Atuagagdliutit - 31.08.1983, Blaðsíða 19

Inspektionsskibe i
hverdag og fest
Aspekt ionsskibet Ingolf holdt adoptionsfest i Ilulissat i
ldste uge, — men hverdagen skal også passes
For
v r anden gang i løbet af kort tid
r der i forbindelse med inspekti-
nsskibet Ingolfs ankomst til Ilulis-
Se en fest. Sidst var det i forbindel-
nted statsministerens besøg i juli
, aned, men denne gang var festlig-
derne udelukkende koncentreret
m skibet og dets besætning.
kln8olf er adopteret af Ilulissat.
vil sige, at man i byen har fået et
d riI1ere tilhørsforhold til netop
^enne enhed af Inspektionseskad-
n> og det er det, man i Ilulissat
arkerede, da Ingolf den 26. au-
SUst kom til byen.
kefen for Ingolf, kommandør-
^ Ptajn Arne Jespersen, siger til
f ’ at tilknytningen til lokalsam-
jQ det er meget vigtigt. — Vi løser
*a.nge opgaver udover fiskeriin-
lo,e*tionen i samarbejde med og for
albefolkningen. Derfor er den
vj r.e kontakt med befolkningen en
sig *8 sag> som v' er meget glad for,
t ger Arne Jespersen, som efter det-
rned Ingolf ophører med at
hil6 *.nsPektionsskibe og vender
at til en stilling i land.
k I andt inspektionsskibenes så-
f0 Qte fredsmæssige opgaver er der
Vedu^en fiskeriinspektionstjeneste
øer aenholdsvis Grønland og Fær-
tr ne også arbejdet med person-
skihSP°rt a^ raske °g syge rned såvel
der S°m helikopter. Derudover er
Iteg ^aterieltransporter, ydelse af
be8etjeneste såvel i land som til ski-
luk ^e^se af materiel- og brands-
skib *n®St'*enestes‘'ve' i land som til
q e samt isbrydningstjeneste ved
tlirfHaad- Endelig er der søred-
Sstjeneste, søopmåling, havbio-
logiske undersøgelser samt hånd-
hævelse af dansk højhedsret.
Det sidste er netop, hvad Ingolf
var i gang med, inden statsministe-
ren på sit Grønlands-besøg gik om-
bord i Aasiaat for at blive sejlet til
Ilulissat og rundt i Diskobugten.
— Vi får jo året rundt mulighed
for at træde til i mange situationer,
enten det nu er hjælp på søen, eller
som det var tilfældet for os tidligere
på året, da vi medvirkede til en pa-
tienttransport fra Kapisillit i Godt-
håbfjorden til Dr. Ingrids Hospital
i Nuuk.
— Isen havde spærret for sejlads
med andre skibe, og vejret var hel-
ler ikke til helikoptertransport. Så
vi måtte træde hjælpende til, siger
Ingolfs chef.
Arne Jespersen siger videre, at
det er vigtigt, at besætningen får
lejlighed til direkte kontakter med
det grønlandske samfund, og her
har netop adoptionsskibet betydet
meget for besætningen og dens om-
dømme. Ikke mindst i de byer som
har adopteret et af inspektionsski-
bene. Udover Ilulissat er der Qa-
qortoq, som har adopteret Hvid-
bjørnen og Sisimiut, som har adop-
teret Beskytteren. — Det er et initia-
tiv, som jeg har indtryk af, alle har
været glade for, siger han.
Hverdagen
Samtalen med Ingolfs chef fandt
sted efter statsminister Poul Schlii-
ter havde forladt skibet i Ilulissat
for at afslutte sit Grønlands-ophold
i henholdsvis Sisimiut og Kanger-
lussuaq. Og netop statsministerens
ophold ombord viser, at inspekti-
onsskibene har mange opgaver at
varetage.
Hvert år er der for de fem inspek-
tionsskibe, der sejler i både de grøn-
landske og færøske farvande, så-
danne specialopgaver, som må læg-
ges ind i programmet. Eksempelvis
også de tilbagevendende rejser med
folketingsdelegationer.
— Betyder det ikke et afbræk i
den daglige fiskeriinspektion?
