Atuagagdliutit - 27.06.1984, Side 18

Aasiaat får fabrik
1. august 1986
Landsstyremand Lars Emil Johansen er sikker på, at
fabrikken bliver en realitet om to år, hvis der ikke viser
sig alt for store hindringer
Spørgsmålet om opførelse af en re-
jefabrik i Aasitaat affødte en skarp
debat i landstinget. Otto Steen-
holdt, Atåssut og Jens Geisler, IA,
krævede en redegørelse fra lands-
styremanden for erhvervsanliggen-
SAS-ip kalaallit
ilaasut ikiorserai
SAS-ip — Scandinavian Airlines
System — Namminersornerullutik
Oqartussat paasissutissiisarfiat Tu-
sarliivik suleqatigalugu timmisar-
tunut ilaasut Kalaallit Nunaanneer-
sut ikiorserpai. Naqitaq qupperne-
rit 30-it missaannik qupperniiik
paasissutissanik kalaallisuunik
imalik saqqummersinneqarpoq.
Paasissutissat Kalaallit Nunaata
Qallunaallu Nunaata akornanni
timmisartortarnernut timmisartul-
lu mittarfiini uninngasarnerni ilisi-
masariaqakkat naqitaaqqami atu-
arneqarsinnaapput. Ajoraluartu-
milli naqitaarannguaq allattaaseq
nutaaq atorlugu allanneqarsima-
soq kukkunersuarnik ulikkaarpoq.
Assersuutigineqarsinnaavoq naqi-
taaqqami qulequtaarannguaq:
Meeqqat nerisassat, — soorunalimi
allassimassagaluarpoq Meeqqat
nerisassaat. Tusarliivimmiilli nalu-
naarutigineqarpoq naqitaaqqap
naqiterneqamera Qallunaat Nu-
naanni isumagineqarsimasoq, taa-
SAS forbedrer sin
service for grøn-
landske passagerer
SAS — Scandinavian Airlines Sy-
stem — har nu i samarbejde med
Tusarliivik forbedret sin service for
de grønlandske passagerer. En
grønlandsk-sproget folder med
knap 30 siders information er det
blevet til. Folderen indeholder op-
lysninger omkring flyrejser mellem
Grønland og Danmark, samt alt
hvad der er værd at vide under op-
hold i lufthavnene.
SAS beklager i øvrigt, at man ik-
ke er i stand til at ansætte
grønlandsk-sproget kabineperso-
nale. Grunden til det er, at der i dag
ikke findes et tilstrækkeligt antal
egnede kandidater til sådan et job.
Og selvom der findes nogle, har dis-
se ikke altid lyst til sådan et job. En
anden faktor er, at det grønlandsk-
talende personale ikke reserveres
specielt til Grønland — Danmark-
ruten. De må altså stå til rådighed
for hele SAS’s internationale rute-
net.
Den grønlandsk-sprogede folder
kan om kort tid kunne fås ved de lo-
kale billetkontorer, hos Grøn-
landsfly A/S’s afdelinger, samt hos
SAS i Kangerlussuaq og Narsar-
suaq. -ik.
der vedrørende planerne om en re-
jefabrik i Aasiaat, hvorefter man
ville tage stilling til, om punktet
skulle tages med på dagsordenen i
denne samling. Jens Geisler ønske-
de desuden, at man grundet issitua-
maattumillu kukkunersiuineq ilu-
atsilluarsimassanngilaq.
SAS-ip aamma ajuusaarutigaa
kalaallisut oqaasilinnik timmisar-
tuni saqisunik atorfinitsitsisin-
naannginnertik. Tamatumunnga
patsisitut taaneqarpoq atorfimmut
taama ittumut atorfinitsinneqar-
sinnaasut ikittuinnaanerat. Atorfi-
nitsitsisoqarsinnaagaluarlunilu i-
nuit atorfik taama ittoq tamatigut
kajungerineq ajormassuk. Kiisalu
oqaatigineqarpoq atorfinitsitsiso-
qassappat Kalaallit Nunaata Qallu-
naallu Nunaata akornanni timmi-
sartuussisarnernut immikkoortin-
neqarsinnaanngitsut, SAS-illi nu-
narsuaq tamaat timmisartuussisar-
nerani sumulluunniit ingerlasussa-
nut sillimmataasussaammata, taa-
maattumik ajornakusoorpoq ka-
laallit taamaaliornikkut ikiorserne-
qarnissaat.
Naqitaaraq qanittukkut billet-
isiniarfinni, Grønlandsfly A/S-ip
immikkoortoqarfiani kiisalu SAS-
ip immikkoortortaqarfiani Kanger-
lussuarmi Narsarsuarmilu pissarsi-
arineqarsinnaalissapput.
-ik.
/////MS
Taama tut S/4 S-ip saqqummersitaa-
ta saqqaa isikkoqarpoq.
Sådan ser SAS’s publikation ud på
forsiden.
tionen, midlertidig placerer et fa-
briksskib i Diskobugten.
Bolden kastet ud til kommunerne
Jonathan Motzfeldt oplyste, at
landsstyret ikke stiller hindringer
for fabriksbyggeri i Aasiaat. Men
det er et spørgsmål om, hvad Bug-
tens kommunale myndigheder si-
ger.
Knud Sørensen, Atassut, undre-
de sig over, at Aasiaat-fabrikken ik-
ke figurerer på dagsordenen, som
man ellers har lovet.
