Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Síða 14

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Síða 14
Kommunerne skal spørges om, hvorvidt det vil være passende at re- servere en del af rensdyrjagt- sæsonen om efteråret udelukkende til folk, der driver fangst og fiskeri som hovederhverv — altså til jæge- re med grønt bevis. Det sker efter, at landstingsmed- lem Jens Geisler (IA), er fremkom- met med et forslag, der bl. a. inde- bærer, at rensdyrsæsonen forlæn- ges med en uge og at de sidste 14 da- ge i sæsonen tillades kun for jægere med grønt bevis. Forslaget var ud- arbejdet efter henvendelse fra KNAPK’s formand, Nikolaj Hein- rich, og begrundedes med, at en for stor del af jagt i de egentlige rens- dyrområder tages af personer, der driver jagt som hobby. Hele september Landstingets fredningsudvalg støt- ter forslaget, men ønsker, at hele september skal forbeholdes jægere med grøntbevis, idet udvalget fore- slår, at jagttiden fastsættes for pe- rioden 1. august til 25. september. Udvalget henstillede dog, at for- slaget sendes til høring hos de be- rørte kommunalbestyrelser, før der tages beslutning ved landstingets næste samling, der sker i februar næste år. Den sidste kunne det samlede landsting kun tiltræde. Imidlertid var der på forhånd stor betænkelig- hed ved forslagenes indhold. Ordførerne for både Siumut og Atassut var betænkelige ved både Jens Geislers og fredningsudvalgets udlægninger. Og Inuit Ataqatigiit ville ikke gå ind for, at en periode, der forbeholdes til erhvervsjæger- ne, varer længere end 14 dage. — Vi ønsker ikke en yderligere begrænsning af mulighederne for fælles fangstture på traditionel vis, sagde Henriette Rasmussen. En del af livet Landsstyremedlem Lars Emil Jo- hansen gik ind for, at kommunerne først skal høres om sagen. — Landsstyret anbefaler ikke, at der tages beslutning nu, idet foreliggen- de forslag indebærer betydelige ændringer hvad angår kultur og jagttraditioner. Hvis der skal tages beslutning i den retning, er en langt større begrundelse påkrævet, her- under spørgsmålet om rensdyrbe- standens størrelse, sagde han. Siumuts ordfører Uusaqqak Qu- jaakitsoq udtrykte også skepsis, og Atassuts Peter Ostermann sagde, at man uden videre ikke kan ændre på den kendsgerning, at rensdyrjagt- traditionen er en del af livet for mange mennesker. I stedet for den foreslåede ordning ønskede han indført skarp kontrol med rensdyr- jagten, således at erhvervsjægerne ikke mere generes at de folk, der konsekvent overtræder bestemmel- serne. varfiusoq tamaat qorsunnik alla- gartaliinnarnut inniminnerneqas- sasoq, tassa siunnersuutigigamikku augustip aallaqqaataaniit septem- berip 25-ata tungaanut aavarfiussa- soq. Kisiannili ataatsimiisitaliap inas- sutigaa kommunalbestyrelset suli- assamut attuumassuteqartut tusar- niaqqaarneqassasut, taamalu aat- saat aappaagu februarimi inatsisar- tut ataatsimiinneranni aalajanger- toqarumaartoq. Inassut tamanna inatsisartuni isumaqatigineqarpoq, kisiannili si- unnersuutit imarisaasa assut nalor- ninartoqartinneqarnerat malun- narpoq. Siumup aammalu Atassutip oqaaseqartitaasa tamarmik Jens Geislerip ataatsimiisitaliallu siun- nersuutaasa imarisaat nangaanar- toqartippaat. Kiisalu Inuit Ataqati- giit akuerisinnaannginnerarpaat qorsunnik allagartaliinnaat piniar- sinnaatitaaffissaata ullunit 14-init sivisunerunissaa. — Piliniaqatigiittarnerit qangaa- niilli ingerlanneqartuartarsimasut annertuallaamik killiliiffigeqqun- ngilavut, Henriette Rasmussen o- qarpoq. TASIILAP KOMMUNIA Inuunerup ilaa Naalakkersuisunut ilaasortap Lat5 Emil Johansenip isumaqatig33 kommunet tusarniaqqaartariaqat' nerat. — Maannakkut aalajangst' nissaq naalakkersuisut ilalernat' tinngilaat, tassami siunnersuutit P1' niarnermut