Atuagagdliutit - 07.12.1983, Síða 27

Kommunet 18-iusut
ilaanni qulini
akileraarutit
qaffapput
Kalaallit Nunaanni kommunet ilaa-
ta suli ataatsip akileraarutit qaffa-
sinnerpaaffissaat 1984-imi angus-
savaa. Tassalu Tasiilami Tunumiit-
tumi akileraarutit 23 procentimiit
1984-imi 25 procentinut qaffassa-
gamik. Kalaallit Nunaanni kom-
munet marluk akileraarutit qaffa-
sinnerpaaffissaannik angusereerni-
kuupput. tassalu Nanortalik Qasi-
giannguillu.
Nalunarusiatigut kommuneneer-
sutigut takuneqarsinnaavoq Ka-
laallit Nunaanni kommunet 18-iu-
sut ilaanni qulini akileraarutit
1984-imi qaffanneqartussaasut,
sinnerinili arfineq-pingasuni allan-
ngussanatik.
1984-imissaaq kommune akikin-
nerpaaq akisunerpaarlu 10 procen-
tinik assigiinngissuteqassapput —
imaluunniit allatut oqaatigalugu
kommune piitsuunerpaaq pisuuju-
nerpaarlu. Tassa Ivittuut kommu-
neat kommunenit kisiartaalluni suli
15 procentiinnarmik akileraartitsi-
sarmat.
Sisimiulli kommuneat akileraar-
tarnermut procentikititsinerpaallu-
ni oqarsinnaalluarpoq tassa 1981-i-
miillu allanngunngitsumik 17 pro-
centimik akileraartitsisarsimaga-
mi.
Nuuk Narsarlu appasinnerupput
Kommunet marluk akileraartar-
nermut procentikitsitsinerpaasu-
nut pingajuusut tassa Nuuk Nar-
sarlu, 1983-imi akileraartarnermut
procentiminnik atuutsitsiinnartut
Narsaq 1977-imiilli 18 procentimii-
lersimavoqtaamaallaat 1979-imi 16
procentimut appaasimagaluarluni.
1977-imi akileraartarnermut pro-
centi 18 qaffasiartuusimagaluar-
poq maannali taamaagunnaarsi-
malluni.
Taava tullinnguupput nunap
qeqqatungaani kommunet marluk
Nuup eqqaaniittut tassalu Paamiut
Maniitsorlu. Kommunet marluk
taakku tamarmik procentinik mar-
lunnik qaffaapput tamarmik
19-imiit 21-imut. Diskobugtimi
kommuneni tamani 1984-imi akile-
raartarnermut procentit 22-iussap-
put. Ilulissallu kommuneanni aki-
leraartarnermut procenti ukior-
manna 20-iusoq procentinik mar-
lunnik qaffanneqartariaqarsima-
voq. Qeqertarsuarmi ukiormanna-
miit allanngorani 22-iuinnaassaaq.
Kommunet marluk qaffaaner-
paasut tassa Aasiaat Illoqqortoor-
miullu. Kommunet marluk taakku
tamarmik procentitik 20-imiit 23-i-
mut qaffappaat.
Tullinnguuppullu Qaqortoq Ka-
ngaatsiarlu 1984-imi akileraartar-
nermut procenteqartussat 24-imik.
Qaqortumi akileraartarnermut
procenti 22-imiit marlunnit qaffal-
lugu 24-inngortinneqarpoq, Ka-
ngaatsiamili taamaallaat ataatsi-
mik qaffallugu 23-imiit 24-inngor-
tinneqarluni.
Kisalu kommunet pingasut qaf-
fasinnerpaaffissamut killillutik
25-imik procenteqalersut tassapput
Nanortalik, Qasigiannguit Tasiilar-
lu.
Kommunenut akileraartarnermi
procenti agguaqatigiissillugu qaf-
fappoq 1983-imi 20,17-imiit
1984-imi 21,28-imut. 1975-imillu a-
kileraartarnermi procentit katillu-
git arfinilinnik qaffassimapput.
Taamanikkut akileraartarnermi
procentit agguaqatigiissinnerat
15,33-iuvoq. taamanikkummi
kommunet tamarmik 15-imik aki-
leraartarnermut procenteqarput ul-
lumikkulli ataasiinnaq taamaap-
poq.
Skatten stiger i ti
af 18 kommuner
I 1984 rammer endnu en Grøn-
landsk kommune mod skatteloftet
på 25 procent. Det er Tasiilaq i
Østgrønland, hvor skatten stiger
fra 23 procent i år til 25 procent i
1984. I forvejen er der to kommu-
ner i Grønland, som har nået denne
højeste skatteprocent. Det er Na-
nortalik og Qasigiannguit.
Af indberetningerne fra kommu-
nerne fremgår det, at ti af Grøn-
lands 18 kommuner sætter skatten
op i 1984, mens de øvrige otte har en
uændret skatteprocent. Ingen af
kommunerne har været i stand til at
sænke skatten i 1984.
