Atuagagdliutit - 08.08.1984, Page 2

ATUAG AGDLIU T IT'
GRØN LANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årnigssuissoKarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget - Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdlåssusé:Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Slut med vanviddet
J.F. Vand er der nok af her på jordens stør-
ste ø. Netop i denne tid oplever vi midt på ky-
sten en styrtregn, der nu har varet i mange da-
ge. Men den smule regn er ingenting i sammen-
ligning med vore eksisterende vandressourcer.
Den op til 3 km tykke indlandsis på 2000 km
gange 600 km er en af jordens helt store vand-
reserver og indlandsisen er vort aktiv, som på
længere sigt kan give indtægter, der vil pynte
gevaldigt i den slunkne kasse.
Der er nemlig seriøse planer om at udnytte
indlandsisen, ikke alene til vandkraftværker
men også til eksport af rent vand, som bliver
en større og større mangelvare mange steder.
Det stærkt industrialiserede og forurenede Ve-
steuropa sukker i dag efter rent vand og store
tørkeramte områder i verden vil være lykkeli-
ge for at få vand fra Grønland bragt ud. Og nu
undersøger man mulighederne for eksport af
vand fra Grønland i store tankskibe.
På den baggrund er det vanvittigt, at vi skal
importere vand i form af sodavand og øller.
En væsentlig del af den dyre Atlantfragt til
Grønland består af vædske. 01 er jo landets
store importartikel. Men fra næste år er det
slut med dette vanvid. Vi skal nemlig til at ud-
nytte egne vandreserver.
I løbet af næste år etableres sodavandsfab-
rikker og øltapningsanlæg i Nuuk, Qaqortoq
og Aasiaat og på længere sigt vil man nøjes
med import af koncentrater til produkter som
mælk, juice og youghurt. De tre fabrikker er
projekteret til 212 mili. kr. og vil skabe 180 va-
rige arbejdspladser.
Det er glædeligt at tænke på, at Grønland i
en overskuelig fremtid vil være i stand til at
klare sig med egne vandprodukter. Det bety-
der nye arbejdspladser, og det er enden på van-
viddet.
asule pineK
J.F. silarssuarme Kexertat angnerssåt imigssailat-
sinångeKaoK. måssåkorpiaK sinerissap KerKane sia-
lugssuaK misigårput, uvdlorpakasit kipisuitsortOK.
sialuminåtsiardle tåuna sungilaK imermik sitdlima-
tivtfnut sanigdliutisagåine. sermerssuax ilåtigut 3
km-inik ivssutigissoK angissuseKartordlo tukimut
2000 km-inik sanimutdlo 600 km-inik tåssauvoK
nunarssuarme imermik sitdlimatit angisorssuit ilåt,
sermerssuardlume ungatå issigalugo isumavdlutau-
vok aningaussaKarniarnermut ikiorfartutauv-
dluarsinaussoK.
pimorutdlugume pilerssåruteicartOKarpoK ser-
merssuaK iluaKutigineKåsassoK imermik nukilior-
nermut pmarane åmale imermik minguitsumik
niorKUtitut nunanut avdlanut, ilåtigut imigssailat-
sivfiussunut. Europap kitåne nunat niorKutigssior-
figssuit mingugtmeKarsimaKissutdlo uvdlumikut i-
migssånguamérput sukuluitsumik, silarssuarmilo
nunat ardlaKaicaut agsut tugdlutisagaluartut imer-
mik nunavtimt pajungneKartugunik. månalume
misigssorneKarpoK nunavtmit imermik niorKute-
KarnigssaK umiarssuit uliamik agssartussuit ator-
dlugit.
tamåna ericarsautigalugo agsut erKumiginarpoK
imermik avatånit tikisitsissaravta, tåssa sodavand-
inik lmiårKarnigdlo. imarpikut agssartugkat akiso-
Kissut ilarpagssue imiuput, imiårarme niorKutig-
ssat tikisitagkavta angnertunerpåt ilagåt. kisiånile
åipågumit taimatut asule pineK pérutisaoK, tåssame
imermik sitdlimaterput nangmineK iluaKutiginiali-
sagavtigo.
åipågo sodavandiliorfiliorfingnik imiamigdlo
maKitsissarfingnik sanassoKåsaoK Nungme, K’a-
Kortume Asiangnilo alimasingnerussordlo erxar-
sautigalugo tikisitsissalfsaugut imungmik jucimig-
dlo kinertumik imiligagssamik. fabrikigssat tåuko
pingasut 212 mill-inik akeKåsåput 180-inigdlo suli-
ssoKåsavdlutik.
enearsautigalugo nuånerpoK nunarput imermik
niorKutigssianik nangminérdlune pilersorsinauli-
sangmat ungaserujugssuångitsukut. taimailivdlune
sulivfigssat amerdlisåput asule pinerdlo pérutisav-
dlune.
2 NR. 32 1984
ATUAGAGDLIUT1T