Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Page 16

Atuagagdliutit - 21.11.1984, Page 16
Første kvindelige kommunaldirektør i Grønland Qasigiannguit kommune får den 1. december en ny kommunaldirek- tør. Hun hedder Ann Stephens og kommer fra en stilling som økono- michef i Sisimiut kommune. I For- bindelse med sin ansættelse har hun slået adskillige mænd, både ansø- gere fra Qasigiannguit kommune og udefra kommende, heriblandt en anden kommunaldirektør. Ann Stephens er 36 år. Siden sommeren 1983 har hun været an- sat i Sisimiut kommune. Det er før- ste gang, hun er i Grønland. Hun kan lide at være her, og hendes børn på henholdsvis to og seks år taler al- lerede begge sprog. Før Ann Stephens kom til Grøn- land, var hun otte år konsulent i Kommunedata, og hun har været ansat fem år i Københavns kommu- nes socialdirektorat. Hun har en kommunal uddannelse med tre merkonomeksamener oveni, nem- lig i personaleadministration og personaleudvidelse, i data og i regn- skab. Nu læser hun på Danmarks Forvaltningshøjskole samtidig med at hun passer sit arbejde. Ann Stephens søgte stillingen, fordi hun synes den indeholder en udfordring og er spændende, og der var heller ikke tvivl i kommunalbe- styrelsens sind, da de gennemgik ansøgningerne. De øvrige ansøgere havde fået besked om, at stillingen var besat til anden side, da hun be- søgte byen i oktober. Selv om Ann Stephens ikke har ambitioner om at komme og lave hele kommunens forvaltning om, er der nok ikke tvivl om, at kommu- nen får et EDB-anlæg, når der er økonomisk grundlag for det. Hun har forberedt indførelsen af kommunedatas økonomisystem i Sisimiut kommune. Det indføres sikkert i efteråret 1985. Det er num- mer tre kommune i Grønland, der Nunatsinni kommunaldirektrøri arnaq siulleq Qasigiannguit kommuniat decem- berip aallaqqaataani nutaamik kommunladirektørertaassaaq. Taanna Ann Stephensimik ateqar- poq Sisimiullu kommunianni øko- nomichefiusimalluni. Angutit ar- lallit ingiarlugit atorfinittussaavoq, massa ilaat Qasigiannguit kommu- nianneersuugaluartut allaneersullu ilaat ataaseq kommunaldirektørio- reeraluartoq. Arnaanini pissutigi- innarlugu immaqa arnartaqalerni- utigiinnarlugu — atorfinitsinne- qanngilaq suliamulli piginnaane- qassutsi pillugu. Ann Stephens 36-inik ukioqar- poq. 1983-imi aasaaneraniilli Sisi- miut kommunianni sulisimavoq. Kalaallit Nunaanneeqqaatigaa. Nunatsinniinneq nuannaraa, qitor- naalu marluk aappaa marlunnik aappaalu arfinilinnik ukiullit ka- laallisut oqaluttalereersimapput. Ann Stephens Kalaallit Nunaali- anngikkallarami ukiuni arfineq pingasuni Kommune Data-mi kon- sulentiusimavoq, ukiunilu tallima- ni Københavnip kommuniata isu- maginninnermut pisortaqarfiani sulisuusimalluni. Kommunimi ilin- niarsimasuuvoq pingasoriarlunilu merkonomitut soraarummeertarsi- malluni, soraarummeerutigalugit sulisunik siulersuineq ingerlaqqiffi- gaalu, qarasaasialerineq kiisalu naatsorsuuserineq. Maannakkullu suliani ingerlatiitigalugu Danmarks Forvaltningshøjskolemi atuarpoq. Ann Stephens qinnuteqarsima- voq isumaqarami atorfik ingerlaq- qeriarfigisinnaallugu pissanganar- luinnartuusorlu. Kommunemilumi qinnuteqartut misissuataaramikkit qulanngilluinnarput. Atorfinitsi- taanissaanillu aalajangerput pigin- naaneqassusia tunngavigalugu. Oktoberimilu Qasigiannguaniim- mat qinnuteqartuusimagaluartut allat nalunaarfigineqarput atorfik allamut tunniunneqarsimasoq. Naak kommunip ingerlatsinera- ta allanngortinneqarnissaa Ann Stephensip siunertarinngikkalua- raa taamaattoq qularutigisariaqa- runanngilaq aningaasassaqaleria- runi kommuni qarasaasiamik pi- saarumaartoq. Kommunedatap aningaasaqar- niarnermut tunngasortaata Sisimi- ut kommunanni atugaalernissaa pi- areersarsimavaa, qularnanngilarlu taanna 1985-imi ukiakkut atuleru- maarpaat. Taamalu Kalaallit Nu- naanni kommunit taamaattutaar- tut pingajussarissavaat. Qaqortoq Maniitsorlu kommuninit siuller- saallutik qarasaasianik