Atuagagdliutit - 30.05.1984, Qupperneq 39

Qinersineq / Valg '84
Atuartitaaneq,
ilinniartitaaneq
kultureqarnerlu
^llumikkut pissusiviusutut tigusa-
r'aqarput Kalaallit Nunaat nu-
Naammat teknikkikkut siuarsima-
s°rujussuaq, aammalu aatsaat ilin-
jNarluarsimasunik sulisoqaruni i-
luamik ingerlasinnaasoq; taamaat-
tumillu meerartavut inuusuttorta-
vullu atuartinnerisigut ilinniartin-
fierisigullu anguniartariaqarparput
uHumi tikisitanit suliassat tigummi-
neqartut tigujartuaarnissaat.
Ukiuni aggersuni meeqqat atuar-
hat »eqqissisimatilaartariaqar-
P°q«, piffissanilu aggersumi inatsi-
SlP iluani periarfissat peqqissaartu-
Nhk immernissaat sulissutigalugu,
taamaaliornikkummi atuartitaa-
Nerrnut inatsisitsinni anguniakkat
aatsaat anguniarsinnaagatsigit. —
Maannakkorpiaq atuarfimmi na-
f'geqqiffiusumi illoqarfiit ilaanni
'^tmikkut aaqqissuussamik inuu-
hssarsiutinut sammiveqarnerusu-
•Pik misiliinerit ukiualunnguit qaa-
n8iuppata nalilerumaarparpu taq-
qut nutaaq atorlugu aamma ilaati-
gut annerit atuartinneqartarnissaat
aaqqiivigineqassanersoq.
Nunatsinni inuutissarsiutinut i-
linniarfiit soqutigisaqaqatigiit assi-
giinngitsut qanimut suleqatigilluar-
lugit piorsaaffigineqarnerat inger-
lanneqassaaq, tassami sianigilluin-
nassagatsigu inuusuttut — nunatta
siunissaat — suliffissaaruttussan-
ngorlugit ilinniartitaanerat aaqqis-
suunneqassanngimmat. Ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu pilersaa-
rusiorluakkamik ingerlatsinerup a-
ningaasat ilinniartitaanerni ator-
luarnissaat qulakkeersinnaavaa.
Meeqqat inuusuttuaqqallu pit-
saasunik sunngiffimminni sammi-
sinnaasaannik periarfissiinikkut
pitsaasunik soqutigisaqalersissin-
naavugut. Qujanaqisumik ullumik-
kut illoqarfinni annerumaani tama-
ni timersortarfissuaqarpoq timer-
suuterpassuarnik ingerlatsiviusu-
nik. Kisiannili meeqqat inuusuttul-
Undervisning,
uddannelse og kultur
l dag må vi erkende, at Grønland er
et teknisk, højt udviklet samfund,
s°m kun kan fungere med velud-
dannet og specialiseret arbejds-
kraft, hvorfor vi til stadighed må
dygtiggøre og uddanne børn og un-
Se, så de kan blive i stand til at over-
(age alle de funktioner, der i dag
Nødvendigvis beklædes af tilkaldt
arbejdskraft.
Vi skal give folkeskolen arbejds-
ro i en række år og udfylde de ram-
ler, som loven foreskriver for ef-
terhånden at nå de intentioner, der
var tilsigtede med den nye folkesko-
'elov. Forsøg i alternativ, mere er-
hvervsorienteret undervisning i
overbygningen skal vise os, om vi
også skal gå en anden vej om nogle
år.
Erhvervsuddannelserne i Grøn-
'and skal stadig udbygges efter be-
hovet i samfundet i nær samarbejde
Nted forskellige interesseorganisati-
oner, da man skal passe meget på,
at vi ikke uddanner ungdommen til
arbejdsløshed. Langsigtet planlæg-
ning er den eneste garanti for at
bruge ressourcerne på den bedste
Niåde.
