Atuagagdliutit - 08.08.1984, Blaðsíða 24

Bedre styr på havets
fisk
FNs organisation for landbrug og ernæring (FAO)
holder konference om styring og udvikling af fiskeriet
med særlig henblik på fattige nationer
Der skal holdes bedre styr på havets
fisk. Ikke at forstå på den måde, at
det er selve fiskene, men i langt hø-
jere grad udnyttelsen af de levende
ressourcer, man vil have bedre hånd
i hanke med. Det er FN’s organisa-
tion for landbrug og ernæring,
FAO, der har sat sig dette mål, og
med henblik på styring og udvikling
af fiskeriet holder man i Rom en
verdenskonference om emnet.
Det er en for Grønland ikke helt
uinteressant konference, idet det
netop er fattige kystlandes forhold,
der i særlig høj grad skal sættes fo-
cus på.
Fra FNs informationskontor for
de nordiske lande i København har
vi modtaget blandt andet følgende
oplæg til konferencen.
”En ny epoke er indledt for hav-
fiskeriet. De internationale retsfor-
hold på havet har ændret sig. I et
område ind til 200 sømil ud fra ky-
sterne eksisterer havenes traditio-
nelle frihed ikke mere. Og dermed
er den dominerende rolle, som nog-
le få, stærke fiskerinationer hidtil
har haft i det internationale fiskeri,
ved at blive bragt til ophør. Ikke
mindst U-landene skulle kunne dra-
ge fordel heraf.”
Over 100 lande
med økonomiske zoner
I oplægget til konferencen hedder
det blandt andet videre, at over 100
lande nu har indført de såkaldte
økonomiske zoner i farvandene ud
for kysterne, og dermed har de også
sikret sig kontrollen med udnyttel-
sen af de levende ressourcer.
Enorme områder er stadig så-
kaldt internationalt farvand, men
for fiskeriets vedkommende har
dette ikke den store betydning. Næ-
sten 99 procent af alt havfiskeri fin-
der nemlig sted inden for zone-
grænserne på 200 sømil.
Indførelsen af de økonomiske
zoner har i de seneste år fundet sted
med støtte i den nye havretskonven-
tion, der blev vedtaget på FNs 3.
havretskonference i april 1982 efter
næsten 10 års vanskelige forhand-
linger.
Og det er for at sikre, at U-
landene virkeligt får gavn af den
nye retsorden, at FNs underorgani-
sation FAO har indkaldt til konfe-
rencen i Rom i dag.
Behov for bistand
De nye økonomiske zoner giver for
første gang i historien kystlandene
lejlighed til selv at bestemme, hvor
store fangster der må tages — og af
hvem.
De får chancen for at pleje de res-
sourcer, der findes, og de kan sørge
for, at der ikke finder rovdrift sted
i form af overbefiskning.
I følge havretskonventionen skal
kystlandene i første række selv have
adgang til at fiske inden for zoner-
ne. Men i det omfang de ikke kan
udnytte ressourcerne, skal andre
nationer efter forhandling med re-
geringerne have ret til at opfiske
overskuddet.
Men problemet for de fattige lan-
de er, at de mangler både kapital,
teknologi og uddannede folk, ikke
mindst inden for havbiologisk
forskning og fiskeriadministration.
Og som det er nu, kan man forudse,
at mange lande ikke vil kunne drage
fuld nytte af den nye situation.
Deres egen fiskerikapacitet er for
lille, og mange af dem har ikke mu-
lighed for pålideligt at kunne vurde-
re bestandenes størrelse og dermed
forsvarlige rammer for beskatnin-
gen i form af fiskeri.
De fattige lande har derfor et
stort behov for både teknisk og fi-
nansiel bistand i kommende år,
skriver man fra FN forud for kon-
ferencen.
Ressourcer nok
Det er noget af en omfordeling,
man fra FN og underorganisatio-
nen FAO tilstræber. Samtidig med
at efterspørgslen efter fisk på ver-
densmarkedet er stigende, er der ta-
le om mindre fangster. Men globalt
set synes havet at have ressourcer
nok til yderligere udnyttelse, når
blot der gås fornuftig frem.