taamaattu- nik atuilerput. Qasigiannguit kommuniat miki- neroqigami qarasaasiamik taama angitigisumik peqartariaqanngi- laq, mikinerusumilli pisaaraluarpat tamanna naatsorsuisarnermut aki- liisitsiniartarnerullu mikinngitsu- mik iluaqutaassagaluarpoq. Kom- munimullu akiitsukkat 4 mio. kr-it missaanniimmata qularnanngivis- sumik imminut akilersinnaassaga- luarpoq. får det. Qaqortoq og Maniitsoq er de første kommuner, der har fået og er ved at få dette EDB-anlæg Qasigiannguit kommune, der er langt mindre, har ikke brug for et så stort anlæg, men et mindre anlæg bliver nok anskaffet til hjælp f°r især regnskabsafdelingen og inkas- soafdelingen. Og med kommunens udestående på omkring fire milh°' ner kroner, kan det sikkert godt be- tale sig. cemberip aallaqqaataani Qasigiannguani sulilissaaq. Ann Slevens bliver Grønlands første kvindelige kommunaldirektør. Hu'] starter den I. december i Qasigiannguit. (Foto: Henry)- Et flertal i folketinget går ind for efterforskning Der kan dog ventes mange spørgsmål til ministeren for Grønland i forbindelse med udvalgsbehandlingen af de tre lovforslag Afgørende Der var stort set opbakning og der- med flertal for de tre lovforslag, som skal danne grundlag for olieef- terforskningen i Jameson Land, da forslagene i sidste uge var til første- behandling i folketinget. Den socialdemokratiske ordfø- rer, Søren B. Jørgensen, havde dog gerne set, at paragraf 1 i loven om det nye offentlige selskab, der skal varetage det offentliges interesse, var blevet udformet på en sådan måde, at det ikke kun skal dreje sig om kulbrinter. — Ingen ved jo i dag, om der fremover skal udstedes koncessioner om efterforskning og udvinding af andre råstoffer, hvor det offentlige skal deltage, sagde Søren B. Jørgensen. Selv om SF’s ordfører, Jes Lun- de, gav tilsagn om i udvalgsarbejdet at se positivt på de aftaler, der er indgået med det grønlandske hjem- mestyre, så fandt han ikke det fore- liggende udkast til koncession mil- jømæssigt forsvarligt. — Vi har i SF stor forståelse for grønlændernes behov for at skabe et selvstændigt økonomisk grund- lag, og vi er af den principielle op- fattelse, at grønlænderne må have det afgørende ord i spørgsmålet om udvinding af deres råstoffer. Men for SF er det afgørende, at økono- miske interesser ikke tillægges en sådan vægt, at miljømæssige pro- blemer sættes i skyggen, sagde Jes Lunde. Vi er derfor i SF mest tilbø- jelige til allerede nu at pålægge kon- cessionshaverne at operere ud fra nordligere liggende fjorde, hvor skaden vil være langt mindre, tilfø- jede han. — Det væsentligste af de tre forslag er efter vor opfattelse det, der be skæftiger sig med, hvordan frenit1 den skal forme sig, når det gæWe om at fremdrage råstoffer i GrØn land, sagde Bernhardt Baunsgaa1" (RV)- an Det er meget afgørende, at ma her er nået frem til en fælles afta e mellem ministeriet for Grønland og hjemmestyret, og jeg skal kun på 0. radikale venstres vegne tilsige, at behandler det positivt i udvalget’ Men naturligvis har vi nogle spØr®s mål at skulle stille der. Kjeld Albrechtsen (VS) fandt tk ke, at de tre lovforslag var noge” som den danske stat har nogen son1 helst grund til at være stolt over. "j Tværtimod så tyder al ting på, f her står over for et eksempel på fj- og skær kolonimagtpolitik, sago han. Albrechtsen sagde videre, at ha håbede på, at man under udvalg behandlingen vil koncentrere sig om, hvor de meget store beløb, kan blive tale om, går hen, ligeS° han håbede på at man ville koncen rere sig om de miljømæssige °g s° ciale konsekvenser, som der ka blive tale om. VS’s ordfører havde allerede un der førstebehandlingen en rtek spørgsmål til ministeren for GtØ land, som denne måtte bruge en o tid på at besvare foreløbig. Foruden VS var også fre{ti skridtspartiet imod lovforslag^ ’ men det var ud fra helt modsat synspunkter. 16 NR. 47 1984 ATUAGAGDUimi

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.