Atuagagdliutit - 07.12.1983, Side 34

Utilfredshed med
KGH-fangertransport
Tre døgn i et larmende, snavset og koldt fryselastrum
om bord på KGHs »Pajuttaat«
Når fangerfamilierne på østkysten
skal ud til overvintring på de fjerne
fangstpladser — fra august det ene
år til august det følgende — sker
transporten med KGH. Det er kom-
munen, der foranlediger transpor-
ten og betaler den sammen med
Hjemmestyret.
Familierne, der skulle til Tingmi-
armiut i efteråret 1982, blev i be-
gyndelsen af september fragtet ud
med »Nanoq S«, og her har fanger-
ne kun rosende kommentarer til be-
sætningen over den gode behand-
ling, de fik om bord. »Vi blev vartet
op i alle ender og kanter«, siger en
af fangerne, som AGs korrespon-
dent har talt med. »Der blev udvist
meget stor venlighed og hjælpsom-
hed fra besætningens side på den
600 kilometer lange sejltur. Ja, vi
fik endda servering i messen!«
Helt så tilfredse er de fangerfami-
lier ikke, som i august 1982 blev
fragtet med kystfragtskibet »Pajut-
taat« fra Tasiilaq til den 500 kilo-
meter fjerntbeliggende fangsplads
Skjoldungen.
Vi gik om bord en fredag klokken
12 og tilbragte næsten 3 døgn i et
larmende, snavset og koldt fryse-
lastrum, hvis eneste indgang var
gennem maskinrummet. Ikke helt
ufarligt for børnene, som skulle be-
nytte toiletterne 2 etager oppe. En
repræsentant for de to familier,
som bestod af 6 voksne og 9 børn i
alderen 1 til 15 år, bad styrmanden
om tilladelse til at »købe« the eller
varmt vand fra kabyssen, da pri-
musser og kogegrej i øvrigt var pak-
ket ned i containere.
Det kunne den, for iøvrigt flinke,
styrmand ikke give tilladelse til,
men han kunne undersøge mulighe-
den for, at vi kunne få en samtale
med kaptajnen.
En henvendelse til denne blev
meget uvenligt afvist med: »I er jo
fangere og er vant til at klare jer
selv, og det må I også gøre her. Hvis
vi først giver jer the, ender det vel
med, at vi skal bespise jer også. Og
det er ikke et passagerskib, det
her!« — Og dermed var audiensen
forbi. Senere forbarmede kokken
sig dog over os, og vi fik lov til at
hente varmt vand i kabyssen.
En af fangerne fra Kungmiut,
Thomas Kucho, som havde 6 børn
med i lasten, udtrykte forundring
over, at der ikke var blevet holdt
nogen redningsmanøvre. For selv
om kaptajn Frantz Lizt sagde »det
er ikke noget passagerskib, det
her«, var vi jo alligevel passagerer,
og ingen havde givet os oplysninger
om redningsmateriellet, hvis der
skulle ske noget.
Og noget var ved at ske.
»Pajuttaata« var ikke langt fra
— om ikke et forlis — så dog en
grundstødning. Fra fredag den 13.
august kl. 13 til kl. 20 lå skibet uden
mulighed for at manøvrere. Isen
pressede på alle sider, og strømmen
34 NR. 49 1983
drev isen og skibet ind mod den
skærfyldte kyst. Styrmanden infor-
merede os i lasten om situationen,
men først da den var overstået.
Der blev kastet anker i Sermilik-
fjorden om natten. Derefter sejlede
vi tilbage til Tasiilaq, dels for at af-
vente en anmeldt »Piteraq« og dels
for at undersøge skibet for isska-
der.
Søndag gik det sydpå igen, og
indtil mandag klokken 4 om morge-
nen, da der var landgang i Skjold-
ungen, var fangerfamilierne hen-
vist til det støvede og ukomfortable
fryserum, hvor de anviste sovefaci-
liteter var paller og snavsede isole-
ringssække.
Det vil sige: Et par mand af be-
sætningen prøvede at gøre det lidt
behageligere for os ved lørdag aften
at invitere til TV i mandskabsmes-
sen. Dog: 10 minutter efter at vi
havde sat os, blev vi udvist igen af
styrmanden, da et andet af besæt-
ningsmedlemmerne havde klaget
over gæster i messen. Der var rige-
ligt plads til alle i de to messer, men:
»Ned i lasten med jer igen!«
En meget nedværdigende be-
handling.
