Atuagagdliutit - 28.11.1984, Blaðsíða 36

Isumaq:
Ularussisinneqaqinak,
atuartartoq-aa!
Ulluni makkunani AG isornartorsi-
orneqartarpoq pisortanit tapiiffigi-
neqartarnini pillugu. Ilami pisorta-
nit tapiiffigineqartartut uumina-
qaat!
Kisiannili atuartartut ularussi-
sinneqarniaqinatik. Tassami aviisi
AG-iugaluarpat, Nuuk Ugeavis-iu-
galuarpat Sermitsiaagaluarpallu-
unniit atuartartunit aningaasatigut
pilliuteqarfigineqartarpoq — us-
sassaarutinut aningaasartuutit ni-
oqqutissat akiini naatsorsuutigine-
qarlutik ilanngunneqartarmata.
Inatsisartuni Atassutikkormiut,
Nuuk Ugeavisip Sermitsiallu nuan-
narinngilaat AG-ip tapiiffigineqar-
tarnera. Taavalu »Namminersor-
nerullutik Oqartussapalaanit« pi-
sartakkavut aningaasat apeqqutaa-
vallaarunnaarniassammata annon-
Kommentar:
AG bliver kritiseret i øjeblikket,
fordi vi får offentlig støtte. Det er
nemlig odiøst at modtage tilskud
fra det offentlige!
Men den opmærksomme læser
må endelig ikke lade sig forvirre af
dette. Læserne betaler nemlig for at
både AG, Nuuk Ugeavis og Sermit-
siaq kan udkomme. Annonceudgif-
terne er nemlig med i de reklamere-
de varers pris.
Hverken Atassut i landstinget,
Nuuk Ugeavis eller Sermitsiaq kan
lide, at AG får tilskud. Og når vi så
gør en indsats for at udvide vores
annoncemængde for at blive mind-
re afhængig af det »forfærdelige«
hjemmestyre, får vi at vide, at der er
tale om en unfair konkurrence for
skatteydernes midler. Det er i grun-
den noget sludder, da det er læse-
ren, der under alle omstændigheder
betaler.
Hjemmestyret støtter os, fordi vi
har nogle forpligtelser, der koster
penge.
Uden at være selvtilstrækkelige
og derved forsøger at hæve os over
andre — vor avis kan jo være bedre
— kan vi i al beskedenhed konstate-
re, at vi betydelig mere end de to
aviser giver plads til den grønlands-
ke menigmands meningsytringer
gennem læserbreve. Og eftersom
redaktørerne på de to aviser ikke
kan grønlandsk, må vi fraråde dem
at tage de grønlandske læserbreve
med i den generelle bedømmelse af
AG’s kvalitet eller dens mangel her-
af.
Vi har en redaktion i København.
Den koster penge. Vi har også op-
rettet en redaktion i Diskobugten.
Den koster også penge. Men der er
fra Diskobugten udtrykt glæde
over, at AG bringer nu så meget
stof fra de nordgrønlandske kom-
cevut amerlisinnialeratsigik oqarfi-
gineqarpugut aviisinut allanut ku-
sananngitsumik unammillernialer-
sugut akileraartartut aningaasaa-
taat atorlugit. Taamatut oqarneq
tunngavimmigut ilumuunngilaq,
tassami pissutsit qanoq ikkaluarpa-
taluunniit atuartartut akileeqataa-
sarmata, ilaatigut toqqaannan-
ngikkaluamik.
Namminersornerullutik Oqar-
tussat tapiiffigisarpaatigut arlalin-
nik pisussaaffeqarnerput pissutiga-
lugu.
Immitsinnut naammagiinnaler-
simanngikkaluarluta perataarni-
anngikkaluarlutalu (tassami avii-
serput pitsaanerusinnaagaluaqiga-
mi) oqaatigisariaqarparput aviisi-
nut isornartorsiuisunut taakku-
nunnga marlunnut sanilliulluta in-
muner. Og der er ingen tvivl om, at
også de sydgrønlandske kommuner
gerne vil have, at AG opretter re-
daktion i Sydgrønland. Men det ko-
ster penge, og der er ingen indtæg-
ter at hente via annoncer endnu.
Nuuk Ugeavis siger, at tilskuddet
til AG er som »et tomt slag i luften«
— det vil sige: spild af penge.
Uden at fornægte Nuuk Ugeavis’
eksistensberettigelse må vi hertil si-
ge, at der nu en gang er forskel på en
avis som AG og en ren kommerciel
lokalavis, hvis annonceindtægter
går direkte i private lommer i Grøn-
land og i Danmark.
Undersøgelser på lokale aviser i
Danmark viser, at de er afhængige
af deres store annoncører, og at de
skal passe på, hvad de skriver om
dem.
For AG’s vedkommende er der
ingen betingelser forbundet med
pengene fra hjemmestyret. Til-
skuddene skæres ikke væk, fordi
bladet har kritiseret fiskeriaftalen
med EF eller viderebringer kritik af
erhvervsdirektoratets dispositioner
i Diskobugten eller skriver om en
oppositionspolitikers forslag til
landstinget.
