønland er valgt til sel- skabets revisor. Under 15. oktober 1982 er selskabets vedtægter ændret. Selskabets navn er: »TUNO TRAWL ApS«. Selska- bets hjemsted er Sukkertoppen kommune, Grønland, postadr. Heliportvej B 643, Post- boks 54, Sukkertoppen, Grønland. — oOo — Under 1. juli 1983 er optaget følgende æn- dringer vedrørende »STIG DAV1DSENS EFTF., JAKOBSHAVN ApS af Jakobs- havn: Torben Voetmann Johansen er udtrådt af, og Per Kreipke, Aterssuit, box 109, Ja- kobshavn, Grønland er indtrådt i direktio- nen. - POLITIMESTEREN I GRØNLAND Godthåb, den 19. juli 1983. NR. 31 1983 5 A.TUAGAGDLIUTIT
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.