Atuagagdliutit - 07.12.1983, Side 17

Killilersuineq
aallarteqqippoq
Nuummi arfininngornikkut imigasaarniarneq
niuertarfinni inerteqqutaalersoq. Imerniartarfiit
ammaannassapput
Atassut sinnerlugu ilaasortap Karl
Leander-ip, arfininngornikkut niu-
ertarfinni imigassaarniartarnerup
inerteqqutaalernissaanik siunner-
suutaa, kommunalbestyrelsip a-
taatsimiinnerani allakkatigut taasi-
nikkut akuersissutigineqarpoq.
Takornartaanngilaq nunatsinni
imigassap oqallisigineqarnera. Kil-
lilersuinerit assigiinngitsut misilin-
neqartarput, iluaqutaanaartutulli
oqaatigineqarsinnaanatik.
Imigassaq pillugu erinarsuutit i-
laånni aallaqqaataasoq »Puiaasap
iluani tamatta poorsimavugut« ilu-
moortutut taaneqarsinnaavoq, tas-
sami inuit imerneq ajoraluartul-
luunniit pinngitsooratik arlaatigut
imigassap kingunerinik attorne-
qanngitsoorneq ajormata.
Karl Leander-ip killiliinissaq
siunnersuutigigamiuk oqarpoq
nammineq annikitsumik killilersui-
nerit nuannarinagit. Siunnersuute-
qarnerminut pissutaanerarpaa
niuertarfinni sulisunit arlaqartunit
saaffigitissimanini.
Taakku naammagittaalliutigisi-
mavaat, arfininngornikkut akun-
nerit marluk ammanerini annertoo-
rujussuarmik imigassarsiortorto-
qartartoq. Tamatuma ilaatigut ki-
ngunerisarlugu sapaatip akunnera-
ta naanerani assigiinngitsutigut eq-
qissiviilliortarneq. Aammattaaq
arfininngornermi imigassap ma-
toqqanissaanik isumaqataasut at-
siornernik katersisimapput, 441-ul-
lu atsiorsimallutik. Nuuk 10.000-
nik inoqarpoq.
Akuersissutigineqarportaaq ar-
fininngornikkut niuertarfinni imi-
gassaarniarsinnaajunnaarnissaq
Landstingimut saqqummiunneqas-
De otte vanskeligst
stillede kommuner
Nanortalik og Qasigiannguit kom-
muner er de vanskeligst stillede
kommuner i Grønland. Det viser
fordelingen af midler til de vanske-
ligt stillede kommuner i 1984. Det
er en fordeling som Hjemmestyret
netop har foretaget. I 1984 er der
afsat 12,7 millioner kroner til de
vanskeligt stillede kommuner.
Otte kommuner har fået tilskud.
Det er de samme otte kommuner,
som har fået tilskud i 1983, fordi de
har økonomiske problemer.
De otte kommuner er: Nanorta-
lik, der i 1984 får 2.689.000 kroner.
Kangaatsiaq, der får 1.659.000 kro-
ner. Qasigiannguit, der får
2.400.000 kroner. Qeqertarsuaq,
der får 696.000 kroner. Upernavik,
der får 1.726.000 kroner. Avaner-
suaq, der får 927.000 kroner. Illoq-
qortoormiut, der får 949.000 kro-
ner og Tasiilaq, der får 1.674.000
kroner. pk
sasoq, siunnersuutigineqarluni nu-
na tamakkerlugu atortussanngor-
nissaa.
Iluanaarniutigineqalissaaq
Siumut sinnerlugu kommunalbe-
styrelsimut ilaasortap Agnethe
Lundblad-ip Karl Leander akerli-
lerpaa oqarluni iluaqutaajunnan-
ngitsoq, kililersuinerullu siorna pis-
sutsit aallarteqqiinnalersut.
Akitsorujussuarlugit isertortu-
mik tuniniaasartut tuniniaaqittalis-
sapput, iluanaarniutigalugit. Aam-
ma taamatut aaqqiineq illuinnar-
siornerarpaa, inuit imigassartorne-
rusut imerniartarfiliartariaqalis-
sammata aningaasatigullu ajornar-
torsioraluttuinnassallutik.
Agnethe Lundblad-ip ilaatigut
taavaa arfininngornikkut imeru-
suttut tallimanngornikkut eqqa-
naarsarlutik imigassaminnik pisisa-
liinnassammata, arfininngornik-
kut pisiniarfinni uivertarneq talli-
manngornermut nuutinneqaannas-
sammat.
