Atuagagdliutit - 21.11.1984, Qupperneq 14

Kommunerne skal spørges om,
hvorvidt det vil være passende at re-
servere en del af rensdyrjagt-
sæsonen om efteråret udelukkende
til folk, der driver fangst og fiskeri
som hovederhverv — altså til jæge-
re med grønt bevis.
Det sker efter, at landstingsmed-
lem Jens Geisler (IA), er fremkom-
met med et forslag, der bl. a. inde-
bærer, at rensdyrsæsonen forlæn-
ges med en uge og at de sidste 14 da-
ge i sæsonen tillades kun for jægere
med grønt bevis. Forslaget var ud-
arbejdet efter henvendelse fra
KNAPK’s formand, Nikolaj Hein-
rich, og begrundedes med, at en for
stor del af jagt i de egentlige rens-
dyrområder tages af personer, der
driver jagt som hobby.
Hele september
Landstingets fredningsudvalg støt-
ter forslaget, men ønsker, at hele
september skal forbeholdes jægere
med grøntbevis, idet udvalget fore-
slår, at jagttiden fastsættes for pe-
rioden 1. august til 25. september.
Udvalget henstillede dog, at for-
slaget sendes til høring hos de be-
rørte kommunalbestyrelser, før der
tages beslutning ved landstingets
næste samling, der sker i februar
næste år.
Den sidste kunne det samlede
landsting kun tiltræde. Imidlertid
var der på forhånd stor betænkelig-
hed ved forslagenes indhold.
Ordførerne for både Siumut og
Atassut var betænkelige ved både
Jens Geislers og fredningsudvalgets
udlægninger. Og Inuit Ataqatigiit
ville ikke gå ind for, at en periode,
der forbeholdes til erhvervsjæger-
ne, varer længere end 14 dage.
— Vi ønsker ikke en yderligere
begrænsning af mulighederne for
fælles fangstture på traditionel vis,
sagde Henriette Rasmussen.
En del af livet
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen gik ind for, at kommunerne
først skal høres om sagen. —
Landsstyret anbefaler ikke, at der
tages beslutning nu, idet foreliggen-
de forslag indebærer betydelige
ændringer hvad angår kultur og
jagttraditioner. Hvis der skal tages
beslutning i den retning, er en langt
større begrundelse påkrævet, her-
under spørgsmålet om rensdyrbe-
standens størrelse, sagde han.
Siumuts ordfører Uusaqqak Qu-
jaakitsoq udtrykte også skepsis, og
Atassuts Peter Ostermann sagde, at
man uden videre ikke kan ændre på
den kendsgerning, at rensdyrjagt-
traditionen er en del af livet for
mange mennesker. I stedet for den
foreslåede ordning ønskede han
indført skarp kontrol med rensdyr-
jagten, således at erhvervsjægerne
ikke mere generes at de folk, der
konsekvent overtræder bestemmel-
serne.
varfiusoq tamaat qorsunnik alla-
gartaliinnarnut inniminnerneqas-
sasoq, tassa siunnersuutigigamikku
augustip aallaqqaataaniit septem-
berip 25-ata tungaanut aavarfiussa-
soq.
Kisiannili ataatsimiisitaliap inas-
sutigaa kommunalbestyrelset suli-
assamut attuumassuteqartut tusar-
niaqqaarneqassasut, taamalu aat-
saat aappaagu februarimi inatsisar-
tut ataatsimiinneranni aalajanger-
toqarumaartoq.
Inassut tamanna inatsisartuni
isumaqatigineqarpoq, kisiannili si-
unnersuutit imarisaasa assut nalor-
ninartoqartinneqarnerat malun-
narpoq.
Siumup aammalu Atassutip
oqaaseqartitaasa tamarmik Jens
Geislerip ataatsimiisitaliallu siun-
nersuutaasa imarisaat nangaanar-
toqartippaat. Kiisalu Inuit Ataqati-
giit akuerisinnaannginnerarpaat
qorsunnik allagartaliinnaat piniar-
sinnaatitaaffissaata ullunit 14-init
sivisunerunissaa.
— Piliniaqatigiittarnerit qangaa-
niilli ingerlanneqartuartarsimasut
annertuallaamik killiliiffigeqqun-
ngilavut, Henriette Rasmussen o-
qarpoq.
TASIILAP
KOMMUNIA
Inuunerup ilaa
Naalakkersuisunut ilaasortap Lat5
Emil Johansenip isumaqatig33
kommunet tusarniaqqaartariaqat'
nerat. — Maannakkut aalajangst'
nissaq naalakkersuisut ilalernat'
tinngilaat, tassami siunnersuutit P1'
niarnermut tunngasutigut ileqd3'
toqqat eqqarsaatigalugit tunngav1'
usutigut allanngortitsisussaamrna'
ta. Taamatut aalajangertoqassap'
pat pissutissaqarluarnerusariaqar'
poq, soorlu qanoq amerlatigisunik
ikitsigisunilluunniit tuttoqarner3
eqqarsaatigalugu, Lars Emil J°"
hansen oqarpoq.
