Atuagagdliutit - 27.06.1984, Page 26

savårKanit niorxusiat
nutåt Narssamérsut
— misiligutaussumik autdlarnerparput niorKusiorneK
savårKat neminik kalåtdlit igdligissåitut avgugkanik,
tåukulo agsut piumaneKånguatsiarput, Narssame
fabrikip nålagå John Hansen OKarpoK
— savårKat nexait periauseK nutåx
atordlugo misiligutaussumik måne
fabrikime avgugkavut piumanexå-
nguatsiaxaut. piniarfiginexarsima-
vugut S tonsinik K’axortumit 3 ton-
sinigdio Narssamit, åmale piniarto-
KarpoK Påmiunit Sisimiunitdio.
uvdlormut nexit 700 kg migss. av-
gortarpavut inuitdio 15-it sulissora-
lugit, sikorssuit pissutigalugit auli-
sarfiunginerata taimalo fabrikip
matorxavigssaraluata nalfine. tai-
ma AG-imut oxalugtuarpox Nar-
ssame fabrikip nålagå John Han-
sen.
Narssame fabrike savårxat ne-
xåinik åssiglngitsorpagssuarnik ni-
orxutigssiorpoK, avguinerdlo i-
ngerdlånexarpoK kalåtdlit nexinik
igdligissaKartarnerat najorxutara-
lugo.
Ålborgimit aissarpait
sarvårxat nexait
— fabrikip 1956-ime autdlartinera-
ta kingorna åssigingitsorpagssuar-
nik misileraisimavugut, John Han-
sen nangigpox. 1981-ime 82-imilo
ingerdlatilerparput savårxat nexåi-
nik avguissausex nutåx taimale ne-
Nye lammeprodukter
fra NarssaK-fabrik
— Vi har startet en forsøgsproduktion af lammekød,
der er udskåret efter det grønlandske behov, og der er
tilsyneladende stor efterspørgsel på de nye varer, siger
lederen af NarssaK-fabrikken, John Hansen til AG
— Der er tilsyneladende en meget
stor efterspørgsel på de nye udskæ-
ringer på lammekød, vi laver her på
fabrikken på forsøgsbasis. Vi har
fået en ordre på S tons fra Juliane-
håb og 3 tons fra Narssax og der er
rekvisitioner fra Frederikshåb og
Hoisteinsborg. Vi forædler om-
kring 700 kg. om dagen og får 15
mennesker beskæftiget i en tid,
hvor fabrikken skulle have ligget
stille, da fiskeri er umulig på grund
af storisen, siger fabrikslederen i
Narssax John Hansen til AG.
Fabrikken i Narssax laver mange
nye produkter af lammekød og for-
ædlingen er tilpasset efter den må-
de, man i Grønland spiser kød på.
Henter lammekød fra Ålborg
— Vi har lavet mange forsøg siden
fabrikken startede i 1956, siger
John Hansen. I 1981 og 82 lancere-
de vi helt nye udskæringer, hvor vi
totalt findeler lammekroppe. Men
den måde at forædle på har været
lidt for europæisk og svært at sæl-
ge. Men nu har vi lavet mere kød-
fulde stykker.
Det drejer sig om meget store
lammekøller med bederyg på, men
også fuldstændig udbenede lamme-
køller med skaft på. Når man steger
dem, ser det ud som ganske almin-
delige køller. Men så er de bare skå-
ret i skiver, for der er ingen ben ind-
eni. Så laver vi to slags rullepølser;
den ene med løg og den anden med
persille. Vi laver også to slags rulle-
steg, den ene med svedsker og den
anden med persille. Ja, man kan få
alt, f.eks udbenet rullebov og lam-
mesuppekød.
Det sidste nævnte tegner til at
blive succes. Vi sendte en ton til
Hoisteinsborg og det blev udsolgt
på en uge.
— Der er ved at komme gang i
salget af lammekød, som ellers har
svigtet i de senere år?
— Det håber vi. Vi har ligget inde
med store lagre i Ålborg af grøn-
landsk lammekød og der ligger sta-
dig 70 tons. Men som fortalt er vi
begyndt at hente kødet op og for-
ædle det. Med skibet den 20. juni
får vi 1000 enheder op.
Fået en ny fryser
— Der er rygter om, at hele produk-
tionen af lammekød i år skal sendes
til Danmark?
— Der har været talt om så man-
ge ting. Jeg kender ikke noget til re-
aliteter bag ved den snak, som også
for mig er rygter. I tilfælde af, at
den nye udskæring slår an, så kan
der ikke være nogen tvivl om, at kø-
det skal være på Grønland. Selvføl-
gelig, vi er jo de eneste, der har råd
til at betale det.
Vi har fået en ny fryser her i
Narssax, og så håber vi, at vi kan
beholde størstedelen af produktio-
nen her. Vi håber også, at vi kan få
lov til at sælge hele produktionen
fra Narssax. Ifølge vore analyser er
der jo ikke lammekød nok til at
dække behovet i Grønland.
