Atuagagdliutit - 28.11.1984, Blaðsíða 35

anermik toqqammaveqartaria-
4armat. Aammalu uran eqqarto-
s&aagatsigu atomimik qaartartor-
alianut atorneqartarnera kisiat
Qqarsaatigisariaqanngilarput, tas-
mi aamma napparsimasunik kat-
°rsaasarnermi atortorissaarutinut
aatigut atorneqartarmat.
Ataqatigiit
''flqaluk Lynge):
J^uit Ataqatigiit nalunngilluinnar-
Paat ilaatigut tassunga tunngasut
Urnrnerfigigaluarutsigilluunniit
unniuteqarsinnaanerput
anner-
. nngitsoq, ilisimagatsigu danskit
atsisartuisa kisimik illersornissa-
ut sillimaniarnissamullu tunnga-
°qartussaaffigigaat kisimiillu-
1 aalajangiiffigisinnaallugit.
. aamaattorli tassa maani nuna-
1 pajugaqartugut pisussaavugut
atsinnut tunngasunut isummissal-
ta- Inuit Ataqatigiit isummerni-
Qrnerminni aallaavigaat danskit
j|angaaniilli politikkerisaat, tassa
. unarrnnm nunat allamiut sakku-
Ulnik inissisimasoqassanngitsoq
prsunnissamulluunniit atortussa-
• nunat allamiut sakkutuuinit
umagineqartunik peqassanngit-
eqqissisimaffiup nalaani.
Kisiannili tassa nunarput Dan-
arkilu imminnut suli atapput
>naalagaaffeqatigiinnerup« iluani,
anskillu sakkutooqarfeqaru-
I annginnerat uagut kalaallit aki-
ersimavarput. Amerikamiut sak-
utuui sorsunnissamullu atortussi-
at maani nunatsinni inissisimap-
put, sorsuttoqalissappat qaartar-
torsuarnit eqqorneqartussat.
Taamaappormi Issittup nuna-
taani tamarmi, naggueqatigiinnit
Inunnit najugarineqartumi, inuim-
mi ikittunnguugaluarluta nunarsu-
armi nunat annerpaartaraatigut.
Issittormiuusugut paasisimavarput
sorsunneq raketit nunavimmiit nu-
navimmut igeriunneqartussat aq-
qutissarigaatigut. Nunarpullu taa-
maalilluni »perloqqusaaffiup aq-
qusineraa«. Inuit Ataqatigiit pi-
ngaartippaat Kalaallit Nunarput
kisiat isigissanngikkipput, nunali
issittoq ataatsimut — tassami Inuit
Issittormiut Kattuffiatigut suleqa-
tigiinnitsigut periarfissaqaratta,
partiillumi maaniittut tamarmiusut
kingullermik ataatsimeersuarnermi
1983-imi ullumi eqqartugarput
oqaaseqarfigereersimavaat. Pissu-
sissamisoorporlu inatsisartut aam-
ma erseqqissumik isummissappata.
Siulittaasup oqaaseqaatissatut
siunnersuutaa isumaqatigaarput.
Maqaasisarpulli aajuna sooq urani
erseqqissumik isummerfigineqan-
ngimmat, oqaatsillu atorneqartut
paasiuminaallutik, uranip sorsun-
nermut atorneqannginnissaanut
tunngasut, kinami isumaqarpa nu-
natta nammineq aalajangersinnaa-
gaa uranip piiarneqartup taamaal-
laat sorsunnerunngitsumik siuner-
taqartunut atorneqarnissaa? Soor-
luuna taama oqarneq piviusorpa-
laanngitsoq. Danmark suli aalaja-
ngersimanngilaq atomimik nukissi-
orfiliornissamut, allaammi aatsaat
ukioq 2000 qaangerpat isummerni-
arpalupput, sooq taava uagut oqar-
sinnaassanngilagut, aatsaat ukioq
2000 qaangiunneragut uranip piiar-
neqarsinnaanera nunamiiginnar-
sinnaaneraluunniit isummerfigiu-
maaripput?
Soorunami inuiaat kalaallit sor-
sunnermut akerliupput, pissaanilis-
suit pissaaneqarniullutik sakkussi-
aliornerujussuat akerleraarput,
akerleraarputtaaq nunatta pissaa-
neqarniunnermut atorneqarnera.
Taamatulli oqarnitsigut aamma
ilassutigisariaqarparput sissuerlu-
innartariaqaratsigu pissaaneqarni-
uuttut arlaannaannulluunniit,
USA-mut Sovjetunionimulluun-
niit, paatsuugassaasumik tutsiu-
tinnginnissarput. Nunarsuaq ta-
makkerlugu sillimanissamut poli-
tikkimut akulerussinnaanata na-
lunngilarput, arlaannaannulluun-
niit illersuinissamut aalajangiussi-
nata. Illersoqatigiit Warszawa-
kkut NATO-kkullu tamarmik assi-
giimmik anguniagaqarput, nunar-
suarlulusooq soqutigisaqarfittut
agguarsimallugu nikisinneqarsin-
naanngitsunik. Inuit Ataqatigiit er-
seqqissassavaat ullumikkut periar-
fissaqanngimmat tamanna allan-
ngortissallugu, naak uagut nammi-
neq piumassuserinngisatsinnik
NATO-mut ilaasortaagaluarluta.
