Atuagagdliutit - 23.05.1984, Blaðsíða 18

Kritik af afgørelsen
om rejefabrik i Aasiaat
Ilulissat mener ikke, at der burde være truffet nogen
anlægsmæssig afgørelse for Diskobugt-mødet
Kommunalbestyrelsen i Ilulissat
vedtog på sit majmøde, »at kom-
munalbestyrelsen ikke kan give til-
slutning til opførelse af en rejefab-
rik i Aasiaat, som beskrevet i Er-
hvervsdirektoratets telex. Ilulissat
kommunalbestyrelse fastholder, at
der ikke skal træffes nogen anlægs-
mæssige afgørelser i denne sag, in-
den nævnte møde bliver afholdt«.
Kommunalbestyrelsen sluttede
sit møde fredag den 11. maj, men
allerede tirsdag den 15. maj med-
delte Lars Emil Johansen til Aasi-
aat kommunalbestyrelse, at hjem-
mestyret har accepteret at anlægge
fabrikken.
Tidligere tilslutning
Årsagen til, at kommunalbestyrel-
sen behandlede spørgsmålet var et
telex fra Erhvervsdirektoratet,
hvor det bl.a. fremgår: »at Ilulissat
tidligere har givet principiel tilslut-
ning til opførelse af rejefabrikken i
Aasiaat, samt til udvidelsen af fa-
brikskapaciteten i Qeqertarsuaq«
(nemlig i januar 1983).
Videre slutter det nævnte telex:
»Medmindre jeg hører andet, vil jeg
tillade mig at gå ud fra, at de berørte
parter er enige om, at projekterne
fortsætter som ovenfor beskrevet,
samt at en afklaring af de udeståen-
de spørgsmål må vente til efter val-
get«.
Det ville Ilulissat altså ikke være
med til, men kommunen er kommet
for sent med sit svar. Og hvis man
skal tro referaterne efter mødet
mellem Lars Emil Johansen og Aa-
siaat, så skal fabrikken i Aasiaat
bygges uanset hvad de øvrige kom-
muner og fabrikker siger.
Hvorfor blev vi ikke hørt?
Direktøren for Ilulissat Fiskeindu-
stri, Andrei Fencker, undrer sig og-
så over, at beslutningen om en ny
rejefabrik i Aasiaat er truffet før
det planlagte møde med de øvrige
kommuner er holdt. I en udtalelse
fra den 16. maj henviser han til ra-
dioavisen af 15. maj, hvor Jens Ge-
isler citeres for, at det nu er endelig
afgjort, at fabrikken skal bygges.
Andrei Fencker mener, at man
lader hånt om den mest almindelige
form for respekt for andres menin-
ger. De øvrige kommunalbestyrel-
ser i Diskobugten og fabrikslederne
på de eksisterende fabrikker er ikke
blevet hørt i sagen. — Jeg mente
dog at have forstået, at der skulle
holdes et møde om denne sag, og at
man skulle have diskuteret de af
Ilulissat og Qasigiannguit udarbej-
dede hvidbøger. Men nu er beslut-
ningen altså taget af hjemmestyret,
førend det planlagte møde er holdt.
Tvivl om ressourcer
— Jeg er glad for at Aasiaat får sin
rejefabrik, men med den herskende
tvivl om ressourcegrundlaget for en
sådan fabrik, skulle man jo nok ha-
ve overvejet sagen en ekstra gang og
i det mindste have holdt det berøm-
mede møde førend beslutningen
blev endelig truffet. Det ville da ha-
ve været mere fair over for de invol-
verede parter. For min skyld må
man gerne vedtage at bygge 100 re-
jefabrikker i Grønland, sålænge
der er et ressourcegrundlag herfor.
Men når lige netop dette punkt er så
usikkert, som det er, så må man da
give de eksisterende fabrikker sik-
kerhed for et bestemt antal tons rej-
er hvert år.
