Atuagagdliutit - 15.02.1984, Qupperneq 35

Qgallinneq • Debat____
Kalaallit Nunaata
•kinngutitaavi
Hf *
lun Plllueu taasinissap tungaanut i-
tungerSUUt**eruttoratta >Nersu*sut
u Saanniit oqaatigineqartarpoq
®ut aniniartuusugut Kalaallit
mj,naat silarsuup sinneraniit im-
koortinniarsarigipput.
q a aarlattorluinnaanilliuna piso-
ers •’ taasinerullu kingornatigut
, ersimavoq uagut eqqortumik i-
°rsimasugut.
ju aalagaaffeqatigiinneq ingerlal-
aunanngilaq immaqali aatsaat
taama ingerlalluartigilersimalluni.
Aammali Socialistisk Internationa-
lemut, Atlantikup avannaani aali-
sartunut (NAFCO) aammalu Ala-
skami Canadamilu naggueqatitsin-
nut attaveqarnivut sakkortusarne-
qarsimappu — taamalu Kalaallit
Nunaata silarsuarmut avatangiisi-
gisaminut atassuteqarnera pitsaa-
nerulersimalluni.
EF-parlamentimi peqatigiiffi-
liorsimavunga »Kalaallit Nunaata
Nye grønlandske
fenner
det^er EF-afstemningens hede blev
ger man8e gange påstået fra tilhæn-
is ,ne’at vi modstandere ønskede at
ere Grønland fra omverdenen,
f^l et er det stik modsatte der er til-
h, ,l> °g tiden efter afstemningen
[ v>st- at vi havde ret.
sk h 6 a*ene fungerer rigsfælles-
enri 61 Umærket og måske bedre
dei n°8ensinde. Men også forbin-
naiSernf til Socialistisk Internatio-
(Na'c- El fiskerne i Nordatlanten
0s ^ CO) 0g tj[ fræncjerne i Alaska
jjp Canada er blevet styrket — og
den^16^ Grønlands bånd til omver-
EF-parlamentet er det nu lykke-
for p m’8 at ^ organiseret en klub
bet' rør|lands venner«. Adgangs-
af ln§elserne er, at man er medlem
i Parlamentet og at man har været
de røn*and- Formålet er at sikre, at
et n^r v* forlader EF vil være
hed°t't'Vt f°rum> hvor v> til stadig-
beh kan rede8øre for vore ønsker,
Sji ,0v °8 udvikling. Og een ting er
Da iSr’ -i° Eere medlemmer af EF-
Ven mentet vi får herop, jo Tiere
aner får vi. Det viser erfaringen
de ■ j6 Eesøg> som vi har arrangeret
end Ste fire år. For alle de besøg-
e ,ar det betydet en helt ny og
sistiv forståelse af vort land.
'nne nye klub kan sammen med
ter . sskabet af Socialistisk In-
o Rationale også meget vel gå hen
for We ^et EeE store gennembrud
s- ICC i international PR-
Sa^tnenhæng.
Sa *ede folk, som jeg har arbejdet
gu men med omkring APP-sagen i
af MPaParlarnentet er medlemmer
^ppUbben. Vi arbejder stadig på
'sagen og søger at bringe den
blikk n!veau> der svarer til den øje-
vå. k«lige situation. Dermed har vi
Appnet *c*ar * det øjeblik, hvor
vil .pEttlle blive genoptaget. Sagen
jpe Dllve færdigbehandlet i parla-
salet6tS m*lj0udvalg og ført videre i
Cp n ~~ uanset om der til den tid er
det^pHlmnder til stede eller ej. Og
vu blive gjort ud fra vore ønsker
— det garanterer Grønlands venner
for.
Socialdemokratiets internatio-
nale sekretær var med på et besøg i
Nuuk i efteråret. Han udtrykte stor
skuffelse over, at der ikke var ret
megen tid til ICC — og han har bedt
om et møde så snart det er muligt.
Her er chancen for at skabe kontakt
nellem ICC og de mange, mange
lande, som nu er med i Socialistisk
Internationale. ICC har haft svært
ved at slå igennem i verdenspressen.
Her er et forum på verdensplan,
hvor et oplysningefremstød vil
komme til sin ret.
Det overordnede mål for hele
dette arbejde, nu hvor vi er løst fra
den dræbende problematik om EF-
medlemsskab eller ej, må være at
skabe forståelse for en arktisk poli-
tik på vore egne præmisser.
Både Sovjet og USA har idag en
defineret arktisk politik. EF har in-
gen. Det må være vores mål, både i
den sidste tid vi er medlemmer og
efter det egentlige medlemsskabs
ophør, at søge at påvirke EF til at
vælge en politik for Arktis, der lig-
ger på linie med den politik, som
ICC ønsker at skabe.
Det skal være en politik, der byg-
ges på vore præmisser og derfra på
et frit samarbejde med vore venner
ude i verden.
Den positive udvikling, der er
sket omkring interessen for Grøn-
land i resten af verden via hele EF-
problematikken, er der for at blive
brugt.
Det er ikke et arbejde, som ska-
ber de store sensationer og avis-
overskrifter — og det giver måske
ikke direkte resultater i morgen.
Men det er gavnligt og positivt for
vort land på langt sigt.
Grønland har fået nye venner —
og denne gang har vi selv valgt dem.
Det giver et positivt samarbejde.
Det er nogle af Siumuts frø, der nu
sætter blomst — også udenfor vo-
res egen lille verden.
Finn Lynge
ikinngutai«-nik taaguuteqartumik.