Siumumeersoq Uusaqqak Qu'
jaakitsoq aamma nangaanartoqar'
titsilluni oqaaseqarpoq, Atassurø'
meersorlu Peter Ostermann oqat'
poq aavartarneq inuppassuarm
qangaaniilli ingerlanneqartarm3
inuunerullu ilagimmagu taman113
imaaliallaannarlugu allanngorti3'
neqarsinnaanngitsoq. Taamatu
aaqqiinissamut taarsiullugu kissa3'
tigaa tuttunniartarnerup sakkortU'
umik nakkutigineqalernissaa, *'
nuussutissarsiutigivillugu piw3f
tartut unioqqutitsiuartunit akorn3'
sersorneqarunnaarniassammata.
Tuttunniarneq
qorsummik
allagartaqanngitsunut
sivikillissava?
Eqqissisitsisarnermut ataatsimiisitaliap tamanna
siunnersuutigaa. Inatsisartuni
nangaanartoqartinneqarpoq, aatsaallu februarimi
aalajangiivigineqassaaq
Kommunet aperineqassapput na-
leqquttuussanersoq piffissap uki-
aanerani tuttunniarfiusup ilaa taa-
maallaat piniarnermik aalisarner-
millu inuussutissarsiuteqavissunut
(qorsummik allagartalinnut) inni-
minnerneqarpat.
Tassami inatsisartunut ilaasor-
taq Jens Geisler (IA) siunnersuute-
qarsimavoq ilaatigut imaattumik:
Piffissaq tuttunniarfiusoq sapaa-
tip-akunneranik ataatsimik sivit-
sorneqassasoq, piffissamilu tuttun-
niarfiusumi ullut 14-it kingulliit
qorsummik allagartaliinnarnut pi-
niarfiusinnaatitaalissasut. Siunner-
suut tamanna suliarineqarsimavoq
KNAPK-ip siulittaasuata Nikolaj
Heinrichip saaffiginnissutaa tun-
ngavigalugu, pissutigineqarporlu i-
nuit piniarnermik inuussutissarsiu-
teqanngitsut aavarfinni inangiival-
laartarnerat.
Septemberi tamaat
Inatsisartut eqqissisimatitsinermut
ataatsimiisitaliaata siunnersuut ta-
manna tapersersimavaa, kissaati-
galuguli septemberimi piffissaq aa-
Kortere rensdyrsæson
for folk der ikke er
erhvervs-j ægere?
Det foreslår fredningsudvalget. Stor betænkelighed i
landstinget, og sagen afgøres først i februar
Stillingen som
økonomichef
ved Tasiilap kommune-a opslås herved ledig til besættelse pr. 1.
februar 1985 eller efter nærmere aftale.
Økonomichefen har den overordnede ledelse af kommunens
økonomiske forvaltning med 20 ansatte, omfattende bogholderi,
incassokontor, lønningskontor, skatteforvaltning og
folkeregister.
Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på, at pågæl-
dende har gode lederegenskabersamt en solid regnskabsmæssig
uddannelse.
Stillingen er normeret som tjenestemandsstilling i den grønland-
ske tjenestemandslovs lønramme 26, men stillingen kan også be-
sættes på overenskomst mellem Det Offentlige Aftalenævn og
vedkommende faglige organisation.
Til ikke-hjemmehørende tjenestemænd ydes fratrædelsesgodt-
gørelse efter gældende regler.
Der anvises bolig, for hvilket der betales husleje efter gældende
regler.
For en i Grønland ikke-hjemmehørende person ydes fri tiltrædel-
sesrejse, og efter mindst to års ansættelse fri hjemrejse med flyt-
tegods herudover ydes der for hver 12 måneders ansættelse en
ferief rirejse.
For en i Grønland hjemmehørende person vil rejse- og flytteom-
kostninger i rimeligt omfang blive betalt.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos kommu-
naldirektør Laurits Bloch, Angmagssalik, tlf. 1 82 77, eller ved
henvendelse til Ministeriet for Grønland.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæf-
tigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser og evt. arbejdsgiverud-
talelser sendes til:
Tasiilap kommune-a
Kommunalbestyrelsen
Box 120.3913 Angmagssalik
således at de er kommunen i hænde senest 27. december
1984.

14 NR. 47 1984
ATUAGAGDLIUTIT