Atuagagdliutit - 17.10.1984, Side 24
Piorsarsimassuseq • Kultur_
Kulturaftale mellem
Hjemmestyret og
Julemærkekomiteen
Under receptionen i Hjemmestyrets Danmarkskontor i forbindelse med
underskrivelsen af kulturaftalen ses her folketingets formand, Svend Ja-
kobsen, sammen med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som netop
havde fået overdraget et eksemplar af den grønlandske udgave af bogen
»Sjæl gør dig smuk« af forfatteren.
(FOTO: SØREN MADSEN/ALFA FOTO).
Tirsdag den 2. oktober stod Hjem-
mestyrets Danmarkskontor som
vært ved en reception, som ikke ale-
ne skulle markere underskrivelsen
af en kulturaftale mellem hjemme-
styret og Den grønlandske Jule-
mærkekomité, men også være bag-
grund for en tak til en række men-
nesker, som i det forløbne år har
medvirket til forskellige kulturelle
aktiviteter, som f. eks. film, bøger
og udstillinger, som bar været med
til at udbrede kendskabet til den
grønlandske kultur og som har støt-
tet de kulturelle forbindelser mel-
lem Grønland og Danmark.
I sin tale sagde landsstyremed-
lemmet for kultur, kirke og under-
visning Stephen Heilmann, at
landsstyret havde ønsket at marke-
re underskrivelsen af kulturaftalen
med en kreds af de personer, der
har del i det arbejde, der foregår i
Danmark og det øvrige Norden for
at udvide kendskabet til Grønland,
og han fortsatte:
— Vi kan nu se tilbage på de før-
ste fem år siden hjemmestyrets ind-
førelse. Som bekendt startede tan-
ken om hjemmestyret med erken-
delsen af egen værd, i kampen for
bevarelsen af folkets egentlige kul-
tur, den eskimoiske/grønlandske
kultur, hvis største sammenholden-
de og drivende kraft er sproget.
Det er derfor ikke nogen tilfæl-
dighed, at det hjemmestyrende
Grønland har prioritetret de kultu-
relle områder højst. Lad mig netop
på denne dag nævne to områder
inden for mit landsstyreområde,
hvoraf den første har betydning for
aftalen med Julemærkekomiteen.
Her tænker jeg naturligvis først
og fremmest på Hjemmestyrets
kulturmidler. Selv om det er lidt
vanskeligt at måle kulturen i penge,
i form af bevillinger, kan jeg allige-
vel ikke undlade at oplyse, at bevil-
lingen til tilskud for kulturelle ak-
tiviteter i 1984 beløber sig til
1.350.000,00 kr. En betydelig for-
højelse i forhold til 1980, hvor den
samlede bevilling var 200.000 kr.
Dette alene viser landstingets vilje
til at styrke hjemmestyrets kultur-
grundlag.
Det andet område jeg gerne vil
nævne er skolebogsudgivelser. Vi
har i Grønland især koncentreret os
om at udgive så mange grønlandsk-
sprogede titler som muligt, fortsat-
te Stephen Heilmann og henviste til
en række fremlagte materialer, som
strakte sig fra den nye matematik til
gamle ting og dokumenter.
Landsstyremedlem Stephen
Heilmann rettede herefter en varm
tak til Den grønlandske Julemær-
kekomité for den indsats den har
udvist for det grønlandske sam-
fund, og som med samarbejdsafta-
len vil blive videreført og videreud-
bygget for i fællesskab at styrke
kulturaktiviteterne i Grønland for
derigennem at styrke hjemmestyret
og det grønlandske samfund.
— Det har været mig en stor glæ-
de, vi uden vanskeligheder har kun-
net formalisere samarbejdet i den
aftale, jeg nu skal underskrive på
landsstyrets vegne, og generalkon-
sul, tidligere grønlandsminister,
Jørgen Peder Hansen, underskriver
som formand for Julemærkekomi-
teen, sluttede Stephen Heilmann.
En udfordring
Jørgen Peder Hansen rettede heref-
ter en varm tak til Grønlands hjem-
mestyre for at aftalen var kommet i
stand, og han sagde, at Julemærke-
komiteen ser aftalen som udtryk for
anerkendelse af komiteens arbejde,
der har stået på i mere end 10 år. —-
Dette arbejde har kaldt på mange
gode viljer i Grønland og Danmark,
og som tillige har været en udford-
ring for mange betydelige grøn-
landske og enkelte danske kunstne-
re.
Jørgen Peder Hansen gav også
udtryk for, at man i Julemærkeko-
miteen er meget tilfredse med, at
man fra officiel grønlandsk side ik-
ke betragter Julemærkekomiteens
arbejde som noget, der er i familie
med fortidens nok så bekendte god-
gørenhed. — Det ville også være
uværdigt for Grønland om så var,
sagde han.
