Atuagagdliutit - 21.11.1984, Side 15

Aalisartut
Qasigiaimguaniit
ttutserniaimgillat
|^®s'giannguani aalisartut arlaqai
Dal 0<^a*uttuarPut Aasianni kingup
™eriffissaq 1986-imi inerps
»nnissaminnik eqqarsaateqar
s'Huinnarlutik.
*G-mi allaaserinikuugaluarpai
* 1 Qasigiannguani aalisartut ilas
asiannut nuussamaartut kingup
U er'ffissaq taanna kinguppaqai
aut qaninnerusussaammat.
u ^asigiannguillumi kommuniat
aguppaleriffiit pillugit atuagaa
raliaritissimasaani taamatut allassi-
masoqarsimagaluarpoq. Qupper-
neq 13-imimi imatut allassimaso-
qarpoq: »Anginerusunik aalisariu-
taatillit ilaat Aasianni toqqavissa-
nik illussanillu pissarsioreersimap-
put. Maani ilimagaarput ukiumut
tulaanneqartartut 500 tonsit mis-
saannik ikileriarumaartut.«
Aasianniilli Edvard Mølleri
oqarpoq illussaqarniarnermut al-
laffimmut pisortatigoortumik saaf-
Fiskerne vil ikke flytte
fra Qasigiannguit

licenssystem skal sikre, at fabrikkerne får deres rejer
j fiskere i Qasigiannguit for-
o er> at de absolut ikke har planer
J? at flytte til Aasiaat, når den nye
JHabrik står færdig i 1986.
s. * en artikel i AG oplyste vi, at fi-
tll®fne ville flytte fra Qasigiannguit
|. Aasiaat, fordi den nye rejefabrik
g2er nærmere de gode rejefelter.
fr Oplysningerne stammede bl.a.
it ® den hvidbog, som Qasigianngu-
kommune har udgivet. På side 13
ar der: »En del af de større fiskere
ar allerede søgt bolig- og arealtil-
vellng i Aasiaat. Vi forventer her-
taK 6t skønsmæssigt indhandlings-
pPå ca. 500 tons pr. år.«
j . dvard Møller, Aasiaat, siger
‘hidlertid, at der ikke har været no-
,etl officiel henvendelse til bolig-
pntoret. På boligkontoret i Qasi-
^nnguit har der heller ikke været
. gen forespørgsel om muligheden
[flytning.
Odligere borgmester Knud Sø-
rensen, Aasiaat, siger, at der i hans
borgmestertid var uformelle fore-
spørgsler vedrørende muligheden
for at flytte til Aasiaat.
Licenssystem
Med overtagelsen af KGH’s
produktions- og eksportsektor bli-
ver der i Diskobugten indført et li-
censsystem for at sikre fabrikkerne
den råvaremængde, som de er ble-
vet lovet.
Princippet i systemet er, at lokale
fiskere fanger til den lokale fabrik.
Undtagen Kangaatsiaq-fiskerne,
der indhandler i Aasiaat. Kun i und-
tagelsestilfælde må en kutter ind-
handle til en anden fabrik. Det kan
f. eks. være på grund af vejret. Men
i den situation bliver den indhandle-
de kvote regnet til den fabrik, som
har modtaget rejerne.
Når isen forhindrer, at Ilulissat
og Qasigiannguit-fiskerne ind-
figinnittoqarsimanngitsoq. Qasigi-
annguanissaaq illussaqarniarner-
mut allaffik nuussinnaaneq pillugu
saaffigineqarsimanngilaq.
Aasiannili borgmesteriusimasoq
Knud Sørensen oqarpoq nammineq
borgmesteriunermi nalaani Aasian-
nut nuussinnaaneq pillugu paasini-
aaginnavilluni apeqquteqartoqar-
tarsimasoq.
Aalisarsinnaanermut akuersissutit
KGH-ip avammut niuernermut ni-
oqqutissiornermullu immikkoor-
tortai tiguneqarpata aalisarsinnaa-
titaanermut akuersissutinik Disko-
bugtimi tunniussisoqartalersussaa-
voq suliffissuit nioqqutissiassanik
neriorsuutigineqartutut amerlatigi-
sunik pissarsisarnissaat qularnaa-
rumallugu.
