Atuagagdliutit - 28.11.1984, Blaðsíða 34

Isumaliutersuut- Kronik_____________
Nunarput atomimik
sakkoqarfiussanngilaq
»Kalaallit Nunaat sakkunik qinngornernik ulorianartulinnik peqar-
titaanngilluinnassaaq taamaattumillu sakkunik taamaattunik Ka-
laallit Nunaannut inissiinissamut akuersissuteqarnissaq sakkortuu-
mik akerliuffigaarput. Aamntalu sakkunik taamaattunik assartuu-
tit suulluunniit nunatsinniitinnissaat taamalu aamma nunatta tim-
misartunit tamakkuninnga usisunit quiaavarneqarnissaa imaluun-
niit imartatta angallassiffigineqarnissaa eqqissisimaneqarnerata
aammalu sorsunneqarnerata nalaanni assigiimmik inerteqqutaasa-
riaqarpoq«. — Inatsisartut taama isumaqatigiissuteqarput nunani
issittuni qinngornernik ulorianartunik atuinnginnissaq oqallisigine-
qarmat. Partiit oqallinnermi ilanngussaat matumuuna naqippavut
naalisalaarlugit.
Siumut (Isak Lund):
Siullermik oqaatiginiarparput ato-
mit atorlugit sakkussiorneq suna-
luunniit akerleriuaratsigu. Taman-
na nunatta naalakkersuinikkut
oqaluttuarisaanerani nutaami
oqaatigiuarsimavarput, aammalu
nunatsinni atomit atorlugit sakkus-
sianik inissiisoqassanngitsoq oqaa-
tigiuarsimavarput. Maannali suli
ataasiarluta erseqqissarniarparput:
Atominik sakkussianik nunatsin-
niittoqassanngitsoq sorsunnerup,
ajornartorsiornerup imaluunniit
eqqissinerup nalaani.
Uagut immikkut paasisimasalis-
suartut taanianngikkaluarluta naa-
lakkersuisutsinnut kissaatigeqqin-
niarparput naalakkersuisuvut qal-
lunaallu naalakkersuisui peqatigiil-
lutik siunnersuusiussasut erseqqis-
sarlugu inatsisartut aalajangersu-
mik isummernerat, tassa nunar-
suup avannaarsua atominik sak-
kussiaqarfiussanngitsoq, aammalu
suli ataasiarlugu erseqqissarlugu si-
ornatigut taasimasarput manna:
Imaatigut silaannakkulluunniit a-
ngallatinit atominik sakkussianik
usisunit aqqusaarneqartassanngit-
sugut sorsunneqarnerani eqqissine-
qarneraniluunniit.
Aappassaanillu erseqqissaruma-
varput Siumumiit tapersersoratsigu
nunatsinni ujarassiornikkut misis-
suinerup tamakkiisumik ingerlaq-
qinnissaa. Siumumi isumaqarpu-
gut erseqqissartuarsimallugulu
»nunarput pisuussutaalu ilisimasa-
riaqarivut«, qanoq annertutigine-
rat qanorlu ittuunerat eqqarsaati-
galugit. Taamaattumik misissuine-
qartuartariaqarpoq aammalu mi-
sissukkat tamarmik aatsitassarsior-
neq pillugu ataatsimiisitaliamut i-
ngerlateqqinneqartuartariaqarlu-
tik, taakkumi tassaammata aala-
jangiisussat kikkut misissuinissa-
mut akuerineqassanersut piginne-
qatigiiffiit namminersortulluunniit
pineqaraluarpata.
Taama oqaaseqarluta naalakker-
suisutsinnut innersuussutiginiar-
parput ukiumoortumik statsmini-
sterip, Savalimmiuni naalakkersui-
sut siulittaasuata Juuntaallu akor-
nanni oqaloqatigiinnerni erseqqis-
sarneqaqqullugu NATO-mi ilaa-
sortaagaluarluta nunatta atominik
sakkussianik peqarfiunnginnissaa-
nik isummernerput.