Efter ankomsten til Skjoldungen
blev den dårlige behandling disku-
teret. Fangerne stiller spørgsmåls-
tegn ved, om udsejlingen, således
som den foregik med »Pajuttaat«
virkeligt er den eneste måde, trans-
porten kan foregå på.
Senere, da man talte med fanger-
ne fra Tingmiarmiut, blev svaret
givet. Det viser den behagelige
transport med »Nanoq S«.
En af fangerkvinderne udtrykte
over for AGs korrespondent, som
var med på turen: »Selvfølgelig øn-
sker vi ikke luksus. De ønsker kan
ikke forenes med livet på en
fangstplads. Vi skal være glade for
og værdsætte, at kommune og
Hjemmestyret sørger for denne
transport. Men vi kunne godt ønske
os venlighed og en vis service fra
KGHs side — Fra mandskabets si-
de.
Det er ubehageligt, at transpor-
ten skal finde sted som en barm-
hjertighedsgerning fra KGHs side,
og den nedværdigende behandling,
som vi udsættes for om bord, er ik-
ke almindelig i Grønland.
Vi forstår ikke, at man kan tilla-
de sig at tilsidesætte de krav, der
normalt stilles til »passagerernes«
sikkerhed, men måske ville red-
ningsbåden synke, hvis alle 28 om
bord skulle op i den.
Man tør næppe komme med kla-
ger over for KGH af frygt for, at der
så ikke bliver transport af fangerne
til fangstpladserne fremover, men
det er en risiko, vi må løbe. Og kun-
ne KGH — eller »Pajuttaat« — ik-
ke have serveret os en kop varm
the? Den ville have varmet på mere
end een måde!
Og selv om skibet ikke er bereg-
Roland Thomsen, Skjoldungen-imi ukiinerani assilineqarsimasoq.
Roland Thomsen. Billedet er taget under hans overvintring i Skjoldungen.
net til at sejle med passagerer, skul-
le mandskabet vel nok for en enkelt
gangs skyld kunne tåle nærværel-
sen af passagerer i messen. Man kan
spørge, hvem der er til for hvem.
Og AGs korrespondent tilføjer:
— Jeger helt flov på nogle af besæt-
ningsmedlemmernes vegne over
den behandling, vi blev udsat for.
Nu er størstedelen af besætningen
ikke grønlandsksprogede, og netop
på grund af sproget er det ikke let at
få en kommunikation igang besæt-
ningen og fangerne imellem. Men
man behøver ikke snakke sammen
for at sidde i samme messe og se TV
eller blot for at varme sig. Den
gentleman-opførsel, der ellers ken-
detegner søfolks behandling af gæ-
ster om bord på skibe, sås ikke på
»Pajuttaat«, og selv om man ikke
skal lægge nogen racediskriminati-
on i alle forhold, hvor der opstår
mislyde danskere og grønlændere
imellem, så må jeg indrømme, at
behandlingen om bord havde en
kraftig snert heraf.
Ikke fordi vi skulle sove i lasten.
For fangerfamilierne er hårdføre
folk. Men stemningen over for »la-
stefolkene« var ikke venlig.
Og en fanger slutter: »Der må
være noget galt med den øverste le-
delse på et skib, hvis den ikke kan
formå at indprente sin besætning,
at når man undtagelsesvis må påta-
ge sig at sejle med passagerer, bør
man behandle disse passagerer som
mennesker!« . , ,
Skjoldungen,
den 15. august 1983
Roland Thomsen
FERIE I EUROPA
Spørg grænsepladespecialisten.
Køb en ny bil fra kr. 23.000,-. Sælg den til os efter ferien.
Vi ordner alt og leverer bilen indregistreret på grænseplader.
RENTACAR
Lej en 1983 model med radio. — Vi sender også ny personbil el-
ler lastbil op til Dem. Evt. på afbetaling.
Er De grønlænder og skal studere hernede — kan De også købe
bil på grænseplader.
Forespørgsler besvares omgående.
FIAT CENTRET, Ringkøbingvej 99
DK-7400 Herning . Danmark
07 12 63 33 . Aften: 07 - 26 82 33
ATUAGAGDLIUTir