Atuagagdliutit - 04.04.1984, Blaðsíða 32

Kirkeside
Hagiit
ugperissavtme
navsueruterput
ukiarme Atuagagdliutine nr. 45 ila-
glt Kiiperneratigut Josef Joelsen
ugperissavtine navsuerutip ingmi-
kortuata åipåta ilusilerneKarnerane
igpingnartitane pivdlugo agdlaga-
KarpoK. agdlagkamine uparuartor-
på xangale igpigiuarsimavdlugo
Gutip Atåtap, Ernerup Jisusip Kri-
stusip Anersåvdlo Ivdlernartup
navsuerutiginerane inungne Må-
riap aricata saniatigut Pontius Pila-
tusip aricata ilånguneicartarnera, i-
ma agdlagdlune: ». . . måssa kuisi-
mångitsoK sagdlusuissumigdlo på-
sisimassaKångitsoK, ånåussissivti-
nigdlo iperartuerKussivdlune nå-
lagktsimassoK sok navsuerutigisa-
varput?« — nangitdlunilo: »l'maKa
akiumassoKarsinauvoK Nalagkav-
ta åniarsimaneranut tungatitdlugo
navsuiautitut ilånguneKarsima-
ssok,« — nangerKigdlunilo: »uva-
ngale isumaKarpunga ånåussissivta
åniarneranik OKalugtuame Pilåtu-
simik takusinaussagut nåmagtut
navsuiautigisavdlugit!«
erKaimavara aperKut tåunarpiaK
palasit atautsimmerisa ardlåne sar-
KumiuneKarsimassoK taimatutaoK
ilusilingmik. — tamatumunga aki-
ssutaussoK erKaimavara: »nav-
suiautauvoK pisimassoK OKalug-
tualiåinaunane pisimassuiungmat,
Kanga pisimanera — ukiunut —
navsuiautauvdlune Pilåtusip nåla-
gaunerata nalåne pisimassung-
mat.«
JTsusip-una tOKunerata kingor-
natigut inungne åssiglngitsune ag-
dlåt ilåtigut Jisusip inuviuvdlune:
»inugtut pissuseKardlune« nuna-
rrusimanera agdlåt agssortorneKar-
talersimassoK, tamånalo pissutiga-
lugo OKalugtualiåinåungissusia ug-
pernarsarniardlugo Kangale — tai-
manikut ima Kanigtigissukut pisi-
massunera takutikumavdlugo —
taimatut ilusilerneKarsimassoK.
ukiut ingerdlaneråne ugperissa-
mik navsuerutit pileriartorsimåput
agdlåt atausinåungitsumik navsue-
rutinik pilersoKarsimavdlune. ilåt-
dlo Nikænome Konstantinopelimi-
lo atautsimitarnerne taimaner-
ssuaK akuerissausimassoK agdlåt
ingmikortut åipåne ima iluseKar-
dlune: »ugperåra NålagaK atauseK
JTsuse Kristuse, Gutip ernituå, sut
Faste
At foretage noget særligt, gå i
kloster for at tjene Gud, faste ved
ikke at spise kød, æg eller smør,
ikke synge halleluja under fasten,
om alt dette har vi intet Guds bud
eller ord, og derfor er alt sådant
for Gud stinkende snavs og ingen
gudstjeneste.
Sådan skrev den forhanværen-
de munk Martin Luther i en af si-
ne bramfri prædikener for små
fem hundrede år siden.
For Luther var mennesker ikke
i stand til på nogensomhelst måde
at gøre sig det mindste fortjent til
Guds nåde, og det var derfor hel-
ler ikke muligt at komme nærme-
re Guds rige ved hjælp af asketi-
ske øvelser eller afholdenhed un-
der nogen form. Frelsen — tilgiv-
elsen — det evige liv, det var no-
get, som kun Kristus kunne skaf-
fe mennesker — ja, som han alle-
rede havde skaffet dem i den hel-
lige dåb.
Det var som bekendt troen, det
alene kom an på — ikke gernin-
gerne.
