Atuagagdliutit - 21.11.1984, Qupperneq 16

Første kvindelige
kommunaldirektør i
Grønland
Qasigiannguit kommune får den 1.
december en ny kommunaldirek-
tør. Hun hedder Ann Stephens og
kommer fra en stilling som økono-
michef i Sisimiut kommune. I For-
bindelse med sin ansættelse har hun
slået adskillige mænd, både ansø-
gere fra Qasigiannguit kommune
og udefra kommende, heriblandt
en anden kommunaldirektør.
Ann Stephens er 36 år. Siden
sommeren 1983 har hun været an-
sat i Sisimiut kommune. Det er før-
ste gang, hun er i Grønland. Hun
kan lide at være her, og hendes børn
på henholdsvis to og seks år taler al-
lerede begge sprog.
Før Ann Stephens kom til Grøn-
land, var hun otte år konsulent i
Kommunedata, og hun har været
ansat fem år i Københavns kommu-
nes socialdirektorat. Hun har en
kommunal uddannelse med tre
merkonomeksamener oveni, nem-
lig i personaleadministration og
personaleudvidelse, i data og i regn-
skab. Nu læser hun på Danmarks
Forvaltningshøjskole samtidig med
at hun passer sit arbejde.
Ann Stephens søgte stillingen,
fordi hun synes den indeholder en
udfordring og er spændende, og der
var heller ikke tvivl i kommunalbe-
styrelsens sind, da de gennemgik
ansøgningerne. De øvrige ansøgere
havde fået besked om, at stillingen
var besat til anden side, da hun be-
søgte byen i oktober.
Selv om Ann Stephens ikke har
ambitioner om at komme og lave
hele kommunens forvaltning om,
er der nok ikke tvivl om, at kommu-
nen får et EDB-anlæg, når der er
økonomisk grundlag for det.
Hun har forberedt indførelsen af
kommunedatas økonomisystem i
Sisimiut kommune. Det indføres
sikkert i efteråret 1985. Det er num-
mer tre kommune i Grønland, der
Nunatsinni
kommunaldirektrøri
arnaq siulleq
Qasigiannguit kommuniat decem-
berip aallaqqaataani nutaamik
kommunladirektørertaassaaq.
Taanna Ann Stephensimik ateqar-
poq Sisimiullu kommunianni øko-
nomichefiusimalluni. Angutit ar-
lallit ingiarlugit atorfinittussaavoq,
massa ilaat Qasigiannguit kommu-
nianneersuugaluartut allaneersullu
ilaat ataaseq kommunaldirektørio-
reeraluartoq. Arnaanini pissutigi-
innarlugu immaqa arnartaqalerni-
utigiinnarlugu — atorfinitsinne-
qanngilaq suliamulli piginnaane-
qassutsi pillugu.
Ann Stephens 36-inik ukioqar-
poq. 1983-imi aasaaneraniilli Sisi-
miut kommunianni sulisimavoq.
Kalaallit Nunaanneeqqaatigaa.
Nunatsinniinneq nuannaraa, qitor-
naalu marluk aappaa marlunnik
aappaalu arfinilinnik ukiullit ka-
laallisut oqaluttalereersimapput.
Ann Stephens Kalaallit Nunaali-
anngikkallarami ukiuni arfineq
pingasuni Kommune Data-mi kon-
sulentiusimavoq, ukiunilu tallima-
ni Københavnip kommuniata isu-
maginninnermut pisortaqarfiani
sulisuusimalluni. Kommunimi ilin-
niarsimasuuvoq pingasoriarlunilu
merkonomitut soraarummeertarsi-
malluni, soraarummeerutigalugit
sulisunik siulersuineq ingerlaqqiffi-
gaalu, qarasaasialerineq kiisalu
naatsorsuuserineq. Maannakkullu
suliani ingerlatiitigalugu Danmarks
Forvaltningshøjskolemi atuarpoq.
Ann Stephens qinnuteqarsima-
voq isumaqarami atorfik ingerlaq-
qeriarfigisinnaallugu pissanganar-
luinnartuusorlu. Kommunemilumi
qinnuteqartut misissuataaramikkit
qulanngilluinnarput. Atorfinitsi-
taanissaanillu aalajangerput pigin-
naaneqassusia tunngavigalugu.
Oktoberimilu Qasigiannguaniim-
mat qinnuteqartuusimagaluartut
allat nalunaarfigineqarput atorfik
allamut tunniunneqarsimasoq.
Naak kommunip ingerlatsinera-
ta allanngortinneqarnissaa Ann
Stephensip siunertarinngikkalua-
raa taamaattoq qularutigisariaqa-
runanngilaq aningaasassaqaleria-
runi kommuni qarasaasiamik pi-
saarumaartoq.
