Atuagagdliutit - 24.08.1983, Qupperneq 29

Dagbog fra
Aasivik ’83
Et lille resumé fra dette års sommer-stævne, som foregik i
Tasiilaardi ved Tasiilaq
e,te års Aasivik var præget af
arligt vejr med regn, tåge og
■aest. Trods det fik det ikke ind-
ydelse på deltagernes aktive med-
ev®n og debattens forløb.
Således blev alle planlagte aktivite-
ver afviklet med fuldt udbytte for så-
el Planlæggere og deltagere.
fangernes dage
løbet af fangernes dage blev følgen-
e emner debatteret: Rensdyrjagt,
I erne på sælskind, isbjørnefangst,
ameson Land, fiskeri, trawlere og
Grønlands tilhørsforhold til EF.
Om rensdyrjagten synes man, at
er er for få rensdyr, der er tilladt at
ange. Der må kun fanges ti rensdyr i
y st§rønland, d.v.s. to pr bygd. Man
ar utilfreds med tidspunkterne for
^angsten og ville have det ændret,
arnt at man |lavcje konstateret at
ensdyrene skræmte andre fangstdyr
®k, derfor mener man at man bur-
e holde bestanden nede.
»De lave priser for sælskind kan
an ikke leve for i dette samfund,
an kan ikke leve med priserne for
e livsnødvendige varer, når man
*'n får omkring 200-300 kr. pr.
,Klr'd«, blev der sagt. Derfor kræve-
e nian at der skal oprettes garverier
8 systuer i de egne, hvor fangsten er
o veder hverv, da det kunne sikre en
el af fangerens indtægter.
Isbjørnefangsten standser i august-
ePtember i Østgrønland. Man gjor-
e opmærksom på, at de isbjørne der
anges kom med drivisen og at man
®rfor havde elimineret en god ind-
^Stsmulighed ved at forbyde fang-
en i netop disse måneder, hvor isen
ar brudt op. Man krævede derfor at
^angsten af isbjørne skulle vare hele
aJel’ dog med den begrænsning,
'sbjøme med unger ikke måtte fan-
ges.
Med hensyn til olieefterforsknin-
°en * Jameson Land var man enige
■P. at sålænge spørgsmålet om ejen-
^■asretten til landet ikke er afklaret
„ u 'e alle efterforskningsaktiviteter
andses, uden hensyntagning til for-
kringer om at der vil blive taget hen-
Syn til miljøet.
Med hensyn til fiskeri var man eni-
. ® °rn at der skulle oprettes en fiske-
industri i Østgrønland, for bl.a. at af-
la^P6 arbejdsløsheden, og at grøn-
11 tiske trawlere skal fiske i farvan-
, et— Med alle de moderne facilite-
s°m trawlerne har i dag, kan
PØrgsmål om issituationen ikke læn-
ere være et problem, mente delta-
gerne.
i idelig mente deltagerne, at så-
i; n8e Grønland var medlem af de
1 JJtopæiske Fællesskaber, ville grøn-
smnciernes eget ansvar for landet
kr u^re V£ek. Derfor var man på det
, aftigste imod nationer, der viste
0 °nialistiske tendenser.
jMhejdernes Dag
er blev ikke fremsat en egentlig re-
solution fra Arbejdersnes Dag i Aasi-
vik. Derimod blev en række spørgs-
mål fra deltagerne besvaret, af såvel
lokalafdelingen som SIKs repræsen-
tant, Gerth Gedionsen.
Nogle af spørgsmålene drejede sig
om lokale anliggender, bl.a. om læ-
gebesøg, arbejdsløshedsunderstøttel-
se o.a. Men man kom bl.a. også ind
på hvorfor den grønlandske arbejder
ikke overtager mere af de forskellige
job-muligheder. Hertil svarede man
fra SIK, at man var opmærksomme
på, at der var kommmet mere dansk
arbejdskraft siden indførelsen af
Hjemmestyret.
— Det er meningen, at såfremt den
grønlandske arbejdskraft ikke kunne
besætte de ledige stillinger skulle
dansk arbejdskraft tilkaldes, blev der
sagt fra SIKs side.
Men man var også opmærksom-
me på, at private arbejdsgivere im-
porterede dansk arbejdskraft uden
om systemet. På spørgsmålet om
hvad SIK gør ved disse tilfælde svare-
de man:
— Det er meget svært, at få stand-
set problemet, efter man har opdaget
det, og det er en langsommelig affæ-
re at skulle føre en sag mod arbejds-
giveren. Landstingets forordning er
for svagt formuleret, — der er smut-
huller, som nogle arbejdsgivere be-
nytter sig af.
SIK er i den forbindelse ved at ud-
arbejde et ændringsforslag, men
hvornår den vil komme i kraft, kan
man ikke udtale sig om på nuværen-
de tidspunkt.
