Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Qupperneq 29

Atuagagdliutit - 24.08.1983, Qupperneq 29
Dagbog fra Aasivik ’83 Et lille resumé fra dette års sommer-stævne, som foregik i Tasiilaardi ved Tasiilaq e,te års Aasivik var præget af arligt vejr med regn, tåge og ■aest. Trods det fik det ikke ind- ydelse på deltagernes aktive med- ev®n og debattens forløb. Således blev alle planlagte aktivite- ver afviklet med fuldt udbytte for så- el Planlæggere og deltagere. fangernes dage løbet af fangernes dage blev følgen- e emner debatteret: Rensdyrjagt, I erne på sælskind, isbjørnefangst, ameson Land, fiskeri, trawlere og Grønlands tilhørsforhold til EF. Om rensdyrjagten synes man, at er er for få rensdyr, der er tilladt at ange. Der må kun fanges ti rensdyr i y st§rønland, d.v.s. to pr bygd. Man ar utilfreds med tidspunkterne for ^angsten og ville have det ændret, arnt at man |lavcje konstateret at ensdyrene skræmte andre fangstdyr ®k, derfor mener man at man bur- e holde bestanden nede. »De lave priser for sælskind kan an ikke leve for i dette samfund, an kan ikke leve med priserne for e livsnødvendige varer, når man *'n får omkring 200-300 kr. pr. ,Klr'd«, blev der sagt. Derfor kræve- e nian at der skal oprettes garverier 8 systuer i de egne, hvor fangsten er o veder hverv, da det kunne sikre en el af fangerens indtægter. Isbjørnefangsten standser i august- ePtember i Østgrønland. Man gjor- e opmærksom på, at de isbjørne der anges kom med drivisen og at man ®rfor havde elimineret en god ind- ^Stsmulighed ved at forbyde fang- en i netop disse måneder, hvor isen ar brudt op. Man krævede derfor at ^angsten af isbjørne skulle vare hele aJel’ dog med den begrænsning, 'sbjøme med unger ikke måtte fan- ges. Med hensyn til olieefterforsknin- °en * Jameson Land var man enige ■P. at sålænge spørgsmålet om ejen- ^■asretten til landet ikke er afklaret „ u 'e alle efterforskningsaktiviteter andses, uden hensyntagning til for- kringer om at der vil blive taget hen- Syn til miljøet. Med hensyn til fiskeri var man eni- . ® °rn at der skulle oprettes en fiske- industri i Østgrønland, for bl.a. at af- la^P6 arbejdsløsheden, og at grøn- 11 tiske trawlere skal fiske i farvan- , et— Med alle de moderne facilite- s°m trawlerne har i dag, kan PØrgsmål om issituationen ikke læn- ere være et problem, mente delta- gerne. i idelig mente deltagerne, at så- i; n8e Grønland var medlem af de 1 JJtopæiske Fællesskaber, ville grøn- smnciernes eget ansvar for landet kr u^re V£ek. Derfor var man på det , aftigste imod nationer, der viste 0 °nialistiske tendenser. jMhejdernes Dag er blev ikke fremsat en egentlig re- solution fra Arbejdersnes Dag i Aasi- vik. Derimod blev en række spørgs- mål fra deltagerne besvaret, af såvel lokalafdelingen som SIKs repræsen- tant, Gerth Gedionsen. Nogle af spørgsmålene drejede sig om lokale anliggender, bl.a. om læ- gebesøg, arbejdsløshedsunderstøttel- se o.a. Men man kom bl.a. også ind på hvorfor den grønlandske arbejder ikke overtager mere af de forskellige job-muligheder. Hertil svarede man fra SIK, at man var opmærksomme på, at der var kommmet mere dansk arbejdskraft siden indførelsen af Hjemmestyret. — Det er meningen, at såfremt den grønlandske arbejdskraft ikke kunne besætte de ledige stillinger skulle dansk arbejdskraft tilkaldes, blev der sagt fra SIKs side. Men man var også opmærksom- me på, at private arbejdsgivere im- porterede dansk arbejdskraft uden om systemet. På spørgsmålet om hvad SIK gør ved disse tilfælde svare- de man: — Det er meget svært, at få stand- set problemet, efter man har opdaget det, og det er en langsommelig affæ- re at skulle føre en sag mod arbejds- giveren. Landstingets forordning er for svagt formuleret, — der er smut- huller, som nogle arbejdsgivere be- nytter sig af. SIK er i den forbindelse ved at ud- arbejde et ændringsforslag, men