Atuagagdliutit - 12.12.1984, Blaðsíða 33

brevet sluttede:
I måe wære forsickret paa, at alt,
hvad I skriwer og herefterdags wil
skriwe om min Persohn og mit Em-
bede, det giwer Mission Collegium
mig igien tilkienne for at erklære
mig derpaa og indhente mit Swar
derom, om Sagen er rigtig, og om
det har sig saaledes som I beret-
ter...«
Aldrig så snart havde Drachardt
modtaget Sylows brev, får også han
for i blækhuset for at give svar på
tiltale. Desværre glemte han at sikre
sig en fotokopi af brevet, for nu var
begyndelsen gjort til den pennefej-
de, der skulle forbitre tilværelsen
for den lille præst resten af hans tje-
nestetid i Grønland:
»...og Wilde Hr. Sylow lade mig
igien faae samme sæddel under min
egen haand, saa wilde ieg gierne of-
fentlig forsware det ieg harskrewit,
efterdi Hånd offentlig gaaer og an-
klager mig.«
Separatisten
Om fredagen, den 22. juli, nægtede
Drachardt at spise sammen med de
andre ved det fælles bord i koloni-
huset. Dette var et brud på koloni-
reglementet og blev straks indberet-
tet, både til biskop Hans Egede og
købmand Severin. Drachardt for-
svarede sig:
»...Hwad dend Separation an-
gaar, da bestod dend derudi, at ieg
udi 10 dage tog en liden Deel af
dend Portion mig tilhørte her ind i
mit Kammer og spiste ieg da med
Bertel Larsen her; Og grunden til
denne Separation, som Hr. Sylow
nu saawidt har udbredt, war denne:
Samme Dag d. 25. JunijAo 1740,
da Hr. Sylow kom her til Godt-
haab, begynte hånd strax endog fø-
nen Hånd kom af skibet baade i
Fortrolighed at høre og bifalde
Matroserne her fra Stædet deris
usandfærdige Snak om mig og de
saa kalte Pietister, hworledis wi i
det da forbigangne aar har wildet
føre dem fra deris gamle Troe...«
Hvem døbte Sara Pussimeq?
Den 27. klarede vejret op ogMons’r
Niels Egede fik koloniens chalup, 4
mand og en måneds kost stillet til
rådighed, hovrefter han næste dag
forlod Godthåb og rejste ad Chri-
stianshåb til. Søndag den 31. blev
der ikke tid til nogen lang prædi-
ken, for allerede kl. 11 om formid-
dagen havde Skausen sat skibets af-
gang. Ohnsorg og tyskeren Mat-
thæus Stach gik ombord. Købman-
den, hans assistent Just Jochimsson
Vagel, Sylow og nogle grønlænder-
børn fulgte i en konebåd med ski-
bet, indtil det var kommet uden for
skærene. Der blæste en frisk liden
kuling fra Nordost, men netop som
ledsagerne skulle vende hjemad,
slog vinden om i Syd med gennem-
blødende regn. »Vi kom hiem Nat-
ten Klocken var 12«, skriver køb-
manden kort og godt i sin dagbog.
Den godthåbske sommer gik med
sol og blæst og efteråret kom. Den
2- oktober blev begge koloniens far-
tøjer ankret op i Kolonihavnen, og
det trætte mandskab fik udleveret
deres ration brændevin — 1 pot til
hver. Næste dag bad de hr. Sylow
°m at måtte gå til alters førstkom-
mende søndag, hvilket han accepte-
rede. To dage gik, så rejste køb-
manden til Qorqut for at gå på jagt,
men:
». ..strax efter at Jeg var bortfah-
ren, kom Hr. Drachart og gik ti!
H’r Syulov, hvor hånd da giorde
forbud Folkene slæt intet maatte
antages til Guds Bord, indgav en Li-
ste samme Tiid til H’r Sylow paa
hvor mange Gange hånd der siger
Folchene skal have vaaren Druche-
ne og holt sig lustig...«
Og da søndagen oprandt, blev
der ingen altergang for de stakkels
angrende syndere!
Den 18. kl. 10 om formiddagen
lettede storbåden anker for et han-
delstogt nordpå. Foruden købman-
den og et mandskab på 7 fulgte hr.