Under debatten kom man også ind
på vedvarende jobmuligheder på øst-
kysten. Man kom med følgende for-
slag: At der skulle oprettes garverier i
yderdistrikterne, reparationsværkste-
der, der samtidig kan bruges som
værksteder for kunstnere m.m. og
endelig rengørings-foretagender.
Alkohol-problemet
Dagen, hvor man diskuterede
alkohol-problemerne samlede en
masse mennesker, bl.a. fordi Blå-
Kors også holdt et endags-møde uden
for Aasivik-programmet.
Man var fra Aasiviks side enige
om, at når man fra magthavernes si-
de diskuterede alkohol-problemerne,
var tilbøjelige til at glemme de for-
hold, som danner basis for proble-
mernes opståen. Man tænker her på
problemer på arbejdspladsen, ensom-
hed, mangel på mødesteder, dårlige
lønforhold, restancer og fremmed-
gjorthed i de store byer.
Følgende forslag blev stillet: at
man skal hjælpe de personer, som
havde alkohol-problemer i større om-
fang, at der oprettes mødesteder
uden spiritus, at der skal laves oplys-
ningskampagner om landets egne
indre forhold, at børn, forældre, sko-
len, Blå-Kors og regeringen skal ar-
bejde tættere sammen, og at impor-
ten af spiritus skal mindskes. Der
fremkom ingen forslag om ratione- Vittus Ignatiussen, Kulusuk, og Kri-
ring af spiritus. stian Fly, Tasiilaq.
Kunstnerforening
På Kunstnernes Dag blev der stiftet
en kunstnerforening. Forslagsstille-
ren mente, at med de priser grønland-
ske kunstnere får for deres kunst-
værk, er det tvingende nødvendigt at
få stablet en forening på benene. Han
sammenlignede priserne fra KGH
for et stykke husflid for få år tilbage
og nu. Det viste sig, at KGH havde
givet 700 kr. for et stykke husflid før,
og nu betaler 200 kr. for samme kva-
litet.
Kunstnerforeningen kom altså op
at stå. Som alternativ vil man finde
ud af, at lave en centraliseret hoved-
kontor, som skulle afhænde kunst-
nernes produkter uden om de gængse
indhandlingssteder, KGH og priva-
topkøberne.
Man vil indsamle viden fra bl.a. 1-
nuit i Canada og Alaska om deres
metoder for salg og man gør op-
mærksom på, at medlemskab i fore-
ningen ikke forudsætter, at man skal
være kunstner. Følgende blev valgt
som kontaktpersoner: Sydgrønland,
Makka Karlsen, Narsaq, Vestgrøn-
land, Emil Reimer, Aasiaat, Østgrøn-
land, Ujunnguaq Uuttuaq, Tasiilaq,
Øst- Vestforholdet
Forholdet mellem Østgrønland og
Vestgrønland var et andet punkt på
programmet. Her blev det klart at
man var utilfreds med de ringe for-
bindelser mellem Øst- og Vestgrøn-
land.
Der blev foreslået, at der skulle
være en fast passagertransport med
mindre passagerskibe langs kysten el-
ler at forsyningsskibene skulle tage
passagerer med.
Man var endvidere utilfreds med
de dårlige passagertransport-forhold
mellem Østgrønlands to byer. Før i
tiden havde Grønlandsfly A/S en
forbindelse mellem Kulusuk og Mes-
ters Vig, og man ønsker at få denne
forbindelse igen, for det var for dyrt,
når man først skal gennem Kanger-
lussuaq, hvis man vil til Illoqqortoor-
miut.
Et middel til at afhjælpe den ringe
forbindelse landsdelene i mellem,
mente man var en oprettelse af lands-
dækkende aviser fra henholdsvis Øst-
, Syd- og Nordgrønland.
Hermed er det slut med dagbogs-
optegnelserne fra dette års Aasivik,
vel at mærke med de mere alvorlige
emner i programmet.
Aasivik ’83-mi peqataasunut ilaapput Tasiilami »Prinsesse Benedik-
tes Børnehjem«-miit meeqqat, taakkulu aasivik nuannersunik ilalaan-
ngitsuunngilaat. Aajuna »iga/fiat« — nerisassallu qalaqqammerput.
Aasivimmi qitik. Nipilersortartut assigiingitsut, Tasiilamiit eqqaa-
miuiniillu, kiisalu Kitaamiut nipilersortartut aasiviup ingerlanerani a-
liikkusersuisarput. Assimi Tunumi qiteriaaseq nuannarineqarnerpaat i-
laat, »swing« takuneqarsinnaavoq.
ATUAGAGDUUTIT
NR. 34 1983 29