— Det kan ikke undgås, men det
giver os også lejlighed til en kontakt
med de folkevalgte, som er til gavn
for begge parter. Vi rykker lidt sam-
men og tager det iøvrigt med godt
humør. Det håber jeg også, at vore
gæster mærker.
— Jeg har på fornemmelsen, at
der i de sidste år er sket en væsentlig
udvidelse af inspektionsskibenes
aktivitet. Er det rigtigt?
— Det er klart, at der siden janu-
ar 1977, hvor fiskerigrænserne blev
udvidet fra 12 til 200 sømil, er sket
en udvidelse — ikke alene af ar-
bejdsområdet, men også af inspek-
tionsopgaverne. Det har bl.a. bety-
det, at der året rundt befinder sig
1,7 skib i de grønlandske farvande,
hvor de skal varetage opgaverne
ved såvel øst- som vestkysten, siger
Jespersen. Han oplyser samtidig, at
hvert skib sejler tre togter af tre må-
neders varighed indenfor to år i
grønlandske farvande. I de perio-
der skibet er her, udføres det dagli-
ge arbejde i samarbejde med de i
Grønland stationerede inspekti-
onsfly og inspektionskutterne.
I disse perioder er det skibets op-
gave at holde sig orienteret om
hvem, der har tilladelse til at ophol-
de sig i de grønlandske farvande og
hvem, der i realiteten er der. — Vi
skulle også gerne vide, hvad de på-
gældende har tilladelse til at fiske,
men det er ikke altid tilfældet, at vi
ved det, siger Jespersen. Han oply-
ser, at inspektionen foregår ved
kontrol af fangsterne ombord,
kontrol af fiskeredskaber, maske-
størrelser og lign.
— Der er fra flere sider givet ud-
tryk for, at de bøder, der gives for
overtrædelser af de gældende reg-
ler, er for små. Er du enig i denne
vurdering?
— Der er jo sket en løbende juste-
ring. Men der er ingen tvivl om, at
bøderne må justeres løbende og
jævnligt. Ellers bliver systemet til
grin.
— Når man tænker på værdien af
et enkelt træk, og hvad bøden er for
ulovligt fiskeri, så kan der nemt op-
stå et misforhold. Det kan meget let
være sådan, at fiskefartøjerne kan
betale sig til at overtræde de gæl-
dende regler. Det er det, jeg mener
med, at systemet kan blive til grin.
— Har Ingolfflere faste opgaver
under dette togt?
— Ja, vi skal bl. a. besøge det
gamle og det nye Thule og vise lo-
kalbefolkningen, at vi også interes-
serer os for den del af landet. Vi skal
op og udskifte flaget på Isbjørneø-
en. Det flag, der viser, at øen hører
til Grønland og dermed er under
danske interesser. Det bliver spæn-
dende at komme så højt op. Men
derudover regner jeg med, at vi når
at besøge de fleste steder på vestky-
sten.
— Der blev fornylig nedsat en
embedsmandsgruppe, der bl.a. skal
tage stilling til bygning af nye in-
spektionsskibe. Hvor længe vil de
eksisterende skibe kunne holde?
— Jeg vil regne med, at hvis der
foretages en levetidsforlængelse, så
kan de holde en halv snes år endnu.
Men det er dyrt med en sådan leve-
tidsforlængelse, og så er spørgsmå-
let: kan det betale sig at bygge nye
skibe.
— Isforstærkningen skal jo bibe-
holdes og der skal foretages løben-
de eftersyn hvert 5. år. For Ingolfs
vedkommende, der er bygget i
1962, er der fire år til næste efter-
syn. For de andre inspektionsskibe
af denne klasse er der lignende ter-
miner, som skal overholdes. Men
på et eller andet tidspunkt skal der
træffes en beslutning om enten det
ene eller det andet. lod-
VqI ffP ungalanennini matumani Kitaani illoqarfiit amerlanerit tikittussaa- Under det igangværende togt får »Ingolf«, lejlighed ti! at besøge de fleste steder
nijnUani ossilissami nakkutilliissut Aasianniippoq aqqartartorniareersimalluni på vestkysten. Her ligger inspektionsskibet i Aasiaat, hvor det efter ubådsjag-
tsteriuneq malittaalu angallatassani ikitserlugit. (Foto: ALFA FOTO). ten venter på et få statsministeren og hans rejseselskab ombord.
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 35 1983 19