Atuagagdliutit - 28.11.1984, Blaðsíða 26

r
Nuuk får ny bydel
Quassussuarmut Nuussuarmullu isikkivik. Udsigt mod »Store Malene« og Nuussuaq-bydelen.
Fra 1987 opføres 1.000 boliger i Kangillinguit
Arkitektkonkurrence med præmiesum på 600.000 kr
om, hvordan den nye bydel skal se ud
Fra 1987 opføres en helt ny bydel
ved Nuuk. Den kommer på mange
måder til at minde om Nuussuaq.
Det første lighedspunkt, der sprin-
ger i øjnene er, at bydelen kommer
til at ligge lige så afsondret for by-
ens arbejdspladser og servicefacili-
teter, som Nuussuaq gør. Den nye
bydel hedder »Kangillinguit« og
ligger på den vestlige side af Male-
nelandet. Hvordan den kommer til
at se ud, bliver afgjort de kommen-
de måneder, hvor en lang række ar-
kitektfirmaer sætter fantasien i
sving for at få del i de 600.000 kro-
ner, som er præmien i den arkitekt-
konkurrence, der er udskrevet af
Grønlandsministeriet og Nuuk
kommune i samarbejde med Dan-
ske Arkitekters Landsforbund.
Forslagene skal være afleveret den
1. februar 1985.
Tørre tal fortæller, at der er et
meget stort behov for nye boliger i
Nuuk. Siden den 1. januar 1984 er
Nuuk by vokset med 449 indbygge-
re. Det svarer til en befolkningstil-
vækst på mellem fire og fem pro-
cent. I tal svarer denne tilvækst til,
hvor meget en by i Danmark på
100.000 indbyggere vokser om året.
I kommunens folkeregister kan
man også få at vide, at det nyeste
befolkningstal viser, at kommunen
er oppe på 10.978 indbyggere — alt-
så meget tæt på 11.000.
Og på boligkontoret fortæller
man, at der er 1.500 ansøgere til en
bolig i Nuuk. Bag hver ansøger
skjuler der sig både enlige og børne-
rige familier. Alene disse 1.500 an-
søgere kan faktisk fylde den nye by-
del, der er udskrevet arkitektkon-
kurrence om.
Udbygget i 1986
1 1986 regner Nuuk kommunes tek-
niske forvaltning med, at samtlige
boligarealer i Nuussuaq er bebyg-
get. Fra det tidspunkt er det derfor
meningen, at boligudbygningen
skal koncentreres i den nye bydel
»Kangillinguit«.
Hvis boligudbygningen i Nuuk
fortsætter på samme niveau som
nu, betyder det, at der opføres om-
kring 160 boliger om året. Nemlig
64 boliger i rent statsbygeri, 30 boli-
ger der er betalt af staten og kom-
munen i forholdet 60-40. Og 20 bo-
liger opført af staten og hjemmesty-
ret ligeledes i forholdet 60-40, samt
20 boliger i det såkaldte treparts
byggeri. Dette offentligt finansiere-
de boligbyggeri består udelukkende
af etagebyggeri. Dertil kommer
omkring 20 enfamiliehuse, som fi-
nansieres privat.
Idekonkurrencen
Udformningen af dette nye bolig-
område er emnet for en arkitekt-
konkurrence, der er delt i to etaper.
Første etape er den offentlige ide-
konkurrence for hvorledes den nye
bydel skal se ud. Alle danske stats-
borgere kan deltage i den.
Konkurrencens anden etape har
til formål at få udarbejdet et pro-
jektforslag til den nye bydels første
bygge afsnit, der skal omfatte opfø-
relsen af de første 200 boliger. Til
deltagelse i denne del af konkuren-
cen udpeger dommerkomiteen de
fire bedste forslag fra den offentlige
idekonkurrence.
nisk og velfungerende helhed til-
passet den grønlandske natur i et
område, der veksler mellem et
jævnt plateau med søer og fjeld-
knuder og arealer med kløfter og re-
lativt stejle fjeldskråninger, jævnt
plateau med søer og fjeldknuder og
arealer med kløfter og relativt stejle
fjeldskråninger.
En forudsætning for, at en los-
ning kan komme i betragtning, er>
at den er baseret på de særlige grøn-
landske forhold, hvad angår såvel
det kulturelle mønster som de kli-
matiske og byggetekniske mulighe-
der og er realistiske i økonomiske
henseende.
Det oplyses således i materialet,
at det er to gange så dyrt at bygge 1
Grønland som i Danmark.
Selvstændig bydel
Det forventes i konkurrencen, at
den nye bydel skal rumme de kom-
mende ti års byudbygning på om-
kring 1.000 boliger. Der lægges
vægt på, at det nye område kommer
til at fungere som en selvstændig
bydel med boliger, privat og offent-
lig service samt arbejdspladser i be-
grænset omfang.
Der stilles krav om, at den nye
bydel fremtræder som en arkitekto-
De første 200 boliger
Allerede det første år fra 1987 til
1988 forventes det, at der skal opfø-
res 180 etageboliger og 20 enfamili-
ehuse. Det anbefales, at etageboli-
gerne opføres som række- og etage-
huse i to til tre etager, fordi folk ger-
ne vil kunne gå direkte fra deres bo-
lig ud i terrænet. Desuden oplyses,
at der er behov for udhuse, da det
hænder, »at fritidsfangere hjem-
bringer en sæl, et par rensdyr eller
26 NR. 48 1984
ATUAGAGD LIUTIT