Kikkunnulluunniit sorsunnian-
ngilagut, aamma nunarput allat
sorsuffissatut atortariaqanngilaat.
Tassa oqariartuutituarput erseqqis-
soq.
Uranip
piiarnissaanut
pinngitsaalineqar-
sinnaanngilagut
— Aatsitassat pillugit siunner-
suisoqatigiit oqartussaanerata
qanoq ilusilerneqarsimanera in-
nersuussutigisariaqarpara. Tas-
sani naaggaarsinnaatitaavugut
(vetoret), taamalu qallunaanit
siunnersuisoqatigiinni ilaasor-
taasunit pinngitsaalineqarsin-
naanngilagut aamma urani eq-
qarsaatigalugu.
Naalakkersuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt taama akis-
suteqarpoq nunatta atomimik
sakkussiaqarfiunnginnissaanik
oqallinnermi IA-p oqaaseqarti-
taata Aqqaluk Lyngep kissaati-
gimmagu urani pillugu siulittaa-
sup erseqqinnerusumik isum-
mernissaa.
Jonathan Motzfeldtip nuan-
naarutigalugu eqqaavaa siun-
nersuisoqatigiit ukiuni arlaqa-
lersuni atuunneranni »naag-
gaarsinnaatitaaneq« suli atorta-
riaqalersimanngimmat.
fåtalligt Inuit, i verdens største
oandområde. Vi i Arktis er blevet
^PniEerksom på, at en krig med
VI 8 af interkontinental missiler
1 finde sted netop over Arktis, og
=øre vore lande til en »vej til helve-
t.e<< • For Inuit Ataqatigiit er det vig-
gt, at vi ikke betragter Grønland
etle> men tage hele Arktis i denne
mmenhæng, specielt når vi gen-
jj 111 iCC har et samarbejdsorgan,
a] 0ri8ennem partierne i Grønland
, erede har taget stilling sidst ved
C°nferencen i 1983. Vi synes der-
tin ’ 31 det er nærliggencle at lands-
åiss^ S°m s^c*an taSer stilling til
Jier derfor helt enige med den af
a rrnanden foreslåede udtalelse om
^^ntvåbenfri zone i vort luft- og
en f!Titorium, men savner samtidig
br h ■ stillingtagen til forbud mod
Vep ting af uran også. For det er
sk i e os’ t*er bestemmer om det
, al bruges til fredelige eller til
IjJ^'formål. Det virker naivt. Så
stin®e ^anmark ikke ønsker at tage
Jiv ln8 til atomkraft før i år 2000,
(5°rf°r kan vi ikke een gang for alle
l s utte, at uran ikke brydes og at vi
n tage stilling til det efter år 2000?
irn^61 6r k*art’ at v‘ som et ^°1^ 8^r
Hg00 krig, vi går imod stormagter-
Vq °prustning og vi går imod, at
Me6S *anc* l31"11?65 i dette øjemed.
vj i3 vi må samtidig gøre os klart, at
fork* ^asse me8et på ikke at sende
ne ,rte signaler til nogen af parter-
kali e^er Sovjetunionen. Vi
den averl<en blande os i den ver-
s°mspændende sikkerhedspoli-
tik og vælge side, fordi både
Warszawa-pagten og NATO har
samme hensigter og helt afgrænse-
de geografiske interesseområder.
Inuit Ataqatigiit mener ikke, at der
på nuværende tidspunkt er muligt
at ændre på et, omend tvungent,
medlemsskab af NATO.
Vi vil ikke føre krig mod nogen,
og vi er imod, at nogen fører krig
fra vores land. Det er det simple
budskab.
Vi kan ikke tvinges
til at bryde uran
— Jeg må henvise til, hvordan
kompetancen i Fællesrådet ved-
rørende mineralske råstoffer i
Grønland er konstrueret. Der er
vetoret, og det betyder, at vi ik-
ke kan tvinges til noget af rådets
danske medlemmer, også når
det drejer sig om uran.
Det sagde landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt, da Aqqa-
luk Lynge som ordfører for IA
efterlyste en klarere stillingta-
gen fra formandens side om den
grønlandske uran i forbindelse
med debatten om atomvåbenfrit
Grønland.
Jonathan Motzfeldt udtrykte
glæde over, at fællesrådet nu
har fungeret i flere år uden veto-
retten på noget tidspunkt er ble-
vet brugt.
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT-SYSTUE
<s> <s>
Box 3 3950 Ausiddt
Tlf 4 21 95
Køb grænsepladebil
hos Bukkehave
en god og billig løsning
Vi har udarbejdet et lille skrift, i hvilket De kan læse alt om
regler for kørsel på grænseplader.
Vi kan også være Dem behjælpelig med senere omregistre-
ring.
Send nedenstående kupon og De vil høre fra os omgåen-
de.
Navn:______________________________________________
Adresse:___________________________________________
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 140,5700 Svendborg
Turistudlejning gennem mere end 50 Ar “
Telex 58 164 Buear DK VH
Tlf.: nationalt 09 2114 57 flere linier, internationalt: 45 9 2114 57
AXUAGAGtDLIUTIX
NR. 48 1984 35