Atuagagdliutit - 31.08.1983, Blaðsíða 36

tusagagssiuteKameK
OKatdlisigisavarput
^Påtip-akunera tusagagssiutit pivdlugit oKatdlivfiussugssaK
Pwdlugo nålagkersuissunut ilaussortap Stephen Heilmannip
aPenssomeKamera
~~ lunavtine mane ukiorpagssuar-
ne naxitanik tusagagssiutexarsi-
Jl’agaluarpugut, åmalume Kalaal-
11 Nunaata Radioa-ta ukiut 25-it
angusimavai. — taimåitordle tusa-
j>agssiornerme alortut nutåt tekni-
^kutdlo periarfigssat nutåt måna
SafKumeralersimåput. taimalo pi-
ngåruteKardluinarpoK påsisavdlu-
g° uvagut inuiaKatigit kalåtdlit tu-
sagagssiutit sumut atorusungneri-
gut.
kulturimut, ilagéKarnermut atuar-
titsinermutdlo nålagkersuissoK Step-
hen Heilmann taima Atuagagdliuti-
nut OKarpoK sapåtip-akunera tusa-
gagssiutit pivdlugit OKatdlivfiussug-
ssatut aulajangemeKarsimassoK su-
joncutdlugo.
Stephen Heilmann (nangmineK a-
Heilmann
•vTsiliortutut atorfeicarsimassoK) nå-
lagkersuissunut ilaussortångutsiåi-
nardlune video-mik atuinerssuaK piv-
dlugo isumaminik sarKumiussisima-
vok maluginiarneKardluarsimassu-
mik.
Stephen Heilmann ima aperårput: —
akugtungitsumik tusartarparput poli-
tikerit ima OKartut: påsissariaiearpar-
put tusagagssiutit sumut atusanerdlu-
git. taimatut OKartarmkut sujunigssa-
me tusagagssiutut nålagkersuimkut
sukangassumik aKuneicalemigsåt isu-
magineKarnerdlune?
Stephen Heilmann: — taimatut
navsuiarniarniaråine tauva kinåussu-
sersiut »uvagut« paitsorneicarsimå-
saoK. OKarama »påsissariaieariput« i-
sumaKångilanga uvagut politikerit,
kisiåne uvagut inuiait kalåtdlit.
— neriutigåra tusagagssiutit piv-
dlugit OKatdlinigssaK tamatumalo ki-
ngorna atautsimérssuarnigssaK påsi-
sitsiumårtut inugtaussut tusagagssiu-
tit pivdlugit KanoK kigsauteicarnerå-
nik, teknikikut periarfigssat nutåt i-
nugtaussunut tamanut iluaKutauner-
påmik KanoK atorneKartariaicarnerå-
nik. kalåtdlit oxausisa kulturiatalo,
OKatdlinigssamut periarfigssat, icåu-
marsainerup ih'niartitauneruvdlo pit-
saussumik sutdh'neKarnigssåt KanoK
ilivdluta Kulåkérsinauneriput.
— Kalåtdlit-nunåne tusagagssiorner-
me uvdlumikut suna ajornartorsiu-
taunerpåssutut issigåjuk?
Stephen Heilmann: — ajornartor-
siutit nålagkersuinerup tungånlt issi-
gisagåine pingårnerpånut ilauvoK i-
nugtaussut akornåne angnertumik o-
KatdlitariaKarneK. OKatdlinigssardlo
tamåna sapåtip-akunerane ingmikut
OKatdlivfiussugssatut aulajangerne-
KarsimassumeperiarfigssineKåsaoK.
— ICC-ip atautsimérssuarnerata
nalåne pisimassoK åssersutigalugo
nalungilarput åncigssussinerit pissa-
riussorssungikaluartut atordlugit ca-
nadamiut TV-iat måne Nungme issi-
gingnårneKarsinaussoK. tamåna uv-
dluinarsiutauh'sagaluarpat autdlakå-
titat inine tamane issigingnårneicali-
såput nåkutigineKångivigsumik. poli-
tikeritut påserusuvdluinaraluarpara
nåkutigineicångitsumik »encussui-
neK« taimåitOK kalåtdlisut OKautsiv-
tinut kulturivtinutdlo KanoK kingu-
neicåsaKinersoK.
— issornartugssarsiungivigdlune
tigoraiginavingneK ilåtigut navianar-
sinaunerdlune?
— pissutsit atautsimut issigalugit
tusagagssiornerme teknikikut periar-
figssat nutåt misigssordluartariaKar-
pavut sut atorsinaunerigut sumutdlo
atusanerigut påsiumavdlugit.