Ilaasortanngornissami piumasari-
neqartarpoq parlamentimi ilaasor-
taanissaaq aammalu Kalaallit Nu-
naanneereersimanissaq. Taamaa-
liornikkut isumannaarniarneqar-
poq EF-imi ilaasortaajunnareera-
luaruttaluunniit tassani ikinngute-
qartuarnissarput kissaatigisatsin-
nik ineriartornissamullu pisaria-
qartitsinitsinnik saaffiginniffigi-
sarsinnaasatsinnik. Qularnangil-
luinnarporlu EF-parlamentimi i-
laasortat maaniissimasut amerlane-
rulerpata ikinngutivuttaaq amerla-
nerulerumartut. Tamannami ukiu-
ni kingullerni sisamani tikeraartit-
sisarsimanitsigut misilittakkatta er-
sersippaat. Tikeraartoqarneri ta-
maasa nunarput nutaamik pitsaa-
sumillu paasineqarnerulersarpoq.
Peqatigiiffik nutaaq taanna So-
cialistisk Internationalemilu ilaa-
sortaaneq ICC-ip malunnaateqar-
nerulerneranik ilallutik tassaaler-
luarsinnaapput nunani tamani ilisi-
maneqarnerulernissatsinnut aqqu-
tissaasut.
Inuit APP pillugu Europarla-
mentimi suleqatigisimasakka ta-
marmik peqatigiiffimmi ilaasor-
taapput. Suli APP pillugu sulivu-
gut taassuma ullumikkorpiaq pis-
sutsinut naleqquttorsarnissaa a-
nguniarlugu. Taamattumik APP
aallarteqqinneqassagaluarpat sak-
kussaqarluarpugut. Suliassaq par-
lamentip pinngortitaq pillugu a-
taatsimiittartuini inerlugu suliari-
neqartussaavoq ataatsimiittarfim-
milu saqqummiunneqarumaarluni
— taamanikkussamut kalaallimik
najuuttoqarunnaareersimassaga-
luarpalluunniit. Suliassarlu inger-
lanneqarumaarpoq uagut kissaati-
gisavut tunngavigalugit — taman-
na Kalaallit Nunaata ikinngutaasa
uppernarsareerpat.
Socialdemokratit nunani tamani
allattaat upernassaq Nuummeeqa-
taavoq. Pakatsissutigaa ICC piffis-
saqarfigivallaarsimannginnamik-
ku — piumasaraalu tamanna pillu-
gu piaartumik ataatsimeeqateqaru-
malluni. Tamatumuunakkullu ICC
nunarpassuarnut Socialistisk Inter-
nationalemi ilaasortaasunut attave-
qalernissaminut periarfissaqaler-
poq. ICC-ip silarsuarmi tusaatiti-
gut saqqummerniarnera ajornaku-
soortuusimavoq. Pingaaruteqartu-
nik paasititsiniuteqassatilluni silar-
suarmi tusaatinut attaveqarluarnis-
saq pingaartuuvoq.
EF-imi ilaasortaaginnarnissaq i-
laasortaajunnaarnissarluunniit pil-
lugit sulineq kipiluttunartoq qi-
makkiartuleratsigit maannakkut
sulinitta tamarmi siunertarisaria-
qarpaa issittuni naalakkersuiner-
mut tunngasut uagut piumasarisa-
vut tunngavigalugit paasineqarne-
rulernissaat.
Sovjet USA-lu ullumikkut issit-
tuni politikinik ingerlataqareerput.
EFsoqanngilaq. Angiuniagarisari-
qarparput, piffissap ilaasortaaffi-
gisatta sinnerani ilaasortaajunnaa-
reeruttalu, EF issittunut politikke-
qalersinniarlugu politikkimut ICC-
ip pilersinniagaanut naapertuuttu-
mik.
Politikki taanna uagut tunnga-
vissarititavut tunngavigalugit i-
ngerlanneqartariaqarpoq taannalu
tunngavigalugu silarsuarmi ikin-
Finn Lynge: — Kalaallit Nunaat
nutaanik ikinnguteqalersimavoq,
taakkulu uagut nammineq toqqar-
simavagut.
Finn Lynge: — Grønland har fået
nye venner, og denne gang har vi
selv valgt dem.
ngutivut ajornaquteqanngitsumik
suleqatigineqarsinnaasariaqarput.
Pitsaasumik ineriartorneq Ka-
laallit Nunaata EF-imut tunngatil-
lugu ajornartorsiuteqarnera tun-
ngavigalugu silarsuup sinnerani pi-
lersimasoq iluaqutigineqartaria-
qarpoq.
Sulineq tamanna malunnasaar-
nikkut aviisitigullu qulequtarsua-
lersuinikkut pisariaqanngilaq —
immaqalu imaaliallannerinnakkut
angusaqaataasassani. Kisiannili i-
luaqutaavoq piffissarlu ungasinne-
rusoq eqqarsaatigalugu nunatsin-
nut sunniuteqarluarumaarluni.
Kalaallit Nunaat nutaanik ikin-
ngutitaarsimavoq — tamatumuu-
nalu taakku uagut ikinngutitaarsi-
mavoq. Tamanna pitsaasumik su-
leqatigiinnermut tunngavissaavoq.
Tamakku tassaapput Siumup ik-
kussugai maanna naasoqalersut —
aammattaaq uagut silarsuan-
ngaautta avataani.
Finn Lynge.
(S) Bikuben
-girunge penge
VOKSVÆRK!
ATUA.GAGDLIUTIT
NR. 7 1984 35