Aalisarsinnaatitsinermi tungavi-
gineqartassaaq aalisartut illoqar-
handler i Ilulissat og Qasigiannguit,
har de lov til at indhandle i Aasiaat.
Det vil sikkert komme til at betyde,
at mange fiskere fra Ilulissat og Qa-
sigiannguit vil overvintre i Aasiaat.
Lars Emil Johansen mener ikke, at
licenssystemet kommer til at betyde
så meget for fiskerne i Qasigianngu-
it og Ilulissat. Idag indhandler 96 af
Qasigiannguits fiskere lokalt og 98
procent af Ilulissats fiskere ind-
handler til egen fabrik.
Licenserne er udtryk for mini-
mumskvoter. Når disse er nået, er
det ikke meningen, at fiskerne skal
stoppe indhandlingen, siger Lars
Emil Johansen.
Han er iøvrigt overbevist om, at
den nye fabrik i Aasiaat og udvidel-
sen af fabrikken i Qeqertarsuaq vil
beskytte bunden af Diskobugten
mod yderligere overfiskeri. Fisker-
ne fra Kangaatsiaq og Aasiaat, der i
dag fisker i bunden af Diskobugten,
vil fiske længere ude, når den nye
fabrik starter.
Men indførelsen af licenssyste-
met gør det sværere for fiskere at
flytte. Hvis f. eks. en fisker vil flytte
fra Ilulissat til Qeqertarsuaq, skal
han først spørge i Qeqertarsuaq,
om der er nogle ledige licenser, og
kun i det tilfælde kan han flytte.
finnut najugarisaminnut tulaassi-
sarnissat. Aalisartulli Kangaatsia-
meersut Aasiannuttaaq tulaassisin-
naatinneqartassapput. Allatut a-
jornartoortoqartillugu aatsaat kut-
terit suliffissuarnut allanut tulaas-
sisassapput. Soorlu assérsiiutigalu-
gu silamik peqquteqartumik. Taa-
maattoqartilluguli tulaanneqartut
suliffissuarmut kinguppannik tigu-
sisuusumut naatsorsuunneqartas-
sapput.
Aalisartut Qasigiannguaneersut
Ilulissaneersullu sikuuneranik peq-
quteqartumik Qasigiannguanut
Ilulissanulluunniit tulaassisin-
naanngikkunik Aasiannut tulaassi-
sinnaatinneqartassapput. Tamatu-
malu qularnanngitsumik kingune-
risassavaa aalisartut Ilulissaneersut
Qasigiannguaneersullu ikittuunn-
gitsut Aasianni ukiisarnissaat.
Lars Emil Johansen isumaqar-
poq akuersissuteqartarneq aalisar-
tunut Qasigiannguaneersunut Ilu-
lissaneersunullu sunniuteqangaas-
sanngitsoq. Aalisartut Qasigian-
nguaneersut 96 procentii ullumik-
kut Qasigiannguanut tulaassisar-
put Ilulissaneersullu 98 procentii
Ilulissanut tulaassisarlutik.
Aalisarsinnaatitaanermut akuer-
sissutini pisarisinnaasat ikinner-
paaffissaat taaneqartassapput.
Taakkulu anguneqarpata imaan-
ngilaq aalisartut tulaassuinitik
unitsitassagaat, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Qularutiginngilluinnarpaattaaq
suliffissuaq Aasianniittoq nutaaq
Qeqertarsuarmilu suliffissuup alli-
neqarnissaa Diskobugtip qinngua-
ni aalisapilunnissaagaluamut isu-
mannaallisaataajumaartut. Aali-
sartut Kangaatsiameersut Aasian-
neersullu ullumikkut Diskobugtip
qinnguani aalisartaraluartut sulif-
fissuaq nutaaq atulerpat silavaru-
maarput.
Aalisarsinnaatitaanermut akuer-
sissutit atorneqalerpata aalisartut
nuttarsinnaanerat ajornarnerulis-
saaq. Soorlu assersuutigalugu aali-
sartoq Ilulissaneersoq Qeqertarsu-
armut nuunniaruni taava Qeqertar-
suaq apereqqaassavaa akuersissuti-
nik sinnerussaateqarnersoq, taa-
maattoqarpallu aatsaat nuussin-
naassalluni.
ATUAGAGDUUTIX
NR. 47 1984 15