Lars Emil Johansen, Siumut,
mente at det var bedst at vente kom-
munalmødet i Diskobugten, inden
tinget tog stilling til spørgsmålet.
Man skal først blive enige om,
hvorfra råvarerne skal komme.
Men i erhvervsdirektoratet har man
et projekt, der viser, at man ud-
mærket kan opføre en fabrik i Aa-
siaat uden at generere anlæggene i
Ilulissar og Qasigiannguit. Men der
skal holdes et ressourcefordelings-
møde i Diskobugten, såsnart lands-
tingets konstituerede møde er slut.
Otto Steenholdt udtrykte sin
utilfredshed med, at nu er bolden
kastet ud til kommunerne. Nu vil
man udnytte en eventuel uenighed
hos kommunerne til at tøve med
planerne.
Knud Sørensen henviste til et tid-
ligere møde i Diskobugten, hvor
kommunerne var uenige om, at et
ressourcefordelingsmøde ikke skal
have indflydelse på fabriksplaner-
ne. Han beklager derfor, hvis
landsstyremanden for erhvervsan-
liggender skulle have fået kolde
fødder.
Dæmningsbyggeri
Jens Geisler oplyste, at grønlands-
ministeren den 3. december 1983 er-
klærede sig parat til at genfremsæt-
te ansøgning om bevilling til dæm-
ningsbyggeri i forbindelse med op-
førelsen af fabrikken, hvis lands-
styret går ind for det.
Med den store arbejdsløshed i
Aasiaat kan man ikke længere tole-
rere, at planen udsættes yderligere.
Og Jens Geisler kræver nu sammen
med Atåssut, at fabrikken optages
på dagsordenen.
Politisk uenighed
Jonathan Motzfeldt mindede om,
at der er politisk uenighed i land-
stinget om Aasiaatfabrikken. Han
har meddelt ministeren om det, og
fabrikken figurerer allerede i an-
lægsprogrammet. Men hvis den
skal drøftes igen, er formanden
bange for, at ministeren ville spør-
ge, om landstingvet havde fået kol-
de fødder.
— Der er som sagt ingen politisk
uenighed. Men det vedrører de
kommunale aftaler, og man kan
fremskynde det endelige svar hos
kommunerne, sagde Motzfeldt.
Lars Emil Johansen afrundede
debatten med at erklære, at bestræ-
belserne om at rejse en rejefabrik i
Aasiaat fortsætter og slutter med at
sige: Hvis det ikke viser sig alt for
store hindringer, tror jeg fuldt og
fast på, at fabrikken i Aasiaat bliver
en realitet den 1. august 1986.
Julut
Atåssutip torkagai
ministerigssatut
ukioK atauseK KångutOK iliornertut dannelsen af det nye landsstyre.
unangmivdlune taisseKåtårneicar-
poK nålagkersuissugssanik nutånik
pilersitsinerme. unangmineK tamå-
na naluneicångitsutut inerneicar-
poK Atåssut 11-rårdlune Siumutdle
lA-lo 14-rårdlutik. tåssalo kisitsit
tåuko ukiune tugdliutune sisamane
taississarnigssane inatsissartune a-
merdlanertigut malungniutåsåput.
Atåssutip ministeringortiniagai
ukuput:
sujuligtaissoK: Otto Steenholdt,
aningaussarsiornermut nålagker-
suissoK: Peter Ostermann, aulisar-
nermut sulivfigssuaicarnermutdlo
nålagkersuissoK: Niels Carlo Heil-
mann, kultureicarnermut, ilagéicar-
nermut atuarfeKarnermutdlo nå-
lagkersuissoK: Konrad Steenholdt,
ikuissarnermut igdloKarnermutdlo
nålagkersuissoK: Emilie Lennert,
nunaKarfingnut ungatdliunerussu-
nutdlo nålagkersuissoK: Holger Si-
vertsen klsalo niuvernermik inutig-
sarsiornermigdlo ih'niartitsisinikut
nålagkersuissoK: Knud Sørensen.
Julut
Ministerlisten fra
Atåssut
Ligesom for et år siden var der
kampafstemning i landstinget ved
Kampafstemning endte som be-
kendt med 11 mod 14 til Siumut og
IA, det magiske tal, som vil præge
de fleste afstemninger i de kom-
mende fire år.
Her er Atåssut landsstyreliste:
Formand: Otto Steenholdt,
landsstyremand for økonomi: Pe-
ter Ostermann, landsstyremand for
fiskeri- og industri: Niels Carlo He-
ilmann, landsstyremand for kultur,
kirke og undervisning: Konrad Ste-
enholdt, landsstyremand for social-
og boligområdet: Emilie Lennert,
landsstyremand for bygder- og
yderdistrikter: Holger Sivertsen og
landsstyremand for uddannelser
vedrørende handel- og erhverv:
Knud Sørensen. Julut
milliuunik
amigartoorput
Aasiaat kommuniata 1983-imut
naatsorsuutai. 9 milliuuningajan-
nik amigartooruteqarfiusussat Aa-
siaat kommunalbestyrelsiata aku-
ersissutigisimavai. Aningaasat
atorneqarsimasut katillutik 80,3
milliuuniusimapput isertinneqarsi-
masullu katillutik 71,8 milliuuniu-
simallutik.
18 NR. 26 1984
ATUAGAGDLIUT1T