Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 21.03.1984, Side 24

Atuagagdliutit - 21.03.1984, Side 24
Saqqap kangia tungaa ungalliulluni Hannibal Fenckerip iltugisimasaa. Østsiden af Saqqaq med Hannibal Kenckers hus i baggrunden. (Fot.: LIL) En kulmine i Saqqaq vil kunne dække Grønlands energibehov Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland vil ikke udnytte den mulighed, der er i at udvinde kul på Nuussuaq-halvøen og derved gøre Grønland uafhængig af den dyre olie. En olie, hvis pris ganske vist er dalende på verdensmarkedet på grund af faldende forbrug, men som bliver dyrere i Grønland, fordi staten ad den vej kan indhente en ekstra udenomsparlamentarisk besparelse på grønlandsbudgettet At oliepriserne nu igen er på vej op på grund af krigen mellem Iran og Iraq, gor ikke situationen bedre. Tværtimod viser disse forhold uden for Grønland, at jo hurtigere landet kan gøre sig uafhængig af olien, jo bedre er det. Fællesrådet vil ikke fortsætte un- dersøgelserne af kulforekomsterne med henblik på en udvinding, fordi rådet mener, at vandkraft vil være en billigere løsning på længere sigt. På den anden side kræver vand- kraftanlæggene så store investerin- ger, at man kan stille spørgsmåls- tegn ved, hvornår der bliver råd til at opføre disse anlæg. Derimod vil man forholdsvis hurtigt kunne sætte en minevirk- somhed i gang, og i hvert fald forsy- ne de byer med kul, der ikke på læn- gere sigt skal have vandkraft, samt de byer, der eventuelt skal have kombineret kul og vandkraft. Kul til 100 år Det engelske konsulentfirma, Bri- tish Mining Corporation Ltd. har undersøgt området. Undersøgelser- ne viser, at der er kul til dækning af Grønlandsenergiforbrug i mellem 50 og 100 år. Området i Saqqaq- dalen er valgt, fordi der i dette om- råde findes kulforekomster, der — i modsætning til andre steder på Nu- ussuaq — kan gøres tilgængelige ved en mindre omkostnings-kræ- vende brydningsmetode (open-pit mining), end den brydningsmeto- de, der for eksempel vil være på- krævet i området ved Ataa-Paa- tuut, hvor der skulle foretages en underjordisk kulbrydning. Grønlands Geologiske Under- søgelser anslår, at de samlede kulre- server i Saqqaq-dalen udgør mindst 26 millioner ton kul, og at derud fra en vurdering af forbruget vil være nok til 50 år. British Mining Corporation Ltd. mener imidlertid, at forekomsterne kan være væsentligt større end de 26 miil. tons. Dette konsulentfirma mener, at der i området er kulreser- ver til 100 års brydning til det grøn- landske samfunds samlede energi- forbrug. Havn ved Naajat Konsulentfirmaet har foretaget en teknisk-økonomisk vurdering af en eventuel kulminedrift. Foruden etableringen af en åben mine i Saqqaq-dalen, skal der opfø- res et havneanlæg ved Naajat. Hav- nen skal dimensioneres til skibe med max. 6.000 brt., bl.a. af hen- syn til modtagerhavnenes begræn- sede størrelse. En anden mulig placering af hav- neanlægget vil være ved Ataniker- luk. Naturhavnen dér vil betyde færre anlægsudgifter. British Mi- ning Corparation skønner imidler- tid, at transportomkostningerne vil blive forøget så meget, at det vil væ- re billigere at opføre havnen ved Naajaat. Havnen skal bruges til ef- terbehandling af kul, til lagring og til udskibning. Ud over havneanlægget skal der anlægges en 20 kilometer lang vej Nunaqarfik Saqqaq assilineqarsimasoq umiarsualivianit qeqertanngua- mit. Bygden Saqqaq, fotograferet fra øen i havnen. (Fot.: LIL) fra minen til havnen, samt en mine- by, der placeres to km fra havnen. Anlægsarbejderne vil tage mel- lem to og tre år, og man vil kunne foretage udskibning umiddelbart derefter. I anlægsfasen forventer British Mining Corporation Ltd., at der kan beskæftiges 150 mand om året i to til tre år. Når og hvis produktionen af kul kommer op på 100.000/150.000 tons kul om året vil der kunne be- skæftiges omkring 300 mennesker. Desuden vil der kunne skabes flere arbejdspladser ved de afledende servicefunktioner, og selskabet me- ner at antallet af disse kan komme op på 150. 450 mili. kroner Hele virksomheden forventes at komme til at koste mellem 450 og 500 millioner kr., svarende til ca. 1,5 millioner kroner for hver ar- bejdsplads. Hvis man skal sam- menligde med vandkraftanlægge- ne, svarer det blot til et af de ti vandkraftanlæg, der er på tale, og der skabes kun ekstra arbejdsplad- ser i selve anlægsfasen. 450 millioner kroner er de inve- steringer, der er foretaget for at komme op på en produktin på 115.000 tons om året. Da produkti- onen derefter forudsættes at stige med to procent om året derefter, bliver der behov for yderligere inve- steringer i udstyr og maskiner. Det forventes, at der skal foretages in- vesteringer og geninvesteringer for omkring 250 millioner kroner. Dyre kul Hvis kullene ifølge B.M.C. Ltd.’s beregninger skulle sælges uden tab,bliver prisen 975 kr. pr. ton. Tilsvarende kul kan leveres til væ- sentlig lavere pris, nemlig 646,5 kr. pr. ton. De dyrere kul betyder imidlertid, at det grønlandske samfund bliver mindre afhængig af udefra kom- mende svingninger i leverencer og priser, — desuden har landet fået omkring 300 nye arbejdspladser. Hvis man sammenligner med de nuværende oliepriser, viser det sig, at det godt kan betale sig at udvinde og bruge kullene. Derimod viser un- dersøgelser for en by som Ilulissat f.eks., energifremstilling, end at bruge kul, men at kullene vil være billigere end brugen af olie. Konsulentfirmaet har anbefalet over for fællesrådet, at man fort- satte med undersøgelser af Saq- qaq-dalen for i alt 12 millioner kro- ner, for at få de nøjagtige tal for mængden af kul i dalen. Fællesrådet har imidlertid fulgt råstofforvaltningens indstilling, der udelukkende bygger på rentabi- litetsberegninger. En vandkraftløs- ning i de fire store byer, Ilulissat, (som beregningerne bygger på), Nuuk, Sisimiut og Paamiut, vil nemlig fjerne markedsforudsæt- ningerne for en kulløsning. Des- uden påpeger råstofforvaltningen, at de 12 miil. kr., derskal forudsæt- te undersøgelsen skal betales af det offentlige. pk 24 NR. 12 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.