Stephen Heilmann OKarpoK sapåtip-
akunera tusagagssiorneK pivdlugo o-
KatdlivfiussoK septemberip tatdlimå-
ne autdlatitugssax kingusingnerussu-
kut atautsimérssuarnermik maligte-
KarumårtOK.
— atautsimérssuarneK tamåna
1984-ime februårime pisagunarpoK,
atautsimérssuarneKarérpatdlo isuma-
HutigssTssusiornigssaK pilerssårutigi-
neKarpoK.
— OKatdh'nerup KanoK peicatauv-
figineKartiginigsså Kanordlo angner-
tutiginigsså KanoK nalorninaigtigissu-
mik ersseneigtigissumigdlo isumaliu-
tigsslssusiornigssamut apencutauju-
mårpoK.
pilerssårutitdlo nåpertordlugit i-
ngerdlassoKåsagpat isumaliutigssT-
ssutigssaK politikikut OKatdlisauju-
mårpoK 1984-ime ukiåkut inatsissar-
tut atautsimineråne.
Medier i støbeskeen
Interview med landsstyremedlem Stephen Heilmann om
^en forestående medieuge
~~~ Ganske vist har vi her i landet
n lang tradition for den skrevne
j^sse, og Kalaallit Nunaata Radi-
a har efterhånden også 25 år på
agen. — Alligevel er det en kens-
j /^n|ng, at mange nye medier og
j. niske muligheder presser sig på
8e i øjeblikket, og i denne situati-
v.n er det værdifuldt at vide, hvad
det grønlandske samfund, øn-
' at bruge medierne til.
Således siger landsstyremedlemmet
°r kultur, kirke og undervisning,
sphen Heilmann i et interview med
G som optakt til den kommende
'nedieuge.
1 lierede ved sin tiltræden som
^ndsstyremedlem gjorde Stephen
e,hriann — der i øvrigt selv er jour-
nalist — sig bemærket ved markante
meningen omkring video-bølgen.
Samfundet — ikke politikerne
Vi spurgte Stephen Heilmann: —
Man hører gang på gang politikerne
siger: Vi skal finde ud af, hvad vi vil
bruge medierne til. Er der med disse
udtalelser lagt op til en stram politisk
styring af medierne i fremtiden?
— Det er mit håb, at den kommen-
de mediedebat og den efterfølgende
mediefonference skal vise os noget
om, hvad befolkningen ønsker sig af
medierne. Noget om, hvordan de nye
tekniske muligheder kan anvendes
bedst muligt til gavn for hele befolk-
ningen. Hvordan vi kan sikre, at
medierne arbejder for der grønland-
ske sprog og vor kultur, for debatten,
oplysningen og undervisningen.
Mere elektronik
— Hvad ser du som det mest aktuelle
problem i den grønlandske medier-
verden?
Stephen Heilmann: — Jeg vil ger-
ne fremhæve muligheden for en bred
debat som noget af det væsentligste,
hvis man anskuer medieproblematik-
ken fra politisk hold. Og det er netop
denne debat, som medieugen skal
give os lejlighed til at føre.
— Vi ved, at vi for eksempel under
ICC’s generalforsamling var i stand
til forholdsvist enkelt at tage den ca-
nadiske TV-signal ned her i Nuuk.
Hvis dette bliver dagligdags kost, vil
vi opleve at få en masse programmer
ind i stuerne uden nogen som helst
kontrolmulighed. Jeg kunne som po-
litiker godt tænke mig at vide, hvad
en sådan ukontrolleret import vil be-
tyde for vort sprog og vor kultur.
— Kan det mon ikke, i hvert fald
til en vis grad, godt være farligt bare
ukritisk at modtage?
— I det hele taget er alle de nye
elektroniske mediemuligheder et om-
råde, som vi må have kulegravet for
at finde ud, hvad vi kan bruge og
hvad vi skal bruge det til.
Betænkning
Stephen Heilmann oplyser videre, at
den medieuge, der kører fra 5. sep-
tember, skal følges op af en medie
konference.
— Konferencen skal sandsynligvis
holdes i februar 1984, og når den har
været holdt, er der tale om, at der
skal udarbejdes en betænkning.
— Jo mere engageret og bred de-
batten bliver, desto mere sikker blive
den strømpil, som betænkningen
kommer til at være.
Den politiske debat om betænk-
ningen skal så, hvis alt går efter pla-
nen, finde sted på Landstingets efter-
årssamling i 1984. p.
A.TUAGAGDUUTIT
NR. 35 1983 37