Kommunedatap aningaasaqar-
niarnermut tunngasortaata Sisimi-
ut kommunanni atugaalernissaa pi-
areersarsimavaa, qularnanngilarlu
taanna 1985-imi ukiakkut atuleru-
maarpaat. Taamalu Kalaallit Nu-
naanni kommunit taamaattutaar-
tut pingajussarissavaat. Qaqortoq
Maniitsorlu kommuninit siuller-
saallutik qarasaasianik taamaattu-
nik atuilerput.
Qasigiannguit kommuniat miki-
neroqigami qarasaasiamik taama
angitigisumik peqartariaqanngi-
laq, mikinerusumilli pisaaraluarpat
tamanna naatsorsuisarnermut aki-
liisitsiniartarnerullu mikinngitsu-
mik iluaqutaassagaluarpoq. Kom-
munimullu akiitsukkat 4 mio. kr-it
missaanniimmata qularnanngivis-
sumik imminut akilersinnaassaga-
luarpoq.
får det. Qaqortoq og Maniitsoq er
de første kommuner, der har fået
og er ved at få dette EDB-anlæg
Qasigiannguit kommune, der er
langt mindre, har ikke brug for et så
stort anlæg, men et mindre anlæg
bliver nok anskaffet til hjælp f°r
især regnskabsafdelingen og inkas-
soafdelingen. Og med kommunens
udestående på omkring fire milh°'
ner kroner, kan det sikkert godt be-
tale sig.
cemberip aallaqqaataani Qasigiannguani sulilissaaq.
Ann Slevens bliver Grønlands første kvindelige kommunaldirektør. Hu']
starter den I. december i Qasigiannguit. (Foto: Henry)-
Et flertal i folketinget
går ind for
efterforskning
Der kan dog ventes mange spørgsmål til ministeren for
Grønland i forbindelse med udvalgsbehandlingen af de
tre lovforslag
Afgørende
Der var stort set opbakning og der-
med flertal for de tre lovforslag,
som skal danne grundlag for olieef-
terforskningen i Jameson Land, da
forslagene i sidste uge var til første-
behandling i folketinget.
Den socialdemokratiske ordfø-
rer, Søren B. Jørgensen, havde dog
gerne set, at paragraf 1 i loven om
det nye offentlige selskab, der skal
varetage det offentliges interesse,
var blevet udformet på en sådan
måde, at det ikke kun skal dreje sig
om kulbrinter. — Ingen ved jo i
dag, om der fremover skal udstedes
koncessioner om efterforskning og
udvinding af andre råstoffer, hvor
det offentlige skal deltage, sagde
Søren B. Jørgensen.
Selv om SF’s ordfører, Jes Lun-
de, gav tilsagn om i udvalgsarbejdet
at se positivt på de aftaler, der er
indgået med det grønlandske hjem-
mestyre, så fandt han ikke det fore-
liggende udkast til koncession mil-
jømæssigt forsvarligt.
— Vi har i SF stor forståelse for
grønlændernes behov for at skabe
et selvstændigt økonomisk grund-
lag, og vi er af den principielle op-
fattelse, at grønlænderne må have
det afgørende ord i spørgsmålet om
udvinding af deres råstoffer. Men
for SF er det afgørende, at økono-
miske interesser ikke tillægges en
sådan vægt, at miljømæssige pro-
blemer sættes i skyggen, sagde Jes
Lunde. Vi er derfor i SF mest tilbø-
jelige til allerede nu at pålægge kon-
cessionshaverne at operere ud fra
nordligere liggende fjorde, hvor
skaden vil være langt mindre, tilfø-
jede han.
— Det væsentligste af de tre forslag
er efter vor opfattelse det, der be
skæftiger sig med, hvordan frenit1
den skal forme sig, når det gæWe
om at fremdrage råstoffer i GrØn
land, sagde Bernhardt Baunsgaa1"
(RV)- an
Det er meget afgørende, at ma
her er nået frem til en fælles afta e
mellem ministeriet for Grønland og
hjemmestyret, og jeg skal kun på 0.
radikale venstres vegne tilsige, at
behandler det positivt i udvalget’
Men naturligvis har vi nogle spØr®s
mål at skulle stille der.
Kjeld Albrechtsen (VS) fandt tk
ke, at de tre lovforslag var noge”
som den danske stat har nogen son1
helst grund til at være stolt over. "j
Tværtimod så tyder al ting på, f
her står over for et eksempel på fj-
og skær kolonimagtpolitik, sago
han.
Albrechtsen sagde videre, at ha
håbede på, at man under udvalg
behandlingen vil koncentrere sig
om, hvor de meget store beløb,
kan blive tale om, går hen, ligeS°
han håbede på at man ville koncen
rere sig om de miljømæssige °g s°
ciale konsekvenser, som der ka
blive tale om.
VS’s ordfører havde allerede un
der førstebehandlingen en rtek
spørgsmål til ministeren for GtØ
land, som denne måtte bruge en o
tid på at besvare foreløbig.
Foruden VS var også fre{ti
skridtspartiet imod lovforslag^ ’
men det var ud fra helt modsat
synspunkter.
16 NR. 47 1984
ATUAGAGDUimi