Sunde fritidsmuligheder er en
forudsætning for at børn og unge
kan få sunde interesser. Vi har lyk-
keligvis i dag idrætshaller i næsten
alle større byer, som bliver flittig
brugt i mange forskellige sportsgre-
ne. — Men ikke alle børn og unge er
sportsinteresserede. Vi mangler
muligheder for børn og unge, der
ikke har sportsinteresse. Det er et
forsømt område, som skal udbyg-
ges meget i de kommende år. Børn
og unge er ikke destruktive nor-
malt, men hvis de ikke har andre
muligheder kan nogen blive de-
struktive. Hærværk er et symptom
på noget andet. Samfundet kunne
spare millioner på reparationer,
hvis børn og unge havde flere alter-
native muligheder end at strejfe
rundt på gaderne.
Ved planlægning af alle projek-
ter for unge skal vi sikre, at de unge
i så høj grad som muligt deltager i
arbejdet. De unge ved bedst, hvad
de har behov for.
Vi har i dag en meget stor mulig-
hed for at bevare og udvikle vor
kultur i samtidigheds-TV, hvis vi
giver KNR de ressourcer, der skal til
for at udvikle TV. Både sprog, tea-
ter, dans, kunst m.v. ville overleve
og udvikles, hvis disse ting når ud til
en større del af befolkningen.
FOR UNGDOMMEN
— LANDETS FREMTID
STEM ATÅSSUT!
Arka lo Abeisen
Atåssut
lu taamarmik timersornermik so-
qutigisaqartuunngillat. Tamakku-
lu periarfissarisinnasaannik pior-
saaniarneq amigarluinnarsimavoq.
— Meeqqat inuusuttullu nalingin-
naasumik aserorteriumatuujun-
ngillat, allanilliuna saatassaqan-
nginnamik ilaat taamaalertartut.
Aserorterineq arlaannik ajortoqar-
neranik takussutissaaginnarpoq. I-
nuiaqatigiit ukiumut miliuunerpas-
suit sipaartassagaluarpaat meeqqat
inuusuttullu allanik sammisinnaa-
saannik innersuussinnaagaluaru-
nikkit aqqusinermi tarfiinnarnis-
saannut illuatunngiliussinnaasu-
nik.
Inuusuttunut tunngasunik ar-
laannik sunilluunniit aallarniiniar-
toqartillugu pingaartorujussuavoq
pilersaarusiornerni pilersinneqar-
nerinilu sapinngisamik annertuu-
mik peqataanissaat. Inuusuttummi
nammineerlutik taakkupput suna
pisariaqartinnerunerlugu ilisimasa-
qarnerpaat.
Ullumikkut kulturitta tammat-
saaliornissaanut ineriartortinne-
qarnissaanullu piukkunnarluinnar-
tumik TV-kut periarfissarsisimavu-
gut, Kalaallit Nunaata Radiua pior-
saanissamut iluamik periarfissik-
kaluarutsigut. Oqaatsivut, isigin-
naartitsineq, qitinneq eqqumitsu-
liorneq il. il. tammatsaaliorneqar-
nerulissagaluarput ineriartortinne-
qarnerulerlutillu inunnut amerla-
nerusunut TV aqqutigalugu siam-
marneqartaleraluarunik
INUUSUTTUT PILLUGIT —
NUNATA SIUNISSAI
ATÅSSUT QINERUK
Arkalo Abeisen,
Atåssut.
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
Jeg er med på Monaco
uvangåtaoK Monaco-
tortunut ilaorusugpunga
Monaco er særlig let
Monaco kimikeitaoK
Monaco er cerutten med de
fine tobakker smukt afstemt så
smagen bliver særlig let.
Derfor er moderne cerutrygere
med på Monaco. Vær selv med.
Monaco sikåvarauvoK
tupartarigdluartoK ingmingnut
nalericusagkanik taimaingmat
kimikipoK.
taimaingmat uvdlumikut
sikåvariceritut Monaco-tortunut
ilaorusugput.
G?/<004
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 22 1984 39