Atuagagdliutit - 31.08.1983, Blaðsíða 3

qa , artut inersimasut atugaat suli na/orninarput, inuiaqatigiit piareersarne-
a fl^mmata. Asseq Sisimiuni februarimi atatsimeersuarneqarmat. (Ass.
£ 0s Frederiksen).
n er denne gruppe unge døve, hvis tilværelse er meget usikker, da intentio-
nf,e °m integration ikke er udbygget. Fra kurset for døve, februar 1983 i Sisi-
ut- (Foto: Amos Frederiksen).
Vilkårene for de
hørehæmmede
PØVe børn har idag gode chancer for at vokse op under
^tyggende forhold. Forældre og skole forberedes, og de
Øve eller hørehæmmede kan føle sig ligestillede med
Qndre, indtil de forlader skolen
|°bletnerne starter når de døve
hår
Udri v°bsenalderen. De mangler
annelsespladser og arbejde.
s en °gså ligestilling med andre i
eå kUn.det’ f°r eksempel, hvad an-
kes ”°^8er> er behov der ikke dæk-
Pør i tiden var de døves proble-
lann rn*n<^re herhjemme i Grøn-
rem! ^en8ang der var plads og gø-
dre ^or ahe. da gjorde også an-
g Mennesker sig umage med at
o& h S'® forståelige overfor de døve
dgtdøVstunime. Man anser nu or-
f0 ^tUrn for at være misvisende
dø aørehæmmethed, da også de
(j kan snakke. De kan lave ly-
ske de ^an 'e og ^ar a^'d et øn-
0ve °g vilje til at udtrykke sig
fl„er °r andre, blot er det anderle-
end de fleste.
jtil Danmark
fok^6rne ^a vores sundhed kom i
as’ blev de døve sendt til Dan-
gr i' Således var der 22 døve
sk „i1 . dske børn i danske døve-
Uj er' 1964. Men med tiden fandt
Pfnh|Ud a^’ at de handicappedes
tii. °temer var meget store ved en
0riKa8evenden til Grønland fra et
°ld i danske skoler.
at ,t974 besluttedes i Landsrådet,
skin? ^andicappede så vidt muligt
le integreres i folkeskolen.
b.
— men ti| hva(j
eher hørehæmmede grøn-
ler h 6re’ der bar været på skole el-
var fF arbejde i et miljø, som
bie torstående overfor deres pro-
tilh ’ ^ar f0h skuffelse ved deres
agevenden til Grønland, selv
om det har været deres ønske at
komme hjem. Grunden til det er at
samfundet ikke har været rede
med hensyn til boliger og arbejde
til de døve. Derudover spredes de
rundt på kysten til uforstående
omgivelser og føler sig tit ensom-
me.
Miljø i Sisimiut
Der har været en hel række af kon-
ferencer om de døves vilkår i løbet
af de sidste ti år. Sidst var det i vin-
ter i februar måned i Sisimiut.
Ved hjælp af nogle speciallære-
res arbejde i Sisimiut, har man der
kunnet tilbyde de døve børn un-
dervisning siden 1978. Den udbyt-
terige konference i bebruar kon-
kluderede, at man bør skabe et
døvemiljø, for eksempel ved at la-
ve kollektive boliger, skaffe ud-
dannelse og arbejde til de voksne
døve.
Bevilling mangler
I de sidste mange år, og ikke
mindst i socialreformstankerne,
giver man udtryk for at de handi-
cappede bør blive i deres eget miljø
herhjemme, og at man skal bygge
boliger, anskaffe uddannelsesplad-
ser og grønlandsksprogede
konsulenter.
Men for at det kan blive ført ud
i livet, må myndighederne bevilge
de nødvendige midler til deres in-
tentioner om social forsorg. Der
bliver brugt mange millioner på
handicappedes ophold i danske
skoler, som man måske kunne bru-
ge heroppe i stedet for.
-inna
Tusartaatsimikkut
innarluutUlit atugaat
Meeqqat mikisut tusilartunngorsimasut ullumikkut
ikiorsemeqartamerat naammaginartunik periarfissaqarpoq.
