Atuagagdliutit - 21.03.1984, Qupperneq 24

Saqqap kangia tungaa ungalliulluni Hannibal Fenckerip iltugisimasaa.
Østsiden af Saqqaq med Hannibal Kenckers hus i baggrunden. (Fot.: LIL)
En kulmine i Saqqaq
vil kunne dække
Grønlands energibehov
Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland
vil ikke udnytte den mulighed, der er i at udvinde kul på
Nuussuaq-halvøen og derved gøre Grønland uafhængig
af den dyre olie. En olie, hvis pris ganske vist er dalende
på verdensmarkedet på grund af faldende forbrug, men
som bliver dyrere i Grønland, fordi staten ad den vej kan
indhente en ekstra udenomsparlamentarisk besparelse på
grønlandsbudgettet
At oliepriserne nu igen er på vej op
på grund af krigen mellem Iran og
Iraq, gor ikke situationen bedre.
Tværtimod viser disse forhold uden
for Grønland, at jo hurtigere landet
kan gøre sig uafhængig af olien, jo
bedre er det.
Fællesrådet vil ikke fortsætte un-
dersøgelserne af kulforekomsterne
med henblik på en udvinding, fordi
rådet mener, at vandkraft vil være
en billigere løsning på længere sigt.
På den anden side kræver vand-
kraftanlæggene så store investerin-
ger, at man kan stille spørgsmåls-
tegn ved, hvornår der bliver råd til
at opføre disse anlæg.
Derimod vil man forholdsvis
hurtigt kunne sætte en minevirk-
somhed i gang, og i hvert fald forsy-
ne de byer med kul, der ikke på læn-
gere sigt skal have vandkraft, samt
de byer, der eventuelt skal have
kombineret kul og vandkraft.
Kul til 100 år
Det engelske konsulentfirma, Bri-
tish Mining Corporation Ltd. har
undersøgt området. Undersøgelser-
ne viser, at der er kul til dækning af
Grønlandsenergiforbrug i mellem
50 og 100 år. Området i Saqqaq-
dalen er valgt, fordi der i dette om-
råde findes kulforekomster, der — i
modsætning til andre steder på Nu-
ussuaq — kan gøres tilgængelige
ved en mindre omkostnings-kræ-
vende brydningsmetode (open-pit
mining), end den brydningsmeto-
de, der for eksempel vil være på-
krævet i området ved Ataa-Paa-
tuut, hvor der skulle foretages en
underjordisk kulbrydning.
Grønlands Geologiske Under-
søgelser anslår, at de samlede kulre-
server i Saqqaq-dalen udgør mindst
26 millioner ton kul, og at derud fra
en vurdering af forbruget vil være
nok til 50 år.
British Mining Corporation Ltd.
mener imidlertid, at forekomsterne
kan være væsentligt større end de
26 miil. tons. Dette konsulentfirma
mener, at der i området er kulreser-
ver til 100 års brydning til det grøn-
landske samfunds samlede energi-
forbrug.
Havn ved Naajat
Konsulentfirmaet har foretaget en
teknisk-økonomisk vurdering af en
eventuel kulminedrift.
Foruden etableringen af en åben
mine i Saqqaq-dalen, skal der opfø-
res et havneanlæg ved Naajat. Hav-
nen skal dimensioneres til skibe
med max. 6.000 brt., bl.a. af hen-
syn til modtagerhavnenes begræn-
sede størrelse.
En anden mulig placering af hav-
neanlægget vil være ved Ataniker-
luk. Naturhavnen dér vil betyde
færre anlægsudgifter. British Mi-
ning Corparation skønner imidler-
tid, at transportomkostningerne vil
blive forøget så meget, at det vil væ-
re billigere at opføre havnen ved
Naajaat. Havnen skal bruges til ef-
terbehandling af kul, til lagring og
til udskibning.
Ud over havneanlægget skal der
anlægges en 20 kilometer lang vej
Nunaqarfik Saqqaq assilineqarsimasoq umiarsualivianit qeqertanngua-
mit.
Bygden Saqqaq, fotograferet fra øen i havnen. (Fot.: LIL)
fra minen til havnen, samt en mine-
by, der placeres to km fra havnen.
Anlægsarbejderne vil tage mel-
lem to og tre år, og man vil kunne
foretage udskibning umiddelbart
derefter. I anlægsfasen forventer
British Mining Corporation Ltd.,
at der kan beskæftiges 150 mand
om året i to til tre år.
Når og hvis produktionen af kul
kommer op på 100.000/150.000
tons kul om året vil der kunne be-
skæftiges omkring 300 mennesker.
Desuden vil der kunne skabes flere
arbejdspladser ved de afledende
servicefunktioner, og selskabet me-
ner at antallet af disse kan komme
op på 150.
450 mili. kroner
Hele virksomheden forventes at
komme til at koste mellem 450 og
500 millioner kr., svarende til ca.
1,5 millioner kroner for hver ar-
bejdsplads. Hvis man skal sam-
menligde med vandkraftanlægge-
ne, svarer det blot til et af de ti
vandkraftanlæg, der er på tale, og
der skabes kun ekstra arbejdsplad-
ser i selve anlægsfasen.
450 millioner kroner er de inve-
steringer, der er foretaget for at
komme op på en produktin på
115.000 tons om året. Da produkti-
onen derefter forudsættes at stige
med to procent om året derefter,
bliver der behov for yderligere inve-
steringer i udstyr og maskiner. Det
forventes, at der skal foretages in-
vesteringer og geninvesteringer for
omkring 250 millioner kroner.
Dyre kul
Hvis kullene ifølge B.M.C. Ltd.’s
beregninger skulle sælges uden
tab,bliver prisen 975 kr. pr. ton.
Tilsvarende kul kan leveres til væ-
sentlig lavere pris, nemlig 646,5 kr.
pr. ton.
De dyrere kul betyder imidlertid,
at det grønlandske samfund bliver
mindre afhængig af udefra kom-
mende svingninger i leverencer og
priser, — desuden har landet fået
omkring 300 nye arbejdspladser.
Hvis man sammenligner med de
nuværende oliepriser, viser det sig,
at det godt kan betale sig at udvinde
og bruge kullene. Derimod viser un-
dersøgelser for en by som Ilulissat
f.eks., energifremstilling, end at
bruge kul, men at kullene vil være
billigere end brugen af olie.
Konsulentfirmaet har anbefalet
over for fællesrådet, at man fort-
satte med undersøgelser af Saq-
qaq-dalen for i alt 12 millioner kro-
ner, for at få de nøjagtige tal for
mængden af kul i dalen.
Fællesrådet har imidlertid fulgt
råstofforvaltningens indstilling,
der udelukkende bygger på rentabi-
litetsberegninger. En vandkraftløs-
ning i de fire store byer, Ilulissat,
(som beregningerne bygger på),
Nuuk, Sisimiut og Paamiut, vil
nemlig fjerne markedsforudsæt-
ningerne for en kulløsning. Des-
uden påpeger råstofforvaltningen,
at de 12 miil. kr., derskal forudsæt-
te undersøgelsen skal betales af det
offentlige.
pk
24 NR. 12 1984
ATUAGAGDLIUTIT