Inuit Ataqatigiit sinnerlugit ilaa-
sortaq Henriette Rasmussen oqar-
poq imernersuaq qanoq iliuuseqar-
figisariaqartoq. Killilersuinerullu
takutereerpaa killilersuineq iluaqu-
taanngitsoq. Inuit inunnik naapit-
serusukkaangamik allatut ajornar-
tumik imerniartarfiliartariaqartar-
tut imerlutillu. Tassani pingaarner-
tut taavaa inuit naapitsiffissaannik
imigassartaqanngitsumik pilersitsi-
soqartariaqartoq.
Aammattaaq Nuuk kommunip
Landstingimut siunnersuuteqar-
niarnera akerlilerpaa taamaasiso-
qassapput kommunit nammineer-
lutik aalajangiisinnaanerat killiler-
neqassammat.
Malii.
neKeroruteKarit
ATUAGAGDLIUTINE
... akilersinauvoK
MEEQQAT
ATUAGAA
TEQARFIAT
Filmigassat3-niit 10-nut ukiulin-
nut naleqquttut
Snude-p inigisani qimappaa
Snude illoqarfimmiittoq
Marlunng. 13. december
nal. 15.30
Pingasunng. 14. december
nal. 14.30
Sisamanng. 15. december
nal. 15.00
Kalaallisut nassuiaasulik
BQRNE
BIBLIOTEKET
viser film for 3-10 årige
Snuden rejser hjemmefra
Snuden i byen
Onsdag den 14. december
kl. 13.00
Torsdag den 15. december
kl. 16.00
Kommentar på dansk
Meeqqat atuagaateqarfiata
ammasarfii:
Børnebibliotekets
åbningstider:
Ataasinng./man...................14-18
Marlunng./tirs.................. 14-18
Pingasunng./ons..................10-16
Sisamanng./tors................. 14-18
Tallimanng./fre..................14-18
Arfinng./lør...................... 9-13
■ 21156 ■
Ukiuni 45-ni naqiterivimmi sulisoq. KujataataNaqiterivianiatuak-
kerisoq, Karl Grønvold tallimanngormat decemberip aappaani na-
qiterivimmi ukiuni 45-nisulisimanini nalliuttorsiutigaa. Karl Grøn-
vold 1938-mi AvannaaniNaqiterivimmi Qeqertarsuarmiittumi ilin-
niartunngorsimavoq 16-nik ukioqarluni tassanilu ukiuni 21-ni suli-
simalluni. Qeqertarsuarmi sulereernermi kingorna Kujataata Naqi-
terivianut aggersarneqarpoq 1959-mi taamani naqiteriviup atuleq-
qaarnerata nalaani. Qeqertarsuarmi naqiterisutut sulinermini sulia-
risartagaasa ilagisimavaat A vangnåmioK-p naqitertarnera. Qeqer-
tarsuarmi sulinermini 1942-miilli suleqatigisimasaa, Stephen Peter-
sen oqaluttuarpoq Kaali inortuiuitsuusoq, taamanikkullumi minut-
sit tallimat inortuilaatsiaraanni naalakkap allaffianukartariaqar-
tarsimapput inortuineq utoqqatsissutigiartorlugu.
45-års jubilæum. Fredag den 2. december kunne Karl Grønvold fra
Sydgrønlands Bogtrykkeri fejre sit 45-års jubilæum for sit arbejde
under henholdsvis Nordgrønlands og Sydgrønlands bogtrykkerier,
Karl Grønvold blev trykkerielev da ha var 16 år i 1938 i Nordgrøn-
lands Bogtrykkeri som dengang befandt sig i Godhavn, og der arbej-
dede han som trykker i ialt 21 år, hvor han bl.a. trykte A-
vangnåmioK. 11959 blev han anmodet om at komme til Nuuk, til
den dengang nystartede Sydgrønlands Bogtrykkeri, og her har han
haft sit virke siden som bogbinder.
En af Karl Grønvolds kollegaer fra 1942, Stephen Petersen for-
tæller, at Kar! altid har været tro mod sit arbejde, og han fortalte og-
så at dengang i Godhavn, der kunne man ikke tillade sig at komme
for sent til arbejdet. Hvis man gjorde det, så skulle man op til land-
fogedens kontor for at sige undskyld. -ik
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 49 1983 17