Atassut (Otto Steenholdt):
Nunaqqativut tamarmik eqqissi-
nartumi naviasuffiunngitsumilu
nunaqarumapput. Taamaattumik
aallaqqaammulli oqaatigereertari-
aqarparput Atassut siunnersuum-
mut isumaqataammat (siunner-
suummik oqaluuserisassanngortit-
sisuuvoq IA-meersoq Henriette
Rasmussen, aaqqiss.).
Ajoraluartumik ukiuni makku-
nani silarsuarmi pissaaneqarniutto-
qarpoq, sakkullu allaat atugartuus-
sutsimik silarsuullu inuinik tam3'
nik nungutitsilluinnarsinnaasut sa-
naartorneqarlutillu amerlisarne-
qartuarput.
Naalagaaffeqatigiinnermi inissi-
simanerput tunngavigalugu nunat
killiit illersoqatigiiffiannut NATO-
mut ilaavugut, aammalu nalunng1'
larput illersornissamut tunngasu
oqartussaaffigisatta avataanniit-
tut.
Taamaakkaluartorli pissusiss3'
misoorpoq nunarput inuilu pillug11
iligisatsinnut kissaateqartassagut'
Atassummi ilisarnaatigaarpuj
nunatta pisuussutaasa uumaatsu
uumassuseqartullu atorluarneq31”'
nissaat siunertaralugit pitsaaner-
paamik tamakkuninnga paasisim3'
saqartunit misissorlugillu nali|er"
soqqusaratsigik. Kingullermmu
nunap pisuussutai oqalliserigats1'
gik uran pillugu ima oqarpugut: ta-
matuminnga atuisut mingutitsin3'
veersaarnissamut allanullu 3J°r'
nartorsiutinik suli qaangiisimatm'
nagit pisuussut taanna piiagassatu
tunuarsimaarfigisariaqartoq, ta3'
maakkaluartorli misissuinerit *'
ngerlaqqittariaqarput qaquguluun-
niit aamma tamakku pillugit aal3'
jangiineqassappat misissuilluarst'
Isumaliutersuut - Kronik
Atomvåbenfrit
Grønland
»Grønland skal være atomvåbenfri og derfor på det kraftigste modsæt-
ter sig, at der gives tilladelse til stationering af atomvåben eller fremfø-
ringsmidler til atomvåben på grønlandsk område, ligesom overflyvning
eller gennemsejling af grønlandsk luft- eller søterritorium af atombe-
væbnede fremføringsmidler såvel i fredstid som i krigstid bør forby-
des«. — Det er ordlyden af den erklæring, som landstinget vedtog for
nylig, da spørgsmålet om udnyttelse af radioaktive stoffer i de arktiske
områder var på dagsordenen. I det følgende gengives partiernes indslag
i debatten i lidt forkortede versioner.
Siumut (Isak Lund):
For det første er vi fuldstændig
imod alle former for atomoprust-
ning. Det har vi sagt snart i mange
år i Grønlands nyere historie. Vi har
altid været imod stationering af
atomvåben i Grønland. Vi vil gerne
endnu en gang understrege: Ingen
atomvåben i Grønland, hverken i
krigs-, krise- eller fredstid.
Vi behøver ikke at være eksperter
på området, når vi gentager vores
anmodning til landsstyret om, at
den danske regering og vort lands-
styre i fællesskab må kunne være
enige om for det første at sikre
Nordkalotten som en atomvåbenfri
zone samt endnu en gang præcisere
vores tidligere standpunkt om, at
hverken gennemsejling af vores sø-
territorium eller overflyvning af
Grønland med atomvåbenførende
skibe eller fly nogensinde bliver
gennemført hverken i freds- eller
krigstid.
For det andet vil vi understrege,
at Siumut er tilhænger af, at den ge-
ologiske kortlægning af vort land
skal gennemføres generelt. Vi me-
ner, at Siumut klart og rigtigt har
understreget, at vi skal kende vort
land og dens ressourcer — både
hvad angår kvalitet og kvantitet.