— Nej, det grønlandske jule-
mærke har kun sin berettigelse, hvis
det er Grønlands eget julemærke.
Hvis der er hver enkelt grønlænders
julemærke, som er i stand til at for-
midle det tavse kærlighedsbudskab
fra menneske til menneske og tæn-
de lys og bringe varme i sind og hjer-
ter hos mennesker i den lange kolde
og mørke polarnat, fortsatte Jør-
gen Peder Hansen.
Det grønlandske julemærke er
derfor også en bydende udfordring
for os i komiteen til at yde vort yp-
perste sammen med kunstner og
tryksted og dem, der skal formidle
salget i Grønland og her i Danmark.
Skal tale sammen om projekterne
Formanden for Julemærkekomite-
en sagde videre, at julemærket kun
er den ene side af komiteens arbej-
de, og den anden og lige så væsent-
ligste del er at skaffe midler tilveje,
der kan bruges i Grønland til løs-
ning af påtrængende opgaver, og
han fortsatte:
— Ikke mindst her kommer kul-
turaftalen mellem komiteen og
hjemmestyret ind i billedet som en
nødvendig koordinator. Ifølge af-
talen skal vi tale nærmere om, hvil-
ke projekter, man fra grønlandsk
side gerne ser løst ved julemærke-
midlerne, og hvilke opgaver vi i ko-
miteen har fået anmodning om at
medvirke til.
Tilbage til Grønland
I sin afslutning sagde Jørgen Peder
Hansen, at Julemærkekomiteen
ved denne særlige lejlighed har øn-
sket at give et synligt udtryk for
dens stærke følelse af samhørighed
med det Grønland, som han nu
skulle undertegne kulturaftalen
med.
— Her i lokalerne er ophængt og
opstillet en samling af fremragende
grønlandske kunstværker og kul-
turhistoriske genstande. På auktio-
ner og hos enkeltpersoner har vi er-
hvervet tingene, og vi vil gerne over-
drage, hvad der her er udstillet og
ophængt til hjemmestyrets fri dis-
position, og der er mere end her er
udstillet.
Vi er glade for, at alle disse ting
nu vender hjem til sit udgangspunkt
frem for at blive spredt ud over det
danske samfund, sagde Jørgen Pe-
der Hansen og takkede endnu en-
gang for aftalen. lod-
Piorsarsimassutsimut
tunngatillugu isuma-
qatigiissutip imaa
Maana ilannguppavut piorsarsimassutsimut
tunngatillugu isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannut
ministeriusimasumit generalkonsul Jørgen Peder
Hansenimit, maannakkut Julemærkekomite-mi
siulittaasuusumit aammalu piorsarsimassutsimut,
ilageeqarnermut atuartitaanermullu naalakkersuisumit
Stephen Heilmannimit marlunngornermi oktoberip
ulluisa aappaanni atsioqatigiissutigineqartup imaa.
§i.
Kalaallit Nunaanni Namminersor-
nerullutik Oqartussat, kultureqar-
nermi, ilageeqarnermi atuartitsi-
nermilu Naalakkersuisoqarfiup
aamma Kalaallit Nunaata julemær-
kiata siulersuisuisa/ Det grønland-
ske Julemærkekomitep akornanni
kulturikkut suliniaqatigiiffiit ta-
persersorniarlugit qanimut suleqa-
tigiinnerup aalajangersarneqarnis-
saa isumaqatigiissutigineqarpoq.
Stk.2
Isumaqatigiissut manna suleqati-
giinnermut atuutereersumut tama-
tumalu kalaallinut iluaqutaasussa-
mik annertusarneqarnissaanut aa-
lajangersaasuuvoq.
§2
Naatsorsuutigineqaapoq suleqati-
giinnissap imarissagaa apeqqutit
soqutigisaqaqatigiiffiit pillugit uki-
umoortumik siunersioqatigiittar-
nissaq, tamatumunnga ilanngullu-
git sulissutiginiakkat tapersersorta-
riaqartut oqallisigalugillu pingaar-
nersiorlugit tulleriinniliorniartar-
nissaat kiisalu sulissutiginiakkat
ataqatigiissaarniarneqarsinnaaner-
sut isummerfiginiartarnissaat.
§3.
Kingusinnerpaamik ukiut pingasut
qaangiuppata isumaqatigiissut
oqallisigineqarluni misissuataarne-
qassaaq. Namminersornerullutik
Oqartussat, kultureqarnermi, ila-
geeqarnermi atuartitsinermilu Naa-
lakkersuisoqarfimmit aamma Ka-
laallit Nunaata julemærkiata siu-
lersuisuinit/Den grønlandske jule-
mærkekomitemit isumaqatigiissut
atsiorneqareerluni atortuulissaaq.
24 NR. 42 1984
ATUAGAGDLIUT1T