Sylow med for at læse for grønlæn-
derene. Båden blev forsynet med
proviant til en måneds forbrug. Og
medens rejseselskabet kæmper sig
gennem storm og bølgegang, kulde,
regn og slud, går sladderen hjemme
i kolonien:
»Den 30. var søndag, hvor Hr
Drachardt Prædichede en kort
Prædichen for de hiemmeværende,
og derefter gik hånd Kl: 11: over til
Tyskene, hvor Hånd var inviteret at
spiise og efter Maaltidet døbte en
Grønlender Pige, som Tyskene haf-
de tagit til sig nu i Sommer, dette
har Vagel fortalt mig, at Hr Dra-
chart selfv sagde til ham at hånd
skulle over ti! Tyskene for at døbe
en pige, men Jeg har hørt da ieg hi-
emkom af alle Grønlender Børnene
at de sagde Hr Drachart døbte in-
gen, Men Hans Tych (Johan Bech)
døbte hende og hun blev kaldt Sa-
ra«.
Således hviskede og tiskede godt-
håberne medens vintermørket sæn-
kede sig over den hyggelige koloni.
Og da julen kom med sul på bordet
og fred på jord, lagde man alle for-
trædeligheder bort. 1. og 3. juledag
prædikede Drachardt, 2. juledag
Sylow med julelys i øjnene, og »—
Dermed endte vi dette Aar Gud væ-
re lovet alle friske og Sunde!«.
Altergang
Men hvor længe var Adam i Paris?
4' »'i
Allerede tirsdag den 10. januar for-
langte kolonimandskabet at få en
forklaring på, hvorfor de ikke måt-
te komme til nadverbordet. Da søn-
dagen oprandt, prædikede Dra-
chardt, hvorefter Sylow tog alle de
ni kegler til Guds Bord, men:
Hr. Drachardt som der for var
vreed ogJ[ortørned over at Folchene
nu bleve antagne, lod derfore i sam-
me sin Prædichen til kiende give
samme Vrede og sagde at de alle va-
re uværdige til dette Maaltiid og
sagde at hånd ville kræve Jordeteg-
en et bierg (Hjortetakken) og denne
Stue til Vidne paa dend yderste
Dag, etc...«
VAGEL GJORDE VENLIGT
OPMÆRKSOM PÅ KØB-
MANDENS AFGØRELSE...
Smuler er også brød
Lørdagen var den dag, hvor der
blev udleveret kostrationer til fol-
kene og grønlænderne. Lørdag den
18. februar var luften klar og med
stærk frost. Grønlænderbørnene
stimlede sammen i proviantboden,
som sædvanlig ledsaget af deres
særlige protegé, hr. Drachardt, der
overvågede, at den jordiske retfær-
dighed skete fyldest.
Han havde netop på børnene veg-
ne fået udleveret 2'A pund smør og
10 pund tørfisk, som der intet var at
udsætte på, men da brød skulle ud-
vejes, begyndte præsten at sortere
de ituslåede kavringer fra. Vagel
vendte sig da imod ham og sagde
med kærlig stemme:
»— Hr. Drachardt, dette er iche
ret, at I saaledis fremtuurer ved at
leede de heeleste Tvebacher og beste
ud, I maa tage det som det falder i
Tønderne, de smaae Støcher med
de heele Tve bacher, saaledis har I
nu gjort i tvende Uger forhen, skal
det en Skick og Vane herefter at det
beste og heeleste skal blive saaledis
uddelt, vil af Støcher omsider blive
mange Tønder.«
Drachardt svarede (måske knap
så kærligt):
»— I kand give Støcherne af det
smaae Brød ti! Grønlænderne som
boer hos os eller og kand Matrosse-
ne spiise samme op!«
(fortsættes næste side)
Nye åbningstider
fra 1. januar 1985
Fra 1. januar 1985 ændres den ugentlige aftenåbning fra fredag til tors-
dag.
Pengeinstitutternes åbningstid vil derfor fra nytår blive således:
Mandag til fredag................... kl. 09.00 - 15.00
Torsdag tillige fra................. kl. 16.00 - 18.00
Første torsdagsaftenåbning er torsdag den 3. januar 1985.
Bikuben i Grønland Grønlandsbanken A/S
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 50 1984 33