Man kunne vel så godt egentlig
undre sig over, at kirkeårets fa-
stetid ikke blev afskaffet ved re-
formationen, men det ville nok
være det samme som at smide
barnet ud med badevandet. For
der er jo ikke noget forkert i at fa-
ste som sådan — det var der heller
ikke for reformatorerne. Det gale
kommer først ind, når fasten
bliver udråbt som en gudvelbeha-
gelig måde at erhverve frelsen på
— og det var det, der var sket i
den katolske kirke.
Den kristne fastetradition er li-
ge så gammel som menigheden.
Vi har allerede posistive henvis-
ninger til den i Det nye Testamen-
te, og den har far starten været
tænkt som en forberedelse til på-
skefesten — en slags besindelse
på den forestående højtid. Faste-
tiden varede kun fra langfredag
til påskedag, men senere, da kir-
ken begyndte at etablere sig med
et kirkeår, blev fastetiden udvi-
det til at omfatte 40 dage til min-
de om Jesu 40-dages faste i ørke-
nen, og det vil sige, at den blev
indledt på den dag, vi kalder
Askeonsdag — altså onsdagen
før 1. søndag i fasten (i år den 11.
marts). Der er 40 fastedage indtil
påske, når man trækker søndage-
ne fra.
I tidens løb blev de 40 fasteda-
ge forlænget bagud, fordi man
ikke måtte faste om torsdagen og
senere heller ikke om lørdagen,
og det gav anledning til de mær-
kelige betegnelser, som stadig er
knyttet til Septuagesima og Sexa-
gesima søndag —- den 70. og 60.
dag før påske (sådan cirka). Men
senere faldt disse forbudte faste-
dage væk igen, og man vendte til-
bage til Askeonsdag som første
fastedag.
Søndagen før Askeonsdag blev
kaldt Fastelavn, der betyder afte-
nen før fasten, og det er klart, at
indledningen til 40 dages fastee
ikke kunne gå stille af. Med et or-
dentligt gilde og en mægtig folke-
fest beredte man sig til at vende
blikket indad og opad i stille me-
ditation over Guds uudgrundeli-
ge visdom.
Fastetraditionen overlevede
altså reformationen, dels fordi
der som sagt ikke var noget i vej-
en med fasten som sådan, men
måske ikke mindst i kraft af re-
formatorernes politiske indsigt.
Det ville være halsløs gerning
uden videre at afskaffe en traditi-
on, der var så fast forankret i den
folkelige bevidsthed som faste-
traditionen.
Idag må vi nok se i øjnene, at
denne forankring er brudt — i
hvert fald på vore breddegrader.
For der er vel ikke mange, der
idag tænker på, at vi nu går ind i
fastetiden. Vi har bevaret lidt hal-
løj fra de store fastelavnsfester,
men det er vel gentlig også det he-
le.
Vi står altså rent faktisk over-
for en periode i kirkeåret, som ik-
ke blot har mistet sin teologiske
begrundelse, men også sin folke-
lige opbakning. Og så melder
spørgsmålet sig unægteligt:
Hvad i alverden skal vi vtille op
med fasten?
For så vidt er vi jo i en meget
heldig situation. Vi er ikke længe-
re tvunget til at skulle faste — det
har reformationen sørget for,
men vi har stadigvæk frihed til at
faste, hvis vi har lyst, og da er det
vel nærliuggende at bruge en del
af fastetiden, når den nu er her.
Mon ikke de fleste af os, der le-
ver i dette vanvittige forbruger-
samfund, kunne trænge til en-
gang imellem at sætte os ned og
tænke lidt over, hvad det egentlig
er, vi går og bruger vores liv på?
Mon ikke vi allesammen kunne
trænge til at lade sjælens oprørte
vande få lov at falde til ro og lade
den kolossale strøm af informati-
oner, vi daglig udsættes for, få
lov til at bundfælle sig, og mon
ikke vi snart skulle til at tænke
på, hvad for et system, der tvin-
ger os til at forbruge mere og me-
re år for år, samtidig med at en
stor del af verdens befolkning le-
ver på suitestadiet.?
Der er så mange spørgsmål, der
melder sig i vores tilværelse — af-
gørende spørgsmål, som vi sjæl-
dent har tid til at tage os af, før
det er for sent, og da er det måske
alligevel ikke så dårligt med en fa-
steperiode, hvor vi skruer ned for
forbruget og lukker for fjernsy-
net og ser os lidt omkring. Det
kunne være, vi opdagede nogle
ting, som vi fuldstændig havde
glemt alt om. Kærlighed for ek-
sempel.