hvornår den vil komme i kraft, kan man ikke udtale sig om på nuværen- de tidspunkt. Under debatten kom man også ind på vedvarende jobmuligheder på øst- kysten. Man kom med følgende for- slag: At der skulle oprettes garverier i yderdistrikterne, reparationsværkste- der, der samtidig kan bruges som værksteder for kunstnere m.m. og endelig rengørings-foretagender. Alkohol-problemet Dagen, hvor man diskuterede alkohol-problemerne samlede en masse mennesker, bl.a. fordi Blå- Kors også holdt et endags-møde uden for Aasivik-programmet. Man var fra Aasiviks side enige om, at når man fra magthavernes si- de diskuterede alkohol-problemerne, var tilbøjelige til at glemme de for- hold, som danner basis for proble- mernes opståen. Man tænker her på problemer på arbejdspladsen, ensom- hed, mangel på mødesteder, dårlige lønforhold, restancer og fremmed- gjorthed i de store byer. Følgende forslag blev stillet: at man skal hjælpe de personer, som havde alkohol-problemer i større om- fang, at der oprettes mødesteder uden spiritus, at der skal laves oplys- ningskampagner om landets egne indre forhold, at børn, forældre, sko- len, Blå-Kors og regeringen skal ar- bejde tættere sammen, og at impor- ten af spiritus skal mindskes. Der fremkom ingen forslag om ratione- Vittus Ignatiussen, Kulusuk, og Kri- ring af spiritus. stian Fly, Tasiilaq. Kunstnerforening På Kunstnernes Dag blev der stiftet en kunstnerforening. Forslagsstille- ren mente, at med de priser grønland- ske kunstnere får for deres kunst- værk, er det tvingende nødvendigt at få stablet en forening på benene. Han sammenlignede priserne fra KGH for et stykke husflid for få år tilbage og nu. Det viste sig, at KGH havde givet 700 kr. for et stykke husflid før, og nu betaler 200 kr. for samme kva- litet. Kunstnerforeningen kom altså op at stå. Som alternativ vil man finde ud af, at lave en centraliseret hoved- kontor, som skulle afhænde kunst- nernes produkter uden om de gængse indhandlingssteder, KGH og priva- topkøberne. Man vil indsamle viden fra bl.a. 1- nuit i Canada og Alaska om deres metoder for salg og man gør op- mærksom på, at medlemskab i fore- ningen ikke forudsætter, at man skal være kunstner. Følgende blev valgt som kontaktpersoner: Sydgrønland, Makka Karlsen, Narsaq, Vestgrøn- land, Emil Reimer, Aasiaat, Østgrøn- land, Ujunnguaq Uuttuaq, Tasiilaq, Øst- Vestforholdet Forholdet mellem Østgrønland og Vestgrønland var et andet punkt på programmet. Her blev det klart at man var utilfreds med de ringe for- bindelser mellem Øst- og Vestgrøn- land. Der blev foreslået, at der skulle være en fast passagertransport med mindre passagerskibe langs kysten el- ler at forsyningsskibene skulle tage passagerer med. Man var endvidere utilfreds med de dårlige passagertransport-forhold mellem Østgrønlands to byer. Før i tiden havde Grønlandsfly A/S en forbindelse mellem Kulusuk og Mes- ters Vig, og man ønsker at få denne forbindelse igen, for det var for dyrt, når man først skal gennem Kanger- lussuaq, hvis man vil til Illoqqortoor- miut. Et middel til at afhjælpe den ringe forbindelse landsdelene i mellem, mente man var en oprettelse af lands- dækkende aviser fra henholdsvis Øst- , Syd- og Nordgrønland. Hermed er det slut med dagbogs- optegnelserne fra dette års Aasivik, vel at mærke med de mere alvorlige emner i programmet. Aasivik ’83-mi peqataasunut ilaapput Tasiilami »Prinsesse Benedik- tes Børnehjem«-miit meeqqat, taakkulu aasivik nuannersunik ilalaan- ngitsuunngilaat. Aajuna »iga/fiat« — nerisassallu qalaqqammerput. Aasivimmi qitik. Nipilersortartut assigiingitsut, Tasiilamiit eqqaa- miuiniillu, kiisalu Kitaamiut nipilersortartut aasiviup ingerlanerani a- liikkusersuisarput. Assimi Tunumi qiteriaaseq nuannarineqarnerpaat i- laat, »swing« takuneqarsinnaavoq. ATUAGAGDUUTIT NR. 34 1983 29

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.