Vi føler også forpligtet til at følge
bl. a., hvad der nu sker i Illoqqor-
toormiut, når olieefterforskningen
starter og hvad den kommer til at
betyde for fangerbefolkningen.
Men det koster så mange penge at
sende en journalist og en fotograf
derover, at vi selv med offentlig
støtte endnu ikke rigtigt ved, hvor-
dan vi får råd til det.
Men — uanset om pengene kom-
mer fra hjemmestyret eller via an-
noncer, er det læseren, der betaler
Poul Krarup og
Svend Møller,
journalister på AG
nuttaasut kalaallisuinnaq oqaluttut
isumaannik inissaqartitsineroqisu-
gut — atuartartut allagaat eqqar-
saatigalugit. Aviisinilu taakkunani
marlunni aaqqissuisut kalaallisut
paasisinnaanngimmata inertertari-
aqarpavut AG-ip qanoq pitsaatigi-
neranik ajortigineranilluunniit ta-
makkiisumik naliliiniaqqunagit.
Københavnimi tusagassiortoqar-
pugut. Tamanna aningaasanik na-
leqarpoq. Aamma Avannaani tusa-
gassiortoqalersimavugut. Taman-
nattaaq aningaasanik naleqarpoq.
Taamaakkaluartorli nuannaaruti-
gissarparput Avannaanit nutaarsi-
assanik imaqarnerulersimanerput
iluarineqartoq tusaraangatsigu.
Qularnanngilarlu aamma Kujataa-
ni kommunet kissaatiginartissagaat
taqqavani immikkoortortaqaler-
nissarput. Kisiannili tamanna ani-
ngaasanik naleqarpoq, aningaasal-
lu annoncetigut isertittakkavut
naammanngillat.
Nuuk Ugeavis-imiit oqaatigine-
qarpoq AG-mut tapiissuteqartar-
neq aningaasanik atulussinnaane-
rusoq.
Nuuk Ugeavis-ip atuuttariaqar-
nera apeqqusernianngikkaluarlugu
oqaatigisariaqarparput uku erseq-
qissumik assigiinngissuteqarmata:
Aviisi AG-tut ittoq, taavalu aviisee-
raq iluanaarniutaasoq, annonceti-
gut iluanaarutai nunatsinni Dan-
markimilu privatimik piginnittut
kaasarfiinut nakkartarlutik.
Danmarkimi naluneqanngilaq
viiseeqqat taamaattut annoncen
sartuminnit qanoq pituttugaatig
sut annonceliisartuminnullu qan°
innimiginnittariaqartigisut. ,
AG immikkut piumasaqarfig111
qarneq ajorpoq Namminersorn
rullutik Oqartussanit tapiiff'Spp.
qaraangami. Aalisarnikkut L
imik isumaqatigiissutip aaqq'ssU.
sumit isornartorsiorneqarnera,
nuutissarsiornermut pisortaqaf
up Diskobugtimut tunngatilju&
iliuusaasa AG aqqutigalugu is
nartorsiorneqarnerat imaluunnl
politikerit illua’tungiliuttut ila?
siunnersuutai pillugit allaaserinn'
neq tunngavigiinnarlugit tapiissU
peerneqanngillat. t
Aammattaaq pisussaaffitsl
naatsorsuutigisatta ilagaat " °-l
qortoormiut eqqaanni uulian'
ujarlertoqalerpat tamatuma pin*3^
tukkormiunut qanoq sunniuteqa
nissaa malittarissallugu. Kisiann
aviisiliortumik assiliisumillu tapP
vunnartitsinissaq akikitsuunng
qaaq, tapiiffigineqartaraluarluta
tamatumunnga akissaqarnersug
apeqquterujussuuvoq. •
Kisiannili — aningaasat Narru11
nersornerullutik Oqartussanee
suugaluarpataluunniit annonp
neersuugaluarpataluunniit avn
atuartartunit akilersorneqarput-
Poul Krarup aanvna
Svend MøHer’
AG-mi tusagassiortut
\\\ .
F Mips støvsugere
Sti år model til meget
»Philips er originalmodellen« til mange andre støvsugere idag
Siden 1964 har mange nyskabelser været udtænkt og alprøvet at
Philips og senere efterlignet af vore konkurrenter rundt omkring i verden.
F.eks. snurretop, pistolgreb, effektiv lyddæmpning samt vores enestående
elektrostatiske filter (AFS 2000).
Det er også logisk fordi Philips er førende på mange områder indenfor
husholdningsapparater, TV, radio og shavers. Og det vil vi blive ved
med - også for støvsugere. Mon ikke at vore konkurrenter venter spændt på.
hvad den næste udvikling i Philips støvsugere bliver.
Fornuftige forbrugere vælger selvfølgelig originalen.
ENGROS FOR GRØNLAND:
RADIOGROS A/S, 9270 KLARUP
Vi opgiver nærmeste forhandler
Lad dig ikke forvirre,
kære læser!
36 NR. 48 1984
ATUAGAGDLIUTIT