Erik Fonsbøl
tamarmik pih'ngikatdlarmata atå-
tamit erniusimassoK, GutiussoK
Gutimit pissoK, Kåumancut Kau-
massumit pissoK, ilumut GutiussoK
ilumut Gutiussumit pissoK, inu-
ngorsimassoK pingortitaunane,
Atåtatut sut tamarmik pingortitsi-
ssåtut pissuseKartoK, uvagut inuit
pivdluta ånangnigssarputdlo piv-
dlugo Kilangmit arKartOK Anerså-
kut Ivdlernartukut niviarsiamit
Måriamit erniussoK inungordlune;
uvagutdlo pivdluta Pontiuse Pila-
tuse nålagautitdlugo kikiagtugau-
ssok. . .« (Kup. tugdl. nangisaoH)
M-16 halvaut. 22lr, sort som
originalen, 15-skuds mag. 3 kg.
sort rem.................kr. 1.635,-
AK-47 halvaut. 22lr, træskæfter
som originalen,
30-skuds mag.............kr. 2.330,-
Garand M1 halvaut. 30-06, fin stand,
inkl. laderammer.........kr. 1.850,-
Svensk Mauser Karabin M/38,
cal. 6,5 x 55 som ny.....kr. 815,-
Aimpoint elektronisk
sigtemiddel..............kr. 1.280,-
30-06 spidsskarp overskudsammuni-
tion i kasse å 1000 stk. kr. 1,85/stk.
kr. 1.850,-/kasse.
6,5x55 spidsskarp overskudsammu-
nition i kasse å 1000 stk. kr. 1,85/stk.
kr. 1.850,-/kasse.
Ved bestilling: Husk acontobeløb, an-
giv skib/fly. Skriv tydelig navn og
adresse. Giro: 1693336.
ARMS GALLERY.
Nybrogade 26, 1203 Kbh.K.
Åben: 10-17.30. Lør. luk.
Tlf. 01-11 83 38 / 15 83 38.
Officielt
Det meddeles herved i henhold til aktiesel-
skabslovens § 158 og anpartsselskabslov-
ens § 128, at følgende selskaber med hjem-
sted i Grønland har indsendt årsregnskab
til aktieselskabs-registeret:
A/S 54.073 GODTHÅB ELEKTRO-
VÆRKSTEDA/S 82/83, A/S 63.962NI-
ELSEN & RAUSCHENBERGER A/S
82/83, A/S64.016 K. G. JENSEN REVI-
SIONSAKTIESELSKAB GRØNLAND
1982, A/S 65.831 MANITSOQ TRAWL
A/S 1983, ApS 4.072 POLARMAGASI-
NET HOLSTE1NSBORG ApS 82/83 +
koncern, ApS 4.988 EJENDOMSAN-
PARTSSELSKABET AF 9. MAJ 1974
1983, ApS 20.772 MUSIKHUSET, JULI-
ANEHÅB ApS 82/83, ApS 38.526 HO-
TEL QAQORTOQ ApS 81/82, ApS
38.526 HOTEL QAQORTOQ ApS 82/83,
ApS 39.730 PØLSEMIK MANITSOK
ApS 82/83, ApS 39.852 SODAMAT -
GRØNLAND ApS I LIKVIDATION Af-
sluttende, ApS 44.072 J.K. INVEST
GRØNLAND ApS 82/83, ApS 44.261 DI-
SCON ENTREPRENØR- OG VOGN-
MANDSFORRETNING ApS 82/83, ApS
45.105 ASX 1652 ApS 81 /82, ApS 45.492
QILAAT MUS1C ApS 82/83, ApS 47.225
FINANSIERINGSANPARTSSELSKA-
BET AF 15.09.1981 81/82, ApS 48.614
ASX 2022 ApS 82/83, ApS 50.981
NORDGLAS ILULISSAT ApS 82/83,
ApS 51.473 NUUK SPORT ApS 82/83,
ApS 53.580 LEJF JACOBSEN ILULIS-
SAT ApS 82/83.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 22. marts 1984.
32 NR. 14 1984
ATUAGAGDLIUT1T