Atuagagdliutit - 07.12.1983, Blaðsíða 28
Amerikamiut radar-
eqarfii qanoq
pissanersut
ilisimaneqavinngilaq
— Qallunaat pisortaat isumaqatiginninniarumapput,
Kalaallit Nunaannut ministeri oqarpoq
Folketingimi ilaasortamut Steen
Folke-mut (VS) akissummini Ka-
laallit Nunaannut ministeri Tom
Høyem oqarpoq, eqqoqqissaartu-
mik oqaatigineqarsinnaanngikkal-
lartoq amerikamiut suli marlunnik
radareqarfiliorniarlutik pilersaaru-
titik taamaativissorsimaneraat i-
maluunniit kinguartiinnarsimanc-
raat.
Steen Folkep ministerimut up-
pernarsaqqusimava amerikamiut
sakkutooqarnikkut pilersaarutitik
taamaatissimaneraat aammalu ka-
laallit pisortaat qanoq periarfissa-
qartiginersut radareqarfiliariniar-
neqartut taamaatitinniarnissaan-
nut sunniuteqarniarnissaminnut.
Kalaallit Nunaannut ministeri a-
kivoq novemberip qulinganni Ka-
laallit Nunaanni namminersorne-
I et svar til folketingsmedlem Steen
Folke (VS) siger grønlandsminister
Tom Høyem, at det ikke er muligt
at vurdere om der er tale om en
egentlig opgivelse af de amerikan-
ske planer om at opføre to nye ra-
darstationer i Sydvestgrønland, el-
ler der alene er tale om en udsættel-
se.
Steen Folke havde bedt ministe-
ren bekræfte, at det amerikanske
militær er ved at opgive planerne,
og hvilke muligheder grønlandske
myndigheder har for at øve indfly-
delse på og evt. forhindre radarsta-
tionernes oprettelse.
Iflg. grønlandsministeren med-
delte han den 10. november Grøn-
lands Hjemmestyre, at de igangvæ-
rende forhandlinger mellem danske
og amerikanske myndigheder mid-
lertidigt var suspenderet efter ame-
rikansk ønske, indtil et alternativt
forslag om anlæggenes opførelse i
Canada var afklaret.
Ministeren henviser iøvrigt til at
rigsmyndighederne ifølge hjemme-
styrelovens paragraf 11, stk. 1, har
afgørelsen i spørgsmål, der angår
rigets forhold til udlandet. Endvi-
dere henviser ministeren til lov for
Grønland om arealanvendelse, by-
rullutik oqartussat nalunaarfigisi-
magini qallunaat amerikamiullu pi-
sortaasa isumaqatiginniarneri i-
ngerlasut amerikamiut kissaateqar-
nerat naapertorlugu unitsinneqa-
rallarsimasut, sanaartugassat taar-
siullugu Canadami sananeqarsin-
naaneragaanerat paasilluarneqar-
serlugu.
Ministerillu ilanngullugu inner-
suussutigaa namminersorneruler-
niermi inatsimmi paragraf 11, stk. 1
naapertorlugu naalagaaffimmi pi-
sortat aalajangiissussaasut aalaja-
ngigassani naalagaaffinnut allanut
tunngasuni. Ministerittaaq inner-
suussutigaa Kalaallit Nunaanni nu-
namik atuisarnermut, illoqarfim-
mik allilerisarnermut nunallu ilaani
illersornissamut attuumassuteqar-
tunik sanaartortarnermut atortu-
udvikling og bebyggelse, hvor tilde-
ling af arealer til områder og til tek-
niske installationer, som tjener for-
svarsmæssige formål ifølge lovens
paragraf 3, stk. 1, foretages af ved-
kommende rigsmyndighed efter
forhandling med Grønlands Hjem-
mestyre.
— Det har ikke været og er ikke
hensigten, at berøre rene udenrigs-
og sikkerhedspolitiske emner i for-
bindelse med de kommunale grøn-
landske myndigheders behandling
af disse spørgsmål, siger ministe-
ren, idet han samtidig gør opmærk-
som på, at der ikke fra danske myn-
digheders side i øjeblikket er ønske
om at tage skridt til en genoptagelse
af forhandlingerne med de ameri-
kanske myndigheder med det for-
mål at søge anlæggene opført efter
den oprindelige plan.
— Såfremt Grønlands Hjemme-
styre måtte fremsætte ønsker her-
om, f.eks. begrundet i hensynet til
lokal beskæftigelse og lufthavnen i
Søndre Strømfjords fremtid, eller
Hjemmestyret på anden vis tilken-
degiver sin mening, vil disse syns-
punkter indgå i regeringens videre
overvejelser, slutter Tom Høyem.
lod-
lersuisarnermullu inatsimmi para-
graf 3, stk. 1, naalagaaffiuttaaq o-
qartussaasuinit isumagineqartus-
saasoq taamaattorli Kalaallit Nu-
naanni namminersornerullutik o-
qartussat isumasioqatigereernerisi-
gut.
