Atuagagdliutit - 30.05.1984, Qupperneq 33

Qinersineq / Valg '84
Erhvervsstøtte-
politikken
^en 1. januar 1985 skal hjemmesty-
ret overtage erhvervsstøtteområdet
fra den danske stat.
Landsstyrets politik i forbindelse
med overtagelsen har 2 hovedele-
menter, nemlig for det første at ska-
be de nødvendige og tilstrækkelige
0konomiske rammer for en aktiv
erhvervsstøttepolitik, og for det an-
det at forbedre indholdet i støtte-
°rdningerne.
Økonomiske rammer
'-'et er et fastslået princip for over-
tagelsen af områder fra staten, at
hverken staten eller Hjemmestyret
skal tjene eller tabe på overførslen
af opgaverne. Dette betyder i for-
bindelse med erhvervsstøtten at sta-
ten skal yde Hjemmestyret er til-
skud, der svarer til det beløb, staten
skulle anvende, hvis erhvervsstøt-
ten fortsat var en statslig opgave.
I loven, der overfører erhvervs-
støtten, er det endvidere fastsat, at
Lljemmestyret overtager statens
rettigheder og forpligtelser på de lø-
bende engagementer i medfør af er-
hvervsstøttelovgivningen under
staten.
Endelig ligger det fast, at bloktil-
skuddet for perioden 1985-87 defi-
nitivt skal fastsættes i forbindelse
med statens udarbejdelse af finans-
lovforslag 1985.
Forhandlingerne i april og maj
mellem ministeriet og hjemmesty-
rt har ført til er foreløbigt resultat,
s°m vi kan leve med.
Inden de afsluttende politiske
forhandlinger ser det ud til, at vi på
årsbasis får et noget større beløb,
end staten oprindeligt tilbød — 37,7
mio. kr. pr. år. Dette beløb er væ-
sentligt mere end, hvad staten de se-
nere år har brugt på erhvervsstøt-
ten.
Erhvervsstøttens indhold
Formålet med at skabe de bedst mu-
lige økonomiske rammer er natur-
ligvis at forbedre støtteordninger-
ne, for at øge erhvervsaktiviteten i
landet. Dermed vil vi forme et rige-
re og bedre fungerende samfund, li-
gesom en udvidelse af produktio-
nen er den eneste farbare vej til stør-
re økonomisk uafhængighed for
Grønland.
For ikke at famle i blinde har vi
delt arbejdet med at forbedre er-
hvervsstøttens indhold op i 2 faser:
1) nødvendige ændringer, der må
foretages umiddelbart efter
overtagelsen.
2) en mere gennemgribende revisi-
on af støtteordningerne, som
skal forbedre støttens virkninger
på længere sigt.
ad 1) Umiddelbare
foranstaltninger.
Gældssanering Det må erkendes,
at erhvervsstøtteordningerne hidtil
har været behæftet med en række
problemer, hvor de stadigt stigende
restancer er det mest fremtræden-
de. Restancerne på rentebærende
erhvervsstøttelån til fiskerierhver-
vet overstiger nu 40 % af restgæl-
den, og også støttede virksomheder
i andre erhverv har uacceptabelt
store restancer. Restancerne var og-
så før isvintrene særdeles store.
Vi havde forventet at få gennem-
ført en omfattende gældssanering i
1984 efter forslag fra den arbejds-
gruppe, der blev nedsat i 1983 efter
aftale mellem statsministeren og
landsstyreformanden. Det var et
klart element i denne aftale, at
gældssanering skulle gennemføres i
1984. Ikke desto mindre har staten
meddelt, at man af hensyn til bevil-
lingssituationen ikke ser sig i stand
til at gennemføre de foreslåede ord-
ninger, hverken helt eller delvis.
Forslagene omfattede gældssane-
ring i fiskerierhvervet for 9-13 mio.
kr. Statsministeren har under et
møde med landsstyret på trods af
kraftige protester fastholdt statens
aftalebrud og meddelt, at hjemme-
styret selv kan lave gældssanering,
når området er overtaget. Nogen
ekstrabevilling hertil kan imidlertid
ikke ydes fra statens side.
Det betyder, at vi straks efter
overtagelsen må gå i gang med
gældssaneringen og afsætte de nød-
vendige økonomiske midler. Målet
med dette er dels at bringe låntagere
ud af en uforskyldt økonomisk
klemme og dels at skabe grundlag
for en mere effektiv udnyttelse af
mange fiskefartøjer.
Tilsvarende har vi intensioner
om at gældssanere erhvervsstøtte-
modtagere i fåreavlserhvervet, for
så vidt vi hermed kan gennemføre
en økonomisk renovering af brug,
som på længere sigt kan drives med
rimelige resultater.
Renovering Ved siden af den nød-
vendige økonomiske gældssanering
er der et stort behov for renovering
af store dele af fiskeflåden. På dette
område har vi til hensigt at yde om-
fattende støtte, idet det såvel for
den enkelte fisker som for samfun-
det er af uvurderlig betydning at
prodiktionsudstyret er velfunge-
rende. Det er udfra enhver rimelig
synsvinkel tåbeligt, at en ordentlig
vedligeholdelse, nødvendige nyan-
skaffelser og værdifuld vejledning
skal forhindres af en forældet støt-
tepraksis og utilstrækkelig teknisk
ekspertise. Vi ønsker altså at skabe
de bedst mulige betingelser for tek-
nisk renovering af landets virksom-
heder; det bliver så op til virksom-
hederne og fiskerne at udnytte disse
betingelser til eget og til samfundets
fordel.
Nye projekter Det er vores poli-
tik, at alle ansøgninger om støtte til
nye projekter skal behandles posi-
(fortsættes næste side)
Atuarpiuk?
Nunatta EF-imit aninissaa
pillugu atuagassiaq.
Eqqorniagassartaqarpoq!
Eqqugassaq: Bryssilimut
upernaarsioriartorneq.
Akissutissat aviisip iluani
nanisinnaavatit.
Saqq.: Finn Lynge, MEP. Siumut, Socialistit gruppiat.
Har du læst?
ILUMUT
avisen om Grønlands
udmeldelse af EF.
Der er konkurrence i avisen!
Præmie:
Forårsrejse til Bryssel.
Svarene finder du i avisen.
Udg.: Finn Lynge. MEP. Siumut Socialistisk gruppe.
ATUAGAGDUUTIT
NR. 22 1984 ^3