Atuagagdliutit - 27.06.1984, Side 30

Gitz-Johansenip
nunatsinnit qalipagai
saqqummersitat
Gitz-Johansenip assilialiai 50-it Det danske Selskabip
Frankrigimut nassiussimavai tassani ukiuni pingasuni
angalaartillugit saqqummersinneqartassammata
Gitz-Jonansenip assilialiaanik nu-
natsinni saqqummersitsisoqaler-
sorlu nunatsinneersunik qalipaa-
sartup ilisimaneqarluartup taassu-
map najugarisimasaata qanittuani
Havartigaarden/ Holte Borgerhus-
imi Søllerødip eqqaaniittumi taas-
sumattaaq assiliaanik saqqummer-
sitsisoqalerpoq.
Saqqummersitsinermi nutaami
pineqarput assilialiat 50-it, sulissu-
tiginnittuusimavorlu Det danske
Selskabip Frankrigimi immikkoor-
tortaa, Insitut Culturel Danois,
Rouenimiittoq eqqumiitsuliortullu
uillarnera Vibeke Gitz-Johansen.
Frankrigimi saqqummersitsisarnis-
sat aallaqqaaserneqartussaapput
ukioru decemberip arfineq-aap-
paanni Maison de la Culture de
Rennesimi Institut Danois annertu-
umik suliniuteqalerpat. Frankrigi-
Vandreudstilling med
GitzJohansens
grønlandske værker
Det danske Selskab sender nu 50 gouacher af Gitz-
Johansen til Frankrig hvor de i tre år vil blive vist som
vandreudstilling
Samtidig med at der i Grønland vi-
ses en Gitz Johansen-udstilling åb-
nedes i forrige uge en ny udstilling
med værker af den kendte grøn-
landskunstner på Havarthigaar-
den, Holte Bolighus, i nærheden af
Søllerød hvor Gitz-Johansen boe-
de, da han levede.
Denne nye udstilling, som inde-
holder 50 værker, er blevet til på
initiativ af Det danske Selskabs af-
deling i Frankrig, Institut Culturel
Danois, i Rouen og kunstnerens en-
ke Vibeke Gitz-Johansen. Frank-
rigspremieren vil iøvrigt finde sted i
Maison de la Culture de Rennes den
7. december i år i forbindelse med et
større arrangement i Institut Da-
nois’s regie. Men forinden afsen-
delse til Frankrig er det lykkedes
Det danske Selskab at finde plads til
udstillingen på Havarthigaarden,
hvor den er åben i tidsrummet 23.
maj til 17. juni.
Ved åbningen af udstillingen for-
talte lederen af Institut Culturel Da-
nois, Bent Engelbrecht Jørgensen,
om den planlagte vandreudstilling i
Frankrig og om samarbejdet mel-
lem Det danske Selskab og Vibeke
Gitz-Johansen for at finde frem til
de 50 værker.
Vibeke Gitz-Johansen sagde
bl.a., at Gitz ikke havde lavet sine
mange billeder for at glæde sig selv
— men for at glæde andre. — Det
ville derfor have glædet ham at se,
at hans værker nu kan ses her og se-
nere rundt omkring i Frankrig.
Også Gitz-Johansens søn havde
ordet, og fortalte om den grønland-
ske udstilling og de oplevelser han
og hans moder havde haft i Nuuk i
forbindelse med åbningen af udstil-
lingen. Han fortalte bl.a. om udvi-
klingen i forbindelse med hjemme-
styrets indførelse, og han fandt, at
det der sker i Grønland er meget fint
og rigtigt. — Det Gitz stod for er
det, der nu slår ind, sagde han, og
benytteide lejligheden til at læse et
digt af Arqaluk Lynge, som afspej-
lede fortidens ringe forståelse og re-
spekt for den grønlandske befolk-
ning.
I forbindelse med udstillingen er
der også arrangeret forskellige
foredrag om Grønland og blandt
foredragsholderne er Jens Rosing
og Mads Lidegaard.
Når der tales om gouacher, så
henvises der til den særlige teknik,
der er benyttet — maleri med dæk-
farver revet i vand — tusch og ind
imellem akvarel på papir.
I et forord til det franske katalog
skriver Vibeke Gitz-Johansen bl.a.:
— Gitz skabte i Grønland sin egen
stil som kunstner. Hans farver var
klare, omend jordfarverne i de før-
ste år dominerede hans gouacher og
oliebilleder. Ofte brugte han tusch
som understregning af konturen, i
den sort-hvide kunst, som magiske
tegn.
Han eksperimenterede med træ
og grafik, med akvarel og olie. Det
blev en billedrigdom inspireret af
eskimoernes egen kunst. At de
brugte fuglen og dyret, også menne-
sket i udskæringen af de kultiske fi-
gurer i træ, fedtsten eller ben, ud-
nyttede Gitz i sine mytologiske bil-
leder, der ikke står tilbage for hans
forbilleder i fantasien. Magien, det
oversanselige, fulgte ham næsten
som en religion livet igennem.
locl-
mulli nassiunneqarnissaat sioqqul-
lugu Det danske Selskabip iluatsit-
silluni assilissat Havartigaardenimi
saqqummersissinnaalersimavai
tassanilu takuniarneqarsinnaas-
sapput majip 23-ianniit junip 17-
iannut.