Nunanut allanut naalagaaffiullu
isumannaatsuunissaanut tunnga-
sut kalaallit kommuneni pisortaani
oqallisigineqartussaanngillaq, mi-
nisteri oqarpoq, innersuussutigalu-
gulu qallunaat pisortaasa maan-
nakkorpiaq pilersaarutiginngik-
kaat Amerikami pisortat atassute-
qarfiginiarlugit pilersaarutit piler-
Folketingip aningaasanik akuersi-
sartuisa sapaatip akunnerani ki-
ngullermi Kalaallit Nunaannut mi-
nisterip Tom Høyemip qinnuteqaa-
taasa ilaat unitsippaat, pissutigalu-
gu ministerip taamaaliunnginner-
mini namminersornerullutik oqar-
tussat ilisimateqqaarsimanngim-
magit.
Ministerip aningaasanik akuersi-
sartut qinnuvigisimavai aningaasa-
nik katillugit 900.000 kr-inik ani-
ngaasartuuteqarnissamut akuereq-
qulluni angallatip »Agssartuut«-ip
GTO-mit pigineqarsimagaluartup
maannali Kalaallit Nunaanni aali-
sakkanik misissuisunit tiguneqar-
tussanngortup allanngortiterne-
qarnissaanut atorneqartussanik.
Pilersaarut malillugu 300.000 kr-
it ukiormanna atorneqartussaasi-
magaluarput sinnerilu 600.000 kr-it
aningaasanut ukiumi 1984-imi a-
torneqartussaasimagaluarlutik.
Aningaasanittaaq akuersisartut
ministeri aperisimavaat aningaasat
inuutissarsiutitaarniarnermi taarsi-
saarutigineqaqqaartutut iluseqar-
tillugit sananeqarnissaat kissaati-
galugu.
— Kalaallilii pisortaasa tamanna
kissaatigilissagaluarpassuk soorlu
assersuutigalugu illoqarfinni Ka-
ngerlussuarmiluunniit suliffissa-
qartitsiniarneq eqqarsaatigalugu, i-
maluunniit namminersornerullutik
oqartussat kissaatigissagaluarpas-
suk tamakkununnga tunngasut siu-
nissami isumaqatiginninniartassa-
ni ilanngullugit eqqarsaatigisaqqul-
lugit taava soorunalimi tamakku i-
sumalioqqutinut ilangunneqassap-
put, Tom Høyem naggasiivoq.
gassarsiniartarfimmiit ilanngaati-
gineqarnissaat naapertuuttuuner-
soq, ministerimmi kissaatigisi-
mammagu allanngortiterinermi a-
ningaasartuutit inuutissarsiutitaar-
niarnermi taarsigassarsiniartarfiup
aningaasanut inatsisitigoortumik
erniatigut tapiissutisiarisartagaanit
akuersissutigineqareersimasunit i-
lanngaatigineqassasut.
AG-ip paasisai naapertorlugit
namminersornerullutik oqartussat
tungaanniit annilaanngatigineqar-
poq Kalaallit Nunaannut ministe-
rip inuutissarsiutitaarniarnermi
taarsigassarsiniartarfimmiit ani-
ngaasanik tigooraanermigut — ta-
makkununnga tunngasut nammi-
nersornerullutik oqartussanit tigu-
neqarnissaat ukiumik ataatsimik
sioqqullugu — tigusinissamut ata-
tillugu ataatsimoortumik tapiissu-
taasartussat ikilisarniarsarigai. —
Tamanna immaqa kingunipiloqar-
tussanngussaaq ataatsimoortumik
tapiissutit 900.000 kr-inik ikiline-
qarsimassappata, taamatut oqarto-
qarpoq.
Fortsat uvished
om amerikanske
varslingsanlæg
— De danske myndigheder har ikke ønske om at
genoptage forhandlingerne, siger grønlandsministeren
Qinnuteqaat aningaa-
sanik akuersisartunit
unitsinneqarpoq
Aningaasanik akuersisartut isumaqarput Kalaallit
Nunaannut ministeri aningaasanik
inuutissarsiutitaarniarnermi taarsigassarsiniartarfimmiit
»piigaqannginnermini« namminersornerullutik
oqartussanik isumasiueqqaarsimasariaqaraluartoq
28 NR. 49 1983
ATUAGAGDLIUTIT