— Hvad har man fra landsstyrets
side tænkt sig at gøre for at sikre, at
f.eks. Ilulissat Fiskeindustri ikke
berøres negativt af en kommende
rejefabrik i Aasiaat. Lad os få no-
get konkret at vide, lad os få nogle
garantier, siger Andrei Fencker.
Afslutningsvis siger han, at når
man nu vender blikket rundt i lan-
det og ser at flere og flere fabrikker
er gået i betalingsstandsning bl.a.
på grund af manglende garantier
for råvaretilførsler, så er det tanke-
vækkende, at man her har en god
og sund fabrik, som man nu bevidst
giver for dårlige muligheder for at
overleve.
— Både Ilulissat og Qasigianngu-
it har udarbejdet hvidbøger om,
hvad fabrikken i Aasiaat betyder
for de to byer. Qasigiannguit har
endda ofret penge på at få et dansk
konsulentfirma til at udarbejde
hvidbogen. Nu ser det ud til at disse
hvidbøger er spildte, siger Andrei
Fencker.
Arsaanneq
Århus-imi kalaallit
Danmarkimi arsamik
pissartanngorniuuttut
Maj-ip ulluisa 18-19-ani kalaallit
peqatigiiffiata Århus-imiittup, Ka-
jak-p aaqqissuutaanik Danmarki-
mi kalaallit ukiumoortumik arsa-
mik pissartanngorniunnerat inger-
lanneqarpoq.
Ukioq manna hold-it qulit peqa-
taaniarlutik nalunaarsimapput,
taakkunanngalu hold-it marluk ar-
nanik inuttaqarput. IT-79 hold-
inik angutinik arnanillu inuttalin-
nik peqataatitaqarpoq taamatut-
taaq iliorluni Nanoq Ikastimeer-
soq.
Taakku saniatigut peqataatita-
qarput Ikinngutigiit Ålborgimeer-
sut, Umiaq Odensemiit, Nasigfik
Esbjerg-imiit, Unaaq Holstebro-
miit, Qajaq Århus-imiit kiisalu pe-
qatigiiffik Herningimiit.
CPR-normut
allanngortileraat
Nalagaaffiup iluani ministeri, Brit-
ta Schall Holberg-ip ulluni makku-
nani CPR-normut oqallisigineqar-
nerat tunuliaqutaralugu aalajangii-
voq majip arfineq-aappaaniit i-
nuup normuinik agguaassisarnermi
periaaseq allanngorneqassasoq. O-
qaluuserineqarsimavoq inuit Qal-
lunaat Nunaanneersut immikkut it-
tunik inuup normuliunneqartarsi-
manerat.
— Taamatut normunik agguaas-
sinermi periaaseq nutaaq atuutiler-
pat pasinninnerit tunngaveerutis-
sapput, soorlu piginnittoq normu
najoqqutaralugu meerarsiaanera-
nik pasinninneq tunngavissaarutis-
saaq, folketingimut ilaasortamut
Pia Kjærsgaard-imut (FP) akis-
summut oqaatigineqarpoq.
Pia Kjærsgaard-ip apeqqutigisi-
mavaa inuup kinaassusia qanoq pi-
sariunnginnerpaamik akikinner-
paamillu illersorneqarsinnaaner-
soq inuup normuinik agguassiner-
mi.
Ministerip aamma aalajangersi-
mava meeqqat nunanik allaneersut
1971-mi immikkut ittunik normor-
taarsimasut maj-ip 15-aniit normu-
tik allanngortissinnaagaat.
Tusagassiuutinulli nalunaarum-
mi oqaatigineqanngilaq nunanit al-
laniit nunnittut qallunaalluunniit
immikkut ittumik normutaartinne-
qarsimasut aamma allannguisin-
naanersut.
