Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Qupperneq 15
Aalisartut Qasigiaimguaniit ttutserniaimgillat |^®s'giannguani aalisartut arlaqai Dal 0<^a*uttuarPut Aasianni kingup ™eriffissaq 1986-imi inerps »nnissaminnik eqqarsaateqar s'Huinnarlutik. *G-mi allaaserinikuugaluarpai * 1 Qasigiannguani aalisartut ilas asiannut nuussamaartut kingup U er'ffissaq taanna kinguppaqai aut qaninnerusussaammat. u ^asigiannguillumi kommuniat aguppaleriffiit pillugit atuagaa raliaritissimasaani taamatut allassi- masoqarsimagaluarpoq. Qupper- neq 13-imimi imatut allassimaso- qarpoq: »Anginerusunik aalisariu- taatillit ilaat Aasianni toqqavissa- nik illussanillu pissarsioreersimap- put. Maani ilimagaarput ukiumut tulaanneqartartut 500 tonsit mis- saannik ikileriarumaartut.« Aasianniilli Edvard Mølleri oqarpoq illussaqarniarnermut al- laffimmut pisortatigoortumik saaf- Fiskerne vil ikke flytte fra Qasigiannguit licenssystem skal sikre, at fabrikkerne får deres rejer j fiskere i Qasigiannguit for- o er> at de absolut ikke har planer J? at flytte til Aasiaat, når den nye JHabrik står færdig i 1986. s. * en artikel i AG oplyste vi, at fi- tll®fne ville flytte fra Qasigiannguit |. Aasiaat, fordi den nye rejefabrik g2er nærmere de gode rejefelter. fr Oplysningerne stammede bl.a. it ® den hvidbog, som Qasigianngu- kommune har udgivet. På side 13 ar der: »En del af de større fiskere ar allerede søgt bolig- og arealtil- vellng i Aasiaat. Vi forventer her- taK 6t skønsmæssigt indhandlings- pPå ca. 500 tons pr. år.« j . dvard Møller, Aasiaat, siger ‘hidlertid, at der ikke har været no- ,etl officiel henvendelse til bolig- pntoret. På boligkontoret i Qasi- ^nnguit har der heller ikke været . gen forespørgsel om muligheden [flytning. Odligere borgmester Knud Sø- rensen, Aasiaat, siger, at der i hans borgmestertid var uformelle fore- spørgsler vedrørende muligheden for at flytte til Aasiaat. Licenssystem Med overtagelsen af KGH’s produktions- og eksportsektor bli- ver der i Diskobugten indført et li- censsystem for at sikre fabrikkerne den råvaremængde, som de er ble- vet lovet. Princippet i systemet er, at lokale fiskere fanger til den lokale fabrik. Undtagen Kangaatsiaq-fiskerne, der indhandler i Aasiaat. Kun i und- tagelsestilfælde må en kutter ind- handle til en anden fabrik. Det kan f. eks. være på grund af vejret. Men i den situation bliver den indhandle- de kvote regnet til den fabrik, som har modtaget rejerne. Når isen forhindrer, at Ilulissat og Qasigiannguit-fiskerne ind- figinnittoqarsimanngitsoq. Qasigi- annguanissaaq illussaqarniarner- mut allaffik nuussinnaaneq pillugu saaffigineqarsimanngilaq. Aasiannili borgmesteriusimasoq Knud Sørensen oqarpoq nammineq borgmesteriunermi nalaani Aasian- nut nuussinnaaneq pillugu paasini- aaginnavilluni apeqquteqartoqar- tarsimasoq. Aalisarsinnaanermut akuersissutit KGH-ip avammut niuernermut ni- oqqutissiornermullu immikkoor- tortai tiguneqarpata aalisarsinnaa- titaanermut akuersissutinik Disko- bugtimi tunniussisoqartalersussaa- voq suliffissuit nioqqutissiassanik neriorsuutigineqartutut amerlatigi- sunik pissarsisarnissaat qularnaa- rumallugu. Aalisarsinnaatitsinermi