Men denne fornuft er ikke lige-
frem det, der mest præger de store
fiskerinationer, synes man at kunne
læse mellem linierne fra FN.
De samlede fangster ligger i øje-
blikket omkring 75 millioner tons
på årsbasis, og man regner med, at
der kan fiskes omkring 100 tons.
Men det forudsætter, at man for
fremtiden også satser på mere utra-
ditionelt fiskeri som for eksempel
»lygtefisk« og »krill«.
Stigende andel
Fem lande tegnede sig i 1981 for
godt 40 procent af alle fangster. Det
var Japan (10,7 millioner tons),
Sovjetunionen (9,5 mili. tons), Ki-
na (4,6 mili. tons), USA (5,8 mili.
tons) og Chile (3,4 mili. tons).
Til de større fiskerinationer hø-
rer også Norge (2,6 mili. tons),
Danmark (1,8 miil. tons) og Island
(1,4 miil. tons).
Et nærmere eftersyn i statistik-
ken viser, at U-landene på trods af
deres svagheder — har været i stand
til at øge deres andel af verdensfi-
skeriet. Så de økonomiske zoners
betydning synes trods alt allerede
nu at være ved at slå igennem.
Seks af de ti førende fiskerinatio-
ner er således U-lande, og den tred-
je verdens andel af det samlede ver-
densfiskeri nærmer sig de 50 pro-
cent, hedder det videre fra FN.
Toplandene i den tredje verden er
efter Kina og Chile Peru, Indien og
Sydkorea med fra mellem 2,4 og 1,9
millioner tons årligt.
Større retfærdighed
De nationer — industrinationer,
altså — der har opbygget søgående
fiskerflåder, der opererer langt
borte fra hjemlandene, vil blive
hårdest ramt af den nye retsorden
på havene.
Blandt disse lande kan i første
række nævnes Japan og Sovjetuni-
onen. Omvendt vil lande, der tidli-
gere var ude for omfattende uden-
landsk fiskeri ud for deres kyster få
fordel af de nye zoner. Blandt de
industrialiserede lande gælder dette
især USA og Canada.
Den store gruppe af potentielle
vindere er dog de fattige kyststater i
Latinamerika, Afrika og Asien.
FAO-konferencen, sigter på at
udstikke nogle internationale stra-
tegier og nationale handlingspla-
ner, der skal gavne de svage blandt
kystlandene og således bidrage til at
gøre verdensordenen på fiskeriets
område lidt mere retfærdig, end til-
fældet er i øjeblikket.
(Kilde: FNs informationskontor
for de nordiske lande,
København)
Også bøde til færøsk
trawler
Inspektionsskibet »Beskytteren«
har under fiskeriinspektion ved øst-
kysten kontrolleret den færøske
trawler »Karina« og konstateret, at
der var sket fiskeri med ulovligt
trawl. En del af trawlposen over-
holdt ikke maskemindstemålet.
Ankomstmeldingen var heller ik-
ke udfærdiget i overensstemmelse
med gældende bekendtgørelser, og
nationalitetsbeviset var ikke i or-
den. Førerens navn var ikke anført
i beviset, fortæller Grønlands
Kommando.
Føreren af »Karina« vedtog en
udenretlig bøde på 10.000 kroner til
afgørelse af sagen.
DET GRØNLANDSKE kalåtdlit uliamik
OLIEAKTIESELSKAB pigingneKatigigfiat
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin- uliagssat POLAROIL-ime KangerdluarssorutsimTtumit agssar-
gehavn med tankskibet M/S »BETTY THERESA«, (tidl. M/S IR- tut M/S »BETTY THERESA«, Ision. M/S IRLAND) atordlugo ka-
LANDI til grønlandske byer, der har havnetankanlæg for for- låtdlit igdloKarfTnukåussorneKartarpoK, sinerssortautinit (mi-
syning med kysttanksskib. gagssanik perKumausivilingnut.
24 NR. 32 1984
ATUAGAGDUUT1T