Atuagagdliutit - 30.05.1984, Page 32

Danmarkimut
tapiissutit
pingasoriaatin-
ngussapput
Kalaallit Nunaata EF-imit anineratigut EF-ip nunat
immikkoortuinut aningaasaateqarfianit Danmarkimut
tapiissutit amerlanerulissapput
EF-ip nunat immikkoortuinut an-
ingaasaateqarfianit Danmarkip pi-
sassaasa Kalaallit Nunaata ilaasor-
taajunnaarneratigut amerlanerule-
rumaarnerannik Preben Langep
isumaqarnera maanna uppernar-
sarneqarpoq.
EF-imut ilaasortaasut nunanut
allanut ministerii ippassigami isu-
maqatigiipput Danmarkip EF-ip
nunat immikkoortuinut aningaa-
saateqarfianit agguagarsiassai pin-
gasoriaammik amerlineqarumaar-
tut.
Manna tikillugu Danmark 180
mili. kruunit missaannik agguagar-
sisarsimavoq, taakkualu 80 procen-
tiisa missingi Kalaallit Nunaannut
aningaasaliissutigineqartarsimap-
put. Kisiannili Kalaallit Nunaat ja-
nuarip allaqqaataani 1985-imi ilaa-
sortaajunnaarpat Danmarkip
85-115 miil. kruunit nammineq ine-
riartortitsinerminut atugassamisut
pissarsiarisalissavai. Imaappoq
Danmarkip nammineq pisartagai
pingasoriaammik amerlissapput.
Manna tikillugu danskit tun-
gaanniit oqaatigineqartarsimavoq
Kalaallit Nunaata EF-imit aninera
Danmarkip iluanaarutiginagulu-
unniit ajunaarutigissanngikkaa.
Maannali erseqqissivoq Danmarki-
mut tapiissutigineqartartut 50 mili.
kruunit 80 miil. kruunillu akornan-
nik amerlissasut.
Kisiannili nunatsinnut ministeri
oqarpoq Danmark "iluanaarute-
qarnavianngitsoq”, tassami EF-ip
nunat immikkoortuinut aningaa-
saateqarfianut Danmark aningaa-
salersueqataammat. Taamaattorli
Danmarkimi EF-parlamentimut qi-
neqqusaarnermi EF-imik illersuisu-
nit arlalinnit oqaatigineqartarsima-
voq EF-ip aningaasaqarnera ataat-
simut isigissagaanni Danmarkip
EF-imit pisartagai Danmarkip tun-
niuttagaaninngarnit amerlaneru-
sut.
Ilanngullugu ministerip aalajan-
giusimanerarpaa Kalaallit Nunaan-
ni inatsisartunut qinersineqareer-
pat naalakkersuisunngortussat isu-
maqatiginiarneqartariaqartut an-
ingaasat Kalaallit Nunaata EF-imik
isumaqatigiissuteqarnermigut pis-
sarsiassaasa sumut atorneqassane-
rannik.
Aningaasat taakku sumut ator-
neqarnissaat siusinnerusukkut
atorfillit isumaliutissiissutaanni
taaneqarsimavoq, tamannalu nu-
natsinnut ministerip maluginiarlu-
arsimannguatsiarpaa.
Tredobbelt bidrag
til Danmark
Grønlands udmeldelse af EF giver Danmark større
bidrag fra EF’s regionalfond
Preben Langes antagelse om, at
Danmark, ved Grønlands udtræ-
delse af EF, vil få en større andel af
EF’s regionalfondsmidler, kan nu
bekræftes.
1 forrige uge vedtog EF’s uden-
rigsministre, at Danmarks andel i
EF’s regionalfond fremover skal
tredobles.
Hidtil har Danmark modtaget
ca. 180 mili. kr., hvoraf omkring 80
pct. er gået til Grønland. Men efter
Grønlands udtræden af EF pr. 1.
januar 1985 vil Danmark modtage
mellem 85 og 115 mili. kr. til sine
udviklingsområder. Det vil sige en
forøgelse af det hidtidige beløb til
de danske udviklingsområder der
svarer til en tredobling.
Hidtil er der fra dansk side været
sagt, at Danmark hverken skal tabe
eller vinde på Grønlands udtræden
af EF. Men det ligger nu klart, at
Danmark vil få forøget sit regional-
fondtilskud med mellem 50 og 80
mili. kr. efter Grønlands udtræden.
Ministeren for Grønland afviser
imidlertid, at der er tale om en »ge-
vinst« for Danmark, idet han på-
peger, at Danmark er »nettoindbe-
taler« til EF’s regionalfond. Under
EF-valgkampen i Danmark har der
imidlertid fra flere tilhængere væ-
ret fremført, at Danmark er netto-
modtager i hele det store EF-spil.
Samtidig fastholder ministeren,
at der efter det grønlandske lands-
tingsvalg må forhandles med det
nye landsstyre — »hvem det nu må
blive« — om de midler, som Grøn-
land vil modtage fra EF som kom-
pensation for fiskerirettigheder ef-
ter udmeldelsen.
Der har tidligere været henvist til
et embedsmandsoplæg i denne sag,
og tilsyneladende tager ministeren
for Grønland dette oplæg alvorligt.
lod-
AE4SSUT qineruk!
Stem på AEASSUT!
Grønland er et samfund i udvikling.
Grønland er et samfund i udvikling. Et samfund på vej
til at kunne mere selv. Men vi har en lang overgangs-
periode. I den tid har vi brug for andre. Vore venner
fra Danmark, som vi har haft et fællesskab med gen-
nem 250 år - de kan stadig noget, som vi ikke har lært
endnu. Vi lærer det, men indtil da, vil vi fortsætte et
konstruktivt samarbejde. Man skal aldrig kaste vrag
på gode venner. Der er ikke så mange af dem.
Kalaallit Nunaat nunaavoq ineriartortoq.
Kalaallit Nunaat nunaavoq ineriartortoq. Inuiaqatigiit
namminiileriartortut. Ikaarsaariarfissarli sivisoqaaq.
Piffissami tassani allat pisariaqartippagut. Tassalu
Danmarkimi ikinngutivut, ukiuni 250-ni peqatigisima-
sagut. Suli Danmarkimit iiikkagassaqarpugut nammi-
neq sapikkatsinnik. Ilikkassaqqaarparpullu. Tamanna-
lu pitserlugu pitsaasumik suleqatigisariaqarpagut.
ikinngutigilluakkat ajortumik pisassaanngillat, amerla-
vallaanngillammi.
32 NR. 22 1984
ATUAGAGDLIUTIT