Indtil nu har vi fået skåret om-
kring 35 tons, og så må vi se, hvor-
dan salget går. Indkøbs- og forsy-
ningsafdelingen er ved at indkalde
ordrer fra hele kysten. Hvis det går
godt, så fortsætter vi selvfølgelig.
Men hvis ikke, så sætter vi os ned
igen og snakker om, hvad vi kan
finde på, siger fabriksleder John
Hansen, Narssax. Julut
xinik angnikitsunguångordlugit
avguissarnex europamiorpalår-
dlårsimavox, niorxutigssiardlo tu-
niniarnerat ajornakusorsimavdlu-
ne. månale nexitaxarnerussunik
avguissalerpugut.
suliarissartagkavut tåssa xugtor-
xat ilivitsut saunertagdlit, åmale
xugtorxat saumagkat taimågdlåt
saorngisa nue amiåkoxartilårdlu-
git. tåuko savårxat xugtoraisut av-
dlatutdle takuvdlugit l'put, kisiånile
ilue saunexångitdlat åmale nexait
kiligterigauvdlutik. kTsale åma i-
mussanik pølsiliortarpugut åssigl-
ngitsunik mardlungnik, ardlait u-
vanitsulingnik ardlaitdlo persilli-
lingnik. imussanigtaox sujatagssi-
ortarpugut åma åssiglngitsunik
mardlungnik, ardlait xernertunik
paornarssualingnik ardlaitdlo per-
sillilingnik. ilame sflt tamarmik pi-
nexarsinåuput nexit supaliagssa-
nut åma talernut kiasigkanut imu-
ssanut agdlåt.
savårxanik supaliagssat agsut
piumanexarniånguatsiarput. tonsi-
nik atautsimik Sisimiunut nagsiu-
ssigavta, sapåtip akunerinånut nu-
ngusimavait.
— savårxat nexait piumanexar-
nerulerniånguatsiarput. ukiut ki-
ngugdlit tunissat ikiligaluaramik?
— åp, Ålborgime savårxat ne-
xerpagssue avalagtinexarsimassut
katerssutlnalersimagaluarput, suli-
lume 70 tons migssiliordlugit Dan-
markimlput. sordlule oxautigine-
xarérsox nexit tåuko uterartilerpa-
vut avgordlugitdlo niorxusiaralu-
git. umiarssuarmik tugdlermik ju-
nip 20-iåne tikitugssamik savårxat
1000-it nexait maunga pissunexar-
tugssåuput.
xerititsivigtårtut
— tusarxajangnexarsimavox sa-
vårxat ukiox måna toxorarnexar-
tugssat nexait tamarmik Danmark-
imut nagsiunexåsassut?
— tusatsiagkat imaiginavigsartut
nalungilarput. uvavmitaox taima-
tut oxalungnex tusatsiagåinartut I-
pox, ilumornersorme nalugavko.
avgueriauserdle nutåx iluagtisaga-
luarpat xularissariaxångivigpox,
nexit många autdlarunexåsångi-
tsut. sorunalime, uvaguvme kisivta
tåuko akigssaxartikavtigik.
måne Narssame nutåmik xeriti-
tsivigtårsimavugut, neriutigårput-
dlo toxortagkat amerdlanerssait
måniginarsinaujumårtut. neriug-
pugutdlo toxortagkat tamåkerdlu-
git många Narssamit tunisinauju-
mårdlutigik. påsiniaisimanerpume
maligdlugo misingnarmat toxorar-
nexartartut nexait nunavtine pissa-
riaxartitsinex nåpertutigisagåine a-
migartutdlumt.
månamut savårxat nexait 35
tons migss. avgorsimavavut, pisa-
nganåsaordlo tunissinex xanox i-
ngerdlajumårnersox. måna sineri-
ak tamåkerdlugo niuvertarfit atå-
ssutexarfigiortornexarput pisiu-
massoxarneranik påsiniaissoxar-
dlune. iluagtisagpat soruname ni-
orxutigssiornex nangisavarput.
taimåisångigpatdle tauvåsit erxar-
sartariaxalisaugut xanox iliorto-
xarsinauneranik, fabrikip nålagå
John Hansen oxarpox. Julut
Narssame savanik tOKoraivingme pissortax Josef Helbig tigumiartoK
rullepølsimik uvanitsulingmik akutigssalingmigdlo. sordlo takuneKarsi-
naussoK pølse agsut neKitanarpoK mamaKaordlo.
Slagtermester Josef Helbig fra slagteriet i Narssax med en lækker rullepøl-
se m. løg og krydderier. Som det ses, er det en meget kødholdig pølse, der
virkelig smager af noget. (Narssax-Foto).
26 NR. 26 1984
ATUAGAGDLIUT1T