Også i 1984 vil der være et spring
på ti procent mellem den dyreste og
billigste kommune — eller sagt på
en anden måde mellem den rigeste
og fattigste kommune. Det er Ivit-
tuut kommune, der som den eneste
kommune kan holde skatten på 15
procent.
Sisimiut kommune kan ellers
prale med at have den laveste skat-
teprocent på 17, som kommunen
har holdt siden 1981.
Nuuk og Narsaq lavest
De to kommuner som budgetterer
med den tredielaveste skattepro-
cent på 18 er Nuuk og Narsaq, der
altså holder en uændret skattepro-
Håndboldmesterskab i Sydgrønland. I dagene fra den 17. til den 19.
november blev der for første gang i Julianehåb Hallen afviklet et
håndboldmesterskab for sydgrønlandske klubber. Følgende klub-
ber deltog i mesterskabet: QAA, K 33, A -43 og Nagtoralik. Vinder-
ne blev: hos herrerne — QAA, og hos damerne — K 33, hold 1,
QAA, som stod bag stævnet ønsker at stævnet skal være en årlig til-
bagevendende begivenhed. Men mesterskabet kom også til at koste
QAA godt 35.000 kroner. Det er et stort beløb for en lille klub, men
efter sigende var alle glade for stævnet. Holdmedlemmerne for de
vindende hold, som i øvrigt begge er fra Qaqortoq er således: Kvin-
derne fra K 33 ’s hold 1: Evy Egede, Petrine Thomsen, Marie Simon-
sen, Solvej Knudsen, Eli Olsen, Kirsten Kielsen, Marie Kielsen, Lise
Andersen og Angajo Kanuthsen. Qaa’s herrer (billedet): Træner
Frederik Jørgensen, Maassannguaq Jørgensen, Asa Kleist, Anda
Knudsen, Kresten Kreutzmann, Geerra Isaksen, Carl Rødgaard,
Ferdinand Knudsen, Johannes Josef sen, Peter Josefsen, Klaus Niel-
sen, Peter Erik Thomsen og Hans Knudsen. Foto: QAA Foto).
Sisimiune Kavterissartut nunavtine sujugdlersauvdlune ilisarnauti-
nik atissartårput, kommune akuerssingmat tamåkuningapisissutig-
ssanik. atissartåvisa åssigait Danmarkime Kavterissartut atissait,
taimailivdlunilo Sisimiune Kavterissartut Danmarkime kursuseKar-
tarnigssamingne tagpavane KavterissartoKatimigsut atissaKali'så-
put.
Sisimiut brandkorps er som det første Grønlandske brandkorps ble-
vet uniformeret, idet kommunalbestyrelsen har bevilget indkøb af
uniformer ti! korpset. Uniformen følger det gældende uniformsreg-
ulativ fordanske brandkorps, hvorfor medlemmerne herfra nu, ved
kurser o. I. i Danmark, kan være reglementeret påklædt i lighed med
danske kolleger.
(Tekst og Foto: Brandinspektør Bjarne Larsen, Sisimiut).
cent i forhold til 1983. Narsaq har
holdt sig på 18 procent siden 1977,
kun i 1979 satte kommunen skatten
ned til 16 procent. I 1977 var 18 pro-
cent en forholdsvis høj skat, men
det er det bestemt ikke mere.
Derefter følger de to midtgrøn-
landske kommuner omkring Nuuk,
Nemlig Paamiut og Maniitsoq.
Begge kommuner sætter skatten op
med to procent fra 19 til 21. To Di-
skobugtkommuner budgetterer
med en skat på 22 procent i 1984.
Det er Ilulissat, der må øge skatten
med to procent, fra 20 procent i år.
Og Qeqertarsuaq som kan holde
den samme skatteprocent som i år
på 22.
De to kommuner som foretager
den største skattestigning er Aasi-
aat og Illoqqortoormiut. Begge
kommuner sætter skatten op med
tre procent fra 20 til 23.
Derefter følger Qaqortoq og Ka-
ngaatsiaq, som i 1984 får en skatte-
procent på 24. Qaqortoq sætter
skatten op med to procent fra 22 til
24, mens Kangaatsiaq nøjes med at
sætte skatten op med en procent fra
23 til 24.
Og endelig kommer vi til tre top
kommuner med en skattesprocent
på 25 i 1984. Det er som nævnt Na-
nortalik, Qasigiannguit og Tasii-
laq.
Den gennemsnitlige kommune-
skat stiger fra 20,17 i 1983 til 21,28
i 1984. Siden 1975 er kommune-
skatten steget med hele seks skatte-
procent. Dengang var gennemsnit-
tet 15,33 procent. Faktisk alle kom-
muner havde en skatteprocent på 15
dengang, idag er det kun en kom-
mune, der kan holde den skat.
pk
ATUAGAGDLIUTir
NR. 49 1983 27