tungavi- gineqartassaaq aalisartut illoqar- handler i Ilulissat og Qasigiannguit, har de lov til at indhandle i Aasiaat. Det vil sikkert komme til at betyde, at mange fiskere fra Ilulissat og Qa- sigiannguit vil overvintre i Aasiaat. Lars Emil Johansen mener ikke, at licenssystemet kommer til at betyde så meget for fiskerne i Qasigianngu- it og Ilulissat. Idag indhandler 96 af Qasigiannguits fiskere lokalt og 98 procent af Ilulissats fiskere ind- handler til egen fabrik. Licenserne er udtryk for mini- mumskvoter. Når disse er nået, er det ikke meningen, at fiskerne skal stoppe indhandlingen, siger Lars Emil Johansen. Han er iøvrigt overbevist om, at den nye fabrik i Aasiaat og udvidel- sen af fabrikken i Qeqertarsuaq vil beskytte bunden af Diskobugten mod yderligere overfiskeri. Fisker- ne fra Kangaatsiaq og Aasiaat, der i dag fisker i bunden af Diskobugten, vil fiske længere ude, når den nye fabrik starter. Men indførelsen af licenssyste- met gør det sværere for fiskere at flytte. Hvis f. eks. en fisker vil flytte fra Ilulissat til Qeqertarsuaq, skal han først spørge i Qeqertarsuaq, om der er nogle ledige licenser, og kun i det tilfælde kan han flytte. finnut najugarisaminnut tulaassi- sarnissat. Aalisartulli Kangaatsia- meersut Aasiannuttaaq tulaassisin- naatinneqartassapput. Allatut a- jornartoortoqartillugu aatsaat kut- terit suliffissuarnut allanut tulaas- sisassapput. Soorlu assérsiiutigalu- gu silamik peqquteqartumik. Taa- maattoqartilluguli tulaanneqartut suliffissuarmut kinguppannik tigu- sisuusumut naatsorsuunneqartas- sapput. Aalisartut Qasigiannguaneersut Ilulissaneersullu sikuuneranik peq- quteqartumik Qasigiannguanut Ilulissanulluunniit tulaassisin- naanngikkunik Aasiannut tulaassi- sinnaatinneqartassapput. Tamatu- malu qularnanngitsumik kingune- risassavaa aalisartut Ilulissaneersut Qasigiannguaneersullu ikittuunn- gitsut Aasianni ukiisarnissaat. Lars Emil Johansen isumaqar- poq akuersissuteqartarneq aalisar- tunut Qasigiannguaneersunut Ilu- lissaneersunullu sunniuteqangaas- sanngitsoq. Aalisartut Qasigian- nguaneersut 96 procentii ullumik- kut Qasigiannguanut tulaassisar- put Ilulissaneersullu 98 procentii Ilulissanut tulaassisarlutik. Aalisarsinnaatitaanermut akuer- sissutini pisarisinnaasat ikinner- paaffissaat taaneqartassapput. Taakkulu anguneqarpata imaan- ngilaq aalisartut tulaassuinitik unitsitassagaat, Lars Emil Johan- sen oqarpoq. Qularutiginngilluinnarpaattaaq suliffissuaq Aasianniittoq nutaaq Qeqertarsuarmilu suliffissuup alli- neqarnissaa Diskobugtip qinngua- ni aalisapilunnissaagaluamut isu- mannaallisaataajumaartut. Aali- sartut Kangaatsiameersut Aasian- neersullu ullumikkut Diskobugtip qinnguani aalisartaraluartut sulif- fissuaq nutaaq atulerpat silavaru- maarput. Aalisarsinnaatitaanermut akuer- sissutit atorneqalerpata aalisartut nuttarsinnaanerat ajornarnerulis- saaq. Soorlu assersuutigalugu aali- sartoq Ilulissaneersoq Qeqertarsu- armut nuunniaruni taava Qeqertar- suaq apereqqaassavaa akuersissuti- nik sinnerussaateqarnersoq, taa- maattoqarpallu aatsaat nuussin- naassalluni. ATUAGAGDUUTIX NR. 47 1984 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.