Derfor mener vi, at den geologiske
kortlægning må fortsætte, og alle
mineraliseringer skal indgå i de lø-
bende rapporter til Fællesrådet,
som jo har det afgørende ord m.h.t.
at give tilladelser til selskaberne el-
ler til de private at fortsætte evt. ef-
terforskninger af den ene eller den
anden art af mineralske forekom-
ster i vort land.
Med disse bemærkninger vil vi
anbefale landsstyret, at de kom-
mende samtaler imellem statsmini-
steren, lagmanden i Færøerne og
Jonathan skal benyttes til at under-
strege Grønlands klare og stærke
holdning til en atomvåbenfri zone
med henblik på diskussion i NATO-
regi.
Atassut (Otto Steenholdt):
Det hele grønlandske samfunds øn-
ske er at leve livet i et sikkert og fre-
deligt land. Derfor må vi meddele,
at vi er enig med forslagstilleren om
et atomvåbenfrit Grønland (Det er
IA’s Henriette Rasmussen, der har
foreslået emnet drøftet i landstin-
get, red.).
Desværre må vi erkende, at vi i
dag har en verden, hvor der foregår
et våbenkapløb. Våben, som er i
stand til at ødelægge hele verdens
civilisation og dermed menneskehe-
den, forøges og stadig forbedres.
Grønland er medlem af NATO
på grund af rigsfællesskabet med
Danmark, og vi ved samtidig, at
forsvarsområdet er udenrigsanlig-
gende og dermed udenfor hjemme-
styrets regi. Men det er ganske na-
turligt, hvis landstinget retter en
henvendelse til den danske regering
på landets og dets befolknings veg-
ne.
Vores parti, Atassut, er kendt for
sin råstofpolitik, som går ud på, at
alle udnyttelige mineralske fore-
komster skal udforskes og vurderes
med henblik på at få et rigtigt be-
slutningsgrundlag i fremtiden og
ikke mindst at skabe fast beskæfti-
gelse og fast økonomisk grundlag.
I forbindelse med behandlingen
af fællesrådets årsberetning, gav vi
udtryk for, at vores parti er tilbag1-'
holdende omkring en egentlig uCl'
vinding og udnyttelse af uran, P
grund af uafklarede miljømæssig®
og sociale konsekvenser. Men v> e
enig med landsstyreformanden i. 3
man bør tillade geologiske under
søgelsesaktiviteter, således at 3
kan bidrage til at give bedre og mer
sikkert billede af vores mineralsk
råstoffer. Og når vi tale om uran’
må vi ikke kun tænke på atombom
ber, for uran faktisk også bruges
sundhedsvæsenet.
Inuit Ataqatigiit (Aqqaluk
Lynge):
Inuit Ataqatigiit er fuldt på det ren®
med, at vores stillingtagen 1
sikkerheds- og forsvarsspørgs111^
kan virke overflødig så længe det e^
det danske folketing, der suveræn
har beslutningsmyndigheden.
Men eftersom vi lever her til dag
lig, så er det vor pligt at tage still'ng^
Vores stillingtagen tager ik
mindst sit udgangspunkt i, at ?..
traditionelle danske forsvarspol111
går ud på, at der ikke skal fin
fremmede tropper eller mild®
anlæg i dansk jord i fredstid.
Eftersom rigsfællesskabet bes
og Grønland stadig er en del af
danske rige, så er det beskæmme
de at vide, at danskerne med der
holdning til forsvaret har
ladet
liuiuiuug lll v
grønlænderne betale for deres >-
om ikke at placere fremmede trop
per i fredstid. Vi har de amerik3^
ske tropper og militære installa11
ner her i landet. Det sætter os
som
bombemål i forbindelse med krtg;
Det samme er tilfældet for - - r
Arktis, der overvejende er beboe
hele
34 NR. 48 1984
ATUAGAGDUUTIT