Saqqummersitsinerup ammarne-
qarnerani Institut Culturel Danoi-
simi siulersuisuusoq Bent Engel-
brechth Jørgensen oqaluttuarpoq
Frankrigimi saqqummersitsinissat
pilersaarutigineqartut aammalu
Det danske Selskabip Vibeke Gitz-
Johansen suleqatigisimagaa assiliat
50-it taakku katersornerini.
Vibeke Gitz-Johansen ilaatigut
oqaatigaa Gitzip assilialiarpassuani
sanasarsimanngikkaai namminiin-
naq nuannaarnissani piinnarlugu
— kisiannili allat nuannaartikku-
mallugit. — Taamaattumik nua-
naarutigissagaluarpaa takusinnaa-
suugaluaruniuk assilialiani maanna
maani saqqummersinneqartut ki-
ngusinnerusukkullu Frankrigimi
saqqummerseqattaarneqarumaar-
tut.
Gitz-Johansenittaaq ernera
oqaaseqarpoq nunatsinne saqqum-
mersitat oqaluttuaralugit aammalu
nammineq anaananilu Nuummi
saqqummersitsinerup ammarne-
qarnerani misigisimasatik nuanner-
sut oqaluttuaralugit. Oqaluttuari-
saasa ilagaat namminersorneruleri-
artornermi pisimasut isumaqarne-
rarlunilu ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni ineriartorneq ajunngilluin-
nartumik ingerlasoq. — Gitzip isu-
maqatigilluinnagaanik maannak-
kut ingerlasoqarpoq, oqarpoq, pif-
fissarlu iluatsillugu Arqaluk Lyn-
gep taalliaasa ilaat atuarpaa qanga
Norgemiut kilisaataat N-7-OE
”Ishav” 30.000 kr-inik akiliisitaa-
simavoq nigartakippallaanik qalor-
suaqarluni Kitaani kilisassimaga-
mi.
Umiarsuarmit nakkutilliissum-
mit ”Agpa”-meersut kilisaat ikkiv-
igimmassuk paasineqarpoq qalor-
Eqqunngitsut ilagisimavaat umi-
arsuup allattaaviini allattukkat. Sa-
paatit akunnerisa kingulliit marluk
ingerlaneranni kilisaatip naalagaa-
ta pisatik ilaatigut tonsimik ataatsi-
mik ikinaarlugillu ataasiarluni 4,5
tonsinik amerlanaarsimavai.
Allattaaviittaaq allanneqaqqaar-
tarfianni allattukkat eqqunngitsor-
taqarput taakkunani 6.000 kiilut
missaat amigaataagamik. pisat ta-
kalaallinik paasinninnginnermik
ataqqinninnginnermillu ersersitsi-
soq.
Saqqummersitsinermuttaaq ata-
tillugu Kalaallit Nunaat pillugu as-
sigiinngitsunik oqalugiartoqarpoq
oqalugiartullu ilagaat Jens Rosing
Mads Lidegaardilu.
Assilissat periaaseq immikkut it-
toq atorlugu sanaat taamaattut
gouache-nik taanaeqartarput —
qalipatat imilertakkanik qallikkat
— ilaat tuschimik ilaallu imilertak-
kanik pappialamut sanaat.
Frankrigimi saqqummersitassat
allattorsimaffiata aallaqqaasiu-
taanni Vibeke Gitz-Johansen ilaati-
gut allappoq: — Gitz Kalaallit Nu-
naanniitilluni eqqumiitsiliortutut
nammineq periaasissaminik nas-
saarpoq. Qalipaasiuttagai ersaris-
suupput naak assiliarisartagaani si-
ullerni nunap qalipaatai malunnar-
nerpaasaraluarlutik. Titarnernik
erseqqissaaniarnermini tusch ato-
rajuppaa, qernertoq qatorlu ator-
lugit eqqumiitsuliorluni, tiguartin-
nartumik.
Qisuk ujaqqallu atorlugit misile-
raasarpoq, imilertakkanik uulialer-
takkanillu. Eskumuut namminneq
eqqumiitsuliortaasiannit kiminne-
qarluni assiliarpassualiorsinnaaler-
simavoq. Timmissat, uumasut inu-
illumi assilillugit qisummit, ukku-
sissamit saanermilluunniit qiperor-
tagaat takusaramigit Gitz nalunar-
toqarpaluttunik assilialiorsinnaa-
lersarpoq nammineq takorluuisin-
naassutsini iluaqusiullugu. Nalu-
nartuliorsinnaaneq, allat sapigaan-
nik iliorsinnaaneq inuuni tamaat
pingaartilluinnagaralugit immini
pigiuarsimavai.
suit atorneqartuinnaanngitsut
aammali qalorsuit kingoraartissa-
maatit nigartakippallaartut.
”Ishav”-ip naalagaata akiliisit-
sissutissat annertussusiat akuersis-
sutigaa, qalorsuillu arsaarinnissuti-
gineqareermata kilisaat aalisaqqis-
sinnaalerpoq.
marmiusut 13,5 procentiisa pissaat
amigaataasimapput.
Atuagagdliut
atuagagssiauvok
angerdlarsimavfingne
tamangajangne
atuarneKartartOK
neKerorut
Nigartakippallaat
330.000 kr-inik
akiliissutaasut
Kalaallit kilisaataat
10.000 kr-inik
akiliisitaasoq
30 NR. 26 1984
ATUAGAGDLIUTIT