Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 27.06.1984, Síða 10

Atuagagdliutit - 27.06.1984, Síða 10
Grundfjeld Smeltet kalkstensmasse/kalksten Kalkstensrige lavaer * * Evt. forekomster af fosfat eller niobium X 1) Qaqqaq pinngoriartulerpoq suli- li ujaqqanit aasimasunit immerne- qarsimanani. l)Foldet grundfjeld før den smelte- de kalkstensmasse trænger ind. 2) aamma 3) Ujaqqat aassimasut qaqqap iluanut tatineqarput. Aassimasut nunap qaava angugaangassuk innermik anitsisoqalersarpoq nunallu qaava ujaqqanik aassimasunik lavamik qallerneqartarpoq. 2) og 3)Den smeltede kalkstensmasse trænger op i grundfjeldet. Hvor smel- ten når jordoverfladen dannes vulkaner ogjorden dækkes af kalkstensrig lava. 1 km | 4) Nunap qaava sermimit aqqu- saarneqareersimasoq ullumikkut taamatut isikkoqarpoq. 4)Den nuværende jordoverfladeser sådan ud, efter at isen har fjernet de øverste lag. Fosfatefterforskning ved Maniitsoq Grønlands Geologiske Undersøgelser udvider efterforskning ved Grønlands vestkyst I juli og august 1984 gennemfører Grønlands Geologiske Undersøgel- se (GGU) med undersøgelser i ter- rænet fosfatefterforskning ved lo- kaliteten Qaqqaarsuk nær Maniit- soq. Arbejdet udføres med økono- misk støtte fra EF. Baggrunden for aktiviteten er, at en gruppe geologer fra det britiske geologiske undersøgelse (British Geological Survey) har påpeget, at EF’s kendte fosfatressourcer er meget små sammenlignet med for- bruget. Fosfat findes i mineralet apatit, og er et vigtigt råstof til fremstillingen af kunstgødning. Fosfat importeres i dag væsentligst fra U.S.A. og Marokko. Formålet med undersøgelserne er at få et overblik over, hvilke fosfat- forekomster med forbindelse til tid- ligere ridsaldres vulkanske aktivi- tet, der er i Grønland. Når man ne- top interesserer sig for fosfat dan- net i forbindelse med vulkansk ak- tivitet, skyldes det, at denne fosfat- type normalt har et meget lavt ind- hold af giftige tungmetaller som f. eks. cadmium og kviksølv. Fosfater fra U.S.A. og Marokko er dannet som havaflejringer og har et højere indhold af tungmetaller, hvilket medfører forurening, når fosfaten anvendes til gødning. Geologi I løbet af Grønlands geologiske ud- vikling er der i flere perioder dannet fosfatrige bjergarter i forbindelse med vulkansk aktivitet. Fosfatfore- komsterne er forskellige både i stør- relse og forekomstmåde. Et fælles træk er dog, at de er dannet i forbin- delse med kalkstensholdige sten- smelter. Da det ikke er muligt at under- søge alle disse forekomster inden udgangen af 1985, har GGU valgt at undersøge forekomsten ved Qaq- qaarsuk, øst for Maniitsoq, hvor- fra der foreligger et stort materiale. Kryolitselskabet Øresund A/S un- dersøgte forekomsten i 70’erne med henblik på brydning af niobium og de såkaldte sjældne jordarters me- taller. På trods af ret omfattende under- søgelser blev der ikke fundet til- strækkelige mængder. Geologer fra GGU har også tidli- gere foretaget undersøgelser af forekomsten. Arbejdet har vist, at der var vulkanisme i området for ca. 173 millioner år siden. Vulka- nismen antages at have forbindelse med dannelsen af Davis Strædet, som opstod, da Grønland i en pe- riode bevægede sig væk fra Cana- da. Tegningen viser i forenklet form, hvordan geologerne i øjeblikket forestiller sig, at det indre af et vul- kankompleks ved Qaqqaarsuk kan have set ud. Som det fremgår af teg- ningen dannes en sådan forekomst ved, at smeltet kalkstenmasse er trængt ind i grundfjeldet fra stor dybde. Når den smeltede kalksten kom- mer op i de højere lag i jordskor- pen, bliver den afkølet og begynder at størkne. Størkningen foregår ved, at der først dannes mineraler af de grund- stoffer, der er mest af i kalksten- smelten, f. eks. calcium, magne- sium, fosfor og silicium. En annonce i GRØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder __ over hele Grønland Under størkningen frigøres der en række gasser, såsom kuldioxyd og vanddamp, som vil søge mod jordoverfladen langs sprækker i fjeldet. Gasserne indeholder andre grundstoffer, der ikke har kunnet finde plads i de tidligt dannede mi- neraler. Disse grundstoffer kan så afsættes som mineraler i sprækker- ne, når gasserne trænger ud i den kolde sidesten. Herved kan der dan- nes forekomster rige på niobium el- ler de sjældne jordarters metaller. Feltaktivitet 1 de to måneder feltarbejdet på Qaqqaarsuk vil vare, vil geolog Christian Knudsen fra GGU blive assisteret af to geofysikstuderende fra Århus — Morten Kjærgård og Kim Olsen. Under arbejdet vil hol- det bo i Kryolitselskabet Øresund’s tidligere borelejr (nu overtaget af GGU), der ligger 20 km øst for bun- den af Kangia. Udstyr og proviant vil blive fløjet ind til lejren fra Ma- niitsoq med en Bell 206 B helikop- ter. Selve arbejdet vil foregå til fods — fra den tidligere borelejr. Når arbejdet er afsluttet ca. 1. september, vil deltagere, udrust- ning og stenprøver blive fløjet tilba- ge til Maniitsoq og herfra med skib til Danmark. Det meddeles herved, at Godthåb kredsret samt Registreringskontoret og Grønlands Landsret flytter til Tjalfesvej 1, 3900 Gosthåb henholdsvis lørdag den 30. juni 1984 og onsdag den 4. juli 1984. Grønlands Landsret vil i den anledning holde lukket onsdag den 4. juli 1984. Fra ovennævnte datoer vil retternes telefonnummer være 2 42 00. Postboksnummer er uændret 40. Landsdommeren i Grønland 10 NR. 26 1984 ATUAGAGDLIUT1T

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.