Angajoqqaat atuarfiillu piareersameqartarput, tusilartullu
tutsarluttulluunniit inuiaqatigiinni naligiisitaallutik
atugaqamissaat isumannaarpallaanngilaq, atuarfeqarfiup
qimannissaata tungaanut
Ajornartorsiutilli aatsaat aallartit-
tutut oqaatigineqarput tusilartut
tutsarluttullu inersimasunngoraa-
ngata. Amigaatigineqarput anner-
paamik ilinniartitaaneq suliffissal-
Iu. Aammali ulluinnarni paasine-
qarluni inooqataanissamut periar-
fissinneqarnissaq, soorlu illussa-
qarniarnerup tungaatigut amigaa-
tigineqarpoq.
Qangaanerusoq tusartaatsikkut in-
narluuteqarneq kalaallit nunatsinni
annertunerusumik ajornartorsiutaan-
ngilaq. Kikkut tamarmik inissaqaral-
larmata aammalu atorfissaqarallar-
mata, inuit allat »oqajuitsut« usser-
sorfigalugit inooqatigaat. Maannali
taaguut »oqajui« eqqortuusorineqan-
ngilaq, tassami tusilartut oqalussin-
naapput, tassa nipiliorsinnaapput il-
larsinnaallutik oqalorusussuseqarlu-
tillu, taamaallaat inunnit amerlaner-
nit allaanerusumik.
Danmarkiliartitsisarneq
1950-ikkunni peqqinnissaq pingaar-
tinneqaleruttormat , tusilartut Dan-
mark-imut aallartinneqartalerput.
1964-mi meeqqat 22-t Danmark-imi
tusilartut tutsarluttullu atuarfiini inis-
sinneqarsimapput. Ukiulli ingerlane-
rini atuarsimasut nunatsinnut uter-
nerminni ajornartorsiutaat annertual-
laartartut. 1974-imilu Landsråd-ip
aalajangiuppaa meeqqat innarluutil-
lit nunatsinni atuarfinni nalinginnaa-
suni atuartinneqartassasut.
Siunertaq ersarinngilaq.
Kalaallit tusilartut tutsarluttulluunniit
Danmarkimi avatangiisit paasinnil-
luartut akomanni atuareersimallutik
sulisimallutilluunniit nunatsinnut a-
ngerlarnissartik kissaatigisaraluartik
ilaanni pakatsiffigisarsimavaat, kiser-
liortarlutillu. Tamatumunnga pissu-
taaneruvoq inuiaqatigiit nunatsinni
piareersimanngippallaarmata suliffis-
at najugassallu tungaasigut. Aam-
mattaaq tusilartut sineriammut siam-
marsimasarput oqaloqatissaaleqisar-
lutik.
Sisimiuni ingerlatsineq
Ukiut qulit kingulliit ingerlanerini an-
nertuumik ajornartorsiummut tun-
ngasunik ataatsimeersuartoqartarsi-
mavoq, kingullermik upernaaq
marts-imi Sisimiuni. Ilinniartitsisut
immikkut ilisimasallit Sisimiuniinne-
rat iluaqutigalugu, 1978-mili tutsar-
luttunut ilinniartitsineqarsinnaasima-
voq,. 1983-milu ataatsimeersuar-
nermi pissarsiffiulluarsimasumi i-
summiunneqarsimavoq tusilartunut
immikkut najugaliorsinnaaneq.
Aningaasaliinissaq pisariaqarpoq
Maannali ukiorpaalunngortuni pi-
ngaartumillu Isumaginninnermi aaq-
qissuusseqqinnermi isumagineqarpoq
innarluutillit nunatsinniiginnartarnis-
saat, aammalu najugassat, ilinniarfis-
sat,. ikiortillu kalaallisut oqaasillit i-
linniarsimasullu pisariaqartut. Ta-
makkuali piviusunngornissaannut a-
ningaasat pisariaqartinneqarput, suli
manna tikillugu millionerpassuit in-
narluutillit Danmarkiliartinneqartar-
nerannut atorneqartarput, immaqa
maani atorneqarsinnaagaluit.
-inna
1975-mili tusilartut Danmarkiliartinneqassaarput, atuarfeqarfimmi inaar/uu-
tillit immikkoortinnagit pineqarsinnaasimammata. Inersimasunngornermili
periarfissat suli nalorninartoqarput.
Siden 1975 er der ikke nedsendt døve børn til Danmark, da man i skolevæsenet
har fulgt intentionerne om integration. Men gruppens voksentilværelse er sta-
dig usikker.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 35 1983 3