tunngasutigut ileqd3' toqqat eqqarsaatigalugit tunngav1' usutigut allanngortitsisussaamrna' ta. Taamatut aalajangertoqassap' pat pissutissaqarluarnerusariaqar' poq, soorlu qanoq amerlatigisunik ikitsigisunilluunniit tuttoqarner3 eqqarsaatigalugu, Lars Emil J°" hansen oqarpoq. Siumumeersoq Uusaqqak Qu' jaakitsoq aamma nangaanartoqar' titsilluni oqaaseqarpoq, Atassurø' meersorlu Peter Ostermann oqat' poq aavartarneq inuppassuarm qangaaniilli ingerlanneqartarm3 inuunerullu ilagimmagu taman113 imaaliallaannarlugu allanngorti3' neqarsinnaanngitsoq. Taamatu aaqqiinissamut taarsiullugu kissa3' tigaa tuttunniartarnerup sakkortU' umik nakkutigineqalernissaa, *' nuussutissarsiutigivillugu piw3f tartut unioqqutitsiuartunit akorn3' sersorneqarunnaarniassammata. Tuttunniarneq qorsummik allagartaqanngitsunut sivikillissava? Eqqissisitsisarnermut ataatsimiisitaliap tamanna siunnersuutigaa. Inatsisartuni nangaanartoqartinneqarpoq, aatsaallu februarimi aalajangiivigineqassaaq Kommunet aperineqassapput na- leqquttuussanersoq piffissap uki- aanerani tuttunniarfiusup ilaa taa- maallaat piniarnermik aalisarner- millu inuussutissarsiuteqavissunut (qorsummik allagartalinnut) inni- minnerneqarpat. Tassami inatsisartunut ilaasor- taq Jens Geisler (IA) siunnersuute- qarsimavoq ilaatigut imaattumik: Piffissaq tuttunniarfiusoq sapaa- tip-akunneranik ataatsimik sivit- sorneqassasoq, piffissamilu tuttun- niarfiusumi ullut 14-it kingulliit qorsummik allagartaliinnarnut pi- niarfiusinnaatitaalissasut. Siunner- suut tamanna suliarineqarsimavoq KNAPK-ip siulittaasuata Nikolaj Heinrichip saaffiginnissutaa tun- ngavigalugu, pissutigineqarporlu i- nuit piniarnermik inuussutissarsiu- teqanngitsut aavarfinni inangiival- laartarnerat. Septemberi tamaat Inatsisartut eqqissisimatitsinermut ataatsimiisitaliaata siunnersuut ta- manna tapersersimavaa, kissaati- galuguli septemberimi piffissaq aa- Kortere rensdyrsæson for folk der ikke er erhvervs-j ægere? Det foreslår fredningsudvalget. Stor betænkelighed i landstinget, og sagen afgøres først i februar Stillingen som økonomichef ved Tasiilap kommune-a opslås herved ledig til besættelse pr. 1. februar 1985 eller efter nærmere aftale. Økonomichefen har den overordnede ledelse af kommunens økonomiske forvaltning med 20 ansatte, omfattende bogholderi, incassokontor, lønningskontor, skatteforvaltning og folkeregister. Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på, at pågæl- dende har gode lederegenskabersamt en solid regnskabsmæssig uddannelse. Stillingen er normeret som tjenestemandsstilling i den grønland- ske tjenestemandslovs lønramme 26, men stillingen kan også be- sættes på overenskomst mellem Det Offentlige Aftalenævn og vedkommende faglige organisation. Til ikke-hjemmehørende tjenestemænd ydes fratrædelsesgodt- gørelse efter gældende regler. Der anvises bolig, for hvilket der betales husleje efter gældende regler. For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes fri tiltrædel- sesrejse, og efter mindst to års ansættelse fri hjemrejse med flyt- tegods herudover ydes der for hver 12 måneders ansættelse en ferief rirejse. For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteom- kostninger i rimeligt omfang blive betalt. Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos kommu- naldirektør Laurits Bloch, Angmagssalik, tlf. 1 82 77, eller ved henvendelse til Ministeriet for Grønland. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæf- tigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og evt. arbejdsgiverud- talelser sendes til: Tasiilap kommune-a Kommunalbestyrelsen Box 120.3913 Angmagssalik således at de er kommunen i hænde senest 27. december 1984. 14 NR. 47 1984 ATUAGAGDLIUTIT

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.