Nunat avannarliit
suleqatigiinnerat
Tallimanngornermi 11. maj nunat
avannarliit suleqatigiinnerat pillu-
gu inatsisip allanngortinneqarnis-
saanut inatsisissamut siunnersuut
pingajussaaneerlugu oqallisigine-
qarnerani folketingimi akuersissu-
tigineqarsimavoq.
Allannguutissatut pingaarute-
qarnerpaavoq inatsisaasimasoq
naapertorlugu Danmarkip Naala-
gaaffiata ilaasortaatitaasa nunat a-
vannerliit suleqatigiinnerannut
tunngasutigut qanoq paasisaria-
qarneranut tunngasoq. Inatsisip al-
lanngortinneqarnerani inatsimmi
paragraf 2 imatut oqaasertaqaler-
poq:
§ 2. Nunat Avannerliit Siun-
nersuisoqatigiiffiannut Danmarkip
Naalagaaffiata ilaasortaatitassai
ukuupput:
1) Ilaasortat 16-it folketingimit
toqqakkat.
2) Naalagaaffimmiit ilaasor-
taatitassat tassanngaaniit toqqat"
neqassapput, aamma
3) Savalimmiormiut Kalaallit
Nunaatalu ilaasortaatitassai.
Imm. 2. Savalimmiormiut lag-
tingimit toqqakkanik marlunnik l-
laasortaatitaqassapput ilaasortallu
aalajangersimasumik amerlassusil-
lit Naalakkersuisunit toqqakkat.
Imm. 3. Kalaallit Nunaat inat-
sisartunit toqqakkanik marlunnik
ilaasortaatitaqassaaq ilaasortallu
aalajangersimasumik amerlassusil-
lit Naalakkersuisunit toqqakkat.
50.000
Eigil Knuthimut
Illukusiortoq Kalaallit Nunaannil-
lu ilisimasassarsiortartoq ilisimane-
qarluartoq Eigil Knuth issaannaq
nersornaatiseqqissimavoq, tassa
nersornaatisimasunut aappiunne-
qaluni Erik Westerby-p nersornaa-
siuttagaanik 50.000 koruuninik tu-
nineqarsimagami.
Erik Westerby-p nersornaasiut-
taagaa 1981-imi Hjørdis Hurwood-
ip Californiami najugaqartup qa-
tanngumminut Erik Westerby-mut
eqqaassutissatut pilersissimavaa,
tassanngaaniit nersornaaserneqar-
tarput Danmarkimi ujaraannarnik
sakkoqarnerup pisoqaanerup na-
laaneersunik assaanermi nassaas-
sarsiornikkut pingaaruteqarsima-
sunut.
Nersornaat illukusiornermi ner-
sornaasiunneqartartut pingaarner-
saraat, siulliullunilu nersornaaser-
neqarsimavoq naalagaaffimmi toq-
qorsivimmi pisortaasimasoq
P.V. Glob ukioq manna nersor-
naaserneqarsimasoq.
Eigil Knuthip ilisimatuutut su-
liaasa annersaraat Independencep
Danmarkillu kangerluini oqaluttu-
arisaanerup allattugaanera sioq-
qullugu inuit piorsarsimasut inuu-
simanerannik uppernarsaatissarsi-
simanera, qanittukkut Kalaallit
Nunaaliaqqinniarpoq — erseqqin'
nerusumik oqaatigalugu Peary
Landimut. Nunami tassani siusin-
nerusukkut ilisimasassarsiortunik
siulersuisarsimavoq.
Hvis problemet er
termoruder og glas!
fremstiller og leverer vi i alle størrelser fra egen fabrik.
Vi fremstiller også forsatsrammer i aluminium efter mål, lige
til at montere.
Sendes overalt på Grønland.
Ring eller skriv til:
IGALAALIORFIK NORDGLAS ApS
Ilulissat, tlf. 4 33 13
Box 104, 3952 Jakobshavn
18 